Foto: Sine Bach Jakobsen, TV MIDTVEST

Mette Korsholm fik ideen til kunstsvømning for børn. Nu skal hun fortælle om det på en stor nordisk konference.

Mette Korsholm fra Thisted er helt oppe og køre.

- Jeg er blevet inviteret til gallamiddag, får betalt fly fra Canada til Færøerne og retur og hotelophold og det hele, for at jeg snakker om minikunst, fortæller hun. 

Minikunst er kunstsvømning for børn. Noget, som hun selv savnede, da hun begyndte til kunstsvømning 11-årig. Derfor fandt hun selv på at lave et hold for børn fra fire år i Thisted Svømmeklub.

Ideen er siden blevet pitchet til andre svømmeklubber i Danmark, og nu har Norden så også fået øje på minikunst og har derfor inviteret Mette Korsholm til at holde et oplæg om det på en konference på Færøerne.

- Det er en kæmpestor nordisk svømmekonference med folk fra hele Norden. Jeg er så beæret, siger hun.

Mette Korsholm er lige nu i Canada, hvor hun bruger sit første sabbatår som Au pair. 

- Så jeg render rundt og passer de sødeste små rollinger ved en skøn familie i Vancouver, skriver hun til TV MIDTVEST.  

Det er også derfor, hun skal flyve fra Canada til Færøerne om en lille måneds tid, når hun skal holde oplægget "Nordic Learn to Swim Conference 2024, som finder steder mellem 18. og 20. oktober. 

Her er hun blevet inviteret til at fortælle om det koncept, som hun selv har skabt. Hun er meget spændt på konferencen, og hun beskriver det som et stort boost, at hun er blevet inviteret hele vejen til Færøerne for at tale om konceptet.

- Det er ekstremt nervepirrende og virkelig fedt, skriver hun. 

Spredt til store dele af landet 

Hendes koncept er allerede ved at få luft under vingerne hjemme i Danmark. 

Tidligere i år startede Mette et Minikunst-hold op i Hurup, og det har svømmeklubben senere udvidet med et Mikro Kunst-hold dem, som er lidt yngre. Hun har desuden været med til afholde et kursus, som havde til formål at sprede disciplinen yderligere rundt i det danske land. 

- Det er simpelthen så vildt og fedt, at man nu kan finde Mini Kunst i Hurup, Snedsted, Hobro, Lyseng, Gladsaxe og i København, lyder det fra Mette. 

Og hvem ved, om det koncept som Mette har skabt kom til at gå sin sejrsgang verden over.

- Jeg har tit joket med, at Mini Kunst-konceptet ville blive spredt ud til hele verden, men aldrig havde jeg troet, jeg faktisk skulle rejse til Færøerne for at sprede konceptet ud til hele Norden, skriver hun. 

Mette Korsholm i aktion som træner til minikunst. Foto: Sine Bach Jakobsen, TV MIDTVEST

En supersvær disciplin

Kunstsvømning er en nichesport, der indtil 2018 hed synkronsvømning. 70 procent af tiden har svømmerne hovedet under vandet, hvor de danser en koreograferet dans.

- Det er super svært, så man skal have god kropskontrol, man skal kunne holde vejret under vand og samarbejde med sine holdkammerater, så man kan lave nogle seje løft, siger Mette Korsholm.

Typisk er man, ligesom Mette Korsholm selv var, mellem ti og tolv år, før man begynder til kunstsvømning.

- Det er lidt sent, hvis man kigger på verdensplan. Så er det lidt svært at indhente niveauet, siger Mette Korsholm, som derfor også håber, hendes ide kan være med til på den lange bane at gøde sportens succes internationalt.


Torsdag var der et større politiopbud ved Hells Angels i Nørresundby. Foto: Pia Stuckert

Tidligere i dag smed Aalborg Kommune Hells Angels på porten i Nørresundby. Borgmester Lasse Frimand Jensen håber, at man kan bruge samme værktøj andre steder.

Lokalerne har allerede været lukkede i over et år, siden Nordjyllands Politi første gang nedlagde opholdsforbud i september 2023.

Et opholdsforbud, der er blevet forlænget hver 14. dag, indtil i dag, hvor Aalborg Kommune har udstedt et samlingsstedsforbud til Hells Angels.

Det betyder, at Hells Angels ikke må bruge lokalerne på Østergade i Nørresundby tre måneder frem.

Borgmester i Aalborg Kommune Lasse Frimand Jensen (S) håber, at samme værktøj måske kan komme i brug flere steder.

- Vi elsker vores fællesskab i Aalborg Kommune. Og hvis ikke der er tryghed, så smadrer det et fællesskab. Derfor skal vi gøre alt hvad vi kan for at bekæmpe bander og kriminalitet.

