Seneste nyt

fra Nordjylland

Se video: Hovedvej spærret meget af dagen - Lastbil kilet fast under bro

Opdateret klokken 8.45 med svar fra lokalpolitiet i Thisted:

Rute 11 lige udenfor Thisted står lige nu til at være spærret det meste af dagen.

Et lastbil har nemlig fået kilet sig fast under en bro. Det skriver vejdirektoratet på sin hjemmeside. 

Det forventes, at hovedvejen tidligst kan genåbne i løbet af eftermiddagen, og derfor er der omkørsel i området. Den kommer man på ved at køre ad Hanstholmvej, Klitmøllervej, Hjardalvej, Voropørvej og Næstrupvej. Derfra kan man køre uden om området, der er spærret og komme tilbage på rute 11, som også hedder Oddesundvej.

Midt- og Vestjyllands Politi har til TV Midtvest fortalt, at det er en lastbil med en del til en vindmølle, som er kørt under broen ved Thorstedvej. Her oplyser politiet også, at broen har taget skade. 

Her kan du se strækningen, som er spærret.
Her kan du se strækningen, som er spærret.
Foto: Vejdirektoratet.

Hos lokalpolitiet i Thisted har de også været på pletten det meste af natten.

- Vi fik meldingen lidt over klokken 2 i nat. Så vi har været der stort set hele natten, mens vi har fået assistance fra hjemmeværnet. Men nu er der ro på situationen, og der er sat skiltning op. Så kan vi lige nu ikke gøre så meget mere, så vi tager derfra snart, siger Henrik Jensen fra lokalpolitiet i Thisted. 

Han kan ikke fortælle mere om horisonten for, at vejen igen bliver farbar for bilister, men at de trafikale udfordringer ikke har alt for store.

- Det giver selvfølgelig lidt udfordringer, men det er uge 7 og vinterferie, så trafikmængden er lidt mindre. Så vi håber, at omkørslerne kan holde til det. De stedkendte kan nok finde omkørslerne, men for turisterne er det sværere. Så håber vi, at trafikken, der kommer gennem byen, kan holde til det, siger Henrik Jensen.