Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Brostrøm: Vi skulle have handlet 'totalt anderledes'

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

På pressemødet kunne Søren Brostrøm i dag konkludere på de erfaringer, der er blevet gjort over de seneste par uger.

Allerede tilbage i januar skulle myndighederne have håndteret situationen anderledes, erkender Søren Brostrøm efter et møde med eksperter og WHO.

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, erkender fredag på et pressemøde, at Danmarks strategi for test for coronavirus ikke har været god nok.

- Testkapaciteten har ikke været i orden. Vi er kommet for sent i forhold til at opbygge vores testkapacitet, og vi har været for dårlige til at kommunikere, hvad målet har været, siger han:

- Jeg kan ikke love, at det bliver bedre i morgen. Men der bliver arbejdet benhårdt på at få opbygget testkapaciteten, siger Søren Brostrøm.

Manglen på test har været så udbredt, at selv frontpersonale i regionerne ikke har kunnet blive testet.

Indtil videre er der blevet testet mellem 500 og 1800 danskere om dagen, og det er langt fra både verdenssundhedsorganisationen WHO’s anbefalinger om at teste mere aggressivt samt fra Sundhedsstyrelsens nye strategi om 5000 daglige test, som vil blive ført ud i livet i løbet af de kommende dage.

WHO’s europæiske direktør, Hans Kluge, der deltog i et pressemøde fredag med Søren Brostrøm inden myndighedernes fælles pressemøde, støtter Sundhedsstyrelsen i, at der skal testes flere personer for coronavirus i Danmark.

Derfor mener han, at det er positivt, at der er blevet fremskaffet mere testkapacitet, så Danmark kan teste frontpersonalet. Samtidig understreger han, at man ikke kan komme sygdommen til livs med kun at køre i et spor:

- Det vigtigste er, at en blandet strategi. Et enkelt tiltag er ikke nok. Coronavirus er ikke kun en sag for sundhedsmyndighederne. Det er en sag for hele samfundet, og det er det, jeg ser i Danmark, siger Hans Kluge.

Vil gøre det anderledes næste gang

På et møde forud for pressemødet mellem Sundhedsstyrelsen, en række danske og svenske eksperter og Hans Kluge, kom man frem til, at myndighederne allerede tilbage i januar og frem skulle have handlet "totalt anderledes".

- Vi har på mødet i dag revideret beslutninger og strategier fra januar og frem. Der var reflektioner og kommentarer, hvor vi siger, at det vi gjorde dengang, var ikke det rette valg. Hvis vi skal gøre det igen, vil vi gøre det totalt anderledes, sagde Søren Brostrøm og tilføjede:

- Nu ved vi mere om, hvordan virussen spreder sig. I januar behandlede vi det mere som SARS og MERS. Senere indså vi, at virusset opfører sig mere som en pandemisk influenza, sagde Søren Brostrøm.

WHO: - Danmark er på rette vej

På trods af de danske sundhedsmyndigheders indledende håndtering af coronavirussen, fortsatte Hans Kluge med de pæne ord om den danske indsats.

- De danske myndigheder har vist en høj grad af myndigheder og fleksibilitet i den måde, man har tilpasset sig situationen, sagde Hans Kluge og tilføjede, at Danmark nu er på rette vej:

- Jeg får hele tiden spørgsmålet om, om vi gør for meget eller for lidt. Det, vi ved, er, at de tiltag, vi tager nu, er afgørende for den måde, som sygdommen falder ud.

Overskudsagtig kommunikation

Ifølge TV 2s politiske redaktør Troels Mylenberg, er det overskudsagtig kommunikation af Brostrøm at gå ud og indrømme, at myndighederne tog fejl.

- Men det er også en måde at sige, at 'nu er vi på rette vej', siger Mylenberg, som tilføjer, at Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen helt klart har haft et behov for at få lukket den diskussion, der handler om forvirring om strategien.

- Nu er den lukket, og der er kun én vej frem - at teste så mange som muligt.


Én forespørgsel fik byråd til at ændre regler - nu kan alle udleje i 100 dage

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix. Grafik af Mie Leonora Heiberg.

