Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når hjemstavnen bliver til musik: VILMA synger om det sted, hun elsker og savner

Foto: Nanna Jørgensen, TV MIDTVEST

Gennem tiden har mange musikere skrevet sange, der hylder eller henvender sig til hjemstavnen. Marie Vilsbøll er én af dem - og for hende blev sangen en vej ud af hjemve.

- Men når jeg åbner mine øjne, der hvor jeg er nu. Bare tagsten uden for mit lukkede vindue.

Sådan synger VILMA i sin sang 'Vuggende, bølgende eng'.

Bag kunstnernavnet VILMA gemmer sig 26-årige Marie Vilsbøll, som i dag bor i Aalborg, men oprindeligt kommer fra landsbyen Resenstad uden for Struer.

Og det var netop længslen og kærligheden til hjemstavnen, der fik Marie Vilsbøll til at skrive sangen.

- Jeg havde boet i Aalborg i et halvt års tid, og så var jeg i konflikt med mig selv, om jeg skulle blive eller flytte hjem igen, fordi jeg ikke havde det super godt, fortæller hun.

Derfor satte hun sig med sin guitar og lod sangen skrive sig selv. En halv time senere havde hun en færdig sang og melodi, som ikke er ændret siden.

Sangen viste sig samtidig at blive en del af et gennemgående tema for VILMA's første dansksprogede album med titlen 'Kærlighedserklæringer', som udkommer 21. april 2023.

Foto: Privatfoto

En dansk musiktradition

VILMA er langt fra den eneste artist, der har haft et behov for at søge tilbage til rødderne i musikken.

Ifølge Henrik Marstal, som er lektor på Rytmisk Musikkonservatorium i København, så er der ligefrem tale om en musikalsk tradition.

- Som jeg ser det, så er hjemstavnssange noget, der nærmest altid har fandtes, siger han.

Han har beskæftiget sig en hel del med hjemstavns-fænomenet gennem årene, og han tror, at det især er blevet en stor musiktradition, fordi både musikerne selv og lytterne gerne vil forstå, hvem de er bag musikken.

- Det ligger dybt i mange musikere, når man skal til at etablere sig som sangskriver, at man så synger om, hvor man kommer fra. For det er en del af de forudsætninger, man måtte have. Det er bestemt ikke alle, men jeg kan bare se, at der er mange, der gør det, forklarer Henrik Marstal.

- Kunstneren har et selvbillede, som vedkommende gerne vil give videre gennem sin sangskrivning - og en del af det selvbillede kan jo sagtens være, at man kommer fra et bestemt sted, tilføjer han.

Når man længes hjem

Henrik Marstals analyse stemmer det godt overens med Marie Vilsbølls behov for at skrive sin hjemstavnssang.

- Det jeg i virkeligheden havde brug for, det var at få sat helt klart lys på mine relationer med mine familiemedlemmer og på, hvem jeg egentlig var, nu jeg var ved at flytte hjemmefra, fortæller Marie Vilsbøll.

Hendes hudløst ærlige beskrivelse af hjemve og længsel i sangen har hun samtidig mærket, lytterne har været begejstrede for.

- De reaktioner jeg får på de her kærlighedserklæringer, det er, at det er dejligt for andre at komme ind og se noget så ærligt og sårbart, siger hun.

Spørger man Henrik Marstal, hvorfor hjemstavnssangene hitter hos lytterne, så er nøgleordet genkendelighed.

- Rigtig mange lyttere vil kunne genkende den her kærlighed fra deres eget liv og hjemstavn. Og det gør altså, at lyttere kan være glade for sange, der handler om lokaliteter, de måske aldrig har været, forklarer han.

- Jeg sætter et punktum

Hjemstavnssangen 'Vuggende, bølgende eng' og hele albummet har givet Marie Vilsbøll en ro og forløsning personligt - men også i forhold til artistrollen som VILMA, har det hjulpet hende til at definere, hvem hun er som musiker.

- Jeg ved godt, hvad jeg kommer fra nu, og jeg har virkelig dykket ned i det, og jeg forstår det, og jeg forstår mig selv, hvilket i sig selv kan være virkelig svært.

VILMA skal på sin første Danmarksturné med det nye album i foråret - andet stop på turnéen er hjemme i Struer 30. marts.