- Kan vi bruge det her som løftestang for at gøre noget ved andre rockerklubber, så er det noget, jeg hilser meget velkomment. For det er den allervigtigste dagsorden at skabe en tryg kommune, påpeger Lasse Frimand Jensen.

Kommune uden rockerklubhuse

Gruppen Commanches har et klubhus i en ejendom ved Rærup, mens Bandidos tidligere har holdt til i det sydlige Aalborg, og netop det at have klubhusene i Aalborg Kommune vil den socialdemokratiske borgmester gerne være helt fri for.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at kæmpe imod, at det kan blive liggende. Det er klart, at vi skal have loven på vores side, så det er meget op til Regeringen og Folketinget at gøre noget ved det. Vi har et tæt og godt samarbejde med Nordjyllands Politi, hvor vi arbejder meget på at forebygge det, og så står Nordjyllands Politi for at forhindre den direkte aktivitet.

- Vi gør alt for at undgå, at unge mennesker havner i den her kriminalitet, og det kan vi jo også gøre ved at undgå overhovedet at have rockerklubber i vores kommune, slutter Lasse Frimand Jensen.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Nordjysk restaurant falsk anklaget på Facebook: Nu reagerer ejeren

Mandag aften blev der delt et opslag på Facebook, hvori Restaurant Havkatten blev beskyldt for at brænde 60 gæster af, der skulle have booket et selskab til at holde foredrag.

Det er dog ikke sandt ifølge medejer Joakim Gramkow Brader.

- De har ikke booket det, konstaterer han og tilføjer:

- Jeg har sendt en mail til dem. Det er et godt spørgsmål, hvad der er sket. Vi har ikke haft information om, at de skulle holde noget hos os. Hvad søren der er sket, ved vi ikke.

Foto: Facebook

Har haft firmaet på besøg før

I opslaget står der, at der var lukket og slukket, da de 60 deltagere ankom til restauranten, hvor der skulle holdes foredrag med spisning.  

Et arrangement, som før har fundet sted hos den nordjyske restaurant.

- Det er et stort firma, som tager ud og holder foredrag, og de booker så en session. De holder 500 foredrag om året, og mens jeg har været her, har vi haft dem tre gange, forklarer medejeren og tilføjer:

- Vi har haft dem 22. august og igen til november. Men jeg har ringet, og de har ikke taget telefonen i går, og foredragsholderen har ikke ringet tilbage endnu.

- Vi kunne nå at gøre noget

Normalt får man ifølge restauranten en mail syv dage før med det antal, der skal laves mad til og igen to dage før med det endelige antal.

- Men dem har vi heller ikke fået, konstaterer Joakim Gramkow Brader.

I opslaget står der desuden, at restauranten havde afbrudt al kommunikation, men igen må Joakim Gramkow Brader konstatere, at det ikke er tilfældet.  

- Det er superærgerligt, fordi vi lever af at byde gæster velkommen, så hvis de havde kontaktet os, havde vi løst det. Foredragsholderen kommer normalt en time før, så hvis han havde ringet, havde vi kunnet nå at løse det, fordi vi bor 200 meter derfra.

Restaurantejeren er desuden rigtig ærgerlig over situationen, selvom det ifølge ham selv ikke er deres skyld.

- Jeg har slet ikke sovet i nat. Jeg er simpelthen så ked af det. Vi lever af at byde gæster indenfor, så når der sker noget som det her, er det så ærgerligt, afslutter han.

Joakim Gramkow Brader ejer Havkatten sammen med Ejner Mosen og Mikkel Rodkjær. De købte den populære restaurant for 7,5 millioner kroner og overtog den tilbage i april.


De sikrer stabil arbejdskraft i Nordjylland: Nu vil de lukke kontoret

Det er blevet foreslået at lukke de regionale beskæftigelsesindsatser.

Måske husker du, da Danish Crown lukkede i Sæby? 800 medarbejdere stod til at miste deres job.

Men det var beskæftigelsesindsatsen RAR Nordjylland (Det Regionale Arbejdsmarkedsråd) med til at ordne. Gennem koordinering mellem kommuner, virksomheder og uddannelser kom rigtig mange af de tidligere medarbejdere videre på arbejdsmarkedet eller til uddannelse.

- Dette kan man ikke gøre alene og indenfor kommunegrænserne. Det er der RAR Nordjylland har sin helt store styrke.

Sådan lyder det i et debatindlæg fra FH Nordjylland og RAR Nordjylland.

