Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mette Frederiksen varsler nyt om restriktioner mandag – her er, hvad eksperterne forventer

Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen har indkaldt landets borgmestre til et virtuelt møde mandag klokken 11.

I den kommende uge løfter regeringen sløret for, hvilke restriktioner der skal fortsætte ind i marts.

Rettelse: TV2 Nord sender live omkring klokken 12:

Regeringen har indkaldt alle landets borgmestre til et virtuelt møde mandag klokken 11. Her skal de blandt andet drøfte mulige genåbningsscenarier. TV2 Nord sender live på Facebook og på TV2 Nord Salto umiddelbart efter mødet - ved 12-tiden. Her kommer Arne Boelt (S), borgmester i Hjørring Kommune, med sin reaktion på mødet. Følg med her

De nuværende coronarestriktioner står til at udløbe 28. februar, og derfor holder regeringen på onsdag et pressemøde. Her vil det blive oplyst, hvilke restriktioner der forlænges.

Men ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) får vi formentlig allerede mandag en indikation på, hvad der er på vej.

- Næste uge kommer til at handle om, hvordan vi forsvarligt kan udfase nogle flere af restriktionerne. Måske regionalt. Mere om det i morgen (mandag, red.), når eksperterne har regnet på tallene og mulige scenarier, skriver Mette Frederiksen søndag eftermiddag i et opslag på Facebook.

Også sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er ude med en Facebook-opdatering om den kommende melding. Han er lidt mere detaljeret end statsministeren, da han garanterer, at der vil blive lettet noget på landsplan.

- Vi skal forberede os på, at noget af genåbningen bliver landsdækkende, og andet bliver regionalt, skriver sundhedsministeren.

Han understreger samtidig, at myndighederne er klar til hurtige lokale nedlukninger, når der sker udbrud, som vi lige nu ser det i Kolding.

Eksperter forventer ikke meget

Men spørger man to eksperter, TV 2 har talt med, er meldingen ganske klar: Langt de fleste restriktioner vil fortsætte ind i foråret.

- Det er desværre ikke tidspunktet for den her store, glade genåbning. Jeg tror ikke, at der er ret meget på bordet, lyder vurderingen fra Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere administrerende direktør i Statens Serum institut.

- Jeg tror, at vi vil se en meget forsigtig genåbning, lyder det fra Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Afgangsklasser er de næste i køen

De to eksperter er enige om, at det mest sandsynlige område for genåbning er afgangsklasserne i både folkeskoler og ungdomsuddannelser. Og selv hvis det sker, kan det blive med strenge spilleregler.

- Så kan det blive noget med at lade dem møde hver anden dag eller halvdelen af klassen ad gangen, siger Nils Strandberg Pedersen.

Hans Jørn Kolmos er en smule mere optimistisk, da han mener, at det også kan være en mulighed at lade efterskolerne komme tilbage. Men al genåbning skal overvåges grundigt, og forholdene kan ændre sig lynhurtigt, vurderer han.

- Hvis der kommer nye udbrud, kan det selvfølgelig have en enorm betydning for, hvad der kan lade gøre.

Frisører og små handlende

Begge eksperter kan også se, at en række mindre handlende kan få lov at åbne igen. Det kan være frisører, små privatejede tøjforretninger og lignende. Det er en kategori af forretninger med en relativt skrøbelig økonomi, som derfor er truet af konkurs ved fortsat nedlukning.

Men selvom den kategori er blandt de mest sandsynlige til at blive åbnet, siger Nils Strandberg Pedersen alligevel, at han "har svært ved at se det".

- Det går jo ikke specielt godt med antallet af smittede, som vi ikke kan banke ned, fordi den engelske variant spreder sig hurtigt, siger han og henviser til, at både eksperter og myndighedernes egne beregninger forventer en yderligere stigning i smitte den kommende tid selv uden lempede restriktioner.

Og så er den tidligere SSI-direktør helt sikker på, at det meste af genåbningen vil blive regional.

