Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Chokerede landmænd skal betale hundredetusindvis af kroner tilbage til staten

Foto: Henrik Jensen / TV 2

Det er tre år siden, at landmand Henrik Dalgaard tog 15 hektar af sin landbrugsjord ud af drift og derfor fik kompensation af staten. Nu kræver den størstedelen af pengene tilbage.

Staten løber fra en klar aftale, lyder opråbet fra landmænd over hele landet. Ansvarlige styrelser kalder det en "dybt beklagelig situation".

Henrik Dalgaard fik 400.000 kroner i kompensation af staten, da han for tre år siden tog mere end 15 hektar af sin landbrugsjord ved Aars permanent ud af drift.

Jorden skulle i stedet udtages til et klimaprojekt.

Men dette efterår fik han så et brev fra Miljøstyrelsen. Der stod, at han skulle betale 305.000 kroner tilbage. Plus 11 procent i renter – cirka 30.000 kroner.

Henrik Dalgaard har ikke mulighed for at træde ud af aftalen igen.

- Det er jo helt uhørt, helt hovedløst. Altså to parter har indgået en aftale, og så vil de have 11 procent i rente på et beløb, jeg var berettiget til i forhold til den aftale, siger Henrik Dalgaard.

- Det er så stort et tillidsbrud i forhold til den måde, vi gør tingene i Danmark. Det håber jeg, at man får lavet om.

Flere hundrede landmænd ramt

Op mod 280 landmænd får i disse uger – ligesom Henrik Dalgaard – besked fra Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen om, at de hver især skal betale op til flere hundrede tusinde kroner tilbage til staten.

Hvis du sælger din bil for en okay pris, så kan køberen ikke komme tilbage tre år senere og sige, at du har fået for meget

Poul Henningsen, landmand

Det sker, fordi myndighederne mener, at landmændene har fået for mange penge for den lavbundsjord, som de for flere år siden – mod kompensation – har overgivet til staten som led i den grønne omstilling.

Men nu skal landmændene altså betale store dele af pengene tilbage, selvom jorden for længst er taget ud af brug, og landmændene ikke får den igen.

Niels Dahl, der bor ved Halkær Bredning i Himmerland fik et chok, da han åbnede sin e-Boks.

- Jeg har ikke sovet i to nætter, efter jeg fik brevet, fortæller han.

Landmanden Niels Dahl mener, at myndighederne må "betale ved kasse ét", når det er dem, der har lavet fejlen. Foto: TV2 Nord

Niels Dahl skal betale omkring 200.000 kroner tilbage, efter at han for tre år siden indgik en aftale med staten om at udtage syv hektar af sin jord.

- En aftale bør være en aftale. Min retsbevidsthed har tidligere ligget på en ni-ti stykker, og den er nok nede på en til to-stykker nu, siger han.

Regning på 384.000 kroner

Poul Henningsen, der driver landbrug ved Nibe, fik på samme måde i 2020 udbetalt 535.000 kroner fra staten, da han gik med til at udtage 20 hektar af sin jord.

Jord, som han altså ikke længere må gøde, sprøjte eller omlægge.

Nu skal han betale mere end 384.000 kroner tilbage til Miljøstyrelsen.

Vi var helt vantro, da vi så det her tilbagebetalingskrav første gang

Anders Panum Jensen, miljødirektør, Landbrug og Fødevarer

Og Jesper Rasmussen, der også er landmand ved Nibe, skal nu betale knap 77.000 kroner tilbage af de 118.000 kroner, han fik i kompensation for at afgive sin lavbundsjord.

- Jeg blev først vred, så fortørnet. Jeg gik ind i det her projekt for at vise velvilje og også for at være sikker på, at jorden ikke blev opdyrket. Så jeg føler mig trådt på, siger han til TV 2.

Først kom aftale, så kom forbud

Kravet om at betale kompensationen tilbage skyldes, at der siden landmændenes aftale med staten er kommet et forbud mod blandt andet at gøde og sprøjte de lavbundsjorde, der kaldes paragraf 3-arealer.