Henrik Marstal forudser også, at hjemstavnssange fortsat vil præge hitlisterne i fremtiden.

- Jeg tror, at vi kommer til at se hjemstavnssange som noget, der altid vil være i dansk musik, fordi der altid vil være brug for at fortælle om, hvor man er vokset op. Jeg tror altid det vil findes, ligesom det altid har fandtes, pointerer han.

For Marie Vilsbøll har hendes hjemstavnssang været starten på musikkarrieren. Hendes debutalbum er lige på trapperne, og den første Danmarksturné er i sigte.

Forholdet til hjemstavnen er stadig stærkt, men hjemveen er hun ved at have lagt bag sig.

- Jeg tror, albummet er med til, at jeg sætter et punktum på en eller anden måde for den del af mig, der har været så bange for at forlade min hjemstavn, fortæller Marie Vilsbøll.


Mand fra Hjørring arbejdede som pædagog: Nu har han solgt Danmarks største hjemmeside

Foto: Manuel Bruque/EPA/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Danmarks største cykelsite, der startede i Nordjylland, er købt af Ekstra Bladet.

Adressen er formelt set stadig Åsvinget 5, 9800 Hjørring, men fremover er det Rådhuspladsen, der ejer Danmarks største hjemmeside for cykelsport.

Nyhedssitet Feltet.dk er netop blevet opkøbt af Ekstra Bladet.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi længe har haft et godt øje til Feltet.dk, da de har en utrolig stærk position. Vi vil være førende på cykelområdet og sport generelt, så jeg er utrolig stolt over at kunne byde dem velkommen i Ekstra Bladet-familien, siger kommerciel direktør, Anders Borup til eb.dk.

Det er Jesper Johannesen fra Hjørring, der stiftede og siden har været direktør for projektet, som startede i marts 2003.

- Jeg er pavestolt over, at Ekstra Bladet som Danmark største digitale medie finder det attraktivt at købe Feltet.dk og videreføre mit livsværk, lyder det fra vendelboen.

Han gik først fuldtid på sit 'livsværk' i 2007.

Arbejdede i børnehave

Faktisk arbejdede Jesper Johannesen i en børnehave i Vodskov i 2007, men alligevel kunne han ikke lade være med at tjekke sit con amore-projekt i middagspausen.

Siden blev det frivillige cykelentusiasters lod at bidrage. Således var mange af Feltet.dks første 'journalister' deres mest aktive brugere i debatforummerne på siden.

Sitet var i mange år drevet på frivillighed, hvor en række af de mest aktive på debatforummet begyndte at bidrage til nyhedsflowet. 

- Det har været en kæmpe rejse. På vores 20 års fødselsdag tjekkede jeg lige, hvor mange artikler vi havde i nyhedssystemet. 141.709. Det giver over 7000 artikler om året i snit, har han tidligere udtalt, da sitet fyldte 20 år.

På hjemmesiden lyder det, at den er for alle cykelfans samt tidligere og nuværende cykelryttere.

Fremover kommer den, ligesom andre specialsites som Bold.dk og Holder.dk, under EB-fanerne, men fortsætter som selvstændigt medie.


Over 60 døde grise: - Det er ens værste mareridt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Beredskab og dyrlæger arbejder på højtryk for at redde grisene ud af en grisetransport, der tidligt mandag morgen væltede i det glatte føre.

Det er voldsomme scener, Ole Stærk Nicolajsen arbejder i mandag morgen. 

Han er som dyrlæge blevet kaldt ud for at hjælpe, vurdere og aflive grise, der er væltet med en lastbil tidligt mandag morgen mellem Villerslev og Koldby i Thy. 

- Det er ens værste mareridt, der pludselig kommer til live. Man har jo hørt om staldbrande og væltede grisetransport. Men det er jo noget, man håber, ikke kommer til at ske, siger han til TV MIDTVEST. 

Der var 202 grise i alt i den væltede grisetransport. TV MIDTVESTs reporter på stedet fortæller, at der ligger mindst 60 døde grise og farver den hvide sne på jorden rød. Resten er kørt til slagtning. 

Det er første gang, at Ole Stærk Nicolajsen står med sådan en opgave. 

