Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Helt central styrelse blev aldrig spurgt til argumentet bag aflivning af danske mink

Foto: Dado Ruvic / Ritzau Scanpix

Cluster-5 har ikke betydning for kommende vacciner, har både danske og udenlandske eksperter flere gange vurderet. Også kort efter regeringens pressemøde 4. november.

Der var ikke lovhjemmel til at aflive alle mink. Det står klart. Men heller ikke Lægemiddelstyrelsen blev spurgt om cluster-5 og vacciner.

- Statens Serum Institut har vurderet, at med den mutation af corona, vi nu ser i Nordjylland – kan vi risikere, at effekten af en vaccine bliver svækket eller udebliver.

Sådan lød ordene fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeriet 4. november, da det blev meddelt, at samtlige mink i Danmark på grund af mutationen skulle aflives.

Beslutningen var – har det siden vist sig – ulovlig på grund af manglende lovhjemmel. Den viden havde man i Fødevarestyrelsen, har styrelsen oplyst.

Men på dagen for en længe ventet redegørelse om beslutningen om at aflive samtlige danske mink på grund af virusvarianten viser det sig nu også, at der i en anden styrelse var vigtig viden om beslutningen.

(...) den nedsatte effekt imod mink-deriveret virus er af en beskeden størrelsesorden

Lægemiddelstyrelsen i notat

Nemlig Lægemiddelstyrelsen, der er en af landets helt centrale myndigheder, når det gælder vacciner.

Styrelsen blev således først spurgt om sin vurdering af, hvorvidt cluster-5 ville få betydning for kommende vacciner - altså om dét fund, som på pressemødet ifølge Mette Frederiksen var den afgørende årsag til at millioner af danske mink skulle lade livet - efter pressemødet var gået i gang, skriver DR's program Detektor.

Styrelse: Risikoen er meget lav

I et notat, som DR Detektor har fået aktindsigt i, og som TV 2 også har fået, skriver Lægemiddelstyrelsen således, at den ikke frygter, at den muterede virusvariant cluster-5 ville få indvirkning på kommende vacciner.

Notatet lå klar 10. november - seks dage efter pressemødet. Det skyldes blandt andet, at styrelsen først 6. november modtog alle oplysninger om cluster-5 fra Statens Serum Institut.

- På baggrund af nuværende viden vurderer Lægemiddelstyrelsen, at det ikke kan udelukkes, at vaccinernes effekt er lavere over for mink-deriveret covid-19-virus end human covid-19-virus, om end nuværende viden tyder på, at risikoen herfor er meget lav, fremgår det i notatet.

I notatet reagerer Lægemiddelstyrelsen også på informationer i risikobevillingen fra Statens Serums Institut og skriver, at "den nedsatte effekt imod mink-deriveret virus er af en beskeden størrelsesorden".

Lægemiddelstyrelsen er ifølge flere eksperter den myndighed i Danmark, der ved mest om de vacciner, der er på vej. Årsagen er den simple, at det er Lægemiddelstyrelsen, der skal godkende en kommende vaccine.

Alligevel blev styrelsen ikke spurgt, før beslutningen om aflivninger af mink og nedlukningen af Nordjylland blev truffet.

I stedet lagde Sundhedsministeriet vurderinger fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut til grund for beslutningen, oplyser ministeriet i en mail til DR.

- Regeringen handlede på baggrund af en ny og skærpet risikovurdering fra Statens Serum Institut, som Sundhedsstyrelsen bakkede op om, skriver ministeriet.

I notatet fra Lægemiddelstyrelsen fremgår det også, at de tilgængelige data om cluster-5 og vacciner er meget begrænset, og at styrelsens vurdering derfor er "underlagt store forbehold for de manglende data."

Længe ventet redegørelse om mink-sag kommer onsdag

Onsdag fremlægger regeringen sin redegørelse for forløbet af minksagen – præcis hvornår og i hvilken form er endnu uvist.

Oppositionen har krævet Fødevareminister Mogens Jensens (S) afgang, mens støttepartierne Enhedslisten og de radikale først vil lade ministeren forklare sig, inden de tager endelig stilling til hans fremtid.

Begge partier har meldt ud, at det ser ”sort” og ”svært” ud for ministeren, der også er Socialdemokratiets næstformand.

