Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fascinerende billeder: Fjerne galakser fik Ruslan ud af ensomhed

Foto: Ruslan Merzlyakov / Flemming Christensen

Ruslan Merzlyakovs ensomhed sendte ham mod fjerne stjerner og galakser.

Lige siden han var en lille dreng, har Ruslan Merzlyakov interesseret sig for stjerner og galakser, som på magisk vis funkler flere tusinde lysår fra vores egen jord.

Mindst 100 aftener og nætter om året er han på farten for at forsøge at indfange de utallige himmelfænomener, som udspiller sig på nattehimlen lige over os.

Også denne aften er han ude på stranden lige syd for Nykøbing Mors for at prøve lykken med sit kamera.

Det føles som om, man har mistet alt et øjeblik.

Rusland Merzlyakov

Mørket har lagt sig, og da månen ikke er fremme, og skyerne ligeledes har valgt at holde sig langt væk, giver det optimale betingelser for at betragte alt det, som nattehimlen har at byde på.

- Du skal altid have dit kamera med, når det er klart vejr, fordi man ved ikke, hvad der venter på dig ude i universet, fortæller den 26-årige astrofotograf.

Interessen for at bruge kameraet til at fremtrylle de utroligt smukke farver og formationer, som vi ikke umiddelbart altid kan se med det blotte øje, har han ikke altid haft.

Det udsprang af en krise, Ruslan Merzlyakov pludselig havnede i, da han var 15 år.

Den svære flytning

En svag accent vidner om, at han er nydansker. Oprindeligt stammer han fra Letland.

I 2011 besluttede hans mor sig for, at de skulle flytte til Danmark på grund af en økonomisk krise, som var meget mærkbar i familien.

Ruslan syntes ikke, det var en god beslutning at flytte, men der var ikke noget at stille op for den 15-årige, som bare måtte følge med til limfjordsøen Mors.

- Min mor havde ikke noget arbejde, så hun ville undersøge mulighederne i Vesten. Hun blev ved med at sige til mig hele tiden: “Det er sådan set kun, fordi jeg elsker dig,” erindrer Ruslan Merzlyakov og tilføjer:

- Vi flyttede, fordi hun tænkte, det ville være bedst for mig i min fremtid.

Ruslan Merzlyakov som nytilflyttet alene på stranden. Foto: Ruslan Merzlyakov

På den måde havnede teenageren i Nykøbing, hvor han i begyndelsen stod uden et sprog til at kommunikere med de nye omgivelser på.

- Det føles som om, man har mistet alt et øjeblik. Alle kontakter, venskaber, relationer og kammerater, husker Ruslan.

- Der er ingenting. Der er kun dig selv!

Men han har den livsfilosofi, at man altid skal kigge efter de positive elementer i alle situationer. På bagkant vurderer Ruslan, at det netop var ensomheden, som sendte ham mod fjerne stjerner og galakser. 

Foto: Flemming Christensen / TV MIDTVEST

En svær start med mors kamera

Han erkendte, at han selv måtte gøre noget for at få kontakt med omverdenen og satte sig dermed for at få en hobby.

Med sin mors meget gamle digitale kamera begyndte han at rette objektivet mod himlen i et forsøg på at fotografere stjerner og himmelfænomener.

Fakta om astrofotografi:

Astrofotografi er fotografering eller billeddannelse af astronomiske objekter, himmelske begivenheder eller områder på nattehimlen.

Det første fotografi af et astronomisk objekt (Månen) blev taget i 1840, men det var først i slutningen af det 19. århundrede, at teknologiske fremskridt tillod detaljeret stjernefotografering.

Udover at være i stand til at registrere detaljerne i udvidede objekter som Månen, Solen og planeter, har moderne astrofotografi evnen til at afbilde objekter, der er usynlige for det menneskelige øje, såsom svage stjerner, tåger og galakser. Dette gøres ved langvarig eksponering, da både film- og digitale kameraer kan akkumulere og opsummere fotoner over disse lange perioder.

