Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Peter har fået nok af giftig plante: - De bør fjernes

Giftige brandbæger spreder sig, mens kvægejer Peter Paaske kæmper for at fjerne dem. Han forstår ikke, hvorfor kommunen ikke gør det.

Den gule plante spreder sig i det nordjyske sommerlandskab og lægger sig som et tæppe over marker og langs veje. 

Engbrandbæger har de seneste år haft særdeles gode vækstbetingelser og er god for biodiversiteten. Men den er giftig for husdyr som kvæg og heste, hvis de spiser dem. 

Derfor kæmper Peter Paaske fra Thisted ihærdigt for at fjerne dem. 

- Der er forfærdeligt mange af dem. Det har taget en uge, hvor jeg har gået flere timer hver dag langs markerne, siger han. 

Kvægejeren har 50 Angus-kvæg, der græsser på en mark i Snedsted, og han føler sig nødsaget til at fjerne den udbredte plante. 

Hvis jeg slår markerne og laver det til hø til dyrene, så slår jeg dem ihjel

Peter Paaske

Peter Paaske har tidligere mistet en ko, som han mistænker for at have spist den giftige plante, og derfor er han særligt opmærksom på at luge ud. 

Vil have kommune til at bekæmpe plante  

Peter Paaske fortæller, at han har bekæmpet brandbægeren i flere år. Og han frygter, at det kun bliver værre. 

Han mener derfor, det bør prioriteres af Thisted Kommune at gøre en indsats for at fjerne planten. 

- Den (brandbægeren red.) er et endnu større problem end bjørnekloen lige pt. Den burde ligestilles med bjørnekloen, hvor de skal tage sig af det.  

Men ifølge Anja Sørensen, biolog i Thisted Kommune, så kan engbrandbægeren ikke bekæmpes på lige fod med eksempelvis bjørnekloen. 

- I Thisted Kommune betragter vi engbrandbægeren som en naturlig, hjemmehørende art, som hører til i den danske natur, lyder det fra Anja Sørensen. 

- Det er en vigtig insektplante. Der er kun lovgivning om, at vi skal fjerne bjørnekloen, som også er giftig for mennesker. 

Hos Danmarks Naturfredningsforening opfordrer man også til, at man lader planten råde selv og ikke river den op. Brandbægeren er nemlig levested for mange forskellige insektarter, blandt andet sommerfuglearten blodplet. 

Skaber vild debat

Også på en lokal Facebook-gruppe bliver den giftige plante ivrigt drøftet, efter Peter Paaske lagde et billede op, hvor han har fjernet store mængder af planten og smidt dem om bag i bilen. 

I kommentarsporet beretter flere om, at de også selv har forsøgt at bekæmpe engbrandbægeren. 

Flere borgere deler deres frustration på Facebook, hvor de fortæller, at de selv har fjernet planterne. Foto: Privatfoto

En Facebook-bruger fortæller blandt andet, at han selv har fjernet brandbægeren på et område, der er større end 2000 kvadratmeter.

Andre skriver, at de ikke synes, man bør flå de langstilkede, gule planter op ad jorden, da de gavner biodiversiteten.

Kommune har ingen planer om at skride ind

Men forklaringen om, at den udbredte plante er god for biodiversiteten, har Peter Paaske ikke meget tilovers for. 

- Det er rigtigt, at der er insekter, der bruger den, men der er jo rigeligt af dem. Når de står, som de gør langs vejene, hvor de smitter til markerne, så synes jeg, det er et kæmpestort problem, lyder det fra kvægejeren. 

Hvorfor er det ikke nok bare at fjerne dem fra din egen grund? 

- Så bliver jeg jo aldrig færdig. Den plante sætter en masse frø, som flyver direkte ind på min mark. Det nytter ingenting, hvad jeg gør på min grund. De breder sig endnu mere, hvis der ikke bliver gjort noget, siger Peter Paaske. 