Lavbundsjorde har været mose eller eng og indeholder derfor planterester, som har optaget en masse kulstof. Kulstoffet bliver i jorden, medmindre den dyrkes som landbrugsjord. Så frigives kulstoffet til atmosfæren. Foto: Henrik Jensen / TV 2

Landmændenes aftaler blev indgået i årene 2018 til 2021. Forbuddet trådte i kraft i sommeren 2022.

På grund af forbuddet faldt værdien af jorden, og Kammeradvokaten vurderede derfor, at den kompensation, landmændene havde fået, var i strid med EU’s regler om statsstøtte.

Men det er "helt useriøst", mener Henrik Dalgaard fra Aars.

- Jeg fik godkendt det her projekt i 2019, og jeg kan ikke bruge det til noget, at man så bagefter laver en ny lov om, at vi ikke må gøde jorden, og at min indgåede aftale om kompensation ikke gælder, siger han.

Derfor er lavbundsjord vigtig for klimaet

I dag bliver der dyrket 171.000 hektar lavbundsjord i Danmark.

Det udleder 5,7 millioner tons CO2 om året, fordi jorden afgiver CO2, når den bliver dyrket.

Det svarer til knap 40 procent af landbrugets samlede udledning af drivhusgasser.

Det er Folketingets ambition at tage 100.000 hektar lavbundsjord ud af drift. Den skal i stedet oversvømmes, så den kan lagre CO2.

Det er for at indfri klimamålene.

På nuværende tidspunkt er der givet tilsagn til udtagning af cirka 30.400 hektar lavbundsjorder, men blot 187 hektar af dem er gennemført.

Som Poul Henningsen fra Nibe siger det:

- Hvis du sælger din bil og får en okay pris for den, så kan køberen ikke komme tilbage tre år senere og sige, at du har fået for meget for den og skal betale tilbage. Det er himmelråbende forkert, at vi skal betale for deres fejl.

Klar til at hive staten til retten

Landmændene får opbakning fra deres brancheforening. Landbrug og Fødevarer kalder kravet om tilbagebetaling dybt urimeligt og "et meget stort tillidsbrud".

- Vi var helt vantro, da vi så det her tilbagebetalingskrav første gang, og tænkte, at det måtte være en fejl. Det er så åbenlyst urimeligt – og også undergravende for alle de grønne projekter, som myndighederne gerne vil lave, siger miljødirektør Anders Panum Jensen.

Det er en dybt beklagelig situation

Bettina Helle Jensen, kontorchef i Miljøstyrelsen

Landbrug og Fødevarer "appellerer kraftigt" til at myndighederne trækker kravene tilbage. Ellers kan det få store konsekvenser for den grønne omstilling af landbruget, vurderer brancheorganisationen.

- Vi har aldrig oplevet noget lignende, og derfor er vi også meget opsatte på at få myndighederne til at trække de her krav tilbage. Hvis de ikke gør det, så må vi jo se på muligheden for at tage retlige skridt, siger Anders Panum Jensen fra Landbrug og Fødevarer.

Udtagning af lavbundsjord er en af de ting, landbruget kan gøre for at mindske CO2-udledningen. Foto: Henrik Jensen / TV 2

Men landmændene må jo ikke sprøjte og gøde den her jord længere, så den har jo også tabt værdi for dem. Er det så ikke rimeligt nok, at de ikke skal kompenseres for en værdi, som jorden ikke har længere?

- Altså, det må jo være den aftale, man har lavet på aftaletidspunktet, der gælder, fastholder han.

- Landmanden kunne jo også have solgt jorden til nogle andre på det tidspunkt. At forholdene og lovgivningen ændrer sig efter flere år bør ikke kunne undergrave den aftale, der er indgået.

Styrelser fastholder kravene

Hverken Landbrugsstyrelsen eller Miljøstyrelsen har ønsket at stille op til interview.

Det er dem, der har lavet fejlen. Så må de også betale ved kasse ét

Niels Dahl, landmand

Begge styrelser kalder det en "dybt beklagelig situation" i skriftlige svar til TV 2.

