Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bent-Ole købte en kop kaffe til 25.000: Nu jubler han

Foto: Privatfoto / Bent-Ole Højegaard

Bent-Ole Højegaard har købt en kop kaffe til 25.000 kroner, og det fortryder han på ingen måde.

Kaffen var alt andet end billig. Til gengæld vækker prisen på 25.000 kroner glæde hos både sælger og køber.

25.000 kroner for en kop kaffe.

Det er den dyreste kop kaffe, Bent-Ole Højegaard nogensinde har købt. Måske er det endda den dyreste solgt i Danmark.

Men det får ikke Bent-Ole Højegaard til at ærgre sig. Tværtimod.

- Vi tror på, at pengene kan være med til at hjælpe nogle mennesker, der er ramt på livet og har brug for noget fællesskab, siger Bent-Ole Højegaard.

Kaffen blev nemlig købt hos værestedet Perlen i Nykøbing.

For Nykøbing Mors Frikirke, som Bent-Ole Højegaard er præst i, vil gerne støtte det sociale arbejde, værestedet står for.

Så da præsten inviterede sig selv på kaffe, betalte han noget mere end den normale pris på en femmer.

- Vi vil gerne støtte steder, hvor vi er sikre på, at pengene bliver brugt godt og rigtigt, siger Bent-Ole Højegaard.

Pengene kommer fra det overskud, frikirkens genbrugsbutik i Nykøbing giver.

Og hos Perlen er det svært ikke at glæde sig over, at det lykkedes at sælge en helt almindelig kop kaffe for 25.000 kroner.

Især set i lyset af, at brugerne normalt kan købe ubegrænset kaffe i hel måned for 30 kroner.

- Når en københavner kan tage 80 kroner for en kop, kan vi da sagtnes matche det, siger Svend Erik Jørgensen med et grin.

Svend Erik Jørgensen og Perlen er en del af KFUM's sociale arbejde. I oktober har de blandt andet åbnet tre boliger til hjemløse. Foto: Kirsten Lund Øvig

Svend Erik Jørgensen er daglig leder af Perlen, som driver et værested i Nykøbing og har seks satellitcaféer rundt om på Mors.

Med de 25.000 kroner kan man forsøde julen for de 40 personer, man har plads til juleaften.

Pengene kan også bane vejen for at åbne en syvende satellit.

- Pengene gør rigtig god gavn. Jeg tænker, de skal bruges op til jul, siger Svend Erik Jørgensen.

Kaffen kan blive endnu dyrere

Sidste år donerede Nykøbing Mors Frikirke 20.000 kroner. I år blev det 25.000 kroner.

Tror du, kaffen bliver dyrere næste år så?

- Det er ikke til at vide. Hvis der e økonomi til det, kan den godt blive det. Det er vi åbne overfor, siger frikirkepræsten Bent-Ole Højegaard med et smil i stemmen.


På overfladen var alt godt, men Laura drømte om at dø

Foto: Michael Schmidt Thomsen

I en ny bog giver 19-årige Laura Swane Lund Krarup et indblik i sin egen kamp mod psykiske lidelser og selvmordstanker. Hun håber, at hendes historie kan hjælpe andre.

Laura Swane Lund Krarup fra Aalborg havde et altoverskyggende ønske, da hun fyldte 16 år. Hun ønskede at dø.

- Jeg ville dø. Jeg havde ikke mere livsmod tilbage, siger hun.

Allerede i de tidlige klasser i folkeskolen fik Laura Swane Lund Krarup følelsen af, at hun ikke passede ind. Senere er hun blevet diagnosticeret med flere forskellige psykiske diagnoser; ADHD, autisme, angst, spiseforstyrrelse og en bipolar lidelse.

-Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var.

Anne Lund Krarup, mor til Laura.

Men den dengang lille pige var god til at skjule sine udfordringer og usikkerheder, og hverken forældre eller lærere lagde mærke til, hvad hun kæmpede med. Tværtimod var meldingerne fra skolen, at hun klarede sig godt. Og selvom hun havde ondt i maven og helst ville blive hjemme, passede hun sin skole, mens hun samtidig kun fik det værre og værre.

Da hun var 10 år, begyndte hun at skære i sig selv.  

