Isglatte veje flere steder i Nordjylland - politiet kommer med opfordring
Selvom der i skrivende stund er ro på rundt omkring i Nordjylland ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi Thomas Ottesen, så er det ikke ensbetydende med, at det ikke hurtigt kan ændre sig.
Tirsdag er der nemlig isglatte veje flere steder i det nordjyske, og derfor er det ifølge vagtchefen meget vigtigt, at de nordjyske bilister kører efter forholdene, når de bevæger sig ud i morgentrafikken.
- Kør efter forholdene, påpeger han og tilføjer.
- Kør hjemmefra i god tid, hold afstand, og så kan vi kun opfordre til, at man får anskaffet sig et par vinterdæk.
Ifølge vejdirektoratet er det særligt Aalborg, Mariagerfjord, Hjørring, Brønderslev og Thisted, hvor der er pletvis isglatte veje.