Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Camping-ejer tordner mod meteorologer – Tanev afviser kritik

Det koster Helle Kallmeyer dyrt, når der er dårlige vejrprognoser, og derfor frustrerer det hende, når vejret ikke bliver, som meteorologerne siger.

Som indehaver af en campingplads gennem 18 år er Helle Kallmeyer dybt afhængig af vejret, og regn og blæst kan skræmme hendes gæster væk.

Derfor går det hende på, at vejrprognoserne i hendes øjne ofte bliver overdrevet og fokuseret på dårligt vejr.

- Det har store konsekvenser. Vi mangler 40-45 enheder i forhold til normal i sådan en uge her. Det er helt klart, at folk ikke kommer, fordi vejrmeldingerne har været så dårlige, siger hun til TV 2.

Fredag meldte både DMI og TV 2 Vejret, at lørdagens regnvejr måske lokalt kunne blive en 100-årshændelse. TV 2 Vejret skrev dog, at der var en lille risiko for den mængde regn.

Og regnvejret blev lokalt ikke helt så slemt, som modellerne viste. Det kan der dog være en god grund til, som vi vender tilbage til.

"Det er altid drama"

Lørdag klokken 14 talte TV 2 med Helle Kallmeyer på hendes campingplads ved Løkken, hvor der indtil da kun havde været små regndryp, selvom prognoserne ifølge campingejeren pegede på regn hele dagen.

- Det er altid drama, og der skal altid fortælles det værst tænkelige. Og så ender det ud med, at det slet ikke bliver så slemt, sagde hun lørdag.

Senere kom det dårlige vejr dog forbi Gl. Klitgaard Camping & Hytteby, og nedbøren blev i området målt til 42 millimeter, hvilket var over TV 2 Vejrets varsel på 38 millimeter.

Gl. Klitgaard Camping set fra luften. Vejret har en stor indflydelse på, hvor mange gæster der lægger vejen forbi Helle Kallmeyers campingplads. Foto: Gl. Klitgaard Camping & Hytteby

Helle Kallmeyer siger, at hun ”aldrig har sagt, at der ikke ville komme regn”, men hun mener, at vejrmeldingerne generelt ”bliver overdrevet til det værste”.

Din forretning bliver påvirket af de her dårlige vejrmeldinger, men det er vel ikke meteorologernes skyld, at vejret påvirker din forretning?

- Overhovedet ikke. Det vil jeg heller ikke beskylde dem for. Jeg beskylder ikke meteorologerne for andet, end at de bør være bedre til deres arbejde. Jeg ville ønske, at vi kunne få en vejrudsigt, der var nogenlunde retvisende.

Stod det til hende, burde meteorologer fortælle, hvad risikoen for dårligt vejr er, og give det et større fokus, hvis der også er chancer for godt vejr.

Meteorologer kan ikke lave vejrudsigter for Løkken

TV 2s meteorolog Peter Tanev kan til dels godt forstå kritikken.

- Hun kan godt have ret i, at når vi siger, at det bliver blæsende, køligt og vådt, så er det udtryk for, at det er det, som de fleste vil opleve. Vi prøver at dække så generelt som muligt for landet og ikke så lokalt, siger han.

Men der er hverken tid eller ressourcer til at gå helt ned i detaljen for de enkelte byer. Og netop steder som Nordjylland og Bornholm har ifølge Peter Tanev ofte bedre vejr end andre steder i landet.

- Men det er jo svært at lave en vejrudsigt kun for Løkken eller Rønne.

Særlig situation udfordrede vejrmodeller

Lige netop vejrprognoserne de sidste par dage, som fik Helle Kallmeyer til at råbe op, har været en speciel situation, forklarer Peter Tanev.

Normalt kommer lavtryk i Danmark fra vest, men i dette tilfælde kom det fra sydøst, og vejret i sådan et system er svært at forudsige for vejrmodellerne, lyder det.

Det er meteorologerne godt klar over, men når modellerne i flere dage viser store mængder regn og holder fast i det op til 14-20 timer før, så er man nødt til at advare om det, siger Peter Tanev.

Dertil kommer kraftigt nedbør ofte i forholdsvist smalle bånd, og det kan være svært at sige, hvor det helt præcist rammer.

- De største og dyreste computere bliver brugt til at udregne vejret. Så putter man vejret her og nu derind, og så prøver den at regne ud, hvordan vejret bliver fremadrettet. Der ligger også noget genkendelse i det. De her algoritmer har lettere ved at identificere vejr, der kommer fra den normale vej, siger Peter Tanev.

Hvad er vejrmodeller?

Vejrmodeller er matematiske modeller, som beregner atmosfæren og dets processer med komplekse ligninger og bruger startværdier fra virkelighedens verden.

