Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Corona-eksperter modtager hadefulde beskeder og trusler

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Professor i eksperimentel virologi, Allan Randrup, er en af dem, der har modtaget hadefulde beskeder under coronakrisen.

Flere forskere, der har deltaget i debatten om coronavirus, har modtaget ubehagelige og truende mails, og nogle er endt hos politiet.

I slutningen af oktober modtog professor i eksperimentel virologi, Allan Randrup en mail fra en person, der havde set ham i tv. Mails har han seneste 10 måneder fået massevis af – men den her var alligevel anderledes. Ifølge ham var det en reel trussel:

- Vi glemmer dig ikke, når regningen skal gøres op. Så får alle, hvad de har fortjent, stod der blandt andet.

Mailen var velformuleret. Og tonen kontant og hård.

- Mailen virker meget velovervejet, og derfor kan man få det indtryk, at det er en person, som i hvert fald har evnerne til at gennemføre et eller andet, hvis han ønsker det. Og det er selvfølgelig det, der gør mig urolig, siger Allan Randrup Thomsen.

Pædofile falske jøde

Allan Randrup Thomsen er langt fra den eneste, der har oplevet at få hadefulde beskeder eller ubehagelige mails. TV 2 har været i kontakt med ti af de mest anvendte og citerede coronavirus-forskere i Danmark, og alle har oplevet det. Samtidig har en række af dem modtaget, hvad de opfatter som regulære trusler.

- Jeg har oplevet alt lige fra det helt absurde med dem, der taler om 5G-fare og så videre til meget nedladende bemærkninger om, at jeg er en pædofil falsk jøde - til folk, der decideret har haft en eller anden form for trussel, siger Allan Randrup Thomsen.

Han meldte henvendelsen om en regning, der skulle gøres op, til politiet som en trussel. Det er han ikke den eneste, der har gjort.

Statsminister Mette Frederiksen (S) forsvarede mandag på Facebook eksperternes ytringsfrihed:

 

Professor overvejer sin ytringsfrihed

- Du kan ved fortsat landsskadelig virke snart finde dig selv efterlyst for medvirken til høj- og landsforræderi.

Sådan lød det i en mail til Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi ved Københavns Universitet. Han meldte truslen til politiet og husker stadig den følelse, den efterlod hos ham:

- Det giver alligevel et gib i en, når sådan nogle mails tikker ind. Det er ubehageligt, og det sætter tankerne i gang, siger han.

Jan Pravsgaard Christensen har fået flere ubehagelige mails, hvor han bliver kaldt "nar" eller beskyldes for terrorisme, men det er de henvendelser, der indeholder trusler, der er de værste.

Vi taber alle sammen på det. Samfundet taber på det.

Thomas Ploug, professor i kommunikation og psykologi, Aalborg Universitet

- Når jeg får sådan nogle mails, så lukker jeg ned. Så går jeg lige en dag eller to og tænker over, hvad er det egentlig jeg har gang i her. Skal jeg overhovedet bruge min tid på det her, siger han.

Samme følelse kender professor i infektionssygdomme ved Region Hovedstaden, Jens Lundgren, der også flere gange har modtaget beskeder, som han oplever som værende truende. Han sender dem videre til sin arbejdsgiver, der vurderer, hvorvidt de ønsker et politimæssigt efterspil.

Har trukket sig helt fra den offentlige debat

Meldingen blandt de forskere, som TV 2 har været i kontakt med er, at de fleste foreløbig fortsat stiller op til interviews.

Blandt de mange mails og beskeder på de sociale medier er nemlig også rosende beskeder og henvendelser fra folk, der ønsker forskernes hjælp til at forstå, den aktuelle situation som coronavirussen har bragt danskerne i.

Men for én forsker, har de ubehagelige og truende beskeder overskygget de andre. Det er blevet for meget.

Forskeren fortæller, at vedkommende nu i en periode har trukket sig fra den offentlige debat på grund af de truende henvendelser. Af samme årsag ønsker den pågældende ikke sit navn frem her.

Ekspert: Problem at forskere ikke tør stille op

Hvis forskere bliver truet for at ytre sig i debatten, kan det udgøre en stor risiko for samfundet.

Særligt i en situation, hvor både politikere og borgere er afhængige af eksperternes vurderinger på komplicerede områder - såsom den bedst mulige håndtering af pandemien.

Det mener Thomas Ploug, der er professor i kommunikation og psykologi ved Aalborg Universitet.

- Eksperterne hjælper både borgere og politikere med at træffe de rigtige valg, siger han og fortsætter:

- Vi taber alle sammen på det (truslerne, red.). Samfundet taber på det.

