Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fra Danmarksserien til Superligaen – i denne uge måtte han give slip på sit livsværk

Foto: Henning Bagger / Ritzaus Scanpix

Jens Hammer stoppede som sportschef i Hobro IK i starten af denne uge. Han er manden bag oprykningerne til Superligaen.

Manden bag et af dansk fodbolds største eventyr er fortid i Hobro IK. Jens Hammer Sørensen skabte succesen med sin egen formel.

Det sluttede på samme måde, som det startede. Og så alligevel ikke. For godt nok debuterede Jens Hammer Sørensen med et 4-0-nederlag, inden han i sidste uge sluttede en æra med de samme cifre.

Men nu spiller Hobro IK i 1. division. Det startede til gengæld i 2002 i Danmarksserien, den fjerdebedste række, hvor Jens Hammer Sørensen begyndte som spillende assistent for træneren.

Jeg havde aldrig tænkt over, at jeg skulle stoppe i klubben, så det er vitterligt ikke noget, som jeg selv har valgt.

Jens Hammer Sørensen, tidligere sportschef i Hobro IK

Hans ældste søn ligger ikke længere i barnevogn ude på sidelinjen, men fyldte i sidste uge 20 år. I den mellemliggende periode skabte Hobro IK et af de største eventyr i dansk fodbold.

Ingen havde i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det ville gå sådan. Og måske heller ikke, at det ville ende sådan for manden, der har en stor andel i succesen, hvor amatørklubben Hobro IK sprang skalaen for sensationer og rykkede helt op i Superligaen.

Under dette interview sidder Jens Hammer Sørensen på sit kontor på DS Arena i Hobro. Det er hans sidste arbejdsdag som sportschef. Om lidt bliver computeren slukket for sidste gang, og whiteboardet bag ham skal bogstavelig talt hviskes rent.

Holdet er sluttet som nummer ni i 1. division, og nu har bestyrelsen valgt en ny retning for klubben, og den indebærer ikke længere Jens Hammer, der er opsagt per 1. juni.

- Det har været hårdt at få den melding, fordi klubben er blevet en del af mig. Jeg havde aldrig tænkt over, at jeg skulle stoppe i klubben, så det er vitterligt ikke noget, som jeg selv har valgt, fortæller Jens Hammer.

Mennesker fremfor spillere

Det var næsten så idyllisk, som man kan forestille sig, da Hobro IK rykkede op fra 1. division i 2014. Det var lokale spillere, der passede bondegård, var skole- og gymnasielærere eller sad i banken. Efter arbejde spillede de fodbold. Sportschef Jens Hammer underviste på Randers Realskole i dagtimerne. Det fortsatte han med at gøre indtil for fire år siden.

Hobro IK trodsede alle forudsætninger. Året efter gentog amatørspillerne kunststykket ved at overleve i Superligaen og besejre storholdene Brøndby IF og FC København. I alt har klubben været i Superligaen i fem af de seneste otte sæsoner.

Jens Hammer efter sidste kamp som sportschef for Hobro. Foto: Hobro IK

Bagmanden var Jens Hammer, der som sportschef prædikede bløde værdier som sammenhold, det hele menneske og foreningsliv. Begreber, som ofte kommer i klemme på eliteniveau, hvor alt handler om den konstante jagt på en sejr.

Jens Hammer har haft flere roller i Hobro IK, men siden 2010 har han været sportschef, hvor han har haft stor indflydelse på alle væsentlige beslutninger i klubben.

- Jeg ville skabe et "vi", hvor vi alle var på samme hold. Jeg elsker foreningstanken, hvor man bidrager til fællesskabet, fordi jeg tror på, at man kan vinde fodboldkampe og point ved et stærkt sammenhold. I andre, professionelle klubber skal spillerne bare have noget ud af klubben. Det bliver mere et arbejdstager- og arbejdsgiverforhold, mener Jens Hammer.

Han er en fantastisk leder, fordi han ser alle, og han snakker med alle.