Fotografering ved hjælp af udvidede eksponeringstider revolutionerede området for professionel astronomisk forskning, registrerede hundredtusinder af nye stjerner og tåger, der var usynlige for det menneskelige øje.

I dag er astrofotografi for det meste en underdisciplin i amatørastronomi, der normalt søger æstetisk tiltalende billeder snarere end videnskabelige data. Amatører bruger en bred vifte af specielt udstyr og teknikker.

Med nogle få undtagelser anvender astronomisk fotografering lange eksponeringer, da både film og digitale billeddannelsesenheder kan akkumulere lysfotoner over lange perioder. Mængden af lys, der rammer filmen eller detektoren, øges også ved at øge diameteren af den primære optik (målet), der anvendes.

Byområder producerer lysforurening, så udstyr og observatorier, der udfører astronomisk billeddannelse, er ofte placeret på fjerntliggende steder for at tillade lange eksponeringer, uden at filmen eller detektorerne bliver oversvømmet med omstrejfende lys.

Da Jorden konstant roterer, drejes teleskoper og udstyr i modsat retning for at følge den tilsyneladende bevægelse af stjernerne over hovedet (kaldet daglig bevægelse). Dette opnås ved at bruge enten ækvatoriale eller computerstyrede altazimuth teleskopmonteringer for at holde himmellegemer centreret, mens jorden roterer.

Kilde: Wikipedia

På det tidspunkt havde Ruslan ingen anelse om, at hans billeder flere år senere skulle vinde international bevågenhed og anerkendelse. Ja, de skulle blive så gode, at nogen beskyldte ham for ligefrem at snyde.

Men i begyndelsen var fotograferingen ikke særligt let, og resultatet var ofte slørede billeder. Morsingboen var dog vedholdende, og efter et par år blev det til ret hæderlige skud.

Ved at gå med aviser var han nu også blevet ejer af et canon-kamera 1100D, som kostede 4.500 kroner. Det, kombineret med et teleobjektiv, sendte ham på rette kurs med den nye hobby.

- Arbejdet med kameraet gjorde mig glad, fastslår Ruslan.

Pludselig åbnede der sig en helt ny verden, hvor han ved hjælp af langtidseksponering på op til 30 sekunder kunne se ting, som man ikke umiddelbart kan se uden kameraet.

- Jeg tænkte: "Holdt da kæft, hvor er det bare unikt og fascinerende."

Et af af kendetegnende på Ruslands billeder er, at der ofte er mennesker på dem, og det er tit ham selv, der er med på billedet. Foto: Ruslan Merzlyakov
Foto: Ruslan Merzlyakov
Foto: Ruslan Merzlyakov
Mælkevejen her på billedet er et af Ruslands yndlingsmotiver. Foto: Ruslan Merzlyakov

Og på internettet lærte Ruslan sig selv nye teknikker ved hjælp af film på YouTube og artikler.

I dag 11 år efter begyndelsen på karrieren som astro-fotograf deler den prisbelønnede fotograf gerne ud af den erfaring, han har fået i jagten på de gode skud ud i universets uendelighed. Spontan planlægning på stedet er altafgørende for den 26-årige - også her på stranden denne aften ved hans hjemby på Mors.

- Du ser et vildt element på himlen, og så lynhurtigt i din hjerne får du et visuelt billede af, hvad du vil opnå. Komposition er det, du skal fokusere på. Du skal planlægge spontant på stedet ud fra det, der sker.

Den første hater

Med tiden begyndte Ruslan at dele sine billeder på nettet – fortrinsvis på Facebook.

Her fik hans billeder stor opmærksomhed på grund af den stil Ruslan havde valgt, men også fordi han var pioner på området.

Billederne var så gode, at en pressefotograf fra København beskyldte ham for at snyde.