Det kræver store supercomputere at køre en vejrmodel. Det er derfor forskelligt, hvor ofte en vejrmodel opdaterer med nye prognoser, da det afhænger af kompleksiteten og opløsningen af modellen, samt hvor stort et område, det skal beregne.

  • IBM GRAF er den vejrmodel, som TV 2 Vejret ofte kigger på. Det er et amerikansk produkt, der opdateres hver time og beregner vejret ned til en skala på tre kilometer.

  • En anden model, som TV 2 Vejret bruger ofte, er den europæiske ECMWF IFS. Det er en global vejrmodel, som opdaterer sig to gange i døgnet og beregner data ned til en skala på ni kilometer.

  • Derudover sammenligner TV 2 Vejret med DMI's model Harmonie DINI. Denne vejrmodel er et samarbejde mellem Danmark, Island, Irland og Holland, og den beregner vejret ned på en to kilometers skala. Den opdateres hver tredje time.


Han forklarer, at vejrmodeller dækker over et forholdsvist stort område, og i den sammenhæng er Danmark et lille område. Han bruger billedet af et Europakort, hvor man lægger en frokosttallerken over Danmark.

- Så er placeringen ret præcis, men hvis du rykker den en smule, så har det jo enorm betydning for, om det vejr rammer Danmark eller ej.

Kritik preller af

Peter Tanev vil gerne ”tage imod udfordringen” i forhold til at forbedre formidlingen med de regionale forskelle.

- Det er værd at kigge på.

Men han køber ikke ind på Helle Kallmeyers billede af, at meteorologerne altid fortæller det værst tænkelige.

- Havde vi haft tørke og 30 grader, så lagde vi vores kræfter i at holde øje med chancen for regn. Lige nu ved vi bare, at de fleste higer efter noget, der minder om stabilt sommervejr, så når vi er ude over de her ekstremer, vi lige har haft, så er det det, vi kigger på.

TV 2 Vejret har søndag også udgivet en artikel om chancerne for sommervejr den kommende uge.


Foto: Aalborg Zoo

Ministerium har opgivet kontrol med frygtet virus: Her vaccinerer Aalborg Zoo

Aalborg Zoo har onsdag vaccineret flere af dyrene i haven mod nyankommen virus.

Aalborg Zoo tøvede i første omgang med at vaccinere deres dyr mod Bluetongue, men onsdag blev de udsatte dyr vaccineret mod virussen.

- Der er kommet et større smittetryk, og så skulle vi allerede vaccinere tre vikunjaer, der skal til Tyskland, fortalte dyrlæge i Aalborg Zoo Trine Hammer Jensen tirsdag.

Aalborg Zoo har valgt at vaccinere Vikunjaer, rensdyr og geder, fordi de er mest modtagelige mod virussen, da den primært rammer drøvtyggere.

Bluetongues første tilfælde i Nordjylland blev fundet i Morsø Kommune 12. september.

I en pressemeddelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tidligere på måneden lød det, at smitten spredte sig i landet.

Derfor havde man opgivet kontrollen med smitten:

- Sygdommen, der rammer drøvtyggere, har de seneste uger spredt sig med høj hast, og er nu udbredt i hele landet. Derfor lemper Fødevarestyrelsen nu reglerne, så besætningsejerne igen kan flytte deres dyr i Danmark. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) følger udviklingen tæt og understreger, at reglerne for handel med dyr i EU og eksport fortsat er uændrede, lyder det.


Foto: StoryPark Media

Det betyder sundhedsudspillet for Nordjylland

Det er ikke småting, der kommer til at ske i Region Nordjylland, som dog får lov til at bestå.

Med SVM-regeringens længe ventede sundhedsudspil lægges der op til store forandringer - både på nationalt niveau og i Nordjylland.

Nogle af nyhederne - hvis vi ser på det med nordjyske øjne - er, at der kommer 70 flere pladser på lægeuddannelsen i Aalborg, og at landsdelen skal have to nye såkaldte sundhedsråd, som skal sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Region Nordjylland består som administrativ og politisk enhed. Den skal i fremtiden styres af et regionsråd på 25 medlemmer. I øjeblikket er der 41, så de nordjyske vælgere skal til november næste år vælge betydeligt færre regionspolitikere end hidtil. 

Det kan betyde, at ikke så mange dele af regionen som hidtil repræsenteres i regionsrådet. Omvendt har det været en offentlig hemmelighed, at ikke alle 41 folkevalgte i regionens hidtidige historie har ment, at der var meningsfulde opgaver til alle.

Råd i stedet for klynger

I nogle år har der i Nordjylland været fire såkaldte sundhedsklynger, der skulle koordinere indsatsen. De har, erkender man nu i regeringen, ikke fungeret. I stedet får Nordjylland to såkaldte sundhedsråd, angiveligt med flere muskler, mere ansvar - og med penge. 