Martin Mikkelsen, tidligere fodboldspiller i Hobro

Folk arbejdede udover jobbeskrivelsen

Den følelse genkender Martin Mikkelsen. Han skiftede i 2014 til Hobro IK, da klubben var rykket op i Superligaen. Ligesom andre Hobro-spillere var han ikke slået igennem i en professionel klub.

- Det var en flok spillere, der var skabt i Jens’ ånd. Det var rigtige mennesker, som var kommet ud af boblen. De havde fået uddannelse, job og tog ansvar for deres liv. Selvforståelsen var ikke skævvredet, og folk troede ikke, de skulle videre til FC Barcelona, siger Martin Mikkelsen.

Peter Sørensen var cheftræner for Hobro IK fra 2019 til februar 2021. Tidligere har han været i blandt andet AGF og Silkeborg IF. Han har både indefra og udefra oplevet det særlige fundament i Hobro IK.

- Det er langt mere utroligt, hvad Hobro har præsteret, end folk går og tror. Alle hjalp hinanden og løb den ekstra meter. Mange gjorde en hel del udover jobbeskrivelsen, fordi de ville klubben det bedste. Det i en uset grad i professionel sammenhæng. Det er i høj grad Jens Hammers fortjeneste, at det har kunnet lade sig gøre, siger Peter Sørensen.

Sportschef i øjenhøjde

Jens Hammer er formentlig den sportschef i dansk fodbold, der er bedst til at spille bordtennis. For nogle år siden arrangerede spillerne i Hobro IK en intern bordtennisturnering. Alle spillerne deltog. Jens Hammer vandt suverænt.

Mens andre sportschefer eller -direktører holder professionel distance til spillertruppen, har Jens Hammer altid gjort en dyd ud af det modsatte. Ja, ligefrem være venskabelig med spillerne. Eller ven i nogle tilfælde.

Jeg blev så dårlig, at jeg skulle kaste op, og jeg fik også tynd mave, så spillerbussen måtte holde ind til siden.

Jens Hammer om et væddemål med Danilo Arrieta

Risikoen er, at de personlige bånd skygger for den professionelle vurdering. Men i en lille klub som Hobro IK har den korte afstand mellem ledelse og spillertrup været vigtig for sportschefen.

En dag stod Martin Mikkelsen tilfældigvis ved siden af Jens Hammer ved pissoiret i klubben. 30 sekunder senere havde de aftalt at forlænge aftalen med et år mere. Næste dag skrev Martin Mikkelsen under.

Martin Mikkelsen fik glæden ved fodbolden tilbage under sin tid i Hobro. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Der var også dengang, hvor Danilo Arrieta var svær at overtale til en ny kontrakt. På det tidspunkt var han den store stjerne i Hobro IK, der rykkede op fra 2. division til 1. division.

De sjove anekdoter og specielle bånd

Truppen var på vej til kamp i Næstved, da Arrieta udfordrede Jens Hammer med et væddemål. Hvis sportschefen kunne sidde med snus under læben i 15 minutter, ville han spille en sæson yderligere i klubben. Jens Hammer havde røget i 25 år, så han tøvede ikke, selvom han aldrig havde prøvet det før.

- Jeg blev så dårlig, at jeg skulle kaste op, og jeg fik også tynd mave, så spillerbussen måtte holde ind til siden. Men jeg gjorde det, og Arrieta forlængede dagen efter, husker Jens Hammer.

Bag de morsomme anekdoter gemmer sig dog også en dybde, der er lige så usædvanlig for en sportschef.

- Han er en fantastisk leder, fordi han ser alle, og han snakker med alle. Jeg blev faktisk ven med ham, selvom han var sportschef, og det tror jeg også, at mange andre spillere vil sige. Han er en slags pædagog, som sørger for, at alle har det godt, siger Martin Mikkelsen.

Han spillede fem sæsoner i Hobro IK fra 2014 til 2019 og knyttede et specielt bånd til Jens Hammer.

- Jeg har været sygemeldt med stress, og jeg har været sårbar som fodboldspiller. Jeg havde mange spøgelser og dæmoner indeni, men Jens var god til at håndtere det. Det er nemt nok at snakke i timevis i medgang, men han gjorde det også i modgang, fortæller Martin Mikkelsen.