Du kan ved fortsat landsskadelig virke snart finde dig selv efterlyst for medvirken til høj- og landsforræderi.

Trusselsmail til Jan Pravsgaard Christensen

Forklaringen på trusselsmailene skal findes i, at eksperterne generelt set udtaler sig om emner som nedlukning, restriktioner og andet, der indskærper befolkningens hverdag.

Og det er forhold, der påvirker os alle, lyder det fra Thomas Ploug.

- Nogle går måske med en frygt for deres arbejde og indkomst og evne til at fortsætte den hverdag, de har. Alle er meget berørte. Netop de her ting påvirker os rigtig meget og får folk til tasterne for at skrive grove og krænkende udsagn.

Uafhængige eksperter er vigtige

Både Jens Lundgren, Allan Randrup Thomsen og Jan Pravsgaard stiller fortsat op til interviews. De tre professorer føler sig alle forpligtede til at stille til rådighed for offentligheden.

- Jeg tror, at det er vigtigt, at udover at myndighederne fortæller, hvad der skal ske, at befolkningen også oplever uafhængige eksperters udlægning af, hvad der sker, siger Jens Lundgren.

Han tilføjer, at der heldigvis også ofte tikker rosende mails ind i hans indbakke.

Jan Pravsgaard har haft tidspunkter, umiddelbart efter han har modtaget ubehagelige beskeder, hvor han har trukket sig et par dage. Men han vender altid tilbage til den samme konklusion: At han har pligt til at bruge sin ytringsfrihed.

- Jeg mener, at jeg kan bidrage i den her debat og informere folk, så jeg plejer jo at vende tilbage og svare på spørgsmål fra journalisterne, men det er da noget, der giver stof til eftertanke, siger han.

Der er ikke rejst tiltale i nogen af de sager om trusler, som TV 2 er bekendt med, men det kan ifølge Rigsadvokaten være en skærpende omstændighed, hvis personer, der deltager i den offentlige debat, udsættes for trusler.


Tobias sælger kød som aldrig før: - Det er de røde bøffer, de vil have

Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Tobias Oldenborg Nielsen mærker ikke noget til salget af plantebaserede alternativer - han har kun vækstet, når det kommer til kødprodukterne.

Hvis det står til et flertal af Folketingets partier, skal nordjyderne drikke mere havremælk og spise mere plantefars - men er der udsigt til det?

Der er i hvert fald umiddelbart ikke udsigt til det hos slagter Carlsen, der både har en slagterbutik i Støvring og i Nørresundby.

For her går salget forrygende. Både når det kommer til at lange delikatessevarer over disken, men også når det kommer til cateringsalget her i julefrokostsæsonen og ikke mindst, når det kommer til salget af de røde bøffer.

- De seneste år har vi kun vækstet i vores kød her i butikken. Så vi har ikke kunnet mærke en forskel - tværtimod, siger slagtermester Tobias Oldenborg Nielsen.

Det kan ikke være sød musik for de partier i Folketinget, der er med i aftalen om Grøn Trepart. Som en del af aftalen skal der nemlig skydes ekstra 420 millioner kroner i Fonden for Plantebaserede Fødevarer, så flere danskere bliver lokket til at skifte kødet ud med plantebaserede alternativer.

Kan ikke sælge det

Og millioninvesteringen det kan måske godt skabe en smule nervøsitet i slagterbutikken i Nørresundby.

- Det gør os selvfølgelig en lille smule nervøse, men egentligt ikke så meget, for vi kan se på folks måder at handle ind på nu til dags, at det er de røde bøffer, de stadig vil have. Vi har prøvet flere gange med plantebaseret her i butikken, men vi kan simpelthen ikke sælge det. Så vi er nået til den konklusion, at det ikke er noget, vi kan sælge her i butikken, siger slagtermesteren.

Se hele interviewet med slagtermesteren her.

Han hader ikke ligefrem, at det er svært at lokke nordjyderne til at købe plantebaserede kødprodukter.

- I vores tilfælde er vi jo sådan set lidt glade for det. Fordi vi kan jo ikke drive en forretning på noget, vi ikke kan sælge, siger Tobias Oldenborg Nielsen.

Men hvis det skulle lykkedes at få folk til i højere grad at ændre deres kødvaner, så er de klar til at omstille sig i butikken.

- Hvis det er det, det kræver, så er vi klar til at gøre noget for det.