- Vi har som myndighed erkendt, at det er en fejl i vores forvaltning, der har resulteret i, at en gruppe af lodsejere enten er blevet overkompenseret og derfor bliver mødt med et tilbagebetalingskrav eller er blevet stillet en for høj kompensation i udsigt, der nu reguleres til den korrekte sats, siger Lars Solskov Lind, vicedirektør i Landbrugsstyrelsen.

- Man skal som borger og virksomhed kunne stole på de aftaler, som man indgår med myndighederne, fortsætter han.

Derfor har begge styrelser sammen med Kammeradvokaten "grundigt" undersøgt, om der kunne være andre løsninger end et tilbagebetalingskrav til landmændene.

- Desværre er konklusionen, at der i de berørte sager er sket overkompensation, og at vi som myndighed er forpligtet efter EU-retten til at kræve overkompensationen tilbagebetalt, skriver Bettina Helle Hensen, kontorchef i Miljøstyrelsen.

En aftale er en aftale

Derudover oplyser Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen, at de arbejder på at etablere en ny tilskudsordning i 2024, hvor de ramte landmænd vil kunne søge erstatning – en såkaldt de minimis-støtte – i stedet.

Det er dog ikke alle landmændene, der kan blive omfattet af den ordning. Og sådan en støtte vil maksimalt blive på 150.000 kroner. Også selvom hele affæren har kostet landmændene langt mere.

De står nu tilbage med både en regning og jord, de ikke må bruge til noget.

Landmanden Niels Dahl giver ikke meget for løfterne om en ny tilskudsordning.

- Det er til ingen nytte. Det er dem, der har lavet fejlen. Så må de også betale ved kasse ét, siger han.

Henrik Dalgaard fra Aars er heller ikke imponeret.

- Få nu lige ryddet op i den ordning, der er, inden de skal overbevise os om, at vi skal hoppe på en ny. Vi skal have genskabt tilliden.


Nordjysk by hopper sammen på vægten for en bedre livsstil

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sidste år tabte de 125 deltagere 511 kilo tilsammen

Mange vil gerne tabe sig i det nye år, og det er der nu en anderledes mulighed for i Sæby. Her kan borgerne nemlig melde sig til projektet ”Sæby hopper på vægten 2025”.

Deltager man, får man gratis træning i byens mange sportsfaciliteter, og så er der præmier til dem, der taber sig mest på de to måneder projektet løber.

Jette Johansen er en af dem der har valgt at melde sig til i Sæby Svømmebad.

- Jeg synes, jeg kan mærke det på alderen og vægten, så jeg trænger også lige til at blive kickstartet her i 2025, siger hun.

Handler ikke kun om at tabe sig

Konkurrencen handler ikke kun om at taber sig, men også om at ændre livsstil.

- Vi har lavet en lukket facebookgruppe, hvor jeg deler opskrifter på sund mad og sunde kostråd. Så vi håber, folk bliver sundere, siger Joan Burmeister, der er personlig træner og livredder i Sæby Svømmebad.

Man kan melde sig til som enkeltperson eller som hold. Samtidig deltager man i en konkurrence, hvor det hold, der taber sig mest, vinder 3000 kroner, og den person, der taber sig mest, vinder 1500 kroner.

Mange slankekure har dog den fejl, at folk tager på igen når kuren er slut. Men netop det, at det handler om at ændre livsstil, kan betyde en forskel for deltagerne i ”Sæby hopper på vægten 2025”.

- Sidste år var det ”Fiskedellerne”, der vandt. Siden da har de kun taget et kilo på tilsammen. De vandt sidste år, hvor de havde tabt rigtig mange kilo. Det har de bibeholdt, og de kommer stadigvæk herop og dyrker motion, siger Joan Burmeister.

Vil give rabat til deltagerne

Selv om Jette Johansen ikke regner med at vinde konkurrencen, håber hun på en anden gevinst, fordi hun er indehaver af en tøjbutikken Fru B, der sælger tøj til kvinder.

- Vi kommer til at give rabatter til dem, der har deltaget i ”Sæby på vægten 2025”, hvis de mangler nyt tøj. Og det gør vi forhåbentlig alle sammen efter de her par måneder, siger Jette Johansen.