- Hvornår regeringen opdagede, at beslutningen var ulovlig, er et af de helt centrale spørgsmål – vi snakker om et historisk voldsomt magtindgreb, som regeringen træffer fra den ene dag til den anden, siger TV 2’s politiske analytiker Hans Redder.

Han fremhæver, at beslutningen blev truffet om aftenen 3. november på et langt møde i regeringens koordinationsudvalg.

I det møde deltog Mette Frederiksen – der i øvrigt har været justitsminister - en række topministre, herunder Morten Bødskov (S), der også har været justitsminister, samt departementschefer, som har juridisk baggrund.

- Ingen på det her møde rejser tilsyneladende spørgsmålet om, hvorvidt de skal sikre sig, at lovgivningen er på plads, inden man tager livet af en hel branche. Det er grundlæggende et mysterium. Hvordan det kan lade sig gøre, er noget af det, vi håber at få kastet lys over i redegørelsen, siger Hans Redder.

Eksperter tvivler på argumentet bag aflivning

Mens det står klart, at selve beslutningen om også at aflive raske minkbesætninger var ulovlig, betvivler mange eksperter også selve argumentet bag beslutningen.

Allerede få dage efter nyheden om den danske mutation cluter-5 gik verden rundt, manede flere udenlandske eksperter således til ro.

Ingen data understøtter argumentet om, at mutationen, som Statens Serum Institut har fundet, kompromittere vaccinerne

Martin Tolstrup, laboratoriechef

Det gælder blandt andre Emma Hodcroft, der er molekylær epidemiolog ved Institut for Social og Forebyggende Medicin i Bern i Schweiz. Hun betonede, at det næsten aldrig er tilfældet, at en enkelt mutation vil forhindre alle vacciner i at virke.

På dét tidspunkt blev det både fra ind- og udland efterlyst, at Statens Serum Institut offentliggjorde flere sekvenser fra forsøgene. Det er nu sket, men konklusionen er den samme, oplyser Emma Hodcroft i en mail til TV 2:

- Jeg mener fortsat, at det er usandsynligt, at en mutation umuliggør alle vacciner. Og vi ved stadig ikke, hvilken effekt – hvis nogen – cluster-5 varianter har på vacciner.

Eksperter: Ingen data understøtter regeringens argument

Efter at have læst en ny rapport fra Statens Serum Institut fulgte flere af de førende danske eksperter i sidste uge trop i en artikel fra dr.dk.

- De data, der er lagt ud, understøtter ikke, at det her er en risiko for, at vaccinerne ikke kommer til at fungere, lød det fra Jens Lundgren, der er professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Rigshospitalet.

Martin Tolstrup, der er lektor og laboratoriechef ved Aarhus Universitetshospital, er enig.

- Ingen data understøtter argumentet om, at mutationen, som Statens Serum Institut har fundet, kompromitterer vaccinerne, siger han til TV 2.

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen oplyser, at de fleste eksperter kort tid efter udmeldingen stillede sig uforstående over for, at cluster-5 udgør en risiko for en fremtidig vaccine.

- Seruminstituttet (SSI, red.) har deres offentlige præsentation brugt cluster-5 til at forstærke argumentet om, at mink er farlige. Når man kigger på deres data, så er vi flere, der ikke er overbevist om, at den del af argumentet holder, siger han.

Han understreger, at mink udgør en risiko for smittespredning og mutationer.

- Men så er vi mere ovre i en politisk afvejning om, hvor risikovillig man vil være, men at de mange mink repræsenterer en særlig risiko, er jeg overbevist om. Problemet er at vurdere, hvor stor risikoen er.

I Holland har man fra starten aflivet alle smittede minkbesætninger

At mink udgør en risiko for smittespredning og -mutationer er dog ikke nyt. Allerede i juni råbte flere udenlandske eksperter vagt i gevær og opfordrede til, at verdenssamfundet i højere grad begyndte at interessere sig for coronavirus i dyr – kæledyr, husdyr og vilde dyr.

- Det er for at sikre, at vi ikke bliver overrasket af en stort udbrud i dyr, som kan udgøre en trussel ikke bare mod dyrenes helbred, men også hos menneskers helbred, skrev Joanne Santini, der er professor i molekylær biologi, i en kommentar i det anerkendte tidsskrift The Lancet Microbe.