Et enigt byråd i Brønderslev har besluttet at gøre det muligt at leje sin bolig ud i mere end 70 dage.

- Hvis folk vil leje deres hus ud i længere tid, så skal de bare have lov til det.

Det mener borgmester i Brønderslev Kommune, Mikael Klitgaard (V). Derfor har han og resten af byrådet for nyligt besluttet at flytte loftet for udlejning af egen bolig.

Så kan man jo bygge nyt hus ved siden af, hvis man vil det.

Mikael Klitgaard

Det gør det muligt at udleje sin helårsbolig til ferie- og fritidsformål i mere end de ellers tilladte 70 dage.

- Vi kan godt lide frihed i Brønderslev Kommune. Det er folks eget hus og så bør de selv bestemme over det. Og så er det jo en måde at skabe turisme på, siger Mikael Klitgaard.

Et enkelt ønske

Beslutningen er taget på baggrund af én konkret forespørgsel, der altså nu er imødekommet.

- Jeg går ud fra at personen, der har rettet henvendelsen vil udnytte det, siger borgmesteren, der også håber, at endnu flere vil benytte muligheden for længere tids udlejning.

- Så kan man jo bygge nyt hus ved siden af, hvis man vil det, lyder forslaget.

Sådan er reglerne

Borgere, der selv udlejer deres fulde helårsbolig, må højst udleje boligen i op til 30 dage per kalenderår, mens borgere, der udelukkende udlejer gennem en eller flere udlejningsformidlere, som indberetter indtægterne ved udlejningsaktiviteten, må udleje boligen i op til 70 dage per kalenderår.

Grænsen på 70 dage kan hæves til op til 100 dage per kalenderår efter kommunalbestyrelsen/byrådets beslutning.

Kilde: Plan -og landistriktsstyrelsen

Ikke en turistmagnet

Vurderer man ud fra statistikken, kunne kommunen godt bruge lidt flere turister.

Brønderslev ligger i den lave ende i forhold til Læsø, Frederikshavn og Aalborg, når det kommer antallet af turist-overnatninger.

Foto: Brønderslev Kommune

Brønderslev er den seneste i en række af kommuner, der hæver udlejningsloftet. Med Brønderslev er det i alt 19 kommuner der har gjort det - blandt andre Thisted og Hjørring har gjort det samme.


Line sælger ring til 1500 kroner - men den kan fås til ti kroner

Foto: TV MidtVest

Ringen til venstre koster 1500 kroner hos Line Rokkjær. Ringen til højre kan du få for 10,33 kroner på Temu.

En butiksejer oplever ofte, at kunder under en ekspedition står og søger efter en alternativ pris.

Line Rokkjær har det sidste år oplevet, at hun har svært ved at konkurrere med handelsplatforme som blandt andre Temu.

Hun har en lille butik i Nykøbing på Mors, hvor hun sælger tøj og smykker. Nogle af smykkerne kan findes markant billigere på nettet, og det er kunderne udmærket klar over.

- Folk kommer ind – det kan være en mor og datter - så står datteren og finder varen på Temu og siger mor, jeg kan finde noget tilsvarende til 10,5 kroner, siger Line Rokkjær.

Se for eksempel den populære MOM-ring i toppen af artiklen.

- Temu er en kæmpe konkurrent. Nogen står og finder varer på Temu, også andre steder, men især Temu fordi priserne er skruet helt i bund. Det er priser, vi slet ikke kan hamle op med.

- Forskellen er så bare, at man ikke ved, hvad smykkerne består af på Temu. Det kan vi garantere her i butikken, fortæller butiksejeren.

En klog beslutning

Den omstridte kinesiske handelsplatform Temu er den seneste tid blevet mødt af skarp kritik fra virksomhedsejere, erhvervsorganisationer og den danske regering, som mener, at Temus ejere udnytter smuthuller i europæisk lovgivning og er til fare for dansk erhvervsliv.

