Hjorteavler efterlyser rådgivning: - Jeg vil vide, hvad Fødevarestyrelsen forlanger
Ifølge Fødevarestyrelsen overholder Magda Raunsmed ikke de retningslinjer, der skal til for at få dispensation fra at øremærke sine vilde hjorte. Men hun kæmper med at få at vide, præcist hvad hun skal gøre for at leve op til reglerne.
Hjortene på hjortefarme skal øremærkes.
Det siger udskældte nyere EU-regler, og selv om langt de fleste hjorteavlere har fået dispensation fra reglerne, så kæmper hjorteavler Magda Raunsmed fra Bedsted stadig med myndighederne.
Hun har nemlig ikke fået dispensation, og hendes klager over afgørelsen er også blevet afvist.
- Jeg tænker jo; gad vide hvornår de hvide biler fra Fødevarestyrelsen kommer, og det er nok det, jeg synes er så stressende, siger hjorteavleren, fordi hun på nuværende tidspunkt har dyrene ulovligt.
For at få dispensation fra de nye EU-regler skal bestemte retningslinjer fra Fødevarestyrelsen være opfyldt.
Blandt andet skal hjortenes kalve have naturlige skjulesteder til at gemme sig i, i kælvesæsonen, og dem som er på Galgebakkens Hjortefarm i Bedsted, som Magda Raunsmed har, lever ikke op til kravene.
Reglerne for øremærning af hjorte
En ny EU-regel betyder, at alle hjorteavlere i EU skal mærke deres dyr med enten én chip eller to øremærker senest ni måneder efter fødslen, eller hvis dyrene bliver flyttet fra det sted, hvor de er født, inden de er ni måneder gamle.
Reglerne gælder for hjorte, der er født inden 13. maj 2021, som skal være mærket senest 13. august 2022.
Reglerne skal sikre, at det er muligt at spore eventuelle syge dyr.
Øremærkekravet er en udløber af EU's forordning om dyresundhed. Den blev vedtaget i 2016 og skal sikre, at smitsomme sygdomme ikke spreder sig blandt dyr og via animalske produkter i EU. Derudover skal loven sikre dyrevelfærden for opdrættede og vildtlevende dyr.
Efter pres fra blandt andet Danmark har EU efterfølgende indført mulighed for dispensation fra reglerne, for de hjortehold, som minder om vild natur.
Ansøgere om dispensation skal dog overholde fire krav:
Dyrene er opdrættet under ekstensive forhold.
Dyrene er ikke vant til regelmæssig kontakt med mennesker.
Området, hvor dyrene holdes, sikrer en høj grad af isolering af dyrene.
Undtagelsen går ikke ud over dyrenes sporbarhed.
Kilde: Fødevarestyrelsen.
Ønsker råd og vejledning
Magda Raunsmed vil gerne leve op til kravene fortæller hun, men hun mener ikke, at hun har fået tilstrækkelig rådgivning til at løse problemet med skjulesteder.
- Jeg vil vide, hvad Fødevarestyrelsen forlanger af skjulestederne, så vil jeg nemlig gerne have råd og vejledning til det, siger hun og tilføjer:
- Vi har en del træer, som vi lægger i marken, og der ligger kalvene også, men Fødevarestyrelsen sagde, at det ikke var naturligt skjul fordi det er døde træer.
Hjorteavleren fortæller også, at hun har foreslået at flytte hegnet om på den anden side af det lange og 3,5 meter brede læbælte med krat og træer, så dyrene kan bruge det til skjulesteder. Men også det blev afvist af Fødevarestyrelsen.
-Vi kan jo ikke bare plante en skov. Det tager tid at få træerne til at gro op og i den periode er vi nødt til at have hegn omkring træerne, for dyrene spiser dem. Og så er det heller ikke et naturligt skjulested.
LA: Rådgivning er nødvendigt
Indtil nu er det ikke lykkedes Magda Raunsmed at få svar fra Fødevarestyrelsen på, hvad hun præcist skal gøre for at opfylde kravene.
Fødevareordfører Carsten Bach (LA) opfordrer nu Fødevarestyrelsen til ikke kun at kontrollere men også at rådgive avlerne.
- Alternativet er jo, at vi med svarer fra ministeren på de spørgsmål, som jeg kan stille og kan sende et politisk signal til Fødevarestyrelsen om, at en del af deres opgave er også konstruktivt at have en dialog, rådgive og vejlede avleren, så vi kan komme i en situation, hvor reglerne bliver overholdt, siger ordføreren til TV MIDTVEST.
I alt har Magda Raunsmed og hendes mand Nicolai 40 hjorte, hvoraf de ti er halvtamme og går på en mark udenfor huset.
For at leve op til EU-reglerne bliver de hjorte chippet efter påske. En dyr løsning ifølge parret. Men hellere det end øremærkningen, som de mener er dyrplageri. Her får dyrene let rykket et stykke af deres øre af i hegnet, når de stikker hovedet ud for at nippe til græs og blade på den anden side.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fødevarestyrelsen.