Opråbet tog afsæt i smitte med coronavirus i hollandske minkbesætninger, og det kom kun to dage efter, at der for første gang blev konstateret virus på en minkfarm i Nordjylland.

I Holland har man fra starten aflivet besætninger på alle de farme, hvor der er konstateret smitte med coronavirus. Farme uden smitte kan fortsætte, indtil produktion af mink bliver helt forbudt i 2021, oplyser en af Hollands førende eksperter, Wim van der Poel, der er virolog og zoonose, til TV 2.

Den hollandske minkproduktion var sat til at skulle afvikles i 2024, men beslutningen er på grund af coronavirus i mink blevet fremrykket.

I Danmark aflivede man ud fra et forsigtighedsprincip besætninger på de første farme med konstateret smitte. Men aflivningerne blev kort efter afløst af strikse restriktioner, indtil regeringen 2. oktober igen besluttede, at smittede mink skulle slås ned.

Beslutningen gjaldt også andre besætninger, der lå i en zone på 7,8 kilometer af en smittet besætning.

Den beslutning gjaldt indtil 4. november, hvor det blev meddelt, at alle mink på alle farme skulle slås ned.


Julehjælp fra Mevlit: Søger fremmed familie

Foto: (Privatfoto)

Er det noget for dig og din familie?

Det siges, at julen er hjerternes fest.

Vendingen har Mevlit Barut, der bor alene i Hobro, taget til sig. I sidste uge lavede han et opslag på Facebook, og siden er det strømmet ind med positive kommentarer.

'Julen nærmer sig, og jeg ved, der sidder nogle familier derude, som vil elske at give alle deres en fantastisk aften, men måske har ondt i maven over, at det heller ikke bliver denne jul, at det lykkedes, og det kan skyldes mange ting'.

Sådan indleder Mevlit Barut, der til dagligt er kok, sit opslag.

Selv kender han til, at livet sommetider kan være en rutsjebanetur, men i år har han sat sig for at hjælpe en familie, der økonomisk kæmper med at få enderne til at mødes til jul. Derfor tilbyder han at komme forbi og holde jul med en familie 24. december.

Delt vidt og bredt

Mevlit Barut vil både stå for indkøb og madlavning. Alt sammen kvit og frit. Den mangeårige kok er desuden åben over for forslag til menuen. De eneste to krav er, at den udvalgte familie maksimalt skal bo 10 kilometer fra Hobro, og desuden skal de kunne lægge køkken til.

- Jeg håber, at det kan være med til at skabe noget juleglæde, fortæller kokken, inden han gør det klart, at opslaget på ingen måde er lavet, fordi han ønsker at modtage en masse positive tilkendegivelser fra folk.

Reaktionerne på Facebook indikerer imidlertid, at folk synes godt om initiativet. I skrivende stund har opslaget fået mere end 1400 likes. Foruden er det blevet delt mere end 1000 gange.

Trods de mange positive kommentarer er det dog begrænset, hvor mange der har henvendt sig endnu.

'Jeg forstår, at det kan være grænseoverskridende og svært at kommentere på tråden, så vær velkommen til at sende mig en pb (privatbesked red.) i stedet, skriver Mevlit Barut i opslaget.

1. december kontakter Mevlit Barut den familie, som han ønsker at give en håndsrækning. Kokken fortæller videre, at han også køber en lille julegave til børnene i familien.

 


Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Genrebillede.

Opdateret 20:27 - biler kan nu passere uheldsstedet.

E45 Frederikshavnmotorvejen er spærret i nordgående mellem afkørsel 20 Bouet og afkørsel 19 Vodskov.

Det oplyser Vejdirektoratet klokken 19.05.

Spærringen skyldes, at der har været et uheld.

Uheldet betyder, at der lige nu er kø på strækningen. Vejdirektoratet forventer tidligst, at vejen bliver genåbnet klokken 20.30.

TV2 Nord arbejder på at finde ud af, hvad der er sket. Politi og redning er på stedet.

Opdateres...