Sidste år tabte de 125 deltagere 511 kilo tilsammen. Skulle man bo i Sæby, eller i nærheden, kan man stadig nå at melde sig til, da de også mandag vejer nye deltagere ind.


Her er ekspertens råd til at mindske risikoen for at blive hacket

Foto: Grafik / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Episoden med Alles Lægehus kan give anledning til mere snyd, og derfor skal man være særligt opmærksom ifølge eksperten.

Flere nordjyder har i løbet af weekenden modtaget en træls besked fra Alles Lægehus i sin e-Boks.

Her er de nemlig blevet gjort opmærksomme på, at deres personlige oplysninger er blevet hacket fra lægehusets system under et cyberangreb, som foregik tilbage i starten af december sidste år.

Anja Flou Zaar er blandt de nordjyder, som modtog beskeden, og hun blev både chokeret og bekymret over situationen.

Det kan du gøre

Jan Trzaskowski, der er juraprofessor ved Aalborg Universitet og som til dagligt beskæftiger sig med blandt andet med cybersikkerhed, har flere bud på, hvad man kan gøre for at beskytte sine personlige oplysninger.

 - Man kan sige, lige her er der jo ikke så meget at stille op, fordi skaden er sket, konstaterer han om cyberangrebet hos Alles Lægehus.

- Men generelt skal man jo have en vis 'cyber-hygiejne'. Man skal tænke over, hvor man giver oplysninger. Det kan også være oplysninger, som måske ikke er særlig følsomme, men som kan bruges af hacker, så man skal tænke sig om, hvem man giver oplysninger til, og hvem man engagerer sig med i forhold til behandling af oplysninger, pointerer han.

Derudover forklarer han, at man altid skal være kritisk, når man er på nettet. Men også telefonopkald og sms'er er noget, man skal holde øje med.

- Hvis der er nogen, der ringer til en eller sender en besked, hvor de tager udgangspunkt i nogle forhold, som måske er meget private, så skal man være meget forbeholden, forklarer han og tilføjer.

- Man skal selvfølgelig lade være med at opgive pinkoder, betalingsoplysninger og alt muligt andet godt. Hvis man er det mindste i tvivl, når der er en, der ringer, så må man lægge røret på og selv ringe op til for eksempel Alles Lægehus, banken og så videre.

Alles Lægehus kan give anledning til mere snyd

Særligt den nylige situation med Alles Lægehus, som mange nordjyder står i lige nu, bør også give forbrugerne en skærpet mistanke i den kommende tid ifølge eksperten.

- Hvis der er nogen, der skriver ud eller ringer ud og siger, at de kommer fra Alles Lægehus, så skal man tænke sig godt om, og man skal selvfølgelig også være opmærksom på, at der kan være nogen hackere, der vil udnytte den situation, vi er i lige nu, hvor der er en masse kunder hos Alles Lægehus, som er nervøse, forklarer han.

- Det vil sige, at hvis man får en besked, et opkald eller en mail fra nogen, der foregiver sig at komme fra politiet eller fra datatilsynet eller Alles Lægehus, som siger, de er i gang med at undersøge noget omkring det her datalæg, kan du lige hjælpe os? Så skal man også være særligt kritisk, afslutter Jan Trzaskowski.


Det så hurtigt sort ud, men nordjyde gjorde det, ingen troede var muligt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Med kun 16 kampe i bogen var Jens August ikke levnet mange chancer.

Jens August Levorsen fra BK Pugilist bokseklub i Frederikshavn havde blot bokset 16 kampen, inden han pludselig stod overfor en norsk landsholdsbokser søndag.

Derfor var Jens August ikke levnet mange chancer, og allerede fra start røg han kortvarigt i gulvet, efter nordmanden gav ham en på hovedet.

Men helt utrolig kom Jens August Levorsen tilbage i kampen, og især i den sidste omgang udboksede han sin modstander, der desuden fik en advarsel fra dommeren for uren boksning.

Dermed endte nordjyden helt fortjent med sejren.

