Overbevisende Aalborg Håndbold klar til pokalsemifinale
Foto: TV2 Sport
Mors/Thy var godt med mod Aalborg i pokalturneringen, men måtte til sidst give fortabt.
Aalborg Håndbold er klar til semifinalen i pokalturneringen efter en sejr på udebane over Mor-Thy Håndbold på 32-25.
På en ellers helt almindelig tirsdag aften rejste nordjyderne til Bette Balkan - og nu kan de så rejse hjem igen med en adgangsbillet til det fine selskab til foråret.
Kampen åbnede lidt mærkværdigt, da der på de første otte minutter blot blev scoret en enkelt gang. Mors-Thy Håndbold gjorde sit bedste for at bryde aalborgensernes rytme, og det virkede.
Men efter den målfattige begyndelse fik begge hold gang i målscoringerne, og ved pausen stod der 13-12 til aalborgenserne.
I anden halvleg gik Aalborg nærmest målbonanza sammenlignet med første halvleg og scorede hele 19 gange. Det samme kunne dog ikke siges om værterne, der måtte nøjes med 13 scoringer i anden halvleg.
Dermed vandt Aalborg med 32-25 og er klar til Final Four i marts. Det er tredje gang, Aalborg Håndbold er med i slutspillet, men det er endnu ikke lykkedes at tage den endelige sejr.
Tidligere på tirsdagen spillede Århus Håndbold sig også i semifinalerne, da de slog de forsvarende pokalmestre fra TTH Holstebro ud.
Onsdag spilles de to andre pokalkvartfinaler. Her får Skanderborg besøg af Nordsjælland Håndbold, mens Bjerringbro-Silkebog tager imod GOG.