- Det var første gang jeg fik en hater. Han beskylder mig for fotomanipulation og for at snyde hele fotoverden, fortæller Ruslan og citerer:

“Se ham der. Han snyder bare folk, for han bruger samme himmel på alle sine billeder."

“Det er noget, der skal meldes til journalistforbundet”, lød kommentarerne fra pressefotografen.

- Jeg gik aldrig i dialog, selvom det foregik på min facebookside. Jeg gad simpelthen ikke. Det var spild af tid, fortæller Ruslan.

I sidste ende kom pressefotografen til at slette alle kommentarerne.

- En masse af mine venner både på Facebook, men også dem som kender mig personligt som fotograf, de gik ind og forsvarede mig. De kender mig, og de ved, hvordan jeg arbejder, når jeg fotograferer, fastslår Ruslan, som ikke engang blev ked af angrebet.

- Nej! Det var bare så langt ude.

Selvom man bliver svinet til, så bør man dog stoppe op og lytte, hvad der bliver sagt, mener den unge fotograf.

- Det kan godt være, man kan tage noget fra kritikken og så gøre det til en forbedring.

- Jeg er ikke den type, der kun ønsker konstruktiv kritik. Jeg er åben for alt, påpeger han.

Foto: Ruslan Merzlyakov

Tog chancen til VM

Sådan en klar og smuk aften på stranden som denne, mærker man tydeligt, hvor omhyggelig Ruslan er med sit udstyr og de dispositioner, han træffer for at få det optimale skud.

Og selvom han ikke er konkurrencemenneske, blev han i 2017 fristet til at teste sin formåen i det, som han elsker at gøre.

Ruslan tog chancen og meldte sig til VM i astro-fotografi i London.

- Jeg tænkte: “Hvorfor ikke prøve?” siger den unge fotograf.

Han var selv meget overrasket over at få en flot nominering ved sin første deltagelse.

Det smagte af mere. 

Med dette billede kunne Ruslan i 2019 kalde sig den næstbedste i verden i genren natlandskab. Foto: Ruslan Merzlyakov

Næste år deltog han igen og her blev det til en tredjeplads i genren for natlandskab.

Og i 2019 opnåede han sit hidtil bedste resultat. Her fik han både en tredjeplads i nordlyskategorien, og i natlandskab kunne han nu kalde sig den næstbedste i verden.

På trods af de flotte placeringer er det vigtigt for den prisbelønnede fotograf at slå én ting fast:

- Det er ikke resultatet, der er vigtigt, men rejsen hvor man udvikler sig og bliver bedre og bedre, bedyrer han.

Få tips og tricks til at komme i gang med astrofotografering

Kunne du også tænke dig at tage dine første billeder af stjernehimlen?

Alt hvad du har brug for, er dit kamera og et stativ.

- Det handler nemlig om personen bag kameraet og ikke om udstyrets pris, fortæller Ruslan Merzlyakov.

Er du ikke super skarp til at genkende stjernebillederne og finde Andromedagalaksen, så fortvivl ikke. Der er heldigvis udviklet en lang række apps, som hjælper dig med at finde stjernebilleder og de fænomener der er værd at se efter den nat du er ude. Her er tre apps Ruslan kan anbefale:

Stellarium (IOS / Android)

Star Walk (IOS / Android)

SkyView (IOS / Android)

God fornøjelse!

Ruslan er dog overbevist om, at hvis man arbejder hårdt, så kommer man til at opnå succes.

- Hvis du bruger alle dine kræfter på noget, så kommer du til at finde din plads på stjernehimlen, som jeg gjorde, siger han og tilføjer:

- Der er ikke nogen tidshorisont på, hvornår det sker. For nogle tager det en enkel nat. For andre tager det flere år, måske ti år, måske hele deres liv.

I år holder han pause fra konkurrencer, men Ruslan vil ikke afvise, at han deltager igen i fremtiden. 