Han boksede i U19 67 kilo klassen, hvor han var oppe imod den Norske landsholdsbokser Eldar Redzic fra Moss Bokseklub.

Boksestævne er en succes

Det var blot en af mange boksekampe, der søndag udfoldende sig i Nørresundby.

En af Danmarks største bokseturneringer Viking Box Cup blev nemlig tradition tro afviklet den første weekend i det nye år af den gamle hæderkronede Lindholm Bokseklub.

I år er det 29. gang, man afholder arrangementet, og så er der endda rekorddeltagelse med hele 240 tilmeldte boksere.

Viking Box Cup har efterhånden fået et godt ry uden for Danmark, så i år er der deltagere fra England, Irland, Frankrig, Spanien, Ukraine, Norge, Sverige og Belgien, foruden boksere fra flere Danske klubber.

Viking Box Cup er en turnering for boksere i ungdom U17, U19 og Eliterækken, Lørdag blev de indledende- og semifinalekampene bokset, mens søndagen stod i finalernes tegn. Her skulle man nemlig igennem hele 46 finalekampe. 

Ud af syv de syv deltagende boksere fra den nordjyske klub var hele seks at finde i finalerne, og det var til stor glæde for formanden af Lindholm Bokseklub Henrik Christensen:

Sluttede med en brækket næse

Finaledagen sidste kamp blev en lokal affære mellem to træningskammerater fra den arrangerende klub Lindholm Bokseklub.

I plus 92 kilo mødtes de to klubkammerater Arthur Ostapenko og Marcus Hjalager, og det sluttede noget dramatisk.

Marcus Hjalager blev nemlig ramt hårdt i ansigtet, og kamplederen stoppede derfor kampen, mens blodet fossede ud af Marcus Hjalagers næse.


Anja spærrede øjnene op, da hun så beskeden på e-Boks

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Foruden Anja Flou Zaar har 28 personer henvendt sig til TV2 Nord med beskeden om, at deres oplysninger er stjålet fra Alles Lægehus.

Der er efterhånden ikke langt mellem datalæk og hackerangreb, og fredag trillede endnu en besked så ind om det hos Anja Flou Zaar.

Denne her gang var det hendes tur til at få sine personlige oplysninger stjålet - men den helt store overraskelse lå i, at de var blevet hacket fra Alles Lægehus.

- Jeg har haft den samme læge i Hjørring de sidste 18 år, og det er ikke hos Alles Lægehus. Så det giver absolut ingen mening for mig, siger Anja Flou Zaar.

Se hele indslaget her:

Én af mange

Allerede i går kunne TV2 Nord fortælle, at der var landet beskeder i flere nordjyders e-Boks. Flere af dem har siden henvendt sig og fortalt, at også de undrer sig over beskeden.

'Jeg har også modtaget beskeden, men har intet med lægehuset at gøre,' skriver flere i kommentarsporet TV2 Nords Facebookside.

Det siger Alles Lægehus

I et skriftligt svar til TV2 Nord siger Alles Lægehus følgende:

Vi følger løbende udmeldingerne fra Center for Cybersikkerhed og er fuldt bevidste om det høje trusselsniveau for angreb fra cyberkriminelle i Danmark. Vi samarbejder med en anerkendt professionel leverandør om vores IT og hosting af vores servere. Og vi følger best practice for IT-sikkerhed og implementerer løbende foranstaltninger for at styrke vores systemer og sikkerhed. Samtidig må vi erkende, at selv omfattende sikkerhedsforanstaltninger ikke kan garantere beskyttelse mod meget ressourcestærke kriminelle grupper.

Vi har fra begyndelsen arbejdet vedholdende sammen med politi, myndigheder og anerkendte eksperter i it-sikkerhed for at håndtere angrebet – og det gør vi fortsat. Vi ser på denne hændelse med den største alvor, og vi har handlet ud fra at kunne kommunikere så hurtigt som muligt og helst direkte med alle berørte, så snart de præcise omstændigheder og tilgængelige informationer gav os mulighed for dette. Der er sendt information til alle patienter i vores databaser via e-boks.