- Det er en meget overvælgende oplevelse. Det er ikke noget, mange har oplevet før, så erfaring må vi lave, mens vi kører og finder ud af, hvordan får vi grisene ud. Man ved ikke, hvad man finder, når man åbner, siger han. 

Stod i tre lag

Grisetransporten væltede omkring klokken 4.45, og siden har beredskabet arbejdet på højtryk for at få grisene ud. 

Grisene har stået på stålplader i tre lag, der nu ligger på siden. Det besværliggør arbejdet, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Rasmus Ewaldsen. 

- Det er en vanskelig indsats, fordi det er en grisetansport, der ligger på siden med over 200 grise i tre lag. De skal hjælpes ud på en eller anden måde. Blandt andet gennem taget, siger han.

Beredskabet har skåret hul i taget og åbnet låger i bunden for at få adgang til to ud af tre lag. Det midterste lag er morgenen igennem blevet beskrevet som det vanskeligste. Men det er nu lykkedes at få alle grise ud. 

Julia Krems, der er vagthavende hos Beredskabsstyrelsen, er også på stedet og fortæller, at de både har trukket døde og levende grise ud.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er nogen særlig spændende opgave det her. Det er mange døde dyr, og det er aldrig interessant at arbejde med, siger hun til TV MIDTVEST. 

Hun har 22 værnepligtige med på opgaven, som utvivlsomt kan være voldsomt for nogle af dem.

- Når vi kommer hjem herfra, tager vi en god snak med de værnepligtige, hvor vi har noget kollegastøtte med, siger Julia Krems.

Seneste melding er, at arbejdet med at bjærge grisetransporten begynder klokken 11.00.


Efter lang nedlukning: Nu er ikonisk spillested reddet

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sidste år tvang en støjklage Café 1000Fryd til at lukke. Men nu kan stedet se fremad med ro i maven. Finansieringen af ombygningen er nemlig kommet i hus.

Siden november sidste år har det ikoniske Café 1000Fryd været noget mere stille end normalt. En støjklage betød nemlig, at stedet var nødt til at lukke ned. Det stod hurtigt klart, at det ville kræve en større ombygning at få lov til at køre videre, og at regningen for det projekt lå hos 1000Fryd.

Så i mere end et år har de kæmpet for at skrabe pengene i hus - og nu er det lykkes.

- Det giver utrolig meget ro i maven, at vi har samlet pengene ind. Nu kan vi fokusere alle kræfter på at blive færdige med ombygningen og komme op at køre igen, siger bestyrer Troels Højgaard Sørensen.

Og hvis alt går efter planen, så er den første koncert i den nye sal allerede til februar. 1000Fryd gik nemlig i gang med ombygningen allerede i efteråret - altså inden det var sikkert, hvor pengene præcist skulle komme fra.

- Det var en stor risiko, vi tog, og lidt et kamikazeprojekt, at gå i gang før pengene egentlig var der. Men vi følte, vi var nødt til at handle hurtigt, hvis ikke stedet skulle risikere at smuldre, siger Troels Højgaard Sørensen.

Café 1000Fryd er ekstremt afhængige af frivillige kræfter og frygten var, at mange af de kræfter kunne forsvinde, hvis spillestedet lå dødt for længe, forklarer bestyren.

- Hvis vi ventede med at gå i gang med ombygningen, til pengene var der, kunne mange af de mennesker, som får det her sted til at fungere, være rykket videre til andre ting, og så ville det blive svært at få stedet op at køre igen, selv med de fysiske rammer på plads.

Kæmpe opbakning

Det har krævet hårdt arbejde, de rigtige kompetencer og en stor portion velvilje at skrabe de mere end to millioner sammen, som ombygningen koster.

En stor del af pengene kommer fra salg af merchandise, private donationer og overskud fra støttearrangementer og koncerter, hvor bands og steder har bidraget til indsamlingen. For Troels Højgaard Sørensen, siger det rigtig meget om stedets betydning.

- Der er så mange mennesker, der har sørget for, at vi nu er i mål. Så mange, som har hjulpet. Og det viser virkelig, den kærlighed, der er til det her sted. Både i Aalborg, men også i hele Nordjylland og Danmark, siger Troels Højgaard Sørensen, som hele vejen igennem har været overbevist om, at det nok skulle lykkes at finde midlerne til at redde 1000Fryd. Spørgsmålet for ham var mere, hvornår det ville ske.

