Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Da hun hældte sin drink ud, så hun pillen i glasset – men det var allerede for sent

Caroline Møller Johansen er en af over 50 unge, der mener at være blevet drugged i Aalborg. Foto: TV 2 ECHO

I forbindelse med dokumentaren ’Drugged i nattelivet’ fortæller mange ofre for drugging, at de oplever at blive betvivlet.

Selvom hun med egne øjne så den pille, som nogle havde puttet i hendes drink aftenen før, skammede Caroline Møller Johansen sig, da hun vågnede om morgenen og havde huller i hukommelsen.

Aftenen inden, 26. november 2022, havde hun fejret sin 19-årsfødselsdag med en flok veninder på en natklub i Aalborg.

Da Caroline Møller Johansen havde bedt den ene holde sin drink, havde veninden opdaget noget hvidt snask, der lignede en halvopløst pille, i bunden af glasset.

- Du skal ikke have mere af den drink, sagde hun og hældte den væk.

Men der var det allerede for sent.

TV 2 Echo afdækker drugging

I forbindelse med en ny dokumentar ’Drugged i nattelivet’ sætter TV 2 Echo fokus på drugging.

Ud over mere end 50 unge fra Aalborg har vi talt med en række unge spredt over landet, der alle fortæller om oplevelser med at få stoffer i deres drinks, uden at de vidste det eller havde bedt om det.

Drugged i nattelivet

TV 2 Echo sætter fokus på drugging i nattelivet. 

Til dokumentaren 'Drugged i nattelivet' og til den øvrige dækning på TV2.dk og på sociale medier har vi talt med mere end 50 unge mennesker fra Aalborg og en række andre fra både Sjælland og Jylland, der angiver at være blevet drugged

Vi har vurderet hver medvirkende i dækningen og faktatjekket så godt som muligt. Det har vi eksempelvis gjort ved at se på journaler fra sygehuse og læger samt fra politiet. I nogle tilfælde har vi også talt med venner og familie til dem, der fortæller om oplevelser med drugging

Selvom drugging er en alvorlig forbrydelse, falder der næsten ingen domme i sager, hvor det er hovedforbrydelsen. Derfor kan man ikke bruge domsafsigelser til afdækning af området. 

Derudover angiver kun 3 procent af de adspurgte, der i en Megafon-undersøgelse mistænker, at de har været udsat for drugging, at de anmeldte episoden til politet. 

En stor del af de kilder, TV 2 Echo har talt med, beskriver, hvordan følelsen af mistro fra omverdenen og frygten for ikke at blive troet på dominerede i tiden efter selve forbrydelsen.

Det gjaldt også Caroline Møller Johansen, selvom hun både havde set stofferne i glasset og havde veninders ord for, at hun ikke var sig selv.

Indlagt på hospitalet

Caroline Møller Johansen havde dagen efter blå mærker på kroppen og kastede op det meste af dagen.

- Det føltes ikke som andre gange, jeg har været fuld. Noget føltes helt galt, fortæller hun om dagen derpå.

Drugging

Drugging er en betegnelse for at blive forgiftet ved at få puttet noget i sin drink.

Der anvendes ofte lugt-, farve- og smagsløse hurtigtvirkende stoffer.

Hyppige symptomer på drugging er påvirkning af bevidstheden og hukommelsestab.

Nogle oplever deciderede blackouts, hvor flere timer er væk, mens andre kun husker glimt.

Kilde: Sundhed.dk

Både hendes mor og veninder fortalte, at hun om natten havde opført sig meget ulig sig selv.

At hun havde væltet rundt og var skiftet mellem at være sur og agressiv til at være kærlig og ked af det.

Caroline Møller Johansen og forældrene kontaktede hospitalet, hvorefter hun blev indlagt.

- Jeg ville gerne testes for stoffer for at vide, hvad der var sket. Det var ubehageligt, at alt bare var væk, husker Caroline Møller Johansen, der var pinligt berørt.

Test kræver politianmeldelse

På hospitalet fik Caroline Møller Johansen at vide, at hun skulle indgive en anmeldelse til politiet, før hospitalet kunne lave de påkrævede tests for stoffer.

Kun 3 procent af den femtedel unge, der ifølge en ny Megafonmåling mistænker at være blevet drugged, har anmeldt det til politiet.

Fakta om Megafonmålingen

Megafonmålingen er udført blandt 560 respondenter mellem 18 og 35 år i dagene 27. til 29. marts 2023 af Megafon for TV 2 Nyhederne og Politiken.

Megafonmålingen viste, at 6 procent af de adspurgte har været udsat for drugging, 12 procent har mistanke om at være blevet det, 81 procent har ikke oplevet det, og 1 procent ved det ikke eller har ikke ønsket at svare.

Derudover viste den, at 3 procent har anmeldt drugging til politiet, imens 97 procent ikke har anmeldt det.

18 procent er enige eller overvejende enige i, at drugging er et emne, der fylder i vennegruppen, og at det er noget, som man taler om. 16 procent svarer, at det er hverken/eller. 61 procent er delvist uenige eller helt uenige. 

Derfor lever mange potentielle ofre for drugging i uvished, idet episoderne sjældent bliver anmeldt og derfor påvist i form af tests.

Men Caroline Møller Johansen valgte at anmelde episoden, hvorefter hospitalet lavede de nødvendige tests.

Hendes sag blev henlagt og kom aldrig for retten, men der blev påvist stoffet benzoylecgonin, et omdannelsesprodukt af kokain, i hendes blod.

- Det, der er vigtigt for mig, er, at jeg har fået bekræftet, at der faktisk var noget inde i mig. Det er rart, at jeg nu har beviser på, at det faktisk er sket, fordi jeg jo normalt ikke plejer at opføre mig sådan.

Se dokumentaren 'Drugged i nattelivet' på TV 2 Play eller tirsdag klokken 20.30 på TV 2 Echo.

Har du oplevet drugging i nattelivet?

Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.

Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder og send en mail til redaktionen.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.