Sundhedsrådene skal, som det blev sagt på dagens pressemøde, “presse behandlingerne mere ud fra sygehusene og tættere på borgerne”.

Det ene sundhedsråd, Sundhedsråd Vendsyssel, skal dække Hjørring, Frederikshavn, Læsø og Brønderslev kommuner med 160.000 indbyggere. Dette råd får ni medlemmer - politikere fra dels byråd, dels regionsråd. Rådet får udover at koordinere også til opgave at etablere “fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser”. Til det kan man i de nordligste kommuner ifølge udspillet få 180 mio. kr. 

Det svarer til 1150 kr. pr. borger - det højeste beløb pr. borger, som noget sundhedsråd i landet får.

Hvilket er i pagt med en af udspillets grundtanker: At man skal fordele pengene skævt ud over landet.

De resterende nordjyske kommuner med 432.000 indbyggere får også et sundhedsråd, Sundhedsråd Limfjorden. Her skal der sidde 16 folkevalgte, som får 260 mio. kr. at forvalte, svarende til 600 kr. pr. Indbygger.

TV2 Nords politiske analytiker udlægger det seneste udspil.

Opgaver flyttes rundt

For hele landet gælder, at der også flyttes rundt på opgaver. Fordelingen af ydernumre for læger, som i dag foretages af regionen, skal i fremtiden ske i statsligt regi. Sagt med Moderaternes Lars Løkke Rasmussens ord: “Nationen tager større ansvar”.

Samme Lars Løkke Rasmussen lagde på pressemødet ikke skjul på, at han gerne havde set, at Region Nordjylland ikke var fortsat som selvstændig region. De to andre regeringspartier ville det anderledes - og fik deres vilje.

Men der flyttes rundt på opgaverne. Akutsygepleje, som i dag ligger i kommunerne, overføres sammen med flere andre opgaver til regionen. I praksis vil en stor kommune som Aalborg nok også fremover kunne løse nogle af disse opgaver, men i fremtiden på regionens vegne. I andre, mindre kommuner er man måske ikke udadtil begejstret over at miste opgaver, men uofficielt har garvede borgmestre i flere år erkendt, at nogle af disse kommuner er for små til at løfte en række af disse opgaver fagligt godt nok.

Til gengæld må regionen sige farvel til nogle af de nuværende opgaver. It og innovation på sundhedsområdet skal primært styres på nationalt niveau. En af de mindre regionale opgaver - kultur - flyttes til kommunerne.

Og så forsvinder en enkelt regional opgave helt, hvis udspillet bliver til virkelighed. Regionerne har, siden de blev født for knap 20 år siden, i hver valgperiode skullet udarbejde en såkaldt regional udviklingsplan. Den og “aktiviteter knyttet hertil bortfalder,” hedder det i udspillet, der begrunder det med, at midlerne, som har været brugt på dette, skal bruges på andre og vigtigere opgaver.


Greenpeace Foto: Greenpeace Danmark

Greenpeace anker 'grotesk' stor bøde efter aktion ud for Frederikshavn

Aldrig er Greenpeace i Danmark blevet idømt så stor en bøde.

Greenpeace giver ikke så let op.

Onsdag oplyser klima- og miljøorganisationen, at de har valgt at anke den historisk store bøde, som Retten i Svendborg tildelte dem 3. september. En bøde, de selv mener, er grotesk stor.

I en pressemeddelelse kalder Greenpeace sagen 'uhyre principiel', og de forudser, at den i fremtiden kan få stor indflydelse på, hvordan man i fremtiden kan udføre fredelige protester.

- Helt overordnet savner dommen proportionalitet. Der var tale om en fredelig protest med nogle få kajakker, svømmere og et lille sejlskib, der i demonstration mod russisk olie var årsag til, at nogle olietankere kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand. Det er skudt helt forbi målet, når retten straffer den handling med så abnormt stor en bøde, siger kampagnechef i Greenpeace Danmark, Sune Scheller.

Greenpeace udførte en række demonstrationer i marts 2022, og efterfølgende blev de dømt for at bringe sø-sikkerheden i fare. Aktivister, der sejlede i gummibåde og kajakker, demonstrerede mod omlastning af russisk olie i farvandet ud for Frederikshavn.

Fortryder ikke

Aktivisterne lykkedes med at blokere for omlastningen i mere end 24 timer. De sørgede nemlig for, at det græske tankskib Seaoath og supertankeren fra Indonesien, Pertamine Prime, ikke kunne komme tæt nok på hinanden.

Det gjorde aktivisterne blandt andet ved at hoppe i vandet med bannere og svømme tæt på den 300 meter lange supertanker.