Ærgerlige sager har kostet

Hobro IK har gradvist rykket sig væk fra at være en amatørklub. Klubben fandt hurtigt ud af, at det ikke var holdbart, at spillerne skulle møde på arbejde, mens konkurrenterne i Superligaen havde fri. Det sled for hårdt på spillerne i længden.

Så spillertruppen er nu fuldtidsprofessionel, og stadion og træningsfaciliteter er moderniserede.

Det, han har gjort for klubben, vil ingen andre kunne have gjort bedre.

Peter Sørensen, tidligere cheftræner i Hobro

Det har været en stejl, men nødvendig læringskurve for klubben og Jens Hammer at lave den omstilling. Og det handler ikke kun om arbejdsvilkårene for spillerne.

Der har været flere sager, hvor der har været rod i klubbens papirer. Tamboura-sagen endte med et skrivebordsnederlag i Superligaen, og klubbens andethold i Jyllandsserien blev samme år taberdømt i hele syv kampe, fordi to spillere ikke havde spillerlicensen i orden.

I denne sæson var den gal med Christian Cappis. Klubben havde ikke forlænget hans arbejdstilladelse, og derfor måtte amerikaneren rejse hjem til USA. Først da papirerne var bragt i orden, kunne han returnere til Hobro. Det kostede ham deltagelse i syv kampe.

Jens Hammer er ked af alle sagerne, men det er prisen for at være en lille fisk, der svømmer i det store bassin, mener han.

- Jeg kan leve med det, fordi jeg ikke har været en slendrian. Jeg har simpelthen ikke vidst bedre. Vi har ikke haft en administration, der kunne håndtere de ting, fordi vi er en lille klub. Vi er helt autodidakte i den sammenhæng, indrømmer Jens Hammer.

Succes presser værdier

I takt med den større økonomi og professionalisering i klubben er der også kommet flere svære beslutninger. Her er de grundlæggende værdier kommet under pres i overgangen fra forening til forretning.

Ifølge Peter Sørensen ligner Hobro IK nu i store træk enhver anden fodboldklub. I hans to år som cheftræner var der spillere fra arabiske lande, Nordamerika, Sydeuropa og Norden. Og så lejespillere, som havde fokus på personlig udvikling, så de kunne komme tilbage til en større klub.

Det rammer klubånden, som har drevet Hobro IK så langt.

- Der vil være en voldsom forskel i lønnen, hvor nogle spillere tjener ti gange så meget som andre. Det udfordrer fællesskabet. Det er derfor, at foreningstanken på mange måder er uforenelig med den professionelle verden, mener Peter Sørensen.

Jeg har aldrig været i tvivl om, at han altid har gjort det bedste for Hobro.

Peter Sørensen, tidligere cheftræner i Hobro

Den udfordring er Jens Hammer opmærksom på, og han har måttet kæmpe for sine principper.

- Det har for eksempel været vigtigt for mig, at alle fik det samme, når vi forhandlede oprykningsbonus, så det ikke kun var dem, der havde spillet flest kampe, som fik del i den. På sådanne punkter er vi anderledes end andre klubber, uddyber Jens Hammer.

Vanskeligere har det været, når sportschefen vil have alle spillere med på en træningslejr, mens cheftræneren hellere vil spare et par pladser væk, så pengene kunne blive brugt et andet sted.

- Jeg har en gang imellem været uenig med Jens Hammer, fordi jeg syntes, at han skulle træde i karakter som sportschef på en anden måde, end han har gjort. Men jeg har aldrig været i tvivl om, at han altid har gjort det bedste for Hobro. Det, han har gjort for klubben, vil ingen andre kunne have gjort bedre, vurderer Peter Sørensen.

Livet efter Hobro

Jens Hammer vil fortsat være at finde på DS Arena til Hobro IK’s hjemmekampe. Men nu som fan. På den ene side bliver det en underlig rolle for ham, og på den anden side glæder han sig til at kunne råbe sin ærlige mening om spillerne og dommeren.