De dør formentlig snart: Mikkel har tusindvis af dem i kælderen

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Har du også lagt mærke til, at der stadig er enormt mange myg?

Kender du lyden af en irriterende myg i soveværelset. Man hører den altid først, når man har slukket lyset.

Det er en plage, der i 2024 har varet exceptionelt længe, og her 18. november stadig eksisterer. Naturvejleder Mikkel Vestergaard Rødvig har dem selv i tusindvis i kælderen.

- Utrolig varmt vejr i år. Det er det varmeste vejr, vi nogensinde har oplevet, og det skaber simpelthen sæsonen for især de her kældermyg, som kan klække flere gange i løbet af året. Så klækker de til langt ud på efteråret og optræder i store mængder, forklarer naturvejleder i Aalborg Kommune Mikkel Vestergaard Rødvig.

Se indslaget herover.

Et varmt efterår stort set uden frostgrader har givet insekter som myg og bløddyr (eksempelvis snegle) et usædvanligt langt liv.

Nogle myg lever hele vinteren

På toppen af brændenælderne i Østerådalen i Aalborg kan man se liv. Her er der ikke myg, men masser af snegle og edderkopper.

- Når vi finder dem sådan højt oppe i vegetationen, som dem de sidder her, så er det fordi, at der er varmt og lunt lige nu, fortæller Mikkel Vestergaard Rødvig, da TV2 Nord er på tur med ham i naturen.

Alting har som bekendt en ende, for med en vejrudsigt der lover sne og frost, så ser fremtiden i den grad dunkel ud for de dyr, der har nydt det varme efterår. Specielt edderkopperne.

- Det jo store voksne dyr, så de synger på sidste vers. Nogen af dem vil sætte sig i grene og forsøge at overvintre, og andre af dem vil bare dø her i løbet af relativ kort tid. De har lagt æg, og deres livscyklus er egentlig slut, siger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Snegle og edderkopper er altså på vej væk for i år. Til gengæld slipper vi ikke for myg, selvom frosten sætter ind.

- Ikke helt. Der vil altid være myg i en eller anden grad, men de store mængder af myg, som vi har set nu her, hvor man virkelig lægger mærke til det - det er slut, påpeger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Ud over de kældermyg, som naturvejlederen selv har hjemme i huset, så findes der også vintermyg, der lever fra oktober til marts. Vi skulle dog hilse og sige, at vintermyg ikke stikker, da de ikke er i stand til at suge blod.

Myg indfanget i naturvejleder Mikkels kælder. Der har ikke lang tid tilbage. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Her kommer der med garanti ny borgmester om et år

Foto: TV2 Grafik

TV2 Nords politiske analytiker gør situationen i nordjysk kommunalpolitik op et år før næste kommunalvalg.

Uanset hvor nordjyderne om præcis et år, hvor vi går til kommunalvalg, sætter krydset, vil fem af de 11 nordjyske kommuner efter valget få en anden borgmester end den, der efter valget i 2021 kunne iføre sig borgmesterkæden.

I de seks andre kommuner kan den nuværende borgmester fortsætte, hvis ellers stemmerne tilsiger det. For i Hjørring, Brønderslev, Læsø, Rebild, Vesthimmerland og Morsø kommuner er borgmesteren klar til endnu en periode.

Anderledes er det i de fem øvrige kommuner:

I Mariagerfjord vidste vælgerne godt, da de for tre år siden stemte, at det i givet fald ville blive Venstre-borgmester Mogens Jespersens sidste periode i byrådet. Det meddelte han nemlig lidt usædvanligt op til valget. Til gengæld har det givet Venstre god tid til at udpege partiets ny spidskandidat, byrådsmedlem Jesper Skov Mikkelsen - i øvrigt søn af Mariagers tidligere konservative borgmester. 

Op til de seneste valg har Venstre og Socialdemokratiet kæmpet om stemmerne i kommunen. Når valget var overstået, har de to partier arbejdet tæt sammen. 

Men formelt konstituerede Mogens Jespersen, der har været borgmester siden 2014, sig med de øvrige partier i blå blok. To af disse har han efterfølgende sidste efterår givet en kold skulder. Jens-Henrik Kirk (K) og Jørgen Hammer Sørensen (DF) fik begge en udvalgsformands-post som tak for genvalget af Mogens Jespersen. Da de og især den konservative viceborgmester siden gik solo ved flere lejligheder, blev socialdemokraterne trætte af at agere støtteparti for Venstre og forlangte, at friløbet skulle have konsekvenser. 

