Det er en drømmestilling.

Sådan omtaler 37-årige Mette Stadel Grosen fra Arden sit nye job. Et job, hun er den første, der nogensinde har haft i Mariagerfjord Kommune.

Hun har ellers prøvet lidt af hvert. Først blev hun uddannet landmand, og så har hun læst filosofi med bæredygtighed som tema. Det er da også sidstnævnte, som hun nu hver dag får løn for at arbejde med.

Hun er nemlig Mariagerfjord Kommunes første genbrugsspotter.

Men hvad er det?

- Det er en, som flytter ting opad i affalds-hierarkiet, siger Mette Stadel Grosen.

Se indslaget, hvor vi besøger Hobro Genbrugsstation og Mette Stadel Grosen her:

Finder 'guld' blandt affald

Mange af os kører nemlig på genbrugsstationen med andet end pap og haveaffald. Der bliver ofte afleveret ting, som stadig fungerer, og som kan komme andre til gode.

Og det er det 'guld', Mette Stadel Grosen er ansat til at finde og sørge for, kommer ud i Mariagerfjord Kommunes genbrugsbutik og social ansvarlige fællesskab, Resursen, hvor det kan få nyt liv - og et nyt hjem.

Faktisk bliver der afleveret omkring 3,5 tons genstande hver uge i det område på Hobro Genbrugsstation, hvor folk kan stille de ting, andre måske kan bruge. Og det er kun i Hobro. Derudover bliver der indleveret et tons tøj.

- Jeg vil gerne, at så meget som muligt får nyt liv, og på den måde bliver tingenes levetid også længere, i stedet for vi hele tiden fokuserer på at købe nyt, siger Mette Stadel Grosen.

Bedre samarbejde

Mette Stadel Grosen skal dog ikke kun vurdere de genstande, folk stiller i de dertil indrettede containere på Hobro Genbrugsstation, prissætte dem og stille dem ud i Resursen. Hun skal også være bindeled mellem Resursen og kommunens fire andre genbrugsstationer.

- Tidligere var det de ansatte ude på genbrugsstationerne, som fandt ting til Resursen, som de troede, vi kunne bruge, men de ved jo ikke, hvad vi kan sælge. Vi kan derfor mærke, at samarbejdet allerede er blevet meget bedre, efter Mette er kommet til, siger Kirstin Bjørnbak Kjær, afdelingsleder i Resursen.

Hver mandag besøger Mette Stadel Grosen de andre genbrugsstationer. Udover at finde ting til Resursen, skal hun også styre projekter og initiativer, så flere ting ender til genbrug frem for genanvendelse.

- Vi kan allerede mærke, at Mette har sørget for at færre ting smides direkte ud, siger Kirstin Bjørnbak Kjær.

- Det er en drømmestilling at være med til at gøre en forskel for klimaet. Det at gøre noget konkret, hvor jeg hver dag kan se, at jeg flytter ting fra affald til butikken, hvor det får en chance for nyt liv, det betyder noget for mig, siger Mette Stadel Grosen.

Socialt fællesskab

Resursen er en velbesøgt genbrugsbutik, der holder til direkte på Hobro Genbrugsstation. Ifølge afdelingsleder Kirstin Bjørnbak Kjær er det for ikke at være i konkurrence med organisationer som Røde Kors og Blå Kors, at genbrugsbutikken tager penge for tingene, selvom folk afleverer det helt gratis på genbrugsstationerne.

Pengene bidrager blandt andet til Mette Stadel Grosens stilling, men også til det sociale arbejde, der sker hos Resursen, hvor folk på kanten af arbejdsmarkedet også har en plads.

- I det helt store klimaregnskab, rykker det ikke så meget med en genbrugsspotter, men det rykker noget i vores bevidsthed, siger Kirstin Bjørnbak Kjær.

'Jeg har reddet mange ting'

Selvom jobbet som genbrugsspotter er noget helt andet, end et job som landmand, så mener Mette Stadel Grosen, hun er landet det helt rigtige sted.

- Det er sjovt og spændende, og fedt at gå på arbejde og have det sjovt, samtidig med at jeg kommer hjem og har haft en god dag, hvor jeg har reddet mange ting, siger Mette Stadel Grosen.

I alt var der 48 ansøgere til stillingen som genbrugsspotter.