- Jeg er nødt til at passe på mine dyr. Mine varmblodede husdyr er trods alt levende væsener. Jeg ved ikke med en sommerfugl. 

Thisted Kommune er ikke bekendt med, at der er specifikke områder, der er særligt plaget af engbrandbægeren, og der er foreløbigt ingen planer om, at yde særlige tiltag. 


Anne blev mødt af voldsomt syn, og det er ikke første gang

Foto: (Privatfoto)

Selv bliver Anne Greve meget påvirket af bragene og episoderne på grund af sin hjerneskade.

Anne Greve havde været til samtale på sønnens efterskole torsdag eftermiddag, hvorefter hun og sønnen kørte hjem til Arden for at holde tidlig weekend.

Her blev de dog mødt af en syn, som påvirkede Anne Greve meget.

- Jeg gik i chok, blev bange og rystede. Havde jeg eller min søn været hjemme og åbnet døren, så ved jeg ikke, hvad der kunne være sket, fortæller hun berørt af situationen.

Foran hendes hoveddør lå der reklamer og rester af hendes postkasse spredt ud over det hele, mens hendes hoveddør også var sprængt i stykker.

Foto: (Privatfoto)
Foto: (Privatfoto)
Foto: (Privatfoto)
Foto: (Privatfoto)

Prøvet det før

Sidste år cirka samme tid blev Anne Greves postkasse også sprængt i stykker. Selvom skaderne var mindre dengang, så påvirker det hende hver gang.

Hun har nemlig en hjerneskade, og de mange brag og oplevelserne med de sprængte postkasser får hendes krop til at reagere.

- Jeg kan mærke en form for ptsd i min krop, så jeg bliver bange og tanken om, at min søn kunne have åbnet døren tager fat i en, siger hun.

Vil vise, hvem de påvirker

Kanonslag fylder nemlig generelt i byen ifølge Anen Greve.

- Jeg kunne høre, at der blev fyret flere af, efter vi var kommet hjem, og det påvirker jo også kæledyrene i byen, der er ved at dø af skræk, når de her brag kommer, forklarer hun.

Hun lavede derfor også et opslag i den lokale Facebookgruppe, da hun håber på at vise hærværkerne, at der er mennesker bag, som bliver påvirket af det.

- Hvis det er unge, der gør det, så håber jeg, at forældrene får snakket med dem, og at de kan se, at det går udover folk som mig, der både bliver bange og ked af det, forklarer hun.


Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det var et AaB-hold, som ikke formåede at kreere nok chancer til at score.

AaB fik som oprykker en god start på sæsonen med to sejre og to nederlag, men de kom ned på jorden igen i den seneste kamp mod Brøndby IF.

Her stod den på slask og et nederlag på 0-4 på Aalborg Portland Park.

Derfor søgte AaB hævn på Brøndby Stadion, men det formåede nordjyderne ikke at få i den sidste kamp i Superligaen på denne side af nytår. Kampen endte 1-0 til Brøndby.

Begyndelsen på kampen var ikke sød ved AaB, da Nicolai Vallys allerede efter fem minutter var ved at bringe vestegnsklubben foran. Ad to omgange fik Vincent Müller dog reddet skuddene fra Brøndby-spilleren.

Bare seks minutter senere måtte Müller igen i aktion, da Yuito Suzuki for Brøndby fik en friløber, men AaB-keeperen reddede bolden forholdsvis nemt.

Faktisk fortsatte Brøndby-dominansen igennem langt det meste af første halvleg, hvor AaB havde svært ved at spille sig ud af Brøndbys pres – og også selv havde svært ved at sætte chancerne ordentlig sammen.

Og efter 34 minutter gik den ikke længere. Faktisk kom AaB kort før til en stor chance til Kelvin John, men som ikke fik nok fart i sit hovedstød til at true Brøndby-målmanden.

Lige efter blev det i stedet Brøndbys unge midtbanespiller Noah Nartey, som med et skud fra kanten af feltet bragte hjemmeholdet i front med 1-0.