Og her til morgen har TV 2 fortalt om millioner af pensionskroner, som danske pensionskasser har investeret i det kinesiske selskab, der ejer den omstridte handelsplatform.

Det har fået pensionskassen Pension Danmark til at ekskludere investeringer i Temus moderselskab, PDD Holdings.

En god beslutning ifølge butiksejeren på Mors.

- Det er meget klogt af dem at trække sig, og det er vi selvfølgelig også glade for, siger Line Rokkjær.


Hjemløsefodbold har været en stor succes - nu skal de også løbe og spille floorball

Foto: Pressefoto

Udover lokale træninger får deltagerne mulighed for at mødes til store, landsdækkende stævner med andre i hele Danmark.

Mennesker, der slås med hjemløshed, psykisk sårbarhed eller misbrug, er sjældent en del af fællesskabet.

Derfor vil Aalborg Kommune og Ombold forsøge at komme det til livs med et nyt udvidet samarbejde.

I tæt samarbejde med lokale idrætsforeninger vil de to parter nemlig udvide med løb, floorball og badminton, så endnu flere udsatte borgere i Aalborg kan blive del af idrætsfællesskaber.

Allerede nu har man i byen stor succes med fodbold som en del af Ombold-fællesskabet - en tiltag startet af byrådsmedlem og tidligere AaB'er, Søren Kusk med de tidligere AaB'ere Poul Erik Andreasen og Ole Madsen som trænere.

Nu skal flere sportsgrene på paletten.

- Idræt er fantastisk til at skabe oplevelser og fællesskaber også for mennesker i udsatte livssituationer. Det kan skabe lysten til at forbedre egen sundhed, mindske ensomhed og øge livskvaliteten for deltagerne, siger Jes Lunde (RV), der er rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Det skal ske på tilpassede hold i trygge rammer, hvor der tages hånd om de barrierer, deltagerne kan opleve på ordinære hold i idrætsforeninger.

Hvad er Ombold?

NGO’en OMBOLD er et forandringsskabende og inkluderende idrætsfællesskab for socialt udsatte mennesker.

Fællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.

Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

Kilde: Ombold.

Skal lære af fodbolden

Det er erfaringerne med at bruge fodbolden til at skabe positive livsforandringer for mennesker i udsatte positioner, som det nye projekt bygger på.

- For at skabe disse muligheder kræves et tæt samarbejde mellem aktører på social- og idrætsområdet. Derfor er jeg glad for, at både idrætsforeninger, sociale aktører samt Sundhed og Kultur og Velfærd og Beskæftigelse er en del af projektet, lyder det fra Martin S. Pedersen, der er direktør i Ombold.

Samarbejdet er en del af et større projekt, som er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Udover lokale træninger får deltagerne mulighed for at mødes til store, landsdækkende stævner med andre i hele Danmark.

TV2 Nord var blandt andet på besøg, da man holdt DM i fodbold på havnen i Aalborg. Det kan du se eller gense det herunder:


Unge ansatte får klask i numsen og bliver råbt ad: Nu har chef fået nok

Foto: Clara Edgar Jakobsen/TV2 Nord

Det er de unge piger, der er ansat, som det oftest går udover.

Hos D'Wine Bar i Aalborg har man i den seneste tid oplevet, at de unge piger, der er ansat er blevet behandlet dårligt af flere gæster.

Det kan være alt fra, at de får klask i numsen til at de bliver råbt ad, fortæller ejer Kristian Ishøy.

- Det er aldrig i orden, og vi har nultolerance overfor det. Det sætter sig i de unge mennesker, og det skal det ikke, understreger han og tilføjer.

- God opførsel er noget, vi forventer af alle, og vi vil ikke acceptere, at vores personale føler sig krænket og går ud og græder i baglokalet.

'Jeg ringer til din chef'

Man har desuden haft episoder, hvor de unge servitricer har bedt gæster om at gå ved lukketid, men hvor de har nægtet og sat sig eget musik på. Samtidig har gæster også truet personalet med at ringe til deres chef.

- Som ejer vil jeg altid være på personalets side, så trusler om at man kontakter ejeren eller andre ting for at få ens vilje trumfet igennem har slet ingen effekt, pointerer Kristian Ishøy.