Vakse lokale borgere var torsdag formiddag hurtige til at ringe til politiet, da en bil 'luskede' mistænkeligt rundt i Stinesminde, der er beliggende mellem Hobro og Hadsund.

Det fortæller Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Vagtcentralen fik hurtigt dirigeret politipatruljer frem mod stedet, og vi havde allerede flere civile patruljer, som i forvejen befandt sig i området. Kollegerne forenede kræfterne, og sammen søgte de efter køretøjet i området, siger politikommissær Mikkel Brügmann fra Nordjyllands Politi.

Det viste sig, at bilen - ud over to mænd på henholdsvis 24 og 33 år - var fyldt med, hvad der viste sig at være tyvekoster i form af lamper, stole og pyntegenstande. 

- De to mænd erkendte hurtigt over for os, at de havde foretaget et indbrud i en villa i Stinesminde, og på baggrund af deres forklaring fik vi lokaliseret det hus, hvor indbruddet var sket, fortæller Mikkel Brügmann.

'Tak for det'

De to mænd, som begge er fra Østjylland, blev løsladt efter endt afhøring, men der venter begge mænd et retsligt efterspil.

- Jeg vil gerne takke de vakse borgere, der ringede til os, da de så noget mistænkeligt. Det var deres fortjeneste, at vi kunne reagere hurtigt og anholde de mistænkte mænd. Tak for det, siger politikommissæren.

Den igangværende efterforskning har siden vist, at syv hynder til stole, som blev fundet i bilen, ikke blev stjålet ved indbruddet i Stinesminde.

- Vi har derfor mistanke om, at disse effekter kan stamme fra et andet indbrud - så hvis nogen har fået stjålet sådanne hynder, må de meget gerne kontakte os på telefon 114, siger Mikkel Brügmann, der tilføjer, at hynderne er betrukket med sort læder.

Morsø Bustrafik er nu officielt gået konkurs. 

Det bekræfter Nordjyllands Trafikselskab i en pressemeddelelse på deres hjemmeside.

Her skriver de også, at driften kommer til at forsætte som normalt. 

- Alle busafgange på de ruter, der tidligere blev kørt af Morsø Bustrafik, kører efter de gældende køreplaner, og det flextrafikkørsel, som Morsø Bustrafik skulle udføre, er blevet overdraget til andre vognmænd, så alle ture i flextrafikken også kører som planlagt, skriver Nordjyllands Trafikselskab.

Morsø Bustrafik samarbejder med Nordjyllands Trafikselskab og driver en række ruter herunder ruter i Thy og på Mors.

TV MIDTVEST kunne i tirsdags fortælle, at trafikselskabet var på vej til at gå konkurs. 

Dengang sagde driftschefen ved Nordjyllands Trafikselskab, at de vil arbejde alt, hvad de kan for, at ruterne ikke bliver påvirket af konkursen. 

- Vi har selvfølgelig et behov for at driften af vores ruter bliver udført. Derfor er vi selvfølgelig i dialog med vores samarbejdspartnere, så vi kan løse vores fornemmeste opgave nemlig at drive busdrift, sagde Erik Frederiksen.

Morsø Bustrafik har omkring 150 biler og lige under 200 ansatte. Biler og busser kører uændret indtil videre, så passagererne ikke bliver berørt.

Hvis du ligesom de fleste andre savner at se lidt mere til solen, så kan du godt glæde dig.

Fredagen byder nemlig på solskin, særligt ud på eftermiddagen.

På trods af en solrig dag, ligger temperaturen i den lave ende. Fra morgenstunden kan temperaturen ligge omkring frysepunktet, hvorfor der også kan være rim på vejen.

Der er også risiko for tåge og dis i morgentimerne.

Ud på eftermiddagen bliver det for alvor et behageligt vejr. En eftermiddag med ikke særlig meget vind og temperaturer, der kommer op på 6-7 grader, der hvor det bliver varmest.

Men solen skulle gerne komme rigtig fint frem ude på eftermiddagen.

Ud på aftentimerne kommer der lidt flere skyer igen.

Du kan også tjekke Solvej Vindblæsts bud på dagens vejrudsigt eller tjekke vejret mere lokalt:

To områder nær den nordjyske kyst kan blive centrale i fremtidens klimaløsninger. I denne måned har Energistyrelsen nemlig åbnet for ansøgninger til at undersøge, om disse områder kan fungere som store underjordiske CO2-lagre.