Det blev også stillingen ved pausen, men AaB kom bedre med efter scoringen.

Brøndby begyndte dog igen bedst i anden halvleg, men AaB satte også rigtig gode perioder sammen, men chancerne formåede nordjyderne ikke at kreere.

Det fik også AaB-træner, Menno van Dam, til at reagere, da han lavede en tredobbelt udskiftning efter 65 minutter – han havde også foretaget en i pausen, og så havde han til sidst kun en enkelt tilbage.

AaB kom tæt på

AaB fik efter udskiftningerne flere muligheder for scoring og særligt Melker Widell kom tæt med ti minutter tilbage. Han ramte dog den forkerte side af stolpen.

Til sidst satsede Menno van Dam alt, og AaB fik en gylden mulighed, da Brøndbys Clement Bischoff kom alt for voldsomt med knopperne på Mylian Jimenez, hvilket dommeren takserede til et rødt kort.

Men selv med et overtal i slutminutterne formåede AaB ikke at fremtvinge en scoring, selvom det efter en flot anden halvleg godt kunne være fortjent.

Med 1-0-nederlaget forbliver AaB på niendepladsen henover vinterpausen, da de ikke kan hentes af Sønderjyske på pladsen under.

Men efterårssæsonen er ikke slut endnu for AaB, som møder Silkeborg i Oddset Pokalen, hvor Silkeborg IF skal besejres over to kampe. Første kamp bliver 8. december, og returopgøret på Aalborg Portland Park spilles 16. december.


Unik mulighed kan redde kystfiskeri - og sårbar natur: Vil forbyde bomtrawl

Foto: Ole Jakobsen / TV 2

I begyndelsen af november udgav DTU Aqua en rapport, som viste, at fiskeri med bomtrawl i Jammerbugten ødelægger havbunden endnu mere end hidtil antaget.

- Bestanden skal tilbage, ellers overlever vi ikke.

Sådan fortæller Thomas Højrup, der er formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Han har fredag holdt med minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Jacob Jensen (V), om den rapport, som DTU Aqua har udgivet.

Den viser, hvor hård bomtrawl, der foretages af hollandske fiskere, er for havbunden i Jammerbugten. Og den gav et entydigt resultat, som er, at bomtrawl er meget ødelæggende for ekstremt sårbare natur, som havbunden er. Eksempelvis at bomtrawl skraber store mængder af bløde koraller af stenene, som tager mange år om at blive genoprettet.

Derfor har kystfiskerne i mange år kæmpet for et forbud mod bomtrawl i Jammerbugten, og det nye skyts giver håb.

- Ministeren ved, at det er en unik mulighed, når nu der er flere ministre før ham, som har forsøgt. Den mulighed virker han til at ville udnytte, men det kræver også opbakning fra de andre partier i Folketinget, siger Thomas Højrup, som synes, at dagens møde med ministeren forløb godt.

Det synes ministeren også selv, som er glad for at få snakket med "førstehåndsvidnerne" til, hvordan bomtrawl påvirker dem.

- Det er godt, at rapporten har givet os nogle konklusioner, og ikke bare nogle fornemmelser, som vi allerede havde. Det er nemmere at gå til ministrene i Belgien og Holland samt den nye fiskerikommissær med denne rapport, som viser, hvorfor vi skal forbyde bomtrawl, fortæller Jacob Jensen.

Forstår godt andre interesser

Grunden til, at han skal snakke med flere folk i udlandet om problemstillingen, er, at EU har en fælles fiskeripolitik. Det gælder også for redskabsvalg på fartøjer indenfor EU, og derfor kan Danmark ikke forbyde hollandske fiskere i at bomtrawle i Jammerbugten.

- Vi har forbudt det for danske fartøjer, men dengang var der også blot ét fartøj tilbage, så det var ikke så tung en omgang. Men det er vigtigt for os at gå forrest, når vi ønsker, at andre skal forbyde det, siger ministeren.

