Flygtningebørn føler sig forskelsbehandlet i Danmark
Hvis flygtningebørn oplever forskelsbehandling, kan det give dem skyldfølelse og lavt selvværd, vurderer Red Barnet.
På en legeplads mellem rækker af gule murstensbygninger løber børn i alle aldre rundt og leger i det omskiftelige forårsvejr.
To af dem er drengene Dmytro Yefremov og Semen Ryszhenko.
- Vi har det godt her. Vi føler os meget velkomne, siger tiårige Semen Ryszhenko, som sammen med sin familie kom til Danmark fra Ukraine for få uger siden.
Men andre børn på legepladsen har en helt anden opfattelse.
- Jeg føler mig ikke velkommen, fordi de sagde, at vi skulle tilbage til vores land. Jeg føler mig ikke sikker på, at de vil have os her, siger Mohamed Fares.
Han har boet i Danmark størstedelen af sit liv, men afventer nu myndighedernes afgørelse af, hvorvidt han skal sendes tilbage til Syrien.
Der er ikke nogen forskel på os og dem
Mohamed Fares, 12 år, fra Syrien
Fælles for alle børnene er, at de sammen med deres forældre er flygtet fra krig og konflikt i deres hjemlande og nu opholder sig på et asylcenter.
Men der stopper lighederne. For som følge af den såkaldte ukrainerlov behandles flygtninge i Danmark forskelligt alt efter hvor i verden, de kommer fra.
TV 2 har sat sig for at undersøge, om flygtningebørnene på et flygtningecenter i Ranum oplever at blive forskelsbehandlet.
Kritik af særlov
Debatten om forskelsbehandling af flygtninge i Danmark har den seneste tid fyldt i medierne, og særligt særloven vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, som betyder, at ukrainske flygtninge ikke skal igennem asylsystemet, har mødt kritik.
Loven medfører, at ukrainere på flugt fra krigen i Ukraine automatisk gives to års midlertidigt ophold med dertilhørende muligheder for at få arbejde, komme i skole og modtage velfærdsydelser.
Står det til Socialdemokratiet og Venstre, skal den såkaldte smykkelov, som gør det muligt for myndighederne at fratage asylansøgeres værdigenstande, heller ikke gælde ukrainerne.
Alt er godt, og folk hjælper os, giver os tøj og sted at bo
Semen Ryszhenko, ti år, fra Ukraine
Argumentet fra flertallet på Christiansborg er, at Danmark har en særlig forpligtelse til at hjælpe flygtninge fra vores nærområde.
- Syrien ligger 3000 kilometer væk, og Kyiv ligger 2000 kilometer væk. Men forskellen er, at Ukraine er en del af Europa. Der er kun ét land mellem os og Ukraine, og det er Polen, har SF-formand Pia Olsen Dyhr sagt til TV 2.
En holdning, som danskerne er enige i.
I en ny Megafon-måling foretaget for TV 2 svarer 61 procent af danskerne således, at de er delvist eller helt enige i, at de er mere villige til at hjælpe ukrainske flygtninge sammenlignet med flygtninge fra ikkeeuropæiske lande.
Selvom børnene på flygtningecentret i Ranum i Nordjylland ifølge de danske myndighederne befinder sig i vidt forskellige situationer, kan forskellen mellem dem og nyankomne ukrainere dog være svær at forstå i børnehøjde.
Syrisk dreng: - Jeg synes ikke, der skal være forskel på dem og os
Mohamed Fares på 12 år og hans familie kom til Danmark fra Syrien i 2014, fik midlertidig beskyttelse og flyttede i egen bolig i Frederikssund. Men da myndighederne i 2020 ville sende familien tilbage til Syrien, valgte de at rejse til Holland for at søge asyl der.
Efter ti måneder fik familien dog afslag i Holland og er nu tilbage i Danmark, hvor de bor på asylcentret i Ranum på fjerde måned. Her skal familien bo, mens de danske myndigheder behandler deres sag. Hvor lang tid det tager, ved de ikke.
Når Mohamed Fares ser ukrainerne ankomme for så igen at forlade asylcentret få uger efter, har han svært ved at forstå, hvorfor der ikke også er plads til ham og hans familie i Danmark.
- Der er ikke nogen forskel på os og dem – altså andet end at de kommer fra Europa. Det er bare irriterende at føle, at vi er noget andet end dem. Det er vi ikke. For der er heller ikke sikkert for os i Syrien, siger Mohamed Fares.
De kan komme til at tro, at det er deres egen skyld
Anne-Sophie Dybdal, psykolog, Red Barnet
Er det ikke okay at sige, at her er nogle flygtninge, som har brug for hjælp lige nu, og dem må man hjælpe først?
- Jeg synes også, de skal have hjælp. Men jeg synes ikke, der skal være forskel på dem og os. De kommer fra krig. Det gør vi også. De kommer bare fra Europa.