- Hvis der sker noget, vil det blive i nogle områder, som man så vil være klar til at lukke ned igen, hvis det bliver nødvendigt.

Lukning frem for åbning?

Pressemeddelelsen fra regeringen, der blev udsendt lørdag, bærer titlen 'Plan for udfasning af restriktioner'. Alligevel kan Nils Strandberg Pedersen godt se et scenarie, hvor man i stedet vil benytte lejligheden til igen at lukke ned for de mindste skoleklasser, som det allerede er sket i Kolding og Ishøj efter store udbrud der.

- Det kan man ikke udelukke, for hvornår er bægeret fyldt? Lad os sige, at vi får fem store udbrud mere på skoler, så vil man nok sige, at det er man nødt til at gøre, siger han.

Det er Hans Jørn Kolmos imidlertid uenig i. Han mener, at lanceringen af en ny aggressiv teststrategi er et tydeligt bevis på, at yderligere nedlukning ikke er på dagsordenen lige nu.

- Hvis vi lukker skolerne igen, er vi jo reelt tilbage i en total nedlukning, og hvad skal man så bruge alle de tests til? Den intensiverede teststrategi skal ses som et tegn på, at vi er på vej mod genåbning. Der ville ikke være nogen grund til at sætte den i gang, hvis vi lukker helt ned igen, siger han.

Den intense teststrategi er trådt i kraft i Kolding, hvor der lørdag formiddag var kø til test i Kolding Storcenter. Foto: Signe Kjær Lindboe

Alt andet må vente

Eksperternes bud stemmer også fint overens med den vurdering af forskellige åbninger, der blev lavet af Den Faglige Referencegruppe i januar – en vurdering, som regeringen vil følge i sit budskab på onsdag, understreges det i pressemeddelelsen.

På listen står netop de mindste skoleklasser, som fik lov at åbne først, øverst. Næste områder er 'Udvalgsvarebutikker', 'Grundskole 5. til 10. klasse', 'Videregående uddannelser' og 'Liberale erhverv med tæt fysisk kontakt'. Eneste lille afvigelse herfra er altså, at Nils Strandberg Pedersen og Hans Jørn Kolmos tror på, at det kun er afgangsklasserne, der kan komme i skole igen, ikke de mellemste klassetrin.

Alt andet på referencegruppens liste må i øvrigt vente, lyder vurderingen. Det gælder for eksempel barer, restauranter, værtshuse, kultur- og fritidsinstitutioner, foreningsaktiviteter, arbejdspladser, indkøbscentre og en lempelse af forsamlingsforbuddet.

- Generelt vil alt, hvor man hænger ud i det offentlige rum, være nødt til at vente til sidst, siger Hans Jørn Kolmos.


Så du den? Her viser håndboldstjerne skjult talent på træningsbanen

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Karrieremulighederne er måske endnu flere for den OL-guldvindende håndboldspiller.

Hvis Henrik Møllgaard vælger at stoppe sin håndboldkarriere, kan han snildt snøre fodboldstøvlerne.

Det beviste den erfarne håndboldspiller mandag.

Til den sidste træning inden Champions League-opgøret mellem Aalborg Håndbold og norske Kolstad leverede han nemlig et klassemål - med foden.

For før hver håndboldtræning spiller håndboldspillerne 'de unge mod de gamle' i fodbold. Ja, fodbold.

Den kamp vandt 'de gamle', blandt andet takket været et kongemål af veteranen Henrik Møllgaard. Den langhårede spiller modtog en aflevering fra Sebastian Barthold, der forøvrigt selv scorede to mål, hvorefter rutinerede Møllgaard trillede bolden lidt frem og hamrede til bolden med højreskøjten, så den susede forbi ørene på den stakkels målmand Fabian Nordstedt.

 Var det held?

Efter træningen spurgte TV2 Nords udsendte, om nogen havde lyst til at se Henrik Møllgaards kongekasse.

- Nej, svarede Nicklas Landin og de øvrige spillere prompte.