Det drejer sig om områderne Jammerbugt og Lisa, der ligger omkring 20-40 kilometer ud for kysten i Jammerbugt og Thisted Kommune.

Metoden bliver ikke brugt i Danmark endnu, og derfor skal mulige risici undersøges grundigt, inden man pumper noget ned i den nordjyske undergrund.

Her kan du se GEUS' forklaring på CO2-lagring i undergrunden:

Fordelene er dog allerede kendte, for eksperter ved GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland, vurderer, at man ved underjordisk lagring kan opbevare, hvad der svarer til hele Danmarks CO2-udledning for flere 100 år.

- Vi kan godt nedsætte vores forbrug, det batter bare ikke nok i forhold til, at vi skal have styr på de her klimaændringer. Så på den skala er det her med at få det ned i undergrunden og få den væk fra hele CO2-regnskabet en rigtig, rigtig god idé, siger Nina Skaarup, der er statsgeolog hos GEUS.

Metoden er allerede brugt i Norge, men nu kan Nordjylland altså vise sig at have nogle gode, egnede områder til at få metoden i gang i Danmark.

Hør mere om projektet her:

I første omgang er der tale om en tilladelse til at undersøge, om områderne vil være egnede, men på Hanstholm Havn er de glade for, at der nu sker noget.

- Det har vi jo egentlig set frem til et stykke tid. Det er blevet udskudt et par gange. Så vi ser frem til, at de her udbud nu kommer til at løbe, så vi kan få vished om, hvem der skal undersøge de her områder. Vi kan se et kæmpe potentiale i det, siger havnechef Søren Kanne Zohnesen.

Hanstholm Havn håber at blive en vigtig spiller i at få fragtet og opbevaret gassen. Det vil ifølge havnechefen både betyde flere arbejdspladser og forretningsmuligheder for området

- Vi har hele pakken. Vi har plads. Sikkerhedsaspekterne er i orden, og vi er egentlig klar til at understøtte de her aktiviteter, siger Søren Kanne Zohnesen, der dog ved, at der kommer til at gå flere år, før projektet potentielt bliver en realitet.

Også hos Nordjyllands helt store udleder af CO2, Aalborg Portland, er de nordjyske muligheder en god nyhed.

- Det er essentielt. Altså hele forudsætningen for, at vi kan fange CO2, det er, at vi får lov at lagre den, og det er noget, vi holder rigtig meget øje med ikke kun on-shore, som vi arbejder med selv, men også near-shore, som nu kommer i udbud, og så er der også nogen, der arbejder med off-shore felter langt ude i Nordsøen. Vi er faktisk i dialog med dem alle sammen, siger Michael Lundgaard Thomsen, der er direktør for corporate affairs hos Aalborg Portland.

Risici?

Hos GEUS har de allerede lavet forundersøgelser af områderne, som i første omgang er fundet egnede til lagring, fordi undergrunden her består af materialer, som kan rumme og holde på gassen.

Der ligger dog et stykke arbejde forude for den eller de virksomheder, som vinder opgaven, i at afdække sandsynligheden for de risici, der er forbundet med at pumpe gas ned under jorden.

- Den største risiko er, hvis CO2'en ikke bliver nede i undergrunden. Hvis lerlaget ikke kan holde helt tæt, vil der måske kunne pible CO2 op i små dråber. Det vil være spild af tid og penge, men der er ikke nogen fare for noget, siger Nina Skaarup.

Materialet er derfor noget af det, der skal undersøges. En anden kendt risiko er ifølge statsgeologen, hvis man ikke gør det ordentligt, at der kan ske en øgning i mikrojordskælv. Det er dog noget, man holder øje med og vil fortsætte med at holde øje med så længe, der pumpes CO2 ned, så man kan stoppe lagringen, hvis der måles ændringer. Dermed bliver det ifølge Nina Skaarup ikke farligt.

Skal man være bekymret, hvis man bor i nærheden af et område, der måske skal CO2 ned i?

- Nej. Det mener jeg ikke, man behøver at være. Der er ingen tvivl om, at myndighederne vil kun tillade lagring af CO2, hvis det kan foregå fuldstændig forsvarligt, siger Nina Skaarup.

I den nuværende ansøgningsrunde er der foruden de to nordjyske placeringer også et tredje område ud for Thyborøn, Inez. Tidligere er der også åbnet for undersøgelser af tre andre områder på vand og tre områder på land.