Han afleverer klubben midt i en brydningstid. Godt nok spillede Hobro IK sig til endnu en sæson i 1. division, men den nye bestyrelse vil lave et nyt projekt, og det er usikkert, hvad det medfører.

Det har været et hårdt job, og der har været mange søvnløse nætter. Jeg har været dårlig til at sove over en lang periode.

Jens Hammer om dét at skulle øve sig i at sove ordentligt igen

Jens Hammer skabte en kolossal optur ved at finde spillere, der var sorteret fra i andre klubber. Han samlede dem op og fik dem til at blomstre.

Nu vil klubben skabe sine egne talenter fra sin egen talentafdeling. Det mener Jens Hammer ikke kan lade sig gøre, fordi ungdomsafdelingen ikke er stærk nok, når ambitionen er at være i top-18 i Danmark. Det svarer til den øverste halvdel af 1. division.

Hvad hans personlige fremtid bringer, ved han ikke endnu. Man skulle tro, at andre klubber ville skele til en mand, der har sat upåagtede Hobro IK på Danmarkskortet. Det gør de måske også, men det er ikke sikkert, at 48-årige Jens Hammer også kigger i samme retning.

- Jeg tror ikke, at der er plads til mine værdier, fordi det handler om cool business. Det passer ikke godt til mig. Jeg har aldrig drømt om at blive sportschef i en større klub, fordi jeg har været så forbundet med Hobro, at jeg ikke kunne se mig selv andre steder, konstaterer Jens Hammer.

Hobro rykkede senest ud af Superligaen i juli 2020, hvilket efterlod en flok skuffede spillere ved udskiftningsbænken. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Skal øve sig i at sove ordentligt igen

Helt afvisende er han dog ikke i forhold til fortsat at spille en rolle i dansk fodbold på et eller andet plan.

- Jeg er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet med fodbold. Så det bliver en af de to ting. Jeg kan ikke forestille mig andet, forudser han.

Men først skal han have styr på sin døgnrytme.

- Jeg skal øve mig i at sove. Det har været et hårdt job, og der har været mange søvnløse nætter. Jeg har været dårlig til at sove over en lang periode, erkender Jens Hammer.

Jens Hammer Sørensen blev fritstillet 31. maj. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Minder er der nok af at genopfriske i drømmene: oprykningen til 1. division, oprykning til Superligaen eller 3-0-sejren i Parken over FC København. Det er næppe 4-0-nederlaget i 2002 eller 2021, han finder frem, hvis han selv kan bestemme.

Det eneste, der måske nager ham i drømmene, er, at det ikke blev en bedre afsked med livsværket.


Morten stoppede som direktør efter et årti - nu har han vilde planer

Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

Han vil nu arbejde med et projekt med dybere mening ifølge ham selv.

Morten Grabowski Kjær virker umiddelbart til at have flere timer i døgnet end de fleste andre. Dog forsikrer han om, at det ikke er tilfældet.

Alligevel formår erhvervsmanden at kaste sig ud i det ene projekt efter det andet.

Seneste projekt var en tur på Robinson-øen, og her var der flere ting, som gik op for den daværende Luksusbaby-direktør.

- Min kone og jeg havde i mange år snakket om, at vi havde værdi i at arbejde sammen. Jeg synes dog ikke, man skal arbejde sammen i 20 år, og jeg havde svært ved at finde den her timing for, hvornår jeg skulle trække mig, forklarer Morten Grabowski Kjær.

- Da jeg kom hjem fra Robinson, fandt jeg ud af, at virksomheden havde klaret sig rigtig godt - ja måske bedre - selvom jeg ikke havde været der.

Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting

Morten Grabowski Kjær, stifter af Luksusbaby og tidligere direktør

Nyt projekt undervejs

Derfor annoncerede den daværende direktør efterfølgende sit stop som førstemand for børnebrandsvirksomheden Luksusbaby, og påtog sig i stedet en bestyrelsesrolle i virksomheden.

Men efter 10 år i virksomheden, som han og konen stiftede sammen som et hobbyprojekt, var spørgsmålet, hvad erhvervsmanden så skulle.