Læs hele debatindlægget her

Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats har i sin nyligt aflagte rapport anbefalet, at Regeringen nedlægger De Regionale Arbejdsmarkedsråd, idet man anbefaler at forenkle den regionale styring og organisering af beskæftigelsesindsatsen. Nedlæggelsen af RAR vil gøre op med den lokale forankring i beskæftigelsesindsatsen, hvor dialog mellem arbejdsmarkedets parter har været grundlaget for at sikre kvalificeret arbejdskraft på det rette tidspunkt med de rette kompetencer. Det handler om at kende det arbejdsmarked, der er der, hvor virksomhederne ligger, og da mange danskere pendler på arbejde, så kan det ikke gøres til en udelukkende lokal eller kommunal opgave, da arbejdsmarkedets strukturer er tegnet af rigtig mange mennesker, som pendler på arbejde. Beskæftigelsesområdet er et område, hvor der er brug for nogle rammer, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere kan have en dialog om udfordringerne på det regionale forankrede arbejdsmarked, og hvor man kan sætte initiativer i værk, som dækker på tværs af kommunegrænser. Det kan ikke klares lokalt, for arbejdsmarkedet ikke er lokalt – men derimod regionalt og internationalt. Det gode eksempel på samarbejdet, når det virkelige skaber værdi, var da RAR Nordjylland modtog varsling om afskedigelser på Danish Crowns slagteri i Sæby. Her satte man en omfattende indsats i gang, og her må det understreges, at samarbejdet mellem netop Danish Crown, de faglige organisationer, jobcentrene og uddannelsesinstitutioner har været afgørende for at de 800 opsagte medarbejdere kom videre. Det er en stor koordineringsopgave, når der i dette tilfælde afholdes jobmesse for regionens andre virksomheder, og intern jobmesse i Danish Crown, samtidig med at man også afviklede en uddannelses-og opkvalificeringsmesse. Dette kan man ikke gøre alene og indenfor kommunegrænserne. Det er der RAR Nordjylland har sin helt store styrke, idet der er kontaktflader til arbejdsmarkedets parter, kommunerne og uddannelsesinstitutionerne – og man koordinerer på tværs af regionen; og kan dermed også hjælpe virksomhederne med at få den arbejdskraft de mangler. En nedlæggelse af RAR vil skade det gode samarbejde, og der er en oprigtig bekymring for, at det ved en sådan nedlæggelse vil blive svære at sikre den kvalificerede arbejdskraft, som vi alle er så afhængige af i de kommende år. Vi tror på den lokale forankring i RAR Nordjylland, for det er her værdien skabes. Det er her arbejdsmarkedet udvikles.

Symbolpolitik

Lige nu ser det nemlig sort ud for RAR Nordjylland. Det er nemlig blevet foreslået i finanslovsforslaget, at De Regionale Arbejdsmarkedsråd skal lukkes.

- Jeg har lidt svært ved at gennemskue hvorfor, vi skal lukkes. Der er så få penge i det og vi gør så stor en indsats. Jeg tror lidt, det er symbolpolitik, og at man nu vil centralisere nogle ting, siger Finn Jenne, der er formand for RAR Nordjylland.

RAR Nordjylland har 23 ansatte og dækker både Nord- og Midtjylland.

Finn Jenne er nytiltrådt formand, og det ærgrer ham, at han nu skal til at kæmpe for sin arbejdsplads.

- Jeg har det skidt med det. Jeg havde troet, at vi skulle arbejde endnu hårdere for at sikre god, stabil arbejdskraft i det nordjyske, i stedet for også at bruge tid på at kæmpe politisk, siger han.


Foto: John Andersen

Prinses Juliana sættes til salg for tocifret millionbeløb

Vil du drive restaurant på en båd? Så har du nu chancen for den nette sum af 12 millioner kroner.

93-årige Prinses Juliana er til salg.

12 millioner kroner skal man lægge på bordet for at blive ny indehaver af skibet, der ligger lige nedenfor Limfjordsbroen i Aalborg.

Restaurantskibet skal have nye ejere, fordi de nuværende ønsker et generationsskifte.

- Prinses Juliana blev i sin tid købt med hjertet, og vi har også selv tidligere drevet restauranten med hjertet.

- Der er brugt rigtig mange millioner af kroner på at forbedre skibet både indvendig og udvendigt, således det i dag står i den bedst mulige stand. Det har igennem alle årene været en spændende forretning at være ejer af, lyder det fra John Andersen, der ejer Prinses Juliana sammen med sine voksne børn, Michael Andersen og Rikke Charlotte Nissen.

Familien har ejet skibet siden 2006. I de sidste par år har køkkenchef Benjamin Larsen været forpagter og drevet restauranten, men han er netop fratrådt.

Og mulighederne er mange for en ny ejer, hvis man spørger John Andersen.

- Restaurantskibet har i dag fast kajplads ved Vestre Havnepromenade 2, lige vest for Limfjordsbroen, men kan dog til enhver tid flyttes til en hvilken som helst anden lokation, hvis man da ellers kan nænne at flytte skibet fra den nuværende gode og synlige placering i Aalborg, med mange gode P-pladser lige ved døren, forklarer John Andersen.