De to formænd blev derfor frataget deres formandsposter. 

Det er umuligt at vide, om og i givet fald hvordan dette opbrud i blå blok kan påvirke valgets udfald og den efterfølgende konstituering i kommunen, som samtidig er Inger Støjbergs hjemmebane, og hvor hendes parti Danmarksdemokraterne kan blive en yderligere faktor i spillet om magten. 

I Thisted har borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) efter kun en enkelt periode som borgmester og i alt 12 år i lokalpolitik besluttet ikke at genopstille. 

Også her har den borgerlige blok frataget en udvalgsformand fra Dansk Folkeparti posten, som ellers var betaling for at sikre Niels Jørgen Pedersen borgmesterposten. Den vragede DF’er, Ib Poulsen, har ladet forstå, at han nu i hvert fald ikke nok en gang støtter en blå borgmester. 

Venstre har udpeget Kristian Tilsted som ny spidskandidat. I Socialdemokratiet måtte Ulla Vestergaard, der var borgmester fra 2018 til 2022, ud i et kampvalg om på ny at være spidskandidat i 2025 - en urafstemning, som hun vandt med blot fem stemmer mere end modkandidaten.

Gade stopper - og bliver 

Jammerbugt kommune har i dag landsdelens mest rutinerede borgmester. Mogens Chr. Gade (V) styrede Brovst fra 2001 og har siden strukturreformen uafbrudt været borgmester i Jammerbugt. Han har været kommunalpolitiker i 35 år. 

Nu vil han ikke være borgmester mere, men han vil gerne fortsætte i byrådet. Det sidste brød den ene kandidat til at blive Venstres spidskandidat, Michael Krogsgaard, sig ikke om. Han mente, at det var tid til et byråd uden Gade og trak ved meldingen om genopstillingen som byrådsmedlem sit kandidatur og forlod samtidig Venstre. 

Den anden kandidat, Niels Christian Hem, kunne derfor kåres som den, der skal dyste med Diane Aarestrup (S) om at sidde i førersædet.

Det er ret usædvanligt, at en borgmester, der frivilligt forlader posten, fortsætter som menigt byrådsmedlem, men det er set før. I 1998 stillede den afgående borgmester Kaj Kjær i Aalborg op som menigt byrådsmedlem, efter at Henning G. Jensen var valgt til ny spidskandidat.

I Jammerbugt har Mogens Gade fyldt rigtig meget, og der har først meget sent været en kronprins klar hos Venstre. Med Mogens Gade på kandidatlisten sikres kontinuitet, men det kræver, viser erfaringer fra andre steder, gode evner til at holde sig i baggrunden, når en tidligere førstemand fortsat sidder med ved bordet.

Birgit S. Hansen er allerede fortid som borgmester i Frederikshavn. Foto: Linda Suhr / Frederikshavn Kommune

Hvor havner Birgit Hansens stemmer?

At Frederikshavn skal have ny borgmester, har formentlig de fleste opdaget. Også her har man i Birgit Stenbak Hansen (S) siden 2014 haft en stærk og markant frontfigur. 

Birgit Hansen havde først sagt ja til at genopstille, ombestemte sig og endte med at forlade byrådet i utide for få uger siden. Hendes parti havde i mellemtiden valgt tidligere byrådsmedlem Anders Brandt Sørensen til ny spidskandidat. Han har tidligere i otte år siddet i byrådet, men genopstillede ikke ved sidste valg.

Birgit Hansens bratte sortie gjorde, at man måtte finde en borgmestervikar for resten af perioden i form af gruppeformand Karsten Thomsen. 

Socialdemokratiet har stået stærkt i Frederikshavn under Birgit Hansens ledelse, og selv satte hun dansk rekord i personlige stemmer. Siden har sagen om havnen rokket ved opfattelsen af eks-borgmesteren, og det store spørgsmål er, om de 13.230, der stemte personligt på Birgit Hansen, alle er socialdemokrater. Eller om deres kryds kunne havne ved et andet parti.