Men målet blev dog gengivet og på spørgsmålet, om det var held, var svaret fra Møllgaard klart:

- Nej, nej... nej, og tilføjede:

- Jeg har jo al tid i verden. Jeg venter jo bare på, hvad 'Fabbe' (Fabian Nordsten, red.) har tænkt sig at gøre.

Afslutningsvis kom han også med en ekstra kæk kommentar.

- Det elsker Fabbe (Fabian Nordsten, red.) faktisk også. Skud omkring ansigtet, det er noget af det, han bryder sig allermest om, lød det ironisk fra bagspilleren.


I 50 år har Per fået hentet sit affald ved huset - men nu er det slut

Foto: TV2 Nord

Husejer Per Pedersen mener, at affaldsselskabet Nordværk med alle midler forsøger at få ham til at gøre det arbejde, som renovationsfolkene hidtil har gjort.

Per Pedersen er godt og grundigt sur på det affaldsselskab, der har hentet hans affald på adressen i Gandrup ved Aalborg.

Selvom skraldebilen i 50 år har hentet Per Pedersens skrald lige udenfor grunden, er det nu slut.

Affaldsselskabet Nordværk vil nemlig ikke længere køre ned på Per Pedersens grund og hente affald, fordi hans grund ligger på den 50 meter lange stikvej, der efter sigende stiger med mere end 10 procent.

Det står i hvert fald i det brev, som Per Pedersen har modtaget fra affaldsselskabet Nordværk. I et halvt hundrede år har det ikke været noget problem, men det er det nu.

- Jeg forstår ikke, at det pludselig skulle være et problem. Vejen har ikke ændret sig fra den ene dag til den anden, siger Per Pedersen, der nu skal gå et godt stykke fra dit hus med alt affald.

Men faktisk er der noget helt galt med argumentet fra Nordværk. Per Pedersen har efterfølgende fået en entreprenør til at udmåle stigningsprocenten, og den viser noget helt andet.

- Her kan jeg se, at den ikke stiger over 10 procent. Vi har fået målt til knap 5 procent i gennemsnit, siger Per Pedersen med henvisning til beregningen fra entreprenøren,

Og efter TV2 Nord har hevet fat i Nordværk, tikker der pludselig en meddelelse ind i Per Pedersens E-boks.

Her indrømmer Nordværk pludselig, at vejen ned til Per Pedersen slet ikke stiger med 10 procent, Alligevel fastholder de, at den skraldebil, der indtil nu har kørt ned og hentet skraldet, ikke kan i fremtiden.

Hvis nu du kan hjælpe skraldemanden med at gå et stykke med dit skrald, er det så ikke i orden?

- Jo, hvis reglerne er sådan. Men det er jo ikke i orden, at de pludselig påstår, at vejen er for smal, når de har kørt derop de sidste 50 år, siger han.

Større skraldebiler

Ifølge Nordværk handler det hele om, at skraldebilerne er blevet større, og derfor har sværere ved at komme ned i mindre veje, som falder eller stiger meget.

De større skraldebiler har dog kørt ned til Per Pedersen i flere år uden problemer.

Indsamlingschef ved Norværk, Kim Andersen, fortæller samtidig, at de har lavet en ny fortolkning af affaldsregulativet.

Vil det sige, at der er flere borgere, der skal forvente en ringere service, fordi I nu begynder at tolke det her affaldsregulativ mere restriktivt?

- Jeg kan godt forstå, hvad du spørger om. Men nej, vi er der jo selvfølgelig for at give vores borgere den allerbedste service. Vi har vores affaldsregulativ og husholdningsregulativ, som rammen for, hvad vi kan og skal. Og ud fra det, så vil vi byde borgere den bedste service.

Men servicen er jo blevet ringere?

- Det kan jeg godt forstå, at man synes. Jeg kan sagtens forstå, at man synes det.


Vindueskiggeri? Mystisk drone plager i nordjysk by

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Genrefoto.

Dronen kommer oftest på besøg om aftenen og morgenen, når der er mørkt.