- Jeg har aldrig tvivlet på, at den her dag ville komme. Men om det kom til at tage et, to eller tre år, det har jeg ikke anet. Så at det er gået så hurtigt, det er helt fantastisk.

Burde ligge i Berlin

Siden lukningen i november sidste år, har en del af 1000Fryd ligget i en form for dvale. Der har stadig været mennesker, men det har på ingen måde været den kreative legeplads for voksne, som stedet ellers er kendt som. Og for Troels Højgaard Sørensen, der som den eneste arbejde fuld tid på stedet, har det været hårdt at bevidne.

Derfor glæder han sig også vildt til, at spillestedet kan åbne igen og udfylde den rolle i Aalborgs kulturliv, som han mener, det gør.

- Jeg plejer jo lidt at sige, at 1000Fryd er det sted, der gør Aalborg til en større by, end den er. Det burde ligge inde midt i Berlin, men det ligger her i bette Aalborg, og det er ulig noget andet. Der er så meget, der udspringer herfra, og jeg kan ikke forestille mig byen uden.


Nordvestjyder stiller spørgsmålstegn ved e-Boks efter besked fra Alles Lægehus

Foto: Privat/screenshot/Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Rita og Preben Toft har svært ved at forstå, hvordan en besked er dukket op i e-Boks. E-Boks forklarer, at tjenesten kun må bruges til beskeder, der er sendt med samtykke.

Et spørgsmål går igen, når ægteparret Rita og Preben Toft fra Mors indtager morgenkaffen denne weekend.

Spørgsmålet bliver rejst efter, Preben Toft fredag og lørdag ad to omgange fik besked om, at hans navn, adresse, telefonnummer og CPR-nummer kan være lækket, efter Alles Lægehus blev hacket sidste år, som DR tidligere har beskrevet.

Blandt de to breve, som TV MIDTVEST har set, var det ene ifølge e-Boks fra afsenderen "Din arbejdsgiver".

- Vi troede, det var en lønforhøjelse - det var det ikke, konstaterer Rita Toft med et lille grin.

Det er dog ikke udsigten til en mulig lønforhøjelse, der har fået parret til at række ud til TV MIDTVEST. Det er i stedet det faktum, at brevet overhovedet er nået frem.

Preben Toft har nemlig aldrig været tilknyttet det udskældte lægehus. Det bekræfter oplysninger fra Sundhed.dk, som parret har delt med TV MIDTVEST.

- Hvordan fanden kan de (Alles Lægehus, red.) sende et brev i e-Boks?, lyder det fra Rita Toft.

Flere stiller spørgsmål

Morsingboerne er langt fra de eneste, der har fået besked fra Alles Lægehus, selvom de ikke har været knyttet til lægehusets klinikker, som blandt andet findes i Holstebro, Thyborøn og Thisted.

I kommentarsporet på et Facebook-opslag, som TV MIDTVEST lørdag lavede om databruddet, skriver flere midt- og vestjyder, at de har fået besked fra Alle Lægehus, selvom de ikke har været patient hos lægehuset.

Her undrer flere sig over, at Alles Lægehus har kontaktet dem via e-Boks, når de ikke er tilknyttet Alles Lægehus.

- Jeg har svært ved at se, e-Boks kan være sikkert, når Alles Lægehus kan sende brev til min mand to gange, uden han har været patient hos dem, siger hun.

Poul Toft undrer sig over beskeden fra Alles Lægehus, når han ikke har været patient hos lægehuset. Foto: (Privatfoto)

E-Boks: Det er afsenders ansvar

På sin hjemmeside lover e-Boks, at tjenesten er en "sikker" måde for virksomheder at kommunikere med kunderne på.

Det har Rita Toft og hendes mand svært ved at forstå, efter de to beskeder fra Alles Lægehus er dukket op i e-Boks.

 - Vi har snakket meget om det, forsikrer hun.

TV MIDTVEST har søndag været i kontakt med e-Boks, der afviser, at der ikke er styr på sikkerheden.