- Vi står ved vores handlinger, og vi benægter ikke, at aktivisterne lagde sig i vejen, så olietankerne kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand. At byretten finder, at vi i den forbindelse har overtrådt vores vigepligt og svømmet et sted, man ikke må svømme, tager vi derfor på os, siger Sune Scheller og tilføjer:

- Ankesagen handler derfor ikke om, hvorvidt søfartsreglerne blev overtrådt eller ej, men derimod om hvad der er en rimelig straf for fredelig civil ulydighed, når den er rettet mod dansk og anden europæisk import af olie, der finansierer en ulovlig krig mod civilbefolkningen i Ukraine, siger han.

Får Greenpeace ikke omstødt dommen, skal de grave ualmindeligt dybt i muldvarpeskindet. Bøden lyder lige nu på 360.000 kroner.


Uheldig debut uden kørekort: 17-årig kvinde kører ind i politibil

En forespørgsel fik konskvenser for billisterne

En komisk historie.

Sådan beskriver politikommissær hos lokalpolitiet ved Himmerlands Politi, Lars Rosenvinge, episoden tirsdag nat.

Kort efter midnat fik de en melding om et mindre færdselsuheld ved Enghavevej i Farsø.

En 17-årig ung kvinde fik overtalt en personerne i bilen, til at hun måtte prøve at køre en tur, selvom hun ikke har kørekort.

Men, hvad der for mange er en uskyldig manøvre, fik konsekvenser.

Da den 17-årige kvinde skulle bakke, kom hun nemlig til at bakke ind i en anden bil med nogle passagerer, man nødigt vil møde, når man laver en bule.

- Det er en af vores patruljebiler, hun kommer til at køre ind i, med politifolk i, oplyser Lars Rosenvinge.

Betjentene fik fat i kvinden, og der blev lavet en færdselsuheldsrapport

Hun bliver sigtet for ikke at have førerret, og vedkommende, der har lånt hende bilen, bliver sigtet for at have overladt føringen til én, der ikke har kørekort.

- Det var, hvad man kalder en uheldig debut på landevejene, afslutter politikommissæren.


Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Michelle er lige fyldt 33 år: Nu begynder hun på uddannelsen

Interessen for at søge ind på merituddannelsen til pædagog er steget markant. Sidste år søgte for få ind til, at UCN kunne oprette et hold. I år har UCN oprettet to hold med i alt 53 studerende.

Det er ikke fordi, at 33-årige Michelle Valentin Engsted ikke ved, hvad hun har med at gøre med på sit arbejde. Men med otte års erfaring som pædagogmedhjælper og handicaphjælper, har hun nu besluttet sig for at få papir på sine færdigheder og kundskaber. De næste tre år læser hun til pædagog på merituddannelsen på UCN i Aalborg.

- Der kom lige tre børn i vejen, og så har jeg altid været glad for at gå på arbejde, fortæller Michelle Valentin Engsted fra Nørhalne i en pause fra undervisningen på UCN på Mylius Erichsens Vej i Aalborg.

I begyndelsen af september begyndte hun på sit nye studie. Hun skal i de kommende år gå i skole torsdag og fredag samtidig med, at hun passer sit arbejde på fuldtid på et botilbud.

- Jeg trænger til at få noget faglig viden om det, som jeg hver dag går og gør. Jeg føler mig sommetider lidt bagud i forhold til mine uddannede kolleger, siger hun.

UCN fik sidste år for få ansøgninger til at kunne oprette et hold for meritstuderende til pædagog. I år er der oprettet to hold for i alt 53 studerende.

Se hele indslaget herunder:

Michelle har store forventninger til meritpædagoguddannelsen.

Chancen opstod

- Jeg har hele tiden haft en aftale med min arbejdsgiver, om at jeg gerne ville videre med mit fag. Nu opstod chancen så, og nu er jeg i gang, siger Michelle Valentin Engsted.

Det bliver et puslespil for den nye studerende. Hun skal i de næste tre år både passe sit nuværende fuldtidsjob, sin familie og sin nye uddannelse.

- Der bliver noget at koordinere. Jeg skal jo have fri fra arbejde til at gå i skole torsdag og fredag, og så må jeg tage vagter i weekender, hvor jeg ikke har mine børn. Så må jeg lave lektier, når børnene er hos min eks-kone, og når jeg kan finde huller til det, siger Michelle Valentin Engsted med et stort smil.

Foreløbig vil hun bruge den nye viden på sit nuværende arbejde.

- Men det er også en fremtidssikring. Der er rift om pædagogmedhjælpere men der er endnu mere brug for uddannede pædagoger. Så jeg tror, at det er fornugtigt at tage uddannelsen nu, siger Michelle Valentin Engsted.