Berdskabsministeren flankeret af to beredskabsordførere valgt i landsdelen, Lise Bech (DD) og Carsten Bach (LA).
Da en ny beredskabsaftale onsdag formiddag blev præsenteret, var der skulderklap til ministeren på området. Til gengæld var der kritik af regeringen og statsministeren.
Som TV MIDTVEST allerede tirsdag kunne erfare, blev en ny beredskabsaftale onsdag formiddag præsenteret.
I centrum var Torsten Schack Pedersen, minister for Samfundssikkerhed og Beredskab – venstremand og valgt i Thisted-kredsen.
- Jeg er rigtig glad for, vi i dag kan præsentere en ny beredskabsaftale for Danmark – som fortsat skal være et trygt og sikkert land, sagde han ved et ’doorstep’ i sit ministerium.
608 millioner kroner vil de næste to år blive brugt på at skrue op for især det statslige beredskab med blandt andet nyt udstyr, mere uddannelse og øget cybersikkerhed.
Derudover vil der skulle bruges 183 millioner kroner på såkaldt varige årlige udgifter til og med 2033.
Traditionen tro fik de involverede partier i aften – hvilket er samtlige i Folketinget minus Enhedslisten og Alternativet – mulighed for at sige ord i forbindelse med præsentationen.
- Det er en fin start, men jo ikke i nærheden af at være nok, sagde Carsten Bach, beredskabsordfører for Liberal Alliance og valgt til Folketinget i Vestjyllands Storkreds.
- Når det er sagt, så vil jeg gerne rose Torsten Schack personligt for at drible denne bold i mål på nogenlunde rimelig vis - og på baggrund af et meget, meget håbløst oplæg fra regeringsledelsen. Vi så så sent som i går statsministeren have en meget hård kriseretorik om nogle af de ting, som faktisk ikke står i pakken her – som vi ikke har haft mulighed for at forhandle, pointerede Carsten Bach.
Det indeholder beredskabsaftalen
Beredskabsstyrelsen tilføres mere uniformeret personale til blandt andet at kunne assistere kommunale beredskaber ved "komplekse og voldsomme vejrhændelser".
Akutte udfordringer i Beredskabsstyrelsens bygninger og faciliteter skal udbedres "på kort sigt".
Der skal investeres i "specialiseret klimamateriel", som kan assistere de kommunale beredskaber ved voldsomme vejrhændelser.
Der skal tilføres yderligere 50 værnepligtige på beredskabsområdet fra 2027.
De kemiske og nukleare ekspertberedskaber skal styrkes.
Der skal afholdes flere tværgående øvelser, som modsvarer "det komplekse trussels- og risikobillede".
Ventetiden på lederuddannelser i beredskabet skal nedbringes.
Der skal forberedes en oprettelse af en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse.
Den borgerrettede beredskabs- og krisekommunikation skal styrkes gennem kampagner, kurser og lignende.
Rådgivning af kommuner, myndigheder og virksomheder skal opprioriteres.
Kapaciteten til at behandle beredskabsfaglige godkendelser skal øges.
To EU-direktiver om cybersikkerhed skal implementeres.
Der skal udarbejdes en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed.
Den strategiske indsats for at styrke cybersikkerheden skal løftes.
Kilde: Aftale om beredskabsområdet 2025-2026
En af de tvister, der har været i et langstrakt og også bøvlet forhandlingsforløb, har været, om også de kommunale beredskaber skulle være end del af aftaleteksten – eller om den kun skulle omhandle det nationale beredskab i skikkelse af Beredskabsstyrelsen.
Især Danmarksdemokraterne har ønsket det første – at aftalen skulle indeholde både og.
- Det er en fin lille aftale til at begynde med, sagde Lise Bech (DD) i ved onsdagens ’doorstep’ i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
- Vi kunne godt have tænkt os, at der var blevet kigget mere på det kommunale beredskab, understregede Danmarksdemokraternes beredskabsordfører, der ligesom ministeren er valgt til Folketinget i Thisted-kredsen.
- Det er jo det kommunale beredskab, der er derude. Det er det, som er borgernært. Og så er det det statslige beredskab, som assisterer – det, der kommer, når det virkelig er alvorligt, sagde Lise Bech.
Beredskabsministeren har tidligere forsvaret sig med, at opgaven med at udarbejde en ny aftale netop var at tilgodese det nationale beredskab – ikke det kommunale.