- Jeg brænder for at hjælpe mennesker, og i Luksusbaby var det en mærkesag for mig at tage udsatte mennesker ind for at hjælpe dem med at finde deres potentiale og rammerne for, at potentialet kunne blomstre, forklarer Morten Grabowski Kjær.

Han er derfor allerede godt i gang med at lave fundamentet for sit nye projekt. Den tidligere Luksusbaby-direktør vil nemlig åbne et bosted for udsatte unge.

- Nu vil jeg have et projekt med en dybere mening. Jeg har et stort netværk indenfor erhverv nu, og jeg har en overbevisning om, at jeg kan finde mange pladser til de unge gennem det netværk, forklarer han.

Morten har tidligere solgt sin hud for at samle ind til udsatte unge. Dengang besøgte TV2 Nord ham, mens han sad i tatovørstolen. Du kan læse eller genlæse den historie herunder:

Vil hjælpe de unge på arbejdsmarkedet

Derfor er planen også, at bostedet skal bære præg af blandt andet iværksætteri, sådan at de unge udsatte kan få hjælp til at finde sin plads på arbejdsmarkedet.

- Dengang jeg var indenfor politiet, mødte jeg mange på den forkerte side eller på kanten med loven, som var kreative, havde store drømme, og som var initiativrige. Jeg sagde nogle gange til dem, at hvis de byttede det ulovlige ud med noget lovligt, ville de tjene mere på den lange bane, erindrer han.

I børnebrandsvirksomheden arbejdede Morten Grabowski Kjær derfor også meget med at tage unge ind, der endnu ikke havde fundet sin plads på arbejdsmarkedet.

- Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte. Og når man så finder den, så er de her medarbejdere så glade for jobbet og så entusiastiske, at det smitter af på os andre og højner arbejdsmiljøet, pointerer han.

TV2 Nord har tidligere besøgt Morten Grabowski Kjær, da han var ved Luksusbaby, hvor han og lageroperatørelev Trine Dahl Andersen fortalte om, hvordan virksomheden hjalp unge i arbejde. Det kan du se eller gense herunder:

Familiefølelse er nøglen

Når det nye bosted bliver en realitet, så er der flere værdier, som Morten Grabowski Kjær har fokus på.

- I min tid i politiet var jeg mentor for flere unge, og dengang kunne kommunen finde på at spørge, hvad jeg lavede med dem, da det gik godt med mange af dem, og der er et simpelt svar: Jeg inddrog dem i min familie. Jeg gjorde det familiært for dem, forklarer han.

Derfor skal det nye bosted heller ikke føles som et sted, man bliver anbragt.

- Det skal være et sted, jeg har lyst til at være og bo med mine børn, og derfor skal der også bruges lang tid på at bygge fundamentet, finde det rigtige team og alt det andet. Det er svært, men det skal det også være for, at det kan blive godt, konstaterer han.

Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte

Morten Grabowski Kjær

Hvor, hvornår og hvordan?

Men selvom processen kan være lang, og der stadig er flere detaljer, som ikke helt er på plads, så er erhvervsmanden altså ikke en, der sover i timen. Derfor håber han også på, at det nye bosted kan åbne allerede i det nye år.

- En drøm vil være at åbne efter sommeren 2025, så der håber jeg, det er i drift. Det er i hvert i fald min målsætning, forklarer han.

Hvor det nye bosted skal ligge, er dog endnu ikke bestemt.

- Jeg bor selv i Frejlev, og jeg har altid haft det sådan, at det ikke skal være længere væk end en radius af 50 kilometer fra os, så man altid kan køre derhen, uden man tænker, at det ikke kan betale sig, forklarer han.

Han fortæller desuden, at han allerede har modtaget flere ansøgninger fra folk, der gerne vil arbejde på bostedet, selvom det endnu ikke eksisterer.

Morten Grabowski Kjær og konen Ann-Louise Aasted stiftede sammen Luksusbaby.