Gennem den sidste måneds tid er en mystisk drone blevet spottet flere steder på Mors, hvor den har fløjet lavt blandt husene.

Blandt andet har den flere gange om ugen besøgt Nadja Pedersen.

- Man bliver utryg og mere privat, forklarer hun.

Hun fortæller, at dronen flyver ved hendes vinduer og over hende, når hun lufter sin hund.

- Jeg føler, den kigger ind i huset, og det er ikke fordi, jeg har noget at skjule, men det er virkelig ubehageligt, siger hun.

- Min hund kan heller ikke lide den, så han stresser og gøer, når den er der, og det er jo ikke så smart om aftenen midt i byen, tilføjer hun.

Dronereglerne

Du må ikke flyve over huse og dertilhørende områder, som er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende, hvis du er i mindre end 100 meters højde.

Hvis du skal overflyve huse som en omkranset af hæk, hegn og mur i under 100 meters højde skal du indhente ejers eller beboers tilladelse.

Du må gerne overflyve huse med hæk, hegn og mur uden at spørge om tilladelse i mindst 100 meters højde og med en horionsontal hastighed på mindst 5 m/s. Du må ikke cirkulerer rundt om huse, men overflyve dem fra A til B.

Husk, at denne regler gælder kun hvis du skal overflyve huse med hæk, hegn eller mur, så fx må du gerne overflyve områder som er omkranset af hæk, hegn og mur hvis det ikke er til gene for ejeren i lav højde.

Beboelsesejendomme

Flyvning med droner nærmere end 2,5 meter fra beboelsesejendomme, som ikke er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende, må ikke finde sted uden bygningens ejer eller administrator eller dennes samtykke.

Ved flyvning nærmere end 2,5 meter fra beboelsesejendomme, skal beboerne orienteres inden flyvningen. Dette fungerer typisk via en e-mail til beboerne en dag forinden eller en seddel i opgangen.

Kilde: Trafikstyrelsen

Mange har haft besøg af dronen

Nadja Pedersen er langt fra den eneste, der har haft uønsket besøg af dronen. I den lokale Facebookgruppe "Morsø fællesgruppe" har flere nemlig delt sine oplevelser med den mystiske drone. Her skriver flere, at de har oplevet det samme som Nadja Pedersen, nemlig at dronen flyver ved folks vinduer.

Blandt andet fortæller en borger, at dronen flyver ved deres soveværelsevindue og køkkenvindue til trods for, at de bor på 1. sal.

Før opslaget i gruppen vidste Nadja Pedersen ikke, at andre havde haft besøg af dronen.

- Det gjorde mig lidt glad, da det på en eller anden måde virker lidt mindre skræmmende så, forklarer hun.

Svært for politiet

De mange episoder med dronen har også kastet en politianmeldelse af sig. Dog er det ikke lykkedes nogle at få taget et billede eller en video af den mystiske drone.

- Hvis man oplever at blive chikaneret af en drone, skal man selvfølgelig anmelde det til politiet, lyder opfordringen fra Niels Christensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Det kan dog ifølge politiassistenten være svært for politiet at fange dronen.

- De ligner oftest hinanden, og selvom vi har en hurtig responstid, så vil dronen nok være væk, inden vi kommer. Så det vi gerne vil, er hvis folk for eksempel ser dronen lande et sted, eller ser nogle tage dronen med sig, sådan nogle oplysninger kan vi bruge, forklarer Niels Christensen.

Hos politiet oplever man desuden ikke, at det er et generelt problem med droner.

- Men vi forstår selvfølgelig godt, at de her borgere er utrygge, afslutter han.


Markant flere rotter i nordjysk by: Sådan undgår du dem

Foto: Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

Antallet af rotter er steget voldsomt i den nordjyske by, og konsekvenserne kan være voldsomme.

Der er ingen tvivl om, at det har regnet meget i år.

Men udover at regnen kan være træls, har den også budt på markant flere uønskede gæster.

Nemlig rotter.