Men hvis det skal lykkedes at lokke nordjyderne til at spise de plantebaserede alternativer til kød, så skal der sættes ind overfor smagen.

Det vurderer seniorrådgiver på DTU og forsker i kostvaner Sisse Fagt overfor TV 2.

- Plantefarsens hvedebrødsdage er ovre. Nu er det ikke nok, at det ligner hakket kød, for det skal også smage godt og ikke have alenlange ingredienslister, siger hun til mediet.


Offer lå og blødte kraftigt, da politiet kom: Nu er to mænd varetægtsfængslet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.

De to mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

To mænd på henholdsvis 20 og 22 år er blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Aalborg for grov vold og groft røveriforsøg, samt en overtrædelse af knivloven.

Det oplyser anklager Mathias Nysom Petersen.

De to mænd blev anholdt efter en episode i Kærby efter midnat onsdag, hvor en 20-årig mand blev stukket i underkroppen og på benene på Davids Alle.

Den 20-årige blev også udsat for flere spark på kroppen, ligesom han blev frarøvet sin mobiltelefon.

Det fik Nordjyllands Politi til at sende al ledig mandskab afsted mod Kærby, og de fandt hurtigt frem til de to mænd, der var i umiddelbar nærhed af en machete og en kniv, som de ifølge sigtelsen også er blevbet sigtet for at være i besiddelse af.

De to mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger af hensyn til efterforskningen, men også fordi, at der kan være medgerningsmænd på fri fod.

Derfor søger politiet også fortsat vidner i sagen.

- Vi efterforsker bredt og kan ikke udelukke, at der kan have været flere gerningspersoner med til at forøve røveriet. Det skal efterforskningen være med til at kaste lys over, siger politikommissær Kenneth Rodam.

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.

De to sigtede nægtede sig begge skyldige i anklagerne.


Han blev hyldet af ornestationens sønner: - Jeg har fået sagt stort tak

Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

- Det var en rigtig god oplevelse, siger Andreas Markussen om sønnernes optræden i TV MIDTVEST-programmet.

Selv om sønnernes sang gik tæt på, var Andreas Markussen meget glad for at blive overrasket på sin store dag.

Tusindvis af midt- og vestjyder så med, da Andreas Markussen fra Ornestation Mors blev overrasket af sine fire sønner med en humoristisk, men også meget personlig sang i programmet Få Det Sunget.

Nu er der gået nogle dage, siden programmet blev sendt, og morsingboen har haft tid til at tænke det hele igennem.

- Det var en rigtig god oplevelse, og jeg er overrasket over, hvor mange der har set det. Jeg har lige været ved tandlæge, og der mødte jeg en, der sagde: "Det er jo ham fra fjernsynet", siger han.

Det var under en fest på Hotel Pinenhus i Glyngøre, at sønnerne Johnny, Thomas, Michael og Kenneth tog fusen på deres far.

Der var tale om en storstilet afskedsreception i forbindelse med, at Andreas Markussen trak sig tilbage og overlod driften af ornestationen til sine sønner. Og at drengene hyldede ham med en sang sammen med TV MIDTVESTs Anders Bro havde han slet ikke set komme.

- Jeg blev meget rørt. Det gjorde jeg i hvert fald, og selv om vi i vores familie ikke snakker så meget om følelser, kan du tro, at jeg bagefter har fået sagt stort tak til dem.

Sådan så det ud, da de fire sønner tog fusen på deres far.

Gik tæt på - men ikke for tæt

Sangen handlede blandt andet om Andreas Markussens hjertesygdom, der var tæt på at koste ham livet.

- Der er flere, der bagefter har sagt, at de ikke var klar over, at jeg var så syg. Sangen gik tæt på, men ikke for tæt, synes jeg. Det var rørende at høre, hvordan drengene har oplevet min sygdom, og jeg har også kun fået positive reaktioner. Folk har sagt, at det var en alletiders udsendelse, siger han.

Ornestation Mors blev grundlagt for 50 år siden af Andreas Markussens far Martin. Andreas har været med gennem alle årene i forskellige roller. Nu er gået fra at være manden med det øverste ansvar til at være bestyrelsesformand - og pensionist.

- Som bestyrelsesformand blander jeg mig ikke så meget. Drengene kan sgu godt selv. En gang om ugen kører jeg op og får en kop kaffe, og så kører jeg ellers hjem igen, siger Andreas Markussen.

Du kan se Ornestationens Sønner på her.


Slut efter 61 år samme sted?: - En ordentlig pille at sluge

Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord

Omkring 850 patienter i Lægehuset Sæbygårdvej skal fra 1. februar næste år have en ny praktiserende læge.