- Det gav en god form for kontrol. Jeg kunne styre, at jeg havde det dårligt ved at lægge det i min selvskade, siger Laura Swane Lund Krarup, der først senere fandt ud af, at det ikke er normalt, at en 10-årig skærer i sig selv.   

- Jeg fortæller min bonusmor, at jeg har skadet mig selv, og så sætter mine forældre sig omkring mig, og de begynder at græde, og her går det op for mig, at det her er nok ikke normalt.

Bogudgivelse skal hjælpe andre som Laura

Det er kun få år siden, hun igen fik lyst til at leve. Selvom hun formentlig aldrig bliver helt rask, har hun lært at leve med sine sygdomme og brugt dét til at skrive en bog om sit forløb. Hun håber, at udgivelsen kan bruges som inspiration, råd og vejledning til andre i lignende situationer.

- Jeg vil gerne prøve at hjælpe andre ligesom mig eller familier, der har børn ligesom mig med at forstå diagnoserne og håndtere, hvordan det er at leve med dem, siger Laura Swane Lund Krarup.

Få hjælp her

Har du selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201.

Er det akut, skal du ringe 112.

Du kan også skrive med en rådgiver her.

Telefonen er åben fra klokken 11 til 5 om morgenen hele året rundt. Alle samtaler er anonyme.

Hvis du kender nogen, som har selvmordstanker, eller er bekymret for et menneske, så spørg ind til deres selvmordstanker. Man kan ikke gøre noget forkert ved at spørge et menneske, om vedkommende har det svært eller har selvmordstanker. Man kan være empatisk og imødekommende samt sikre, at vedkommende får hjælp.

Kilde: Livslinien

Bogen 'Livet på Prøveperiode' er dels en beskrivelse af Lauras eget forløb fra den 10-årige selvskadende pige, til de to selvmordsforsøg, der førte til længere indlæggelser på Børne- og Ungdomspsykiatrien, til de første spæde skridt mod den tilværelse, hun lever i dag. Diagnoserne slipper hun aldrig af med, men nu kan hun bedre kontrollere dem.

- Jeg vil gerne vise, at det er okay at være anderledes. Jeg vil gerne give en forståelse af, at det er okay at afvige fra normen. Jeg manglede nogen at spejle mig i, der kunne give mig følelsen af, at det er okay at være, som jeg er, siger hun.

Drømmer om at læse psykologi

Udover at være sprunget ud som forfatter er Laura Swane Lund Krarup i gang med at tage en HF. Til sommer flytter hun i egen lejlighed, og drømmen er, at hun på sigt skal læse psykologi på universitetet.

At hendes datter kun få år efter sine selvmordsforsøg og indlæggelser nu står med en bogudgivelse i hånden, drømme for fremtiden, og hvor det største ønske ikke længere er at dø, kommer i den grad bag på hendes mor.

- Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var. Da hun havde været indlagt i to måneder og stadig gerne bare ville dø, der var det meget svært at bevare optimismen, fortæller hun.


Tidligere storfisker vil rive kendt bygning ned - nu skal sagen afgøres

Det er huset her, som Henning Kjeldsen ønsker revet ned.

Den tidligere storfisker Henning Kjeldsen skal have lov til at rive en bevaringsværdig bygning ned. Det mener et flertal i Plan- & Miljøudvalget. SF er i mod og begærer nu sagen i byrådet.

Nedrivningen af hovedbygningen på Holstvej 16 i Skagen, som er tegnet af den kendte arkitekt Ulrik Plesner, splitter Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune.

Udvalgets fire socialdemokratiske medlemmer stemte ja til, at der skal gives dispensation til at bygningen må rives ned, da de ikke vurderer, at bygningen bidrager til kulturmiljøet i Skagen.

SF's to medlemmer af udvalget, Tina Kruckow og Martin Tøttrup Kelkelund, stemte imod og begærer sagen i byrådet. Dermed bliver det nu op til byrådet på deres næste møde 18. december at beslutte, hvorvidt Henning Kjeldsen skal have lov til at rive bygningen på hjørnet af Holstvej ned.

Indsigelser fra flere

Byrådet har en gang tidligere behandlet spørgsmålet. Det var tilbage i august, hvor et flertal gav grønt lys til, at der skulle gives dispensation til nedrivning, hvorefter administrationen sendte sagen i nabohøring.

