I otte måneder var retssag om dødsbrand droppet, men moren fik ikke besked

Foto: Janarth Arulananthajothle / TV MIDTVEST

Monika Seberg er mor til Juline Seberg, der mistede livet i en brand for snart fire år siden.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Juline Seberg døde i en brand i 2021. Siden da har hendes mor, Monika Seberg, ventet på et punktum. Et punktum, der har været sat i lang tid. Hun har bare ikke vidst det.

For Monika Seberg fra Thisted handler det om at placere et ansvar for, hvorfor hendes datter døde under en brand i Munkegården i Thisted i 2021.

For mere end otte måneder siden gav byretten udlejeren Munke Bolig en bøde på 10.000 kroner. 

Dommen i byretten blev baseret på, at der var kiler i branddørene, så disse ikke kunne lukke. Det gjorde, at røgen uhindret kunne sprede sig i hele bygningen. Røgen endte med at koste Monika Sebergs datter, 19-årige Juline Seberg, livet.

Munke Bolig ankede bøden til Landsretten, og derfor har Monika Seberg siden ventet på at få sat endelig punktum i sagen.

Mens sagen er et vigtigt punktum i Monika Sebergs sorg over at have mistet sin datter, handler sagen for Munke Bolig, Vestre Landsret og anklagemyndigheden hos Midt- og Vestjyllands Politi om en banal overtrædelse af bygningsreglementet.

Derfor var der ingen, der fortalte Monika Seberg, at Munke Bolig kort efter anken, trak den tilbage. Dermed er sagen slut for længst.

Det fik Monika Seberg dog først besked om i starten af januar. Her fortalte TV MIDTVEST hende det, efter at være kommet i besiddelse af retsbogen fra Vestre Landsret. Dermed har moderen i otte måneder været uvidende om, at sagen faktisk var afsluttet.

- Rent menneskeligt kunne det have været rart, hvis nogen havde givet mig besked. For mine tanker har kredset om det her hver eneste dag, lyder det fra Monika Seberg.

Ingen forurettet, lyder det

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til TV MIDYVEST, at der ikke er en forurettet i sagen og derfor heller ikke pårørende, der skulle være blevet orienteret om ankefrafaldet. 

Heller ikke selvom Monika Sebergs datter mistede livet.

Juridisk er der nemlig tale om en overtrædelse af bygningsreglementet.

- Vi kan godt forstå, at denne sag fylder rigtig meget for hende (Monika Seberg, red.), og at hun gerne tidligere ville have haft besked om, at anken er frafaldet, lyder det i et skriftligt svar til TV MIDTVEST.

- Det er helt almindelig praksis i sager som denne, at der ikke gives underretning til andre end den dømte og anklagemyndigheden, der har rejst sagen, skriver Midt- og Vestjyllands Politi til TV MIDTVEST.

Monika Seberg anerkender da også, at det hele rent juridisk er, som det skal være. 

For moren er ikke en part i sagen, blot et vidne, og derfor har hun ikke fået besked om, at Munke Bolig i maj 2024 trak anken tilbage.

Vestre Landsret pointerer også, at der ikke er sket en fejl.

- Hun (Monika Seberg, red.) figurerer ikke i vores system. Sagen har aldrig været berammet eller startet op. Det er ikke vores opgave. Vi har ingen oplysninger på hende, så vi ved slet ikke, at hun skal have besked, lyder det i et skriftligt svar fra Vestre Landsret til TV MIDTVEST.

Svar fra Anklagemyndigheden ved Statsadvokaten

"Vi har stor forståelse for og sympati med forældrene, som har mistet deres datter.

Da tiltalte frafalder sin anke er ankesagen ikke berammet. Anklagemyndighedens forberedelse af ankesagen er derfor ikke begyndt, og der var derfor ikke taget stilling til, hvilke vidner der skulle indkaldes under ankesagen.

Når en ankesag frafaldes af parterne giver landsretten besked til sagens parter, i denne sag drejer det sig om den dømtes advokat og anklagemyndigheden."

Føler sig glemt

Og Monika Seberg forstår, at alt på papiret er sket, som det skulle. Alligevel føler hun sig glemt.

- Hvad med menneskene bag ved sagsnummeret, spørger hun.

Monika Seberg mistede sin datter den 4. marts 2021 i en brand. Efterfølgende vidnede moren i byretten, hvor boligselskabet Munke Bolig blev fundet skyldig i at overtræde bygningsreglementet.

Dommen blev baseret på, at der var kiler i branddørene, så de ikke kunne lukke. Det gjorde, at røgen uhindret kunne sprede sig i hele bygningen.

- Vi er kommet frem til, at omkostningerne omkring en ankesag i høj grad vil overstige den bøde, som er givet. Det er altid en overvejelse, om man vil kæmpe for det, man mener, er rigtigt, eller om man vil tage bøden og så opgive sagen. Min klient mener stadig, at de ikke kan bebrejdes, oplyser Poul Gade, der er forsvarsadvokat for Munke Bolig.