- Det var godt nok en ordentlig pille at sluge.

Sådan tænkte Anne Grethe Justesen fra Lyngså, da hun onsdag læste en besked i sin e-boks.

Her fik hun besked om, at Lægehuset Sæbygårdvej i Sæby, som hun har været tilknyttet siden 1963, reducerer antallet af patienter fra de nuværende 4850 til cirka 4000. Det betyder, at omkring 850 patienter fra 1. februar næste år skal have en ny praktiserende læge.

- Det er næsten håbløst, hvis jeg skal udenbys. Når man har min alder, så har man brug for en læge, siger Anne Grethe Justesen.

Lægehuset i Sæby har siden årsskiftet manglet en læge, og det er ikke lykkedes at ansætte en. Derfor ser man nu ingen anden udvej end at skære på patienttallet.

- Vi har haft mange arbejdstimer igennem lang tid, og vi må bare indse, at det er for stor en opgave, fortæller Janni Kristensen, som er en af de tre fasttilknyttede læger i lægehuset.

'Ikke til at holde ud at tænke på'

Lægehusets patienter kan i den kommende tid give udtryk for, om de ønsker at forblive patienter i lægehuset, eller om de vil tilknyttes en anden praktiserende læge.

- Der er jo ikke andet at gøre end at stille sig i kø, siger Anne Grethe Justesen.

Pladserne i lægepraksissen på Sæbygårdvej vil blive fordelt efter 'først til mølle'-princippet.

- Det eneste, man kan gøre, er at håbe. Det er jo mange, der skal skifte, siger Anne Grethe Justesen, som frygter ikke at være blandt de 4000 patienter, der får lov at blive i lægehuset.

- Det er slet ikke til at holde ud at tænke på, siger hun.


Bentes søn døde efter ulykke - kæmper for andre ikke lider samme skæbne

21-årige Oliver døde, da han faldt i havnen i 2022.

Det er snart tre år siden, at Bente Ibæk Lunds søn Oliver døde i en tragisk ulykke. Han faldt i Limfjorden og omkom.

Siden da har Bente Ibæk Lund kæmpet for at få styrket sikkerheden ved Aalborg Havn for at forhindre andre i at lide samme skæbne som Oliver.

- Jeg synes, det gik godt. De virkede meget interesserede og lyttede, siger hun til TV2 Nord.

Tirsdag var hun til møde med Aalborg Kommunes rådmand for By og Land, Jan Nymark Thaysen (V). Her talte de om havnesikkerhed, og om hvordan en forebyggende indsats - som eksempelvis et hegn på de mest risikable steder - kunne være en fordel.

Udover mødet, synes du så, at der bliver gjort nok for at lave havnesikkerhed i Aalborg?

- Nej ikke lige nu, men jeg håber, at det der kommer ud af det er, at vi får fokus på forebyggelse, for det er ikke kun de unge, der falder i havnen.

Hegn er ikke den eneste løsning

En ting er i hvert fald sikkert, Bente Ibæk Lund bliver ved med at kæmpe sin sag. Hun vil have, at der skal gøres noget forebyggende, så færre personer falder i havnen.

- Jeg bliver ved, til jeg ser, at der for alvor sker noget, eller indtil at antallet af drukneulykker er reduceret væsentligt, siger Bente Ibæk Lund til TV2 Nord.

Der drukner i gennemsnit 60 personer om året ved ulykker i Danmark. I perioden fra 2001 til 2020 omkom i alt 276 personer, hvoraf 255 var mænd, og 21 var kvinder, som følge af drukneulykker i danske havne. Det viser Trygfondens Nationale Druknestatistik.

Det særlige ved faldulykker i havne er, at de oftest sker ved et uheld, hvor folk ikke har haft en intention om at skulle i vandet - modsat en badeulykke. 

Bente Ibæk Lund har de seneste år læst alle rapporter om havnemiljøer og havnesikkerhed, og selvom hun synes idéen med hegn enkelte steder langs havnen er en fin idé, har hun flere andre forslag.

- Hegn er ikke den eneste løsning. Der er masser af andre ting, man kan gøre. Jeg synes, Aalborgs havn er ret grel nogle steder, hvor man som borger bliver nudget til at gå tæt på havnen, hvor der er stier. Der kan man eksempelvis sætte et gelænder, så man ikke risikerer at falde i, hvis man snubler, forklarer hun og fortsætter:

- Der er også mange steder, det vil hjælpe med belysning, så man ikke kommer for tæt på kanten af havnen.