1500 træer plantet i Snedsted: - Så starter CO2 støvsugeren
Foto: TV Midtvest
Et efter et blev 1500 træer blev plantet i Snedsted.
For godt halvanden måned siden samlede både virksomheder og danskerne ind til at plante træer i hele landet. Lørdag skulle en del af de nye træer i jorden i Snedsted.
Mere end 100 mennesker trodsede lørdag regnen i Snedsted.
De var nemlig med til at plante omkring 1500 træer i en ny folkeskov.
Træerne skal skabe grobund for en kommende folkeskov, der med tiden skal blive noget større.
- Skoven vil senere blive plantet til med maskiner og blive 11 hektar stor, siger Lars Heiselberg Vang Jensen, der er formand i Growing Trees Network Foundation.
Det er kommuner, kirker og Naturstyrelser, der stiller jorden til rådighed til folkeskovene.
En million CO2-støvsugere
Træerne bliver plantet efter indsamlingen ”Danmark planter træer” blev sendt på TV2 den 14. september, hvor hele Danmark samlede ind til flere folkeskove.
- Ved at vi planter træerne tæt, vokser træerne hurtigt op og starter CO2-støvsugeren. På den måde er det med til at løse problemet med for meget CO2 i atmosfæren, siger han.
Showet har i alt samlet over en million træer ind i år. Det skal ende med at blive til 46 folkeskove rundt i hele landet.
Man kan stadig hjælpe med at indsamlingen når over en million "CO2-støvsugere". Der er nemlig stadig åbent for donationer via ”Danmark planter træer” kampagnen. Støt på www.danmarkplantertræer.dk.