Han kan håbe på, at hollænderne og EU generelt vil lytte til rapporten. Han satser også, at de fleste partier, hvis ikke alle, i folketinget støtter op om et forbud.

- Man kan se i rapporten, at det laver uoprettelig skade på havbunden, hvor der bomtrawles, og fødekæden hvirvles op. Jeg forstår godt, at der er andre interesser i andre lande, som de skal forsvare, men vi skal også have et bæredygtigt fiskeri i EU-kredse, ligesom der allerede er forbud i Kattegat og Østersøen mod bomtrawl, fortæller Jacob Jensen.

Så hårdt rammes fiskerne

Faktisk er der også forbud mod bomtrawl i dele af Skagerrak, men ikke i Jammerbugten.

For 2023 kan man dog se, hvor meget det påvirker kystfiskerne ved Thorupstrand, at der bomtrawles. De fangede nemlig blot 68 ton rødspætter ud af en kvote på 1000 ton.

- Det er jo noget, vi har købt og betalt - eller har lånt til, hvor der skal betales renter og afdrag. Når man fanger så lidt, kan man ikke overleve i længden, fortæller Thomas Højrup.

På nuværende tidspunkt fortæller kystfiskerlaugets formand, at der blot er to bomtrawlere i Jammerbugten - normalt er der 20. De to tilbageværende bomtrawler dog meget og "hidsigt", siger han.

- Det viser noget om, at der ikke er mange rødspætter tilbage nu. De gamle fiskere, jeg har snakket med, har set det ske tidligere også. Bomtrawlerne kommer, når der er mange rødspætter, men når der er få tilbage, er de væk. Så går der 10-15 år, og så er der rødspætterne tilbage, men det er bomtrawlerne også, siger Thomas Højrup.


Skrækkeligt syn møder Helle hver dag: Nu er der endelig godt nyt

Foto: Daniel Mikkelsen TV2/Nord

I flere år har en faldefærdig bygning midt i Brovst generet naboerne. De synes, at den er en skamplet for byen, og de er nervøse for, at det er farligt at færdes i nærheden af den.

Helle Frederiksen har i flere år været nærmeste nabo til den faldefærdige bygning, som engang husede biografen i Brovst. Hun har flere gange kontaktet Jammerbugt Kommune for at få dem til at gøre noget.

- Hver gang jeg åbner min dør, kigger jeg lige ind i den ruin. Det er et grimt syn. Det larmer helt vildt fra bygningen, når det blæser, og vi skal rende rundt og samle alt muligt sammen fra bygningen, når det har været blæsevejr, siger Helle Frederiksen.

Men i dag kunne TV2 Nord bringe godt nyt til beboerne på villavejen i Brovst.

Jammerbugt Kommune har for nylig købt ejendommen for at rive den ned. Arbejdet er sendt i udbud, og i den kommende uge vil en entreprenør blive udpeget til opgaven. Umiddelbart efter kan nedrivningen gå i gang.

- Det lyder rigtig godt. Men jeg vil se det, før jeg tror det. Det ville i hvert fald være dejligt at få den helt væk, siger Helle Frederiksen.

Børnebørn kommer ikke så ofte

Skiftende ejere har de senere år intet gjort for at vedligeholde eller istandsætte den tidligere biograf. Under en storm for tre år siden styrtede taget ned i bygningen og siden har bygningsdele løsrevet sig hver gang, det blæser kraftigt.

- Mine børnebørn kommer ikke så ofte her, fordi deres forældre er bange for, hvad der kan ske med bygningen, og jeg er da også bange for at få et eller andet i hovedet, når jeg går udenfor, siger Helle Frederiksen.

Foto: Daniel Mikkelsen TV2/Nord
Foto: Daniel Mikkelsen TV2/Nord
Foto: Daniel Mikkelsen / TV2 Nord
Foto: Daniel Mikkelsen TV2/Nord

Helle Frederiksen har indtil nu ikke fået noget ud af at beklage sig til Jammerbugt Kommune. Men nu er der altså håb forude, og bygningen kan teoretisk set være væk om meget kort tid.