Foto: Ruslan Merzlyakov

Grønland og Toyota åbner døre

Med tiden har også den kommercielle branche fået øjnene op for Ruslans talrige pletskud af himmelfænomener.

I efteråret 2021 blev Ruslan inviteret en måned til Grønland af Air Greenland. Opgaven lød på, at han skulle tage så mange billeder som muligt af natlandskaber og nordlys.

- Det opfyldte en drengedrøm om at komme til Arktis og opleve den fantastiske natur. Pludselig fik jeg adgang til en uendelig legeplads i naturen, fortæller Ruslan.

Men det skulle samtidig blive højdepunktet i hans karriere som fotograf og formidler, for Air Greenland er nogle af de største og vigtigste aktører indenfor turistbranchen.

- Det har åbnet nye døre og muligheder i min karriere, siger fotografen, mens han tager tilløb til at afsløre sit nyeste samarbejde.

Ruslan vil gerne prøve at bryde rammerne for den klassiske landskabsgenre og prøve noget nyt – for eksempel bilfotografering.

Toyota viste sig at være interesserede i at prøve det nye markedsføringskoncept med de unikke billeder.

Ruslan vil gerne prøve at bryde rammerne for den klassiske landskabsgenre og prøve noget nyt – for eksempel bilfotografering. Foto: Ruslan Merzlyakov

- Det er altså en vild oplevelse at kunne skabe noget unikt for én af verdens største virksomheder. Jeg fik også lov til at udfordre mine kompetencer, når det gælder om at gøre fotografier æstetiske, fordi alt skal være i top, når man arbejder med projekter af den størrelse, lyder det fra Ruslan.

Han kan også bryste sig af at have leveret billeder til prominente, internationale medier og organisationer som National Geographics, BBC, Forbes og den amerikanske rumfartsorganisation, NASA.

Men fremtiden – hvad med den?

Foto: Ruslan Merzlyakov

Det kan blive endnu større

Fritidsarbejdet som postbud på hjemstavnen på Mors har den dansk-lettiske stjernefotograf holdt fast i, selvom han lige nu tager en kandidat i turisme på universitetet i Aalborg.

Han har også et speciale i arktisk studie, men hvad det skal munde ud i, når han til denne sommer bliver færdig med sit studie, ved han endnu ikke.

- Jeg har det altid svært med at snakke om fremtiden, fordi livet kan være meget ustabilt - især fordi vores verden er så dynamisk, mener Ruslan.

Han skæver også efter andre uddannelsesmuligheder, når han får sin kandidatgrad. Måske vil Ruslan begynde på noget helt nyt, men én ting ligger helt fast:

- Det ville selvfølgelig være et drømmeliv, hvis jeg kunne få mulighed for at rejse verden rundt og formidle nattehimlen, fastslår han.

Man kan blive skør af det.

Rusland Merzlyakov

Som astrofotograf har han efterhånden skabt sig et stort netværk med mange interessante og dejlige mennesker. Derfor kan han i dag med sikkerhed sige:

- Jeg føler mig slet ikke ensom, men med andre ord kan jeg også sige, at jeg lever i min egen verden, selvom det måske kan lyde, som om jeg stadig er ensom.

- Jeg kan have det godt, både når jeg er alene, og når jeg er sammen med andre, pointerer Ruslan.

Trofaste venner lysår væk

Denne aftens tur på jagt efter himmelfænomener og spændende formationer længere væk, end vi kan rejse til med selv den største raket, nærmer sig så småt sin afslutning.

For Ruslan handler ekspeditionerne mere om at nyde øjeblikket end at tænke på det uendelige univers.

- Jeg tænker mere på æstetikken på nattehimlen end meningen med livet, og hvor stor vores verden er, fordi man kan blive skør af det. 