I høringsperioden har både Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Skagen og Raabjerg Sogne samt Nordjyllands Kunstmuseum gjort indsigelser på, at der gives tilladelse til at rive den bevaringsværdige bygning ned.

Bygningen ønskes revet ned, da den skal give plads til udvidelse af Hotel Plesner, som ligger ved siden af, og samtidig skal 13 parkeringspladser, som er ved bygningen inddrages til udvidelse af hotellet.

Og netop det at 13 parkeringspladser forsvinder er et problem. Det mener løsgængeren Peter Sørensen, som stillede forslaget om, at sagen skulle sendes tilbage til administrationen, så man kunne få en redegørelse fra bygherren for, hvordan man ville løse parkerings-udfordringen ved udbygningen af hotellet.

Det forslag blev imidlertid stemt ned.


29-årig rumæner får udvisningsdom efter stribe af indbrud

Onsdag eftermiddag har en 29-årig rumæner fået en straksdom.

En 29-årig rumæner har onsdag fået en straksdom for flere indbrud i Aalborg. Straksdommen består af ét års fængsel samt efterfølgende udvisning af Danmark med et indrejseforbud på seks år.

I forbindelse med anholdelsen tirsdag eftermiddag blev rumæneren sigtet for tre tilfælde af indbrud, som han nu er dømt for. Det drejer sig om to indbrud begået mod villaer samt et indbrud begået mod et cafeteria.

Indbruddene er sket i perioden 29. november til 1. december, og derfor er det en efterforskning, der er gået stærkt. Og manden er kendt af politiet. I maj i år fik han et indrejseforbud mod Danmark.

- Det var et kort, men intenst efterforskningsforløb, der førte os på sporet af, at den nu dømte mand igen var indrejst i Danmark, siger Kenneth Rodam, der er efterforskningsleder hos Nordjyllands Politi.

Under indbruddene var smykker og kontanter blandt tyvekosterne.


Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arkivfoto.

Kvinden blev frifundet, da Retten ikke fandt det bevist, at kvindens Facebook-kommentarer knyttede sig til terrorangrebet 7. oktober.

En 28-årig kvinde er ved Retten i Hjørring blevet frifundet for terrorbilligelse.

Det fortæller anklager ved Nordjyllands Politi, Kim K. Kristiansen.

Den 28-årige var tiltalt for, at hun på et tidspunkt mellem 7. oktober og 3. november i Facebook-gruppen 'Muslimer til stemmeboksene' havde skrevet:

'Hamas (efterfulgt af fire hjerter) De er fandeme de eneste, der fucking gør noget.'

Derudover skrev hun også:

'Ja efterfulgt af fire græde-emojier) Og ingen hjælper dem. Jamen for helvede en verden (efterfulgt af fire græde-emojier og seks emojier med et brudt hjerte.'

Det mente anklagemyndigheden relaterede sig til terrorangrebet 7. oktober 2023.

Men da opslaget siden er blevet slettet, og det ikke har været muligt at genskabe det, fandt retten det ikke bevist, at kommentaren knyttede sig til angrebet.

Anklagemyndigheden kunne dermed ikke tidsfæste det nærmere end, at kommentaren var fremsat mellem 7. oktober-3. november.

Den 28-årige erkendte ellers, at hun havde skrevet kommentaren, men forklarede, at den ikke knyttede sig til angrebet i Israel, men i stedet en artikel der omhandlede Hamas' rolle i forbindelse med en eventuel gidseludveksling.

Straffelovens paragraf om terrorbilligelse

  1. § 136

    Den, som uden derved at have forskyldt højere straf offentlig tilskynder til forbrydelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.

  2. Stk. 2.

    Den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, dog ikke § 110 e, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

  3. Stk. 3.

    Den, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger handlinger, som er omfattet af denne lovs §§ 114-114 j, 208, 210, 216, 222, 223 og 225, jf. §§ 216, 222 og 223, §§ 237, 243-246, 260, 260 a og 261, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

16-årig fik dom i lignende sag

I slutningen af oktober fik en 16-årig pige ved Retten i Aalborg en dom på 30 dages betinget fængsel for at at hylde Hamas i en lignende sag.