- Det er jeg rigtig glad for. Det er træls hver dag at se på den bunke lort for at sige det, som det er, siger Helle Frederiksen.

Kommunen svarer

Jammerbugt Kommune fortæller i et skriftligt svar til TV2 Nord, at de har ejet ejendommen siden 7. november, og at den er opkøbt som en del af indsatsen om nedbringelsen af faldefærdige huse. Derfor er denne ejendom også købt med henblik på nedrivning.

På nuværende tidspunkt er opgaven om nedrivning i udbud, men det udløber i næste uge, og derfor vil den vindende entreprenør herefter rive bygningen ned.

"Ejendommen forventes som beskrevet nedrevet snarest", skriver kommunen videre.


Stjerneadvokat forklarer: Sådan forholder 18-årig sig til nye anklager

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

I anklageskriftet omkring drabet på en 13-årig pige i Hjallerup kom der nye sager frem.

11. marts modtog Nordjylland Politi et alarmopkald vedrørende en person, der var kommet til skade, og da de ankom til Hjallerup var det en 13-årig pige, som kort efter blev erklæret død.

Kort tid efter anholdt politiet en dengang 17-årig mand, som er sigtet for drabet på den 13-årige pige.

Han har siddet varetægtsfængslet lige siden, og fyldte 18 år i fængslet.

Fredag kom anklageskriftet mod ham, efter at Nordjyllands Politi har efterforsket de nærmere omstændigheder omkring pigens død. Af anklageskriftet fremgår det, at den 18-årige er tiltalt for både manddrab og usømmelig omgang med lig.

Netop de to tiltalepunkter erkender han sig skyldig i, fortæller hans advokat, stjerneforsvarer, Mette Grith Stage. Den 18-årige erkender sig dog ikke skyldig i voldtægt af den 13-årige pige.

Men der er også kommet nye tiltalepunkter frem i andre sager. Det gælder to tilfælde af voldtægter mod en 15-årig pige og en 14-årig pige, mens han også er tiltalt for vold og røveri i to andre sager.

- Han nægter voldtægterne, men han erkender sig delvist skyldig i vold og røveri, fortæller Mette Grith Stage, som dog ikke vil uddybe, hvorfor han tager stilling til tiltalerne, som han gør.

- Det skal han selv have lejlighed til at forklare i retten, siger hun.

Ikke enig i strafudmåling

Også specialanklager hos Nordjyllands Politi, Mette Bendix, sætter nogle ord på anklageskriftet og de nye tiltalepunkter, selvom det på nuværende tidspunkt er begrænset, hvad hun vil sige.

- Der er rejst tiltale i en række yderligere forhold, men det er nogle forhold, som vil blive en del af sagen til den tid, og derfor kan jeg ikke sige mere lige nu her, fortæller hun til TV2 Nord.

Hos anklagemyndigheden nedlægger de påstand om, at den 18-årige skal have en forvaringsdom. Det er en tidsubestemt straf, som kan bruges mod særligt farlige personer.

Men den straf er Mette Grith Stage ikke enig i.

- Straffen skal selvfølgelig være hård, når han erkender drab, som er den værste forbrydelse, man kan begå. Men jeg vil protestere mod forvaring. Jeg mener i stedet, at det skal være en tidsbestemt straf med et vist antal års fængsel.

At den 18-årige nu erkender drab, vil anklager Mette Bendix ikke forholde sig til.

- Hans endelige stillingtagen til tiltalen kommer til at foregå under hovedforhandlingen (retsmødet, red.), og derfor kan jeg heller ikke nu gå ud og sige, hvad det betyder for sagen, slutter hun.

Retssagen er endnu ikke berammet, men når det sker, vil den finde sted ved Retten i Hjørring.