På Klostermarksskolen i Aalborg er der adgang til gratis bind og tamponer takket være to piger.

Frida Oline Hansen og Emilie Hvidegaard Ravn, der i dag er gymnasieelever, sørgede nemlig for, at man som pige på Klostermarksskolen ikke skulle gå i panik, hvis man havde glemt at få et bind eller en tampon i tasken hjemmefra.

Fra januar 2024 trådte den nye ordning i kraft takket være 5000 kroner i støtte fra Skolemælkslegatet, da skolens budget ikke rakte til at føre initiativet ud i livet. Men ordningen er blevet permanent og med stor succes.

- Som skoleleder er jeg megastolt over det. Der er virkelig tale om nogle piger med power i, siger Lars Peter Nitschke, skoleleder på Klostermarksskolen.

Hvad med os, der ikke bruger bind?

Så mens TV2 Echo tirsdag kunne udgive en artikel med et opråb fra den 21-årige KU-studerende Alexander Foged, der mener, at det er helt forkert, at Københavns Universitet fra 2025 indfører en forsøgsordning, hvor kvindelige studerende får adgang til gratis menstruationsprodukter, er der kun begejstring for en tilsvarende ordning på Klostermarksskolen i Aalborg. 

- Så er det fordi, at man leder efter problemer, at man gør det her initiativ til et økonomisk problem, siger Lars Peter Nitschke til Alexander Fogeds kommentar om, at man i stedet for gratis menstruationsprodukter burde prioritere at lade de studerende komme på udveksling.

Alexander Foged mener, at det bliver en glidebane, hvor alle kan opfinde et behov, der skal dækkes på skolens budget.

Succesen på Klostermarksskolen har ført til, at skolen fremover selv finder penge i budgettet til at tilbyde de unge piger og nu også kvindelige lærere gratis bind og tamponer i skoletiden. Fordi i løbet af året besluttede skolen, at der også skulle være adgang til produkterne på lærernes toiletter.

Peanuts på budgettet

Og mens der fra den KU-studerende stilles spørgsmålstegn ved KU's prioritering af penge, er det ikke et issue ifølge skolelederen på Klostermarksskolen.

- Vi bruger knap 5000 kroner om året, så det fylder kun 0,008 procent af vores budget, siger han.

På Klostermarksskolen er der 500 elever hvoraf cirka 125 elever og 50 lærere gør brug af tilbuddet. Derfor er det ifølge skolelederen en meget lille detalje, der ikke burde blive gjort til et problem.

- Det handler ikke om penge, men om attitude, siger han.

Brok er ikke noget, de oplever på Klostermarksskolen. Der er ingen sure miner fra hverken drenge eller piger om, at de føler sig snydt eller nedprioriteret.

- Der er hele vejen rundt positiv respons om det her. Både fra elever, lærere og forældre, så jeg synes, at det er helt genialt det, de to piger satte i gang, siger Lars Peter Nitschke.

- Hvis folk vil leje deres hus ud i længere tid, så skal de bare have lov til det.

Det mener borgmester i Brønderslev Kommune, Mikael Klitgaard (V). Derfor har han og resten af byrådet for nyligt besluttet at flytte loftet for udlejning af egen bolig.

Det gør det muligt at udleje sin helårsbolig til ferie- og fritidsformål i mere end de ellers tilladte 70 dage.

- Vi kan godt lide frihed i Brønderslev Kommune. Det er folks eget hus og så bør de selv bestemme over det. Og så er det jo en måde at skabe turisme på, siger Mikael Klitgaard.

Et enkelt ønske

Beslutningen er taget på baggrund af én konkret forespørgsel, der altså nu er imødekommet.

- Jeg går ud fra at personen, der har rettet henvendelsen vil udnytte det, siger borgmesteren, der også håber, at endnu flere vil benytte muligheden for længere tids udlejning.

- Så kan man jo bygge nyt hus ved siden af, hvis man vil det, lyder forslaget.

Ikke en turistmagnet

Vurderer man ud fra statistikken, kunne kommunen godt bruge lidt flere turister.

Brønderslev ligger i den lave ende i forhold til Læsø, Frederikshavn og Aalborg, når det kommer antallet af turist-overnatninger.

Brønderslev er den seneste i en række af kommuner, der hæver udlejningsloftet. Med Brønderslev er det i alt 19 kommuner der har gjort det - blandt andre Thisted og Hjørring har gjort det samme.

Line Rokkjær har det sidste år oplevet, at hun har svært ved at konkurrere med handelsplatforme som blandt andre Temu.

Hun har en lille butik i Nykøbing på Mors, hvor hun sælger tøj og smykker. Nogle af smykkerne kan findes markant billigere på nettet, og det er kunderne udmærket klar over.

- Folk kommer ind – det kan være en mor og datter - så står datteren og finder varen på Temu og siger mor, jeg kan finde noget tilsvarende til 10,5 kroner, siger Line Rokkjær.

Se for eksempel den populære MOM-ring i toppen af artiklen.

- Temu er en kæmpe konkurrent. Nogen står og finder varer på Temu, også andre steder, men især Temu fordi priserne er skruet helt i bund. Det er priser, vi slet ikke kan hamle op med.