To af hans favoritter, når det gælder æstetik på nattehimlen, er nordlys og Mælkevejen. I aften blev det kun til et billede af Mælkevejen, men det fjerner ikke glæden i den 26-årige over at være kommet afsted.

- Jeg er bare taknemmelig, fordi jeg har mulighed for at nyde nattehimlen og universet, tage billeder af det og dele med resten af verden, selvom det lyder meget stort.

- Det er meningen med mit liv at fotografere natlandskab for at inspirere andre til at komme ud og opleve vores fantastiske natur, slutter Ruslan.

Herefter fører hans sandfarvede støvler ham komfortabelt videre hen ad stranden i mørket langs Limfjorden, mens pandelampen guider ham hjem i sit klare skær - ledsaget af utallige stjerner langt, langt derude.

Hans trofaste holdepunkter og venner for livet. 


15 års musikalsk historie lakker mod enden: - Det er helt urimeligt

Gulvtæppet er blevet hevet væk under Nordkraft Big Band, der nu igen står uden økonomisk støtte. Et band der måske ikke eksisterer til næste år.

Der er vindere, og der er tabere. Og en af de helt store tabere er Nordkraft Big Band.

Efter to år på finansloven er det slut med økonomisk sikkerhed og støtte fra staten.

- Det er noget af en mavepuster, siger en nedslået manager for Nordkraft Big Band, Peter Lund Paulsen.

Uden vished om bandets økonomiske situation finder de det vanskeligt at planlægge koncerter og events ud i fremtiden, fordi de ganske enkelt ikke ved, om de har penge til det.

- Vi kigger ind i 2025 med så nedsat aktivitet, at det lige så stiller ligner en afvikling, siger Peter Lund Paulsen.

Nordkraft Big Band har eksisteret i 15 år som en pendant til Aalborg Symfoniorkester, der er det eneste orkester i Nordjylland, der er sikret økonomisk støtte.

- Det er 15 års historie, der slutter. Det er helt ubegribeligt, siger manageren.

Knæfald for ministeren

I et spørgsmål til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) fra oktober blev han adspurgt, hvorfor den årlige støtte til Nordkraft Big Band frafalder, samt hvordan det kan hænge sammen, at tilskudsniveauet i Nordjylland i forvejen er væsentligt lavere end i resten af landet. Til det lød en del af svaret som følger:

'Først og fremmest vil jeg gerne fastslå, at det er vigtigt for mig såvel som regeringen at sikre en geografisk balance på kulturområdet'.

Og det lyder jo også meget godt, men når finansloven nu er forhandlet færdig og Nordkraft Big Band ikke er at finde, klinger det lidt hult i ørerne på bandet.

- Grundlaget for musikernes aktivitet i Nordjylland forsvinder, siger Nordkraft Big Bands manager.

Bandet håber derfor på en hjælpende hånd fra kulturministeren, og det er ikke noget nyt for bandet at skulle falde på knæ for ministeren.

- Vi håber, at det er muligt med en redningskrans fra kulturministeren, ellers er det dødsstødet det her, siger Peter Lund Paulsen.

Se indslaget fra da TV2 Nord besøgte Nordkraft Big Band i oktober og drøftede udsigten til fratagelsen af støtte:

11-1 til Hovedstaden

Som det forlød sig i spørgsmålet til kulturministeren, er tilskudsniveauet til nordjyske kulturtilbud væsentligt lavere end i resten af landet. Mest markant er forskellen mellem Nordjylland og Hovedstaden. Alene i Hovedstadsområdet får 11 orkestre fast finansiering fra staten, mens det i Nordjylland kun er Aalborg Symfoniorkester.

På kortet ses hvilke orkeste, der får fast statslig støtte. Støtten uddeles af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik (et fagligt armslængdeorgan)

Den problematik har TV2 Nord tidligere forholdt folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), som anerkendte uligheden på kulturområdet.

