Det er lidt over en måned siden, at de nye elever på Nørresundby Gymnasium begyndte på skolen, men en fastdefineret studieretning er de ikke begyndt på.

20 af eleverne valgte den nye forsvarslinje, men hele 60 var med på rundvisning hos Søværnet i Frederikshavn, da linjen stadig kan få flere - eller færre - elever.

Blandt de 60 elever var Christinna Højer og Agata Jancewicz.

- Jeg er slet ikke sikker på, hvilken linje jeg vil på endnu, så bare for at komme ud og se lidt. Og så har jeg tidligere gået på HTX, og der ville jeg gerne på beredskabslinjen. Jeg tænkte, at det her var lidt det samme, siger Christinna Højer,og Agata Jancewicz tilføjer:

- Jeg synes, det lyder mega spændende. Jeg kan godt lide, at man er fysisk i gang i stedet for bare at sidde i bøgerne hele dagen.

Begge de to er også stadig varme på tanken om at vælge linjen efter besøget i Frederikshavn, selvom de ikke blev endeligt afklaret.

For Søværnet er det en form for charmeoffensiv, da man har brug for både nyt grej, skibe - og nye folk. Rektoren på Nørresundby Gymnasium, Søren Hindsholm, tror mest på, at flere vælger den nye forsvarsstudieretning.

- Der er over 60, der er med rundt og ser søværnet her i Frederikshavn, og som kommer op til trænregimentet på torsdag og ud på luftbasen næste mandag. Og den interesse, der er blandt eleverne, mærker jeg også, når de henvender sig til mig. Den er stor, fortæller han.

Mandag udkom Psykiatrifonden med tal for, at tilstandene i børne- og ungdomspsykiatrien er meget grelle.

Faktisk blev hele 77 procent af børn og unge i Region Nordjylland udredt udenfor de lovbestemte dage, men der kan være håb på vej til psykiatrien i Nordjylland.

Der er nemlig i det netop indgåede budgetforlig for regionen afsat 12 millioner kroner til området. Men er det nok penge til at redde området?

- Jeg tror, det er langt fra nok. Men det er et skridt på vejen. Det handler jo ikke udelukkende om penge - det handler også om, at vi ikke altid har den kapacitet, der skal til. At vi ikke har læger nok, siger Lene Linnemann, medlem af Region Nordjylland for SF, og fortsætter:

- Men det her er en god hjælp, og der er rigtig mange gode tiltag fra psykiatrien. De har nogle rigtig gode forslag til forbedringer, som vi nu kan sætte i gang på grund af de her 12 millioner kroner.

Mads Duedahl (V), regionsrådsformand i Region Nordjylland, er enig i, at det er et skridt på vejen.

- Vi må jo indrømme at sige, at der er meget pres på det danske sundhedsvæsen. Men specielt børne - og ungdomspsykiatrien er under et enormt pres. Men her den anden dag fik vi jo en fantastisk donation - en historisk høj donation til børne - og ungdomspsykiatrien - på i alt 180 millioner over de kommende år. Og ved siden af nu, det investerer vi nu 12 mio. ekstra om året, siger han og fortsætter:

- Og det kommer til at gøre en forskel. I forhold til at kunne få ventelisterne bragt ned, men også i forhold til at gøre noget tidligt. Særligt forbyggende i forhold til børn og unge, der har det skidt, der er i mistrivsel, der desværre ender i psykiatrien. Måske vi kunne hjælpe dem lidt tidligere, så de ikke ender der i deres liv.

Smertensbarn

De 180 millioner, regionsrådsformanden taler om, kommer fra Novo Nordisk Fonden og Det Obelske Familiefond. Her er pengene doneret til et femårigt projekt, som skal komme med konkrete løsninger på, hvordan man kan nå målsætningerne på det børne- og ungdomspsykiatriske område.

Mads Duedahl erkender dog også, at man har haft de dårlige præstationer på det psykiatriske område i tankerne, da budgettet blev lagt.

- Helt bestemt. Vores smertensbarn her i regionen er, at der er alt for mange børn og unge mennesker, der går med en psykisk lidelse. De skal have noget hjælp og står alt for lang tid på en venteliste. Vi må også bare sige, at tingene har ændret sig desværre til det værre de seneste år, siger han og fortsætter:

- Over de sidste 10 år er der cirka dobbelt så mange børn og unge mennesker, der står på venteliste i forhold til at få en diagnose. Så vi har brug for at lave en indsats, og det tager vi de første skridt på nu, slutter han og tilføjer, at der til næste års budget kan blive kigget på yderligere penge til psykiatrien.

