Hvalros har forladt dansk strand
Foto: Familien Brohm / Privatfoto
Hvalrossen kan overleve i dansk farvand, selvom den normalt lever på nordligere breddegrader, siger vildtkonsulent.
En hvalros, der havde taget ophold ved kysten i Thy, er ikke længere på stranden. Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
Dyret - en ung hvalros på 300-400 kilo - lagde sig onsdag til rette på stenene ved molen i Vorupør i Thy.
Det er yderst sjældent, at der ses hvalrosser i danske farvande.
Vildtkonsulent Tommy Hansen fra Naturstyrelsen har fulgt hvalrossens korte visit i Vorupør.
- Den er forhåbentlig udhvilet og på vej videre, eller også leder den efter en strand, hvor der er mere fred og ro. Den havde valgt et lidt befærdet sted, der tiltrak mange mennesker, siger han.
Naturstyrelsen har ikke tænkt sig at overvåge hvalrossens fortsatte færden, men Tommy Hansen understreger, at den sagtens kan leve fint på vores breddegrader.
- Der er en mindre koloni på Shetlandsøerne, der har nogenlunde samme vandtemperaturer, så man skal ikke være bekymret for den, siger han til TV 2.
Hvalrossens normale levested er Arktis, hvor det er den største sælart.
En udvokset han vejer i gennemsnit 1200 kilo, men enkelte individer kan nå en kampvægt på to tons.
Ti år siden sidste hvalros besøgte Danmark
Det er første gang i over ti år, at der er dukket en hvalros op ved den danske kyst.
Senest fik man i 2010 øje på en hvalros ved den jyske vestkyst. Først var den i Fjand, og nogle dage senere dukkede den op ved Trans.
I 1999 blev der spottet en ung hanhvalros i Uggerby ved Vendsyssel, og igen i 2003 fik et par fiskere øje på en i Frederikshavn.