Stadig at finde i erhvervslivet

Men selvom Morten Grabowski Kjær nu har kastet sig over et nyt omfattende projekt, så er det altså ikke ensbetydende med, at han ikke vil være at finde i erhvervslivet mere.

- Samtidig har jeg tænkt at finde et par mindre bestyrelsesrolle i erhvervslivet for at holde mig skarp på e-handel. Jeg har haft fingeren på pulsen de seneste 10 år, og det vil jeg gerne bibeholde. Så jeg har rakt ud til Business Aalborg og Business Rebild og spurgt efter en mindre rolle i de huse, så jeg kan bringe det med i bostedet, forklarer han.

Har du flere timer i døgnet end os andre?

- Nej, det har jeg dog ikke, giner han.

- Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting. Det skaber værdi for mig, og det svarer til en hobby, da virksomhed bliver min hobby, tilføjer han.


Turisme: Overnatninger i oktober redder en sløv sommer

Måske har du bemærket det? Turistsæsonen har varet lidt længere i år end normalt.

Det har været et godt efterår i Nordjylland.

I hvert fald hvis man arbejder med turisme. For der har nemlig været en del flere overnatninger i Nordjylland på både hoteller, vandrehjem, campingpladser og sommerhuse med videre i løbet af oktober.

Faktisk har der været knap 7 procent flere overnatninger i Nordjylland i oktober i år sammenlignet med sidste år. Og det er vigtigt, fortæller Tonny Thorup, der er direktør for Destination Nord.

- Det her er superpositivt, for det har været hårdt med to dårlige juli måneder to år i træk. Derfor er det både positivt og nødvendigt for branchen, siger han til TV2 Nord.

Det kommer ikke som et chok for Tonny Thorup, at der er flere overnatninger. Det havde han spottet ud fra de mange bookinger.

- Det er bare vigtigt med en lidt sen sæson, og en af grundene til vi har fået det i år, er at mange tyske gæster er kommet sent på sommeren og helt ind i efteråret, forklarer han.

I år har der været 320.495 overnatninger i Nordjylland i oktober. Det viser tal fra Danmarks Statistik.


Derfor sælges der endnu ikke billetter til Skagen Festival

Der skal nok komme en festival, forsikrer formand.

Billetterne til Skagen Festival er endnu ikke kommet til salg, og det har vakt undren hos nogle af de lokale.

For de har nemlig været vant til, at billetterne bliver sat til første søndag i advent, som i år faldt 1. december. Sådan har det ikke været i år.

Men det er der en god grund til.

- Vores musikudvalg har arbejdet hele efteråret på at få booket kunstnere. Vi har sådan set alle navnene på plads, men vi mangler stadig at få underskrevet de sidste kontrakter. Vi vil helst gerne undgå, både for vores og for gæsternes skyld, at der ikke er nogen, der hopper fra i sidste øjeblik, lyder forklaringen fra festivalsformanden Jesper Hegaard.

Jesper Hegaard forklarer yderligere, at det er det tidligere musikudvalg, som havde gjort det til en tradition at åbne for billetsalget første søndag i advent. De stoppede sidste år, og derfor åbnede billetsalget også på et anderledes tidspunkt sidste år.

Det manglende billetsalg har derfor ikke noget at gøre med restaurationsforskriften, der i længere tid har været oppe og vende i Skagen, da festivallen ikke hører under restaurationsforskriften, da det er et kulturelt arrangement.

Festivalsformanden regner med, at billetsalget åbner inden jul.

- Der skal nok være en festival til sommer, forsikrer han.


Paw og 36 kvinder i en kamp mod krybskytteri - Elefanterne faldt som fluer

Foto: Paw Gosmer

En mangeårig kamp mod brutalt krybskytteri i Sydafrika har båret frugt. 36 afrikanske kvinder har sammen med Paw Gosmer sikret, at langt færre dyr må lade livet.

Fra 10 millioner til 400.000.

Det er den drastiske nedgang i antallet af nulevende elefanter. For 100 år siden vrimlede det med dem, og i dag falder de på stribe. Det gør ondt på Paw Gosmer, hvis hjerte altid har banket for elefanterne.