Selvom Mohamed Fares ligesom de ukrainske børn går i skole i Danmark, kan det nogle gange være svært at passe ind, når man er på flugt fra det forkerte land.
- Lærerne er rigtig søde. Men nogle af de andre børn siger bare: I er asylbørn. I er syge, det er derfor, I bor på asylcenter. Det er irriterende, de siger det, for det har ikke engang noget at gøre med at være syg, siger han.
Ukrainsk dreng: - Det er nemt at få venner her
I et par huse få meter fra Mohamed Fares bor otteårige Dmytro Yefremov og tiårige Semen Ryszhenko fra Ukraine med deres familier. Inden for få uger har de udsigt til at blive tildelt en bolig i en dansk kommune.
De to drenge fortæller, at de er meget glade for den behandling, de har fået i Danmark.
- Alt er godt, og folk hjælper os, giver os tøj og sted at bo, siger Semen Ryszhenko.
- Det føles som at være hjemme, siger Dmytro Yefremov.
Hvorfor skal nogle vente i fem år, mens andre kommer ud efter en måned
Safa Hassan, 11 år, fra Somalia
Også danskerne og de andre beboere på asylcentret, som de to drenge har mødt, har gjort positivt indtryk.
- Det er nemt at få venner her, alle vil være vores venner, siger Semen Ryszhenko.
Forskellen på de forskellige flygtningebørns opfattelse af, hvordan de bliver behandlet i Danmark, er altså slående.
Kan få konsekvenser at opleve forskelsbehandling
Og ifølge psykolog i Red Barnet Anne-Sophie Dybdal kan oplevelsen af forskelsbehandling være problematisk for børnenes selvværd.
- Når et barn oplever, at der er forskel på, hvordan det selv og dets kammerater bliver behandlet i forhold til andre børn og ikke kan forstå sammenhængen, kan det sætte sig som en fornemmelse af, at barnet har gjort noget forkert, eller at der er noget i vejen med barnet, siger hun.
Men børnene bliver jo behandlet forskelligt, fordi myndighederne opfatter deres sager forskelligt?
- Det er jeg med på, men det er sådan set ligegyldigt. For det ændrer ikke på, at børnene oplever en forskelsbehandling. De kan komme til at tro, at det er deres egen skyld. Eller at det skyldes, at omgivelserne ikke vil dem, og så sætter det sig måske som lavt selvværd, som opgivenhed eller forvirring, siger Anne-Sophie Dybdal.
Omvendt kan barnets reaktion også ende som en udadreagerende adfærd med vrede rettet mod omgivelserne og blive mere mistænksom, forklarer hun.
Derfor er det ifølge Anne-Sophie Dybdal vigtigt, at børnene er omgivet af voksne, som kan forklare dem, at det ikke er deres skyld, så de ikke tynges af skyld- eller skamfølelse.
- Så det behøver ikke at have livslange konsekvenser. Hvis barnet senere kommer til at opleve gode fællesskaber og får et børneliv med gode kammerater og fritidsaktiviteter, så kan de godt komme sig, siger hun.
- Det er bare lidt uretfærdigt
I den anden ende af flygtningecentret bor 11-årige Safa Hassan, der kom til Danmark med sine somaliske forældre for knap syv år siden.
De første to år havde familien opholdstilladelse med ret til at arbejde og gå i skole, men da den udløb, bad myndighederne dem forlade Danmark.
Det ønskede forældrene ikke af frygt for deres sikkerhed i Somalia.
Siden har Safa Hassan, hendes forældre og fire søskende boet på asylcenter – de seneste tre og et halvt år i en bolig med to små stuer og to værelser på asylcentret i Ranum.
- Jeg vil bare gerne have vores eget hus og mit eget værelse, så jeg kan gå derind og slappe af og lave lektier. Jeg vil gerne have, vi får opholdstilladelse, så vi ikke skal vente og vente og vente, siger Safa Hassan.
Ligesom Mohamed Fares har hun svært ved at forstå, hvorfor hun ikke ligesom de ukrainske børn, hun møder på legepladsen, kan få lov at blive i Danmark.
- Jeg synes bare, det er lidt unfair, at de andre skal vente, mens nogen får opholdstilladelse hurtigere. Det er bare lidt uretfærdigt.
- Hvorfor skal nogle vente i fem år, mens andre kommer ud efter en måned, spørger Safa Hassan.
Omvendt oplever Semen Ryszhenko, at mange danskere strækker sig langt for at hjælpe – for eksempel, når frivillige donerer legetøj, tøj, cykler og arrangerer sociale arrangementer for de nyankomne.
- Det er en ære at være her. Det føles som at være hjemme. Vi fik hjælp lige med det samme, og de har gjort deres bedste for os, siger han.