Venstre har i Frederikshavn byråd udgjort den mest markante opposition til borgmesteren. Men heller ikke internt i Venstre er der fuld enighed: Byrådsgruppen havde indstillet et af dens medlemmer, Lone Haugaard, til ny spidskandidat, men på et opstillingsmøde valgte flertallet den 44-årige civilingeniør Jon Andersen, der ikke i forvejen sidder i byrådet, som Venstres bud på den næste borgmester.

SF, der generelt står godt i meningsmålingerne i øjeblikket, har i lyset af situationen valgt at udnævne partiets veteran, Christina Lykke, til borgmesterkandidat. Det siger formentlig en del om, hvor usikkert det er, hvem der i Frederikshavn kan skabe et flertal efter valget.

Regeringspartier i kamp mod hinanden 

Endelig skal vælgerne i Aalborg også vælge ny borgmester. Ham, der fik posten efter valget i 2021, Thomas Kastrup-Larsen, forlod byrådet i fjor, og de socialdemokratiske medlemmer valgte ved en urafstemning gruppeformand Lasse Frimand Jensen til ny spidskandidat og dermed også borgmester for resten af indeværende periode.

Modkandidaten var folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen. Var han blevet spidskandidat, havde man i Aalborg måttet gøre som nu i Frederikshavn, nemlig ladet en vikar passe borgmesterposten, fordi Flemming Møller Mortensen ikke sidder i byrådet. 

Socialdemokratiet har næste år uafbrudt haft borgmesterposten i Aalborg i 100 år. Lasse Frimand Jensen - søn af tidligere minister og overborgmester Frank Jensen - skal prøve at skaffe sit parti et bedre resultat end i 2021, hvor Socialdemokratiet mistede en fjerdedel af stemmerne i forhold til det forrige valg. 

Et magtskifte, anført af blå blok, blev ikke mere sandsynligt, da Konservative i sidste måned brød med de øvrige borgerlige partier og indgik budgetaftale med Socialdemokratiet, SF og Radikale. 

Også på grund af 100 års-dagen vil Socialdemokratiets valgmaskine blive sat ind med piber og trommer på at beholde borgmesterposten i Aalborg. Men her og i en række andre kommuner, hvor det ofte er Socialdemokratiet og Venstre, der først og fremmest er med i spillet om borgmesterposten, kan valget i 2025 blive specielt:

For vil de to partier med samme styrke som ellers kunne bekrige hinanden på lokalt plan, hvis partierne nationalt sidder i samme regering? Eller vil vi også ved kommunalvalget, i modstrid med det normale ved disse valg, se netop de to partier argumentere for et samarbejde hen over midten for at udelukke yderfløjene?

Det har vi ikke oplevet før. Mens SV-regeringen 1978-79 var ved magten, holdtes der ikke noget kommunalvalg. Ved kommunalvalget om et år vil de to p.t. største kommunalpartier skulle finde en ny melodi - hvis altså regeringen fortsat er regering om et år!


Foto: Jan Pedersen

Opdateret klokken 16.39: Motorvejen er genåbnet.

Der er sket to trafikuheld på motorvej E45 mellem afkørsel 32 Sønderup og afkørsel 33 Haverslev.

Det oplyste Vejdirektoratet mandag eftermiddag.

Det ene uheld betød, at motorvejen var spærret i sydgående retning, og her lød det, at man forventede, at vejen først blev genåbnet i løbet af eftermiddagen.

'Der er kødannelser på strækningen, og vi forventer først normal trafik i aften', skrev Vejdirektoratet klokken 15.49.

Nordjyllands Politis vagtchef Torben Arendrup fortæller til TV2 Nord, at der både har været et uheld i nordgående og et sydgående retning, og han fortæller desuden, at flere biler var impliceret.

- Vi har ikke hørt noget om alvorlig tilskadekomst. Men man er derude og er ved at få ryddet op, så man arbejder på stedet lige nu, siger vagtchefen.

Klokken 16.44 oplyste Vejdirektoratet, at bilister skal forvente en øget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.

Foto: Jan Pedersen

En person blev kørt til tjek på sygehuset efter sammenstødene. Personen ventes dog ikke at være alvorligt tilskadekommen.