Næsehorn og elefanter faldt som fluer rundt om os

Paw Gossmer

Op mod 100 elefanter bliver hver dag dræbt af krybskytter i Afrika i jagten på stødtænderne.

Dyrepasserens rejse

I 34 år har han været dyrepasser i Aalborg Zoo. I dag er han også europæisk direktør for naturbevaringsprogrammet Transfrontier, der står bag projekt Black Mamba.

Transfrontier holder til i Olifants West Nature Reserve, som ligger i Limpopo-provinsen i Sydafrika. I Limpopo-provinsen ligger Krüger Nationalpark, hvor Black Mamba udfører sit arbejde.

Aalborg Zoos egne elefanter var fra nationalparken, hvor Black Mamba-organisationen forsøger at bekæmpe krybskytteri. Og det var Paw Gosmers indgangsvinkel.

Som europæisk direktør i Black Mamba agerer han bindeled mellem Aalborg Zoo, projektet Black Mamba og Africa Tours. Projekt Black Mamba skal sikre, at krybskytter ikke får frit spil i Sydafrika.

- Næsehorn og elefanter faldt som fluer rundt om os, siger han om tiden, hvor han befandt sig på savannen i Sydafrika.

Nedenfor ses voldsomme billeder af næsehorn og elefanter, der er havnet i kløerne på krybskytter:

ADVARSEL

Dette indhold er sløret, da det kan virke stødende eller voldsomt for nogle.

Et dødt næsehorn efter at krybskyttere har været på spil. Foto: Paw Gosmer

ADVARSEL

Dette indhold er sløret, da det kan virke stødende eller voldsomt for nogle.

Her ses et næsehorn, som har fået fjernet sit horn. Foto: Paw Gosmer

Blev latterliggjort

Hvad skal de kvinder nu blande sig for?

Sådan lød meldingen fra kritikere, da projektet startede for 11 år siden. For Black Mamba er verdens første antikrybskytte-enhed udelukkende bestående af kvinder.

- Vi blev faktisk gjort grin med i starten, men et år efter var de færdige med at grine, lyder det fra den europæiske direktør.

Her 11 år senere har Black Mamba formået at nedbringe krybskytteriet med 76 procent i Limpopo-provinsen, og de seneste 11 måneder har kvinderne sat verdensrekord ved at sørge for, at der ingen drab har været på hverken elefanter eller næsehorn.

Og det har affødt stor international anerkendelse, heriblandt en FN-udmærkelse.

- Det er et kæmpe skulderklap, siger Paw Gosmer.

To af de 36 Black Mamba-kvinder. Foto: Paw Gosmer

Hvordan er det lykkedes? Ifølge Paw Gosmer har de valgt at tænke ud af boksen i stedet for at sætte hårdt mod hårdt. Det er 36 specialtrænede kvinder, der dagligt patruljerer for at opspore krybskytternes lejre og fælder.

- Vi tror ikke på, at det hjælper at slå ihjel for at beskytte noget andet liv, siger Paw Gosmer.

Derfor er det en våbenløs organisation, der i stedet forsøger at bringe kærlighed ind i projektet ved at engagere lokalmiljøet.

Er det ikke farligt for kvinderne at færdes uden våben?

- De er ikke nogen trussel, hvis de ikke bærer våben. Hvis de har våben, er du nødt til at skyde for at sikre dig selv, siger Paw Gosmer.

Elefanterne hører til i Afrika

Paw Gosmer

Se Indblik-programmet hvor Paw Gosmer besøgte TV2 Nord og fortalte om hans arbejde med krybskytteri. Det kan også ses på tv2nord.dk og TV2 Play.

Hvem Ka' - kvinderne

Særligt for det område hvor Krüger Nationalpark ligger, er, at det er kvinderne, der har den opdragende effekt, og det vælger Transfrontier at bruge til deres fordel. Organisationen består derfor udelukkende af kvinder.

Paw Gosmer mener desuden, at kvinder har en evne til at spotte, når noget er, som det ikke plejer at være.