- Hver gang man giver 100 kroner til Hovedstadsområdet, giver man en krone til Nordjylland, og det er ikke godt nok, lød det her fra folketingspolitiker Bjarne Laustsen (S).

Foruden, at Nordkraft Big Bands manager ud fra et personligt perspektiv er ked af, at der om kort tid måske ikke er et band at spille sammen med, sender det ifølge ham et kedeligt signal til yngre generationer.

- Når vi ikke engang kan leve af musikken, hvordan skal vi så motivere vores elever, når vi underviser på musikskoler rundt om i Nordjylland. Der er jo ingen, der får lyst til at flytte til eller blive boende i Nordjylland som musiker, siger manager for Nordkraft Big Band, Peter Lund Paulsen.


Politiker har 'sikret' nordjyske gymnasier - men rektorer er ikke begejstrede

Den nye finanslov tager med en hånd og giver med den anden. I det store hele gør det næsten ingen forskel for små, pressede gymnasier.

'Bare fordi vi har færre elever i Nordjylland, og derfor mindre hold, skal man stadig have muligheden for fysik eller musik på A-niveau. De unge kan blive i deres lokalmiljø og få deres uddannelse. Det er en vigtig sejr'.

Sådan skriver det nordjyske folketingsmedlem Theresa Berg (SF) i en mail til TV2 Nord.

Hun har kæmpet for at sikre de små nordjyske gymasier i finansloven for 2025. Der var nemlig lagt op til en reform, der ville fjerne tilskud til udkantsgymasier samt en fjernelse af tilskud til udstyrstunge A-fag som kemi, fysik og musik.

Theresa Berg (S) har sammen med andre politikere sikret, at der stadig er tilskud til A-fag, på trods af regeringens oprindelige spareplan. Men det tidligere tilskud til udkanstsgymnasier fjernes.

I stedet kommer der et nyt tilskud til gymnasier i landkommuner - men det kommer også til at gavne større gymnasier som eksempelvis Hjørring og Støvring.

- Vi er da glade for, vi ikke skal spare, men det ændrer ikke noget stort for os små gymnasier, lyder det fra Per Knudsen, der er rektor på Brønderslev Gymnasium.

Gymnasiet har 375 elever.

- Vi er dybt frustrerede, og vi havde håbet på en taxameter-ordning, der hjælper os med reelle problemer, siger han.

Så meget får de

Fjerritslev Gymnasium stod til at skulle spare 200.000 kr. Nu får skolen i stedet 200.000 kr.

Nørresundby Gymnasium og HF stod til at skulle spare 1 million kroner og nu får de 1 million kroner.

Vesthimmerlands Gymnasium, Thisted Gymnasium, Morsø Gymnasium og Dronninglund Gymnasium er sikret en halv million kroner mere.

Kilde: Theresa Berg (SF), folketingsmedlem.

Hans kollega, Mikkjal Niels Helmsdal, rektor på Fjerritslev Gymnasium, stemmer i.

- Vi er ikke blevet reddet. Vi kører lige så tungt økonomisk i 2025, som vi gør nu - der er selvfølgelig en lille forbedring, men det redder os ikke.

Gymnasiet har omkring 300 elever.

- Vi klarer os et par år

Han forklarer, at hans gymnasium skulle have fire millioner kroner årligt ekstra, for at være på niveau med andre gymnasier, der kan fylde klasserne med 28 elever. Det er nemlig dyrt at have flere klasser med få elever. Derfor har ledelsen på gymnasiet de seneste år lavet store nedskæringer for at få økonomien til at hænge sammen.

Man fristes jo til at spørge, hvor længe man så egentlig kan drive gymnasiet, når økonomien er så stram?

- Jeg vil helst ikke male dommedag på væggen. Vi klarer os et par år frem, så må vi se, hvad der sker, siger han og tilføjer efter en kort pause:

- Vi har en langtidsplan de næste ti år, og vi skal nok få det til at hænge sammen, men selvfølgelig bliver det sværere og sværere at konkurrere, når vi ikke har midlerne til at tilbyde eleverne det samme som andre gymnasier.