Vi er meget kede af de gener, som de berørte oplever efter det hackerangreb, kriminelle har gennemført på vores system. Hvis patienter har spørgsmål eller tvivl, skal de ikke tøve med at kontakte os på data@alleslaegehus.dk. Så vil vi hjælpe med svar og konkret information om opbevaring af data m.m. Vi behandler alle henvendelser grundigt og fortroligt. Det betyder også, at der godt kan gå nogle dage, før man får svar på en henvendelse.

Hvad kan hackere bruge dit CPR-nummer til?

Selvom Alles Lægehus skriver i beskeden, at de personlige oplysninger i mindre grad er hacket, så er det utrygt, lyder det fra Anja Flou Zaar.

- Lige nøjagtig med CPR -nummer, det er ret meget personligt, og det, er jeg træt af, er ude i omløb, og jeg frygter da, at de kan blive brugt til noget pengemæssigt, altså via min bank eller et eller andet, konstaterer hun.

Jan Trzaskowski er juraprofessor ved Aalborg Universitet og beskæftiger sig til dagligt blandt andet med cybersikkerhed. Herunder kan du hører hans forklaring på, hvorfor hackerne vil have vores oplysninger.

På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside fremgår det, at det er normal praksis for et lægehus at gemme patientjournaler i mere end 10 år.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I overgangen til regn bliver der risiko for isslag, hvilket kan give farlige situationer på veje og stier.

En barsk omgang vintervejr rammer Danmark søndag aften og natten til mandag, når et lavtryk sender både sne, kraftig blæst og regn ind over landet.

I perioder kan der endda komme snestormslignende tilstande, da dele af landet kan se frem til kraftigt snefald, der sammen med den tiltagende blæst risikerer at give snefygning.

TV 2 Vejret har i forbindelse med det barske vintervejr udsendt et varsel om netop kraftigt snefald.

I Østjylland og Nordjylland er der varslet op mellem ti og 15 centimeter sne i perioden søndag klokken 19 til mandag klokken 9.

For resten af landet er der udsendt varsel om mellem fem og ti centimeter sne mellem søndag klokken 17 og mandag klokken 3.

Foto: TV2 Vejr

Klokken 18: Sneen falder

Snevejret begynder at trække ind over det sydlige Jylland fra midt på eftermiddagen.

Herfra breder det sig mod nordøst. Ved 18-tiden forventes snevejret at falde over den sydlige halvdel af Jylland og det meste af Fyn.

I forbindelse med sneens ankomst begynder vinden at tage til i styrke. En hård vind til kuling fra sydøst vil blæse ind over de sydvestlige landsdele.

Foto: TV 2 Vejret

Klokken 22: Udbredt snefald og risiko for isslag

I løbet af aftenen vil de fleste danskere opleve snefald og kraftig blæst. Faktisk er det stort set kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

Længst mod sydvest begynder varmere luft at strømme op over landet, hvilket får nedbøren til at gå over i regn.

I overgangen til regn bliver der risiko for isslag, hvilket kan give farlige situationer på veje og stier.

Foto: TV2 Vejret

Klokken 1: Landet deles i to

Ud på natten bliver landet nærmest delt i to.

Mod syd er nedbøren blevet til regn, mens der endnu forventes snevejr mod nord, hvilket tæller det nordlige og østlige Jylland samt Nordsjælland.

Mest barskt bliver det i Nordjylland og Østjylland, hvor der sammen med snevejret vil blæse op til en hård kuling fra sydøst med vindstød af op til stormstyrke.

Foto: TV2 Vejret

Klokken 4: Sne mod nord

I de tidlige morgentimer er det kun Nordjylland, hvor sneen fortsat falder. Selvom det stadig blæser, vil sneen dog ikke fyge, da den ventes at falde som tøsne.

Mens nordjyderne står op til snevejr, vil resten af landet opleve regn mandag morgen og markant mildere vinde – helt op til 10 graders varme.

Først i løbet af mandag morgen og formiddag hører det op med at sne, mens regnvejret først slipper landet mandag eftermiddag.

Foto: TV2 Vejret