Du kan læse mere herunder om, hvilke andre områder der tilføres penge i budgetforliget:

Det var en stor dag for både Vesthimmerlands Museum og Kommune, da vikingeborgen Aggersborg blev optaget på UNESCO's prestigefyldte Verdensarvsliste sidste år.

Og siden da er gæsterne - danske såvel som udenlandske - strømmet til den over 1000 år gamle ringborg.

- Vi har haft gæster fra hele Norden, Tyskland og endda nogle fra USA, der har været på vikingeture. I februar fik vi opstillet nye tællere, og indtil videre har vi haft over 40.000 gæster. Det højeste, de gamle tællere kom op på, var 20.000 gæster om året, siger konstitueret direktør og UNESCO Site Manager, Maria Clement Hagstrup.

Med en plads på Verdensarvslisten følger dog også forhøjede forventninger fra gæsterne og et større ansvar på museets skuldre.

- Vi har over 1000 års historie, som vi skal formidle på en ordentlig måde, siger Maria Clement Hagstrup.

- Vi forhaster os ikke

Allerede dagen efter optagelsen på Verdensarvslisten gik personalet på Vesthimmerlands Museum i planlægningsmode for, at man kan give gæsterne en 'Verdensarvs-oplevelse".

- Vi har et et-års perspektiv, et fem-års perspektiv, og om ti år har vi forhåbentligt et nyt og stort formidlingscenter, hvor vi kan tage godt imod de mange besøgende. Næste sommer håber vi i hvert fald at have et midlertidigt velkomstcenter, forklarer Maria Clement Hagstrup.

Og man har allerede taget de første skridt.

- Vi har frisket vores udstillingshus op og vi har også arbejdet på at forbedre vores digitale side, siger den konstituerede direktør.

Især de nuværende faciliteter er man godt klar over ikke er tilstrækkeligt, når man bliver besøgt af over 40.000 gæster. Blandt andet er parkeringspladsen forholdsvis lille, og så har man kun ét toilet.

Men man maner stadig til ro, når det kommer til udvidelsen og forbedringer ved ringborgen, som kommer til at tage lang tid.

- Vi forhaster os ikke. Nogle vil måske tro at man får en stor sæk penge, når man bliver en verdensarv. Det gør man ikke, man får et masse ansvar, siger Maria Clement Hagstrup med et grin og fortsætter.

- Jeg møder mange, der spørger 'skal i ikke gøre noget', men vi arbejder stenhårdt lige nu bag kulisserne. Vi er i dialog med fonde, hvor vi heldigvis mærker en stor interesse, og så er der også nogle fredninger i området, så vi kan ikke gøre hvad som helst.

Helt særligt

Selvom man har kunnet mærke stigende forventninger, pres, efterspørgsel og ansvar, er det ikke noget, der tager modet af Maria Clement Hagstrup.

- Jeg synes, det er super spændende. Det er rigtig få, der får lov til at arbejde med en verdensarv. Det er noget helt særligt at være med til at udvikle, siger hun.

Hun har også is i maven, når det kommer til det fremtidige arbejde.

- Man kunne sikkert hurtigt få samlet en masse penge ind, og begynde på alle mulige projekter. Man skal tænke sig om og have det endelige resultat i tankerne, fortæller Maria Clement Hagstrup.

Sidste år var det den store sparekniv, der var fremme, hvor der blev fundet hele 55 millioner kroner i budgettet.

Men et år senere er det et mere positivt syn, man kan have på budgettet. En aftale landede nemlig til i juni mellem regeringen og Danske Regioner, og det gør, at der nu kan tilføres penge fremfor at spare.

- Jeg er virkelig glad og stolt over, at vi nu tager fat på nogle af de områder, hvor der er størst behov for at gøre en indsats. Vi ved, at det akutte område er presset, ligesom vi gerne vil gøre, hvad vi kan for at nedbringe ventelisterne, siger Mads Duedahl (V), regionsrådsformand i Nordjylland, i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen fremgår det blandt andet, at der afsættes penge cirka 12 millioner kroner til børne- og ungdomspsykiatrien - et område, som Psykiatrifonden i går viste, at der var store problemer med landet over - også i Nordjylland.

Derudover afsættes der også 35 millioner kroner til øget operationskapacitet, og der afsættes syv millioner kroner til, at alle voksne diabetes 1-patienter med tiden kan få en glukosemåler.