- Det bliver hurtigt opdaget, hvis der er nogle fodspor, der ikke hører til, hvis der er klippet i et hegn eller hvis noget græs vender den forkerte vej. Her er kvinderne knivskarpe, siger Paw Gosmer.

Foto: Paw Gosmer

Synlighed og fastholdelse er nøglen

Synlighed i lokalsamfundet er altafgørende for organisationen. De 36 kvinder, som Black Mambas består af, patruljerer, og hjemme i lokalsamfundet har de øjne og ører åbne, i håb om at man på den måde kan forebygge og forhindre krybskytterne i at slå til.

- Det har en visuel effekt, der gør, at folk holder sig tilbage, siger Paw Gosmer.

To former for krybskytteri

  1. Den organiserede form, der er ren berigelseskriminalitet, hvor gamle mafiabander står bag, og tjener rigtig mange penge. De er typisk på jagt efter elefanter og næsehorn og andre dyr med en høj markedsværdi på det sorte marked.

  2. Bush meat krybskytteri. Det er jagt med snarer, hvor det ofte er fattige folk, der går på ulovlig jagt efter kød. Der bliver sat tusindvis af snarer hver dag rundt i Afrika. Jagten med snarer er en jagtform, der giver voldsomme skader på dyrene.

Men det er ikke til at komme udenom, at der er enorme pengesummer på højkant. 100.000 amerikanske dollars for et kilo næsehornshorn.

- Det er mere end dobbeltprisen for guld, siger Paw Gosmer.

Det gør det til verdens fjerde største kriminelle økonomi.

Derfor handler det om at ændre lokalbefolkningens mentalitet og syn på dyrene. Derfor har Transfrontier igangsat et nyt skoleprogram, Bush Babies, der omfatter ti skoler i de fattigste områder.

- Vi arbejder med folk, der bruger det samme ord i deres lokalsprog for mad og for dyr, så for at nuancere og åbne hjerterne for vigtigheden af at passe på den her fantastiske natur, de ligger oppe af, har vi startet det her program, siger Paw Gosmer.

Undervisning i den natur, de lever i og et kendskab til de dyr, de lever lige op og ned ad, er vigtig.

- Det er jo det der med, at hvis man ikke elsker naturen, hvorfor skulle man så passe på den?, afslutter Paw Gosmer.

Paw Gosmer arbejder - foruden arbejdet med dyr - også som vikar på et bosted ved Gravlev.


Nordjysk virksomhed opkøbt for kæmpe millionbeløb

Foto: Pressebillede

Foventningen er, at der nu skal hyres flere medarbejdere.

Gulvvirksomheden Timberman er blevet opkøbt af det svenske industrikonglomerat Volati. Det oplyser Timberman, der har hovedsæde i Hadsund, i en pressemeddelelse.

Siden 2011 har Timberman været ejet af verdens største korkproducent, portugisiske Corticeira Amorim, som svenske Volati har købt aktiemajoriteten hos. Volati har en årlig omsætning på 7,7 milliarder svenske kroner, svarende til knap fem milliarder danske kroner.

Ejerskiftet finder sted i løbet af denne måned, hvor Timberman bliver en del af Volatis datterselskab Salix Group, som beskæftiger sig med at levere materialer til byggeri og industri.

Ingen af parterne vil oplyse det nøjagtige beløb, men der er tale om et trecifret millionbeløb.

Medarbejdere har intet at frygte

- Vi har haft en flot vækst de seneste tretten år under ejerskabet af Amorim Cork Flooring, og vi har efterhånden indtaget en position, der gør os klar til næste niveau. Det får vi nu mulighed for med en stor og vidtforgrenet majoritetsejer i Volati, siger administrerende direktør i Timberman, Mogens Fisker, som fortsætter i sin nuværende stilling.

Timberman kunne i foråret udvide deres aktiviteter i Sverige, og det gav derfor mening for virksomheden at komme på svenske hænder.

Ifølge Mogens Fisker ønsker virksomheden at fastholde de nuværende medarbejdere. Samtidig forventer han, at der skal rekrutteres endnu flere.

Timberman er landets førende af hårde gulvbelægninger i træ, kork og vinyl.