Den dengang 15-årige pige med libanesisk afstamning skrev i en kommentar 7. oktober 2023 på Facebook 'Yass' efterfulgt af en blinkesmiley og et palæstinensisk flag. Kommentaren postede hun på Ekstra Bladets Facebook-side til en artikel med overskriften 'Live: Israel angrebet med missiler'.

Pigen erkendte, at hun havde skrevet kommentaren, men hun forklarede, at hun ikke vidste, at et terrorangreb havde fundet sted, da hun skrev kommentaren.

Og det har netop været en vigtig forskel i de to sager, at man kunne sætte den 16-åriges kommentar i relation til terrorangrebet, mens det i sagen med den 28-årige ikke har været muligt.

I august oplyste statsadvokaten i København, at der dengang var modtaget 150 anmeldelser om terrorbilligelse skriver Ritzau. I 13 af de sager var der rejst tiltale, mens der i 36 sager ikke har været hold i sagen.

Statsadvokaten vil nu tage stilling til en eventuel anke.


Kvinde gik tur med sin hund: - Der ligger et menneske

Røg fra et buskads ledte til fundet af en død 58-årig mand i Vadum, fortæller vidnet selv fra retten på dag tre i sagen om det såkaldte 'Shelterdrab'.

Det startede som en fredelig gåtur med hunden, fortæller en kvinde fra vidneskranken. Hun var hjemme i barndomsbyen Vadum for at besøge sin far, da hun lørdag d. 5. august sidste år besluttede at gå turen til den kirkegård, hvor hendes mor ligger begravet.

Sådan beretter vidnet i sagen om shelterdrabet ved Vadum sidste år i dag i retten.

På vejen tilbage fra at have lagt blomster på morens grav, lægger kvinden sidenhen mærke til røg komme op af et buskads ved shelterpladsen.

Hun ser ikke ild, og derfor tænker kvinden, at hvad end, der skaber røgen, er på et tidligt stadie.

Det er dog alvorligt nok til, at hun tænker, at noget skal gøres. Der er ingen mennesker at se på Shelterpladsen, og kvinden har ikke selv noget vand, men hun ved, at der på den anden side af buskadset ligger nogle huse. Så i jagten på vand går hun med sin hund om til husene.

Hun hører stemmer fra en have, og får fat i en mand og hans halvvoksne søn, som tilbyder at hjælpe hende. Bevæbnet med vand går de alle tre tilbage til Pladsen, for at få bugt med røgen.

- Manden kravler lidt ind i buskadset, og siger så 'der ligger et menneske'. Min første tanke var, at det tror jeg da ikke på, forklarede kvinden i retten i dag.

Men den var god nok.

'Et mærkeligt møde'

Politiet ankommer kort efter til shelterpladsen, hvor de finder den drabte. Han er sidenhen blevet identificeret som en 58-årig mand, som var blevet tildelt flere knivstik og forsøgt kvalt eller slået på halsen.

Efterforskningen ledte hurtigt til fundet af en i dag 45-årig mand, som er tiltalt for drabet og for usømmelig omgang med lig, da den tiltalte ifølge anklagemyndigheden, forsøgte at brænde liget. Manden nægter sig skyldig.

På dagen afhørte politiet både kvinden og de to mænd, der tilfældigt var stødt på liget. Efter afhøringen på stedet går kvinden fra shelterpladsen med sin hund.

Men hun når ikke langt, før hun vender om.

- Da jeg kommer ud på stien, kommer jeg i tanke om, at jeg på vej hen til kirkegården havde passeret en mand, der var ude at gå med en hund. Det var et mærkeligt møde, og derfor besluttede jeg at gå tilbage til politiet og fortælle dem om det, fortalte kvinden under dagens retsmøde.

Hun forklarer, at hun ikke vidste, om manden var relevant for sagen, men at mandens attitude, hans måde at vende sig væk fra hende og hans blik havde sat sig så meget i hende, at hun følte, det var væsentligt at dele.

Dagen efter fundet identificerede kvinden manden på stien som den tiltalte i sagen ud fra en fotokonfrontation.

Foruden manddrab er den 45-årige også tiltalt for usømmelig omgang med liget, idet han efterfølgende angiveligt satte ild til den 58-årige.

TV2 Nord følger sagen ved Retten i Aalborg.