I alt bliver den økonomiske ramme i Region Nordjylland løftet med 246 millioner kroner, og det bliver kaldt for et "reelt økonomisk løft, der gør det muligt at investere i sundhedsvæsnet".

På pressemødet efter sætter han ord på de seneste års budgetter.

- Det er et godt forlig, der peger fremad, men også et solidt fundament, som vi kan stå sikkert på i forhold til, at vi de seneste år har været igennem en turbulent periode med mange, mange udfordringer i forhold til vores økonomi. Så vi kan med glæde sige, at vi har lavet et budget, som peger fremad, og som også for mig at se er ganske robust.

Som regionsrådsformanden afslører, er alle partier, som er repræsenteret i regionsrådet, med i aftalen.

- Alle partier i Regionsrådet er gået konstruktivt ind i arbejdet for at prioritere pengene derhen, hvor vi mener at behovet lige nu er størst. Det er aldrig nemt at prioritere, men de politiske udvalg har arbejdet grundigt med det. Arbejdet har vist, at vi flere steder kunne spare penge, samtidig med at vi gør tingene mere klogt og mere smidigt for patienterne, siger Mads Duedahl.

Der er dog også ganske store stigende udgifter til medicin, som der afsættes 87 millioner til, mens et pres på de almene praksis gør, at der afsættes 33 millioner hertil. 60 millioner ryger også til udflytning til Nyt Aalborg Universitetshospital. Udgifter, som Mads Duedahl fortæller, er uundgåelige udgifter. Derfor er en god del af de penge, som man har fået efter økonomiaftalen med regeringen og Danske Regioner, endt her.

Udover prioriteringerne på sundhedsområdet er der også indgået forlig om Regional Udvikling og Specialsektoren, står der i pressemeddelelsen.

Bølgerne skal gerne være store, og der skal være noget vind.

Sådan er det bare ikke lige nu til World Cuppen for juniorer i Windsurfing i Klitmøller og Hanstholm, der ellers er kendt for begge ting.

Derfor står de 60 deltagere - der kommer fra det meste af verden - lige nu i venteposition. Der er eksempelvis Lisa Wermeister fra Guadeloupe i Caribien, der har taget en lang vej for konkurrencen.

- Jeg er taget fra Guadeloupe til Paris til Hamborg, og så er jeg kørt dernede fra. Rejsen varede to dage, så det var to lange dage, fortæller hun.

Hun håber på, at vejret bliver bedre onsdag, og hun har også forhåbninger om at være blandt de bedste. Hun rejser generelt meget for at kunne træne ordentligt. I hendes hjemland er der nemlig gode bølger, men ikke meget vind.

- Jeg prøver at arbejde med begge, og derfor rejser jeg meget andre steder hen. Jeg håber på, at der kommer nogle gode bølger her, og det lyder til, at de skulle komme i morgen.

Svær at lure

Samme melding kommer fra Mads Bjørnaa fra Surfklubben Nasa i Cold Hawaii, som afholder stævnet i Klitmøller og Hanstholm.

- Lige nu er vi bare på venteposition, og folk hygger sig med i det gode vejr, og ordner deres udstyr, hvad de ellers skal finde ud af. Men windsurfingen er der ingenting af, så det er bare at afvente, at det bliver bedre i morgen, siger han.

Han fortæller dog, at man lige nu er fortrøstningsfulde, da eventet varer helt ind til onsdag i næste uge.

- Den er i hvert fald ekstraordinært svær at lure. Normalt vil du altid kunne se, at om et par dage kommer der mindst fem timer med frisk vind. Det kan du knap nok se nu her, siger Mads Bjørnaa.

Vinden skulle blive fralandsvind onsdag, og der kommer bølger. En kombination, der er rigtig god i windsurfing.

- Det ser rigtig godt ud for i morgen, fortæller han og tilføjer, at de unge mennesker hygger sig i Klitmøller, og at der ingen klager er kommet over, at konkurrencen ikke er begyndt.

Bedre forhold sidste år

Men hvad får de unge dygtige windsurfere tiden til at gå med. Det kan Fernando Sottile fra Sardinien i Italien fortælle mere om.

- Vi spiller bordtennis, snakker med vennerne, ser windsurfing-videoer. Og så spiser vi selvfølgelig noget, lyder det fra Fernando Sottile.

Sardinieren ser også frem til, at der kommer mere vind og flere bølger - og han var med sidste år, hvor der var meget bedre forhold.

- Det var så meget bedre. Så meget blæst. Vi havde 55 knob og rigtig store bølger. Så sidste år var forholdene meget bedre, men der kom vi også i slutningen af oktober, slutter han.