Konflikt udsat i 14 dage efter 19 timers forhandlinger
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Forhandlingerne om en ny overenskomst for alle offentligt ansatte er igen blevet udsat i to uger.
Efter 19 timers forhandlinger er kampen for at nå en ny overenskomst for de offentlige lønmodtagere atter blevet udsat.
Forligsmanden Mette Christensen har valgt at give parterne yderligere 14 dage til at nå hinanden. Det oplyser hun i en pressemeddelelse.
Det betyder, at en eventuel strejke, som vil involvere både lærere, plejepersonale, sygeplejersker og visse dele af politiet, kan træde i kraft den 8. maj, mens en eventuel lockout er udskudt til den 12. maj. Dog understreger Mette Christensen, at strejke og lockout begge kan sættes i værk fem dage efter et eventuelt sammenbrud i forhandlingerne.
Forhandlingerne fortsætter fredag mellem parterne på både det statslige, regionale og kommunale område.
Forvirrende forløb i nat
Meldingen kom efter en rodet nat, hvor resultatet egentlig skulle have været klar til midnat. På forhånd havde Mette Christensen slået fast, at parterne ikke ville få lov at forhandle, efter klokken havde slået tolv.
Det blev imidlertid sat til side, da arbejdsgiverne i sidste øjeblik kom med et nyt forslag. Det sagde lønmodtagerne hurtigt nej til, men alligevel var der tilsyneladende sket tilstrækkelige fremskridt til, at hun lod timerne gå.
Forslaget indeholdt blandt andet en lønstigning på otte procent og betalt frokostpause - men lærernes årsnorm endte med at spænde ben for, at lønmodtagerne kunne sige ja til den.
Og i sidste ende var der åbenbart gode nok tegn til, at hun valgte at udsætte en storkonflikt.
Flere sammenbrud
Den hidtidige overenskomst for alle landets 745.000 offentligt ansatte udløb den 1. april.
Arbejdsgiverne og de ansatte i staten, regionerne og kommunerne har forhandlet siden december, men måtte undervejs opgive at nå til enighed. Det førte i starten af marts til strejkevarsel fra fagforeningerne, mens arbejdsgiverne svarede igen med varsel om en historisk omfattende lockout.
Siden har parterne fortsat forhandlingerne i Forligsinstitutionen i håb om at undgå den storkonflikt, der ville lamme store dele af det offentlige Danmark.
Oprindeligt var de ansattes strejke sat til at begynde den 4. april og arbejdsgivernes lockout den 10. april. Men forligsmand Mette Christensen valgte undervejs at benytte sin mulighed for at udskyde konflikten.
Det betød, at den varslede strejke og lockout kunne træde i kraft henholdsvis den 22. april og 28. april, hvis ikke parterne nåede til enighed inden midnat tirsdag - varsler, der altså nu hedder den 8. og 12. maj.