Regnvejret får rotter til at forlade kloakkerne, og i stedet gå efter et mere trygt hjem i og ved bebyggelse.

Og rotterne er især i Aalborg dukket op i stor stil.

I Nordens Paris er antallet af rotteanmeldelser i september og oktober fordoblet i forhold til samme periode sidste år. Og rotterne er sandsynligvis ikke på vej væk.

- Jeg kan frygte, at antallet af rotter kun vil stige den næste tid, hvor det normalt er højsæson for dem omkring beboelse.

Sådan lyder det fra skadedirektør hos Gjensidige, Lene Rasmussen.

Kan nærmest ødelægge alt

- Rotter kan både bære på en lang række sygdomme og lave helt uoverskueligt store skader, hvis først de får etableret sig indenfor, lyder det fra skadedirektør hos Gjensidige, Lene Rasmussen.

Bo Halm Andersen arbejder som byggesagskyndig hos NRGi, og han ved, hvilke skade rotter kan forårsage.

- De kan på det nærmeste ødelægge alt i en bolig lige fra isolering til kabler og gulve. Og samtidig kan de medføre lugtgener, støj og reel sundhedsfare, så det er helt afgørende, at man sikrer hjemmet bedst muligt, fortæller Bo Halm Andersen.

Skab et uattraktivt rottehjem

Gode råd til at undgå rotter i hjemmet

1. Se efter om riste til krybekælderen og ventilationsriste i facaden er intakte

2. Få monteret en rottespærre i kloakrør / kloakbrønd

3. Få foretaget en tv-inspektion af afløbsrør til og fra huset for at sikre, at de er intakte.

4. Tjek husets fundament og ydervægge for eventuelle revner og huller

5. Saml nedfalden frugt som æbler op, når de kolde måneder begynder

6. Sørg for at rotter ikke kan komme i kontakt med fuglefoder i skuret eller på foderbrættet.

7. Klip grene væk som vokser tæt på eller læner sig mod taget

8. Sørg for at man ikke har en åben kompostbunke

9. Sørg altid for at kontakte kommunen og en skadedyrsbekæmper, hvis du oplever rotter i og ved hjemmet.

Kilde: Gjensidige


Lisa vil være byens nye købmand: På denne dato regner hun med at åbne

Mandag aften var der indkaldt til borgermøde, hvor der blev gjort status.

Borgerne i Ravnkilde måtte i slutningen af september vinke farvel til landsbyens købmandsbutik, men snart kan der igen blive tændt lys i butikslokalerne.

En lokal arbejdsgruppe forsøger nemlig at vække butikken til live igen.

Blandt andre Lisa Norman Andersen, der arbejdede i købmanden, før den lukkede. Hun vil være den nye købmand i byen, hvis det lykkedes at få den åbnet igen.

- Jeg brænder for det, og det har egentlig hele tiden været planen, at jeg skulle overtage, når de gamle skulle ud, forklarer hun.

Vil føre gammelt tiltag med videre

Mandag aften var der indkaldt til borgermøde, hvor der blev gjort status, og hvor man forsøgte at lodde stemningen blandt borgerne i området i forhold til at stable en ny butik på benene.

- Der er rigtig mange ting, som ser ud til at lykkes, men vi skal lige have det hele til at falde på plads. Borgernes opbakning er det afgørende, så hvis der kommer positiv tilbagemelding i aften, og vi får solgt nogle anparter, er jeg helt sikker på, at vi starter en butik, sagde Jan Værum Nørgaard, der er med i 'Købmandsgruppen' i Ravnkilde mandag.

Lykkedes det at åbne købmanden igen, så er der særligt et tiltag, som Lisa Norman Andersen vil tage med videre fra den gamle købmand.

- Vi har mange ældre, som ikke kan komme ud af byen, og her har vi kørt en fast vareture til de ældre rundt omkring i byen hver torsdag, hvilket jeg har i sinde at gøre igen, når jeg åbner, forklarer hun.

Hvornår regner du med at kunne åbne?

- Marts eller april forhåbentligt, griner hun.