Den eneste løsning, han kan se, er, at man sætter fokus på at hjælpe de gymnasier, der har strukturelle problemer, fordi de ligger i områder med få mennesker.

- Jeg vil stærkt opfordre til, at man finder en løsning, for problemet er ikke løst med den her taxameterreform. Vi bliver forfordelt på et forkert grundlag, mener han.


Stort projekt: - Vi skal blive bedre til at hjælpe de unge!

Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix

Arkivfoto.

Unges mentale sundhed skal have et boost, og man vil forsøge at få flere i job og uddannelse.

I Aalborg vil man have flere unge i arbejde, man ønsker at flere starter og gennemføre en uddannelse, og man ønsker at forbedre unges mentale helbred - og man ønsker også at mindste fraværet allerede i folkeskolen.

Derfor er der skabt en såkaldt 'trivselsalliance' mellem Aalborg Kommune, Region Nordjylland, foreningsliv og erhvervsliv, som sammen skal arbejde hen mod netop det.

- Vi skal blive bedre til at hjælpe de unge som mistrives. Vi skal tænke i nye løsninger og give de unge redskaber til at mestre eget liv. Gode eksempler på det er vores mestringsindsats i folkeskolen og arbejdet med ABC for mental sundhed på ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser. De gode erfaringer herfra og erfaringerne fra "Kulturvitaminer" og Aalborg Try Out" skal bringes i spil i dette partnerskab, siger Jes Lunde (R), rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Lige nu er de i gang med at udforme nogle konkrete indsatser, der skal kunne gøre en mærkbar forskel for trivslen blandt unge. Der er desuden fokus på at støtte unge i udsatte positioner. Og derfor er Den Obelske Familifond gået med i samarbejdet.

Planen er, at det samarbejdet skal være en langsigtet investering, og at det er de unge selv og deres erfaringer skal bidrage til den samlede trivselsindsats.

- Unges levede erfaringer vil fortsat stå helt i centrum. Deres stemmer er essentielle for at kunne skabe det kvalificerede og nuancerede grundlag for Aalborgs samlede og helhedsorienterede trivselsindsats, siger Mathias Bruhn Lohmann, udviklingschef i SUS - Socialt Udviklingscenter.


12-årige stopper al undervisning: Har vigtigt budskab til voksen

Hvad gør man egentlig, når man er 12 år gammel og gerne vil sige noget helt særligt til en voksen? Kayla ringede til Anders Bro.

Foran døren til et klasseværelse på Nors Skole står 12-årige Kayla Saray. Om lidt gør hun noget, hun ikke troede, hun turde.

Kayla har noget, hun gerne vil fortælle til en bestemt voksen, der sidder i klasselokalet bag den lukkede dør.

Hun er ikke alene på gangen. Lige ved siden af står Anders Bro fra programmet "Få det Sunget" på TV MIDTVEST. Han har guitar på skulderen og en sang, der venter på at komme ud.

Anders er her for at hjælpe Kayla. Hun er tydeligt nervøs.

Bag Anders løber tre fotografer rundt sammen med en lydmand og en journalist, der optager alt på en mobiltelefon. 

Så banker den 12-årige elev fra sjette klasse på døren ind til sine klassekammerater og undervisere. Da hun træder ind i lokalet, stopper al undervisning øjeblikkeligt, og der bliver helt stille i lokalet.

Alle burde have en Nicolai

Et par uger før møder Kayla Anders Bro og tv-holdet hjemme hos sig selv. Sammen med sin mor har hun skrevet til Anders og bedt om hjælp til at skrive en sang til den støttepædagog, hun har på skolen.

Støttepædagogen hedder Nicolai og er en helt særlig voksen for den 12-årige skoleelev. Kayla har ADHD og "noget autisme", som hun selv forklarer. 