- Forskellen er så bare, at man ikke ved, hvad smykkerne består af på Temu. Det kan vi garantere her i butikken, fortæller butiksejeren.

En klog beslutning

Den omstridte kinesiske handelsplatform Temu er den seneste tid blevet mødt af skarp kritik fra virksomhedsejere, erhvervsorganisationer og den danske regering, som mener, at Temus ejere udnytter smuthuller i europæisk lovgivning og er til fare for dansk erhvervsliv.

Og her til morgen har TV 2 fortalt om millioner af pensionskroner, som danske pensionskasser har investeret i det kinesiske selskab, der ejer den omstridte handelsplatform.

Det har fået pensionskassen Pension Danmark til at ekskludere investeringer i Temus moderselskab, PDD Holdings.

En god beslutning ifølge butiksejeren på Mors.

- Det er meget klogt af dem at trække sig, og det er vi selvfølgelig også glade for, siger Line Rokkjær.

Mennesker, der slås med hjemløshed, psykisk sårbarhed eller misbrug, er sjældent en del af fællesskabet.

Derfor vil Aalborg Kommune og Ombold forsøge at komme det til livs med et nyt udvidet samarbejde.

I tæt samarbejde med lokale idrætsforeninger vil de to parter nemlig udvide med løb, floorball og badminton, så endnu flere udsatte borgere i Aalborg kan blive del af idrætsfællesskaber.

Allerede nu har man i byen stor succes med fodbold som en del af Ombold-fællesskabet - en tiltag startet af byrådsmedlem og tidligere AaB'er, Søren Kusk med de tidligere AaB'ere Poul Erik Andreasen og Ole Madsen som trænere.

Nu skal flere sportsgrene på paletten.

- Idræt er fantastisk til at skabe oplevelser og fællesskaber også for mennesker i udsatte livssituationer. Det kan skabe lysten til at forbedre egen sundhed, mindske ensomhed og øge livskvaliteten for deltagerne, siger Jes Lunde (RV), der er rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Det skal ske på tilpassede hold i trygge rammer, hvor der tages hånd om de barrierer, deltagerne kan opleve på ordinære hold i idrætsforeninger.

Skal lære af fodbolden

Det er erfaringerne med at bruge fodbolden til at skabe positive livsforandringer for mennesker i udsatte positioner, som det nye projekt bygger på.

- For at skabe disse muligheder kræves et tæt samarbejde mellem aktører på social- og idrætsområdet. Derfor er jeg glad for, at både idrætsforeninger, sociale aktører samt Sundhed og Kultur og Velfærd og Beskæftigelse er en del af projektet, lyder det fra Martin S. Pedersen, der er direktør i Ombold.

Samarbejdet er en del af et større projekt, som er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Udover lokale træninger får deltagerne mulighed for at mødes til store, landsdækkende stævner med andre i hele Danmark.

TV2 Nord var blandt andet på besøg, da man holdt DM i fodbold på havnen i Aalborg. Det kan du se eller gense det herunder:

Hos D'Wine Bar i Aalborg har man i den seneste tid oplevet, at de unge piger, der er ansat er blevet behandlet dårligt af flere gæster.

Det kan være alt fra, at de får klask i numsen til at de bliver råbt ad, fortæller ejer Kristian Ishøy.

- Det er aldrig i orden, og vi har nultolerance overfor det. Det sætter sig i de unge mennesker, og det skal det ikke, understreger han og tilføjer.

- God opførsel er noget, vi forventer af alle, og vi vil ikke acceptere, at vores personale føler sig krænket og går ud og græder i baglokalet.

'Jeg ringer til din chef'

Man har desuden haft episoder, hvor de unge servitricer har bedt gæster om at gå ved lukketid, men hvor de har nægtet og sat sig eget musik på. Samtidig har gæster også truet personalet med at ringe til deres chef.

- Som ejer vil jeg altid være på personalets side, så trusler om at man kontakter ejeren eller andre ting for at få ens vilje trumfet igennem har slet ingen effekt, pointerer Kristian Ishøy.

Han fortæller, at det er noget, som man oplever mere af for tiden, da det er julefrokost-sæson. Og derfor vil han have sat fokus på problemet.

- Det skal på ingen måde gå usagt hen. Det handler om sund fornuft og almindelig ordentlighed. At man får noget at drikke skal ikke være en undskyldning for den slags opførsel, påpeger han.

Det er de ældre mænd

Desuden er der et mønster at spore ifølge ejeren.

- Det er de ældre mænd, der ikke kan finde ud af det. Jeg har ikke de samme problemer med dem på 20 til 30 år. Og så går det udover vores unge piger, og det skal ikke accellerere, for det skal være rart at gå på arbejde uanset køn, pointerer han.

Selvom størstedelen af vinbarens gæster opfører sig eksemplarisk, er det de dårlige oplevelser som fylder hos de ansatte.

Han fortæller desuden, at man har bortvist gæster før, hvis de går over grænsen.

- Vi giver altid en venlig henstilling først, men kan de ikke finde ud af det, så bliver de smidt ud. Vi har også et par stykker, som vi har bedt om ikke at komme igen, afslutter Kristian Ishøy.

I sommer døjede D'Wine Bar desuden med, at kunderne løb fra regningen. Faktisk oplevede man, at omkring 10-12 regninger blev løbet fra hver måned.