Han fortæller, at det er noget, som man oplever mere af for tiden, da det er julefrokost-sæson. Og derfor vil han have sat fokus på problemet.

- Det skal på ingen måde gå usagt hen. Det handler om sund fornuft og almindelig ordentlighed. At man får noget at drikke skal ikke være en undskyldning for den slags opførsel, påpeger han.

Det er de ældre mænd

Desuden er der et mønster at spore ifølge ejeren.

- Det er de ældre mænd, der ikke kan finde ud af det. Jeg har ikke de samme problemer med dem på 20 til 30 år. Og så går det udover vores unge piger, og det skal ikke accellerere, for det skal være rart at gå på arbejde uanset køn, pointerer han.

Selvom størstedelen af vinbarens gæster opfører sig eksemplarisk, er det de dårlige oplevelser som fylder hos de ansatte.

Han fortæller desuden, at man har bortvist gæster før, hvis de går over grænsen.

- Vi giver altid en venlig henstilling først, men kan de ikke finde ud af det, så bliver de smidt ud. Vi har også et par stykker, som vi har bedt om ikke at komme igen, afslutter Kristian Ishøy.

I sommer døjede D'Wine Bar desuden med, at kunderne løb fra regningen. Faktisk oplevede man, at omkring 10-12 regninger blev løbet fra hver måned.


Billige elbiler lokker nordjyderne: Nu har de små modeller endda fået nordjysk ekstraudstyr

Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord

Antallet af elbiler i Danmark fortsætter med at stige, og nu er der udsigt til, at tallet bliver endnu højere.

Nu har de første elbiler til under 200.000 kroner så småt ramt markedet, og i 2025 kommer der endnu flere til. Elbilernes andel af nye biler vokser stadig, og hos Uggerhøj i Frederikshavn, triller biler på strøm ud af porten i en lind strøm.

En af dem, der skal købe elbil, er Niels Jørgen Lindhardt fra Aabybro, der i dag satser på at få en Skoda med hjem.

- Det er jo en dejlig bil. Det er jo fremtiden, og vi har været ved at kigge lidt på økonomien, og der er mange penge at spare ved at hoppe over i en elbil frem for en fossilbil, siger Niels Jørgen Lindhardt.

I den her omgang er det en større og dyrere elbil, Niels Jørgen Lindhardt er på jagt efter, men i fremtiden glæder han sig til også at kunne få billigere og mindre elbiler.

- Det kunne være rigtig interessant for os. Ikke som vores primære bil, da jeg kører rigtig meget, men som nummer to konebil så er det helt bestemt noget, vi vil overveje meget kraftigt, siger den købelystne Neils Jørgen Lindhardt.

Hos Uggerhøj i Frederikshavn, der sælger både Skoda og Citroën i samme mærker de allerede nu stor efterspørgsel på butikkens første elbil til under 200 .000 kroner. En Citroën EC3.

- Mange af dem, som har gået og ventet, der kommer i de lidt mindre biler, kommer ud af busken nu og kommer ind i butikken og er nysgerrige. For det er klart, at bilerne, som vi har set indtil videre, har simpelthen været for store eller været for dyre til, at alle kan være med, siger Jannik Jeppesen, der er salgschef ved Citroen.

Jydekrogen gør forskellen

De første kunder har allerede bestilt en EC3 fra Citroen, og andre bilmærker er også på vej med deres version af en mindre og billigere elbil.

- Nu kommer der sådan en elbil til startpris på 180.000, og der er mulighed for at køre med et anhængertræk. Og det er meget det, nordjyderne har gået og ventet på, det er at have den mulighed, siger slagschefen.

Så anhængertrækket gør forskellen?

- Det gør forskellen heroppe i Nordjylland i hvert fald.

I dag slår Niels Jørgen Lindhardt dog kun til på den store elbil. Men han er på vej over til fuld elektrificering af bilparken inden længe.

- Det er fedt. Det er jeg inden for et par år i hvert fald, siger han.