I skolen har hun på mange måder haft det svært. Mange voksne har forsøgt at hjælpe den nu 12-årige pige - uden den helt store succes i følge Kayla og hendes forældre.

Men så skete der noget, da støttepædagogen Nicolai blev tilknyttet Kayla på Nors Skole. Han hjalp hende, så hun både fik det bedre og blev bedre fagligt i skolen.

Nicolai blev den fortrolige voksne for Kayla. Men nu slutter samarbejdet.

På Nors Skole kan man nemlig kun gå til sjette klasse, så Kayla skal flytte skole, og Nicolai følger ikke med.

- Da han ikke var der, havde jeg det meget dårligt og kunne ikke noget. Jeg er bange for, jeg kommer der ned igen, når jeg ikke har ham mere. Jeg er bange for, jeg ikke finder en, der er lige så god som ham, fortæller Kayla Saray.

Han aner intet

Og så er vi tilbage på skolen i Nors. Her sidder støttepædagogen Nicolai, og han aner intet om, at han skal være midtpunkt for en sang og et tv-program.

Men det finder han ud af, da Kayla og Anders sammen fortæller, at de har skrevet en sang til ham. Fordi han lige er den voksne, der har gjort en kæmpe forskel i Kaylas liv.

Og så går de ellers i gang og synger højlydt om og til støttepædagogen, som ikke rigtigt ved, hvad han skal gøre af sig selv.

Her kan du se hele programmet Få det Sunget: Alle burde ha' en Nicolai:


Uhyggeligt styrt får ingen indflydelse på Vingegaard-beslutning

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Hvis ikke Jonas Vingegaard vender retur til Baskerlandet Rundt, er det udelukkende grundet sportslige overvejelser.

I løbet af året har Jonas Vingegaard leveret store resultater, og blandt andet sluttede han som nummer to i Tour de France.

Alligevel husker mange nok bedst danskerens uhyggelige styrt tilbage i april under Baskerlandet Rundt, hvor Vingegaard var så slemt tilredt, at han troede, han skulle dø.

Vingegaard brugt det spanske etapeløb som forberedelse til Touren de seneste mange år, men er det overhovedet et scenarie at vende tilbage til et løb, hvor man potentielt har traumer efter så enorme smerter?

- Det er selvfølgelig noget, som jeg og holdet overvejer, om jeg skal køre. Men vi tænker kun på, hvad der er den bedste forberedelse til Tour de France. Så hvis vi synes, at det er en god forberedelse til Touren, så er det det, jeg kører, men jeg tror personligt, at jeg godt kunne tænke mig at prøve noget andet end Baskerlandet, som jeg har kørt de sidste fem-seks år.

Er der noget mentalt i det?

- Nej, det betyder ikke noget, synes jeg. Jeg tror, jeg har kørt det fem gange, og jeg føler egentlig, at der er andre World Tour-løb, jeg har lyst til at køre, og det er mere der, det stammer fra, forklarer Vingegaard til TV 2 Sport.

Styrtet sidder stadig i kroppen

Da Vingegaard styrtede i årets udgave af Baskerlandet Rundt, punkterede han en lunge, brækkede flere kraveben og ribben. Skaderne var så slemme, at der gik over en måned, før danskeren overhovedet satte sig på en cykel igen.

Styrtet kostede også en masse muskelmasse, og det er nu det, der er danskerens største hovedbrud.

De muskler skal tilbage i benene, så der kan trædes de nødvendige watt.

- Jeg er stadig ikke helt på den samme muskelmasse (som før styrtet, red.). Det er stadigvæk noget, vi arbejder på. Jeg prøver at genopbygge muskelmassen, og træningen går godt, så det er lovende i forhold til næste år, lyder det optimistisk fra Jonas Vingegaard.

Du kan læse meget mere om Vingegaards planer for den kommende sæson i artiklen nedenfor.