I et skriftligt svar lyder det, at e-Boks kun må bruges til at kontakte borgere, hvis borgerne har givet samtykke til det.

- Afsenderen bærer ansvaret for indholdet og for at have det nødvendige grundlag for at sende til den pågældende modtager. 

- Hvis en borger er uforstående overfor at have modtaget post fra en virksomhed, opfordrer vi borgeren til at kontakte virksomheden i dette tilfælde Alles Lægehus – for en nærmere afklaring, skriver e-Boks.

Per Toft har fået et brev som dette fra Alles Lægehus.

Hverken navn, adresse eller CPR-nummer optræder i de beskeder, som Preben Toft har fået fra Alles Lægehus i sin e-Boks.

Alligevel viser det sig, at lægehuset har været bekendt med nogle af de personoplysninger.

E-Boks oplyser til TV MIDTVEST, at det kun er muligt for virksomheder at skrive til en borger/kunde via e-Boks, hvis virksomheden er i besiddelse af personens CPR-nummer eller en kombination som navn og adresse.

- Det er dog en forudsætning, at kunden har givet samtykke til at modtage breve i e-Boks på baggrund af adresseoplysninger, understreger e-Boks.

Har fulgt retningslinjer

TV MIDTVEST har søndag forsøgt at få en kommentar fra Alles Lægehus. Det har ikke været muligt.

Til DR skriver Alles Lægehus i et skriftligt svar, at man har handlet proaktivt og informeret Datatilsynet og politiet om databruddet.

- Vi har fulgt råd og retningslinjer samt lagt vægt på ønsker til vores egen ageren fra myndighedernes side, lyder det i svaret.

E-Boks oplyser på dets hjemmeside, at der hvert år bliver sendt 559 millioner dokumenter gennem tjenesten.


Nordjysk by hopper sammen på vægten for en bedre livsstil

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sidste år tabte de 125 deltagere 511 kilo tilsammen

Mange vil gerne tabe sig i det nye år, og det er der nu en anderledes mulighed for i Sæby. Her kan borgerne nemlig melde sig til projektet ”Sæby hopper på vægten 2025”.

Deltager man, får man gratis træning i byens mange sportsfaciliteter, og så er der præmier til dem, der taber sig mest på de to måneder projektet løber.

Jette Johansen er en af dem der har valgt at melde sig til i Sæby Svømmebad.

- Jeg synes, jeg kan mærke det på alderen og vægten, så jeg trænger også lige til at blive kickstartet her i 2025, siger hun.

Handler ikke kun om at tabe sig

Konkurrencen handler ikke kun om at taber sig, men også om at ændre livsstil.

- Vi har lavet en lukket facebookgruppe, hvor jeg deler opskrifter på sund mad og sunde kostråd. Så vi håber, folk bliver sundere, siger Joan Burmeister, der er personlig træner og livredder i Sæby Svømmebad.

Man kan melde sig til som enkeltperson eller som hold. Samtidig deltager man i en konkurrence, hvor det hold, der taber sig mest, vinder 3000 kroner, og den person, der taber sig mest, vinder 1500 kroner.

Mange slankekure har dog den fejl, at folk tager på igen når kuren er slut. Men netop det, at det handler om at ændre livsstil, kan betyde en forskel for deltagerne i ”Sæby hopper på vægten 2025”.

- Sidste år var det ”Fiskedellerne”, der vandt. Siden da har de kun taget et kilo på tilsammen. De vandt sidste år, hvor de havde tabt rigtig mange kilo. Det har de bibeholdt, og de kommer stadigvæk herop og dyrker motion, siger Joan Burmeister.

Vil give rabat til deltagerne

Selv om Jette Johansen ikke regner med at vinde konkurrencen, håber hun på en anden gevinst, fordi hun er indehaver af en tøjbutikken Fru B, der sælger tøj til kvinder.

- Vi kommer til at give rabatter til dem, der har deltaget i ”Sæby på vægten 2025”, hvis de mangler nyt tøj. Og det gør vi forhåbentlig alle sammen efter de her par måneder, siger Jette Johansen.

Sidste år tabte de 125 deltagere 511 kilo tilsammen. Skulle man bo i Sæby, eller i nærheden, kan man stadig nå at melde sig til, da de også mandag vejer nye deltagere ind.