Derudover foreslår han, båden kan have cocktail- eller vinbar ombord.

- Jeg er sikker på, at forretningen med den rette skibsreder og kaptajn ved roret, kan udvikles og forbedres i endnu højere grad, slutter John Andersen.


Christian 10. til hest var et af de helt store symboler for dansk frihed under Anden Verdenskrig. Foto: Ritzau Scanpix

Var Kongehuset nazi-glade? Nu modtager bog kritik

I sin bog 'Ridser i Lakken', går Peter Kramer i kødet på det danske Kongehus' forhold til Nazityskland. Den bog modtager nu kritik.

I Danmark har man en meget klar fortælling om Anden Verdenskrig, som blandt andet går på at Danmark modvilligt både underlagde sig tyskerne og før besættelsen underskrev en ikke-angrebspagt med nazisterne.

Det var på Klitgården i Skagen, hvor Kong Christian 10. i foråret 1939 underskrev pagten. Og her sår Peter Kramer tvivl om, hvor modvillig 'Rytterkongen' egentlig var mod at sætte sin underskrift.

- Kongens brevveksling her fra Klitgården viser, at kongen var umådelig tilfreds med ikke-angrebspagten, siger Peter Kramer. 

Det giver kongehuskommentator på Berlingske, Jakob Steen Olsen, dog ikke meget for. I en kommentar på Berlingske skriver han blandt andet:

- Det er meget let og omkostningsfrit at sætte sig til doms over med tilbagevirkende kraft herovre på den anden side af begivenhederne. Kramers bog er mildest talt tendentiøs.

Overfor TV2 Nord uddyber han sin kritik af bogen.

- Jeg synes han gør alt for at sætte Kongehuset i et lys, hvor man kan sige, at de gjorde lidt mere end nødvendigt, for at være venlige over for Nazityskland. Den er ret sensationspræget.

- Vi har slutfacit

Generelt skal man være forsigtig med at dømme fortiden med nutidens briller, mener Jakob Steen Olsen.

I modsætning til i dag, hvor vi har masser informationer og viden om denne periode, var det først på den anden side af Anden Verdenskrig, at omverdenen begyndte at have den viden vi har i dag.

- Vi står med slutfacit. Vi kan jo heller ikke vide hvordan vi i fremtiden vil blive bedømt på vores samhandel og diplomati til for eksempel Kina, som vi er velvidende om blandt andet underkender menneskerettigheder, siger Jakob Steen Olsen og tilføjer.

- Det danske Kongehus er en forlængelse af vores diplomati, og dengang var politikken jo, at man ikke skulle tirre Nazityskland. Så at Christian 10. besøgte Hitler tre gange skal man ikke se ham som at være Hitler-begejstret.

I 1935 fik kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid en jagtgård i Trend i Bryllupsgave. Afsenderen var en af de helt fremstående danske nazister, lensgreve Heinrich Carl von Schimmelmann fra Lindenborg gods.

Se indslaget med Peter Kramer herunder.

Men at kronprinsparret fik en gave fra et fremskredent dansk medlem af det nazistiske parti, gør ikke Kongehuset mere nazivenlige end det var almindeligt i 1930'erne.

- For mig at se er der ikke noget grundlag for, at de var specielt nazistiske i deres indstilling. Dengang kendte man jo ikke hele omfanget af for eksempel nazisternes jødeforfølgelser, forklarer Jakob Steen Olsen.

Et andet tegn på, at forholdet mellem Kongehuset og toppen af nazipartiet ikke var så tæt som bogen kan antyde, kan ifølge Jakob Steen Olsen findes i en fødselsdagshilsen.

- Hitler blev voldsomt ophidset, da Christian 10. i almindelige og venlige vendinger ønskede ham tillykke med et telegram under besættelsen. Han tilføjer at Peter Kramer ikke har kunnet finde et eneste udsagn fra Kongehuset, der talte positivt om nazisterne, undtagen Prinsesse Helena, der var tyskfødt og som blev udvist kort efter befrielsen.

Spændende periode

Jakob Steen Olsen synes derfor ikke, at man på baggrund af 'Ridser i lakken' skal ændre sin holdning til det danske Kongehus' ageren under Anden Verdenskrig.

Og selvom han ikke er helt begejstret for Peter Kramers bog, så mener han alligevel at det er en spændende periode, som der helt sikkert kan komme mere lys på, især på Kongehusets ageren.

Og det kan blandt andet hjælpes på vej af Kongehuset selv.

- Kongehuset kan med fordel, på baggrund af den her bog og den diskussion der kommer fra den, fortælle åbent og sobert om sammenspillet mellem Kongehuset, regeringen og nazisterne. Det ville klæde dem, mener Jakob Steen Olsen.