Betyder det så, at selskabet tager det fulde ansvar?

- Der er ikke noget ansvar at placere. Min klient blev dømt for at overtræde bygningsreglementet, og så får man en bøde, men derfor er det ikke ensbetydende med, at ansvaret for det ulykkelige, der er sket, tilfalder dem.

Har nået sit punktum

Monika Seberg er lettet over, at sagen har nået sin punktum. Hun ville bare gerne have vidst det noget før. Derfor ville hun ønske, at pårørende kunne få besked, når ankesager bliver droppet.

- Det ville være rart med en ganske formel besked om det, lyder det fra Monika Seberg.

Samtidigt tænker hun nu på, hvor længe hun mon yderligere havde ventet på en vidneindkaldelse, inden hun selv ville have kontaktet Vestre Landsret og spurgt, hvad status var.

- Det er en lettelse ikke at skulle sidde i landsretten. Jeg er glad for, at det her er afsluttet.


Foto: Ib Wiliam Christensen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Den nordjyske succestræner kan jobbe fra hjemmet i Vodskov.

Jacob Friis er netop præsenteret som finsk fodboldlandstræner. Men han kommer primært til at opholde sig i Nordjylland.

Det kom lidt som en overraskelse og så alligevel ikke.

- De har valgt blandt så mange, og at det så lige blev mig, det er jeg da enormt stolt og ydmyg over, fortæller han.

Sådan lyder det fra den nordjyske succestræner, Jacob Friis, der i starten af ugen blev præsenteret som ny cheftræner for det finske A-landshold.

Og den nordjyske beskedenhed er ikke til at tage fejl af.

- Det er jo ikke sådan, jeg render rundt og klapper mig selv på skulderen hver dag, så det er jo nok menneskelig natur, at det er rart at blive bekræftet i, at noget af det, man gør, ikke er helt skidt.

Jacob Friis har tidligere været cheftræner i AaB og Viborg. Han har senest fungeret som assistenttræner i den tyske Bundesligaklub Augsburg. Men selvom trænergerningen snart i stedet foregår i Finland, flytter ham og familien hjem til Nordjylland.

Nærmere bestemt Vodskov.

- Jeg elsker fodbold og er privilegeret over at leve af at være fodboldtræner. Men det, der er endnu vigtigere, er, at familien har det godt og trives, siger Jacob Friis.

Hør hvad han fortæller om det nye job her:

TV2 Nord talte fredag med Jacob Friis over FaceTime.

Savnet hjem

Han og familien har nu boet 15 måneder i Tyskland. Fodboldtrænerens tre børn på henholdsvis 6, 9 og 11 år har i mellemtiden gået på international skole.

Men savnet til det nordjyske har været stort.

- Vi har haft det godt i Tyskland, men når man har små børn, så vil de gerne være tæt på bedsteforældre, venner og alt det, de kender. Nu får jeg det bedste fra begge verdener, siger han.

I jobbet som finsk landstræner behøver Jacob Friis nemlig ikke at være i Finland på fuld tid.

Ifølge ham er det et moderne job, hvor mange opgaver kan varetages fra hjemmet i Vodskov.

- Jeg skal have en god fornemmelse af, hvad der sker i finsk fodbold og besøge klubberne i Finland, siger han og forsætter:

- Men en lige så stor del af arbejdet ligger i at screene de finske spillere, der spiller rundt omkring i Europa og hele verden. Det er et internationalt moderne job, hvor det er lidt underordnet, hvor man er bosat. Meget af arbejdet ligger andre steder.

Rejsedage væk fra familien kan dog ikke undgås. Så nordjyden skal have gang i lidt skema-gymnastik.

- Nu får jeg flere sammenhængende dage, hvor jeg er væk fra familien, men også flere sammenhængende dage, hvor jeg kan planlægge min tid og mine opgaver, så vi kan være sammen, lyder det fra Jacob Friis.

Jacob Friis begynder i jobbet som finsk landstræner på søndag, mens han og familien flytter til Nordjylland i slutningen af marts.


Nordjyske borgmestre er enige: Nyt værft til Forsvaret bør være her

Et nyt værft, som skal bygge fartøjer til Forsvaret, bør placeres i Frederikshavn. Det mener de nordjyske borgmestre og regionen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det værft, som de næste 25 år skal bygge 55 flådefartøjer og krigsskibe til Forsvaret, skal ligge i Frederikshavn. Det mener sammenslutningen af de nordjyske borgmestre og regionen.

Hvor og hvem som skal bygge og står for det værft, som skal levere de mange skibe er endnu ikke besluttet.

Frederikshavn blev allerede sidste år nævnt, som et muligt bud på en placering, da Det Maritime Partnerskab sammen med regeringen fremlagde en rapport, som konkluderede at der bør investeres 40 milliarder kroner i byggeri af både det nye værft og de 55 fartøjer.

På havnen i Frederikshavn ligger et areal på hele 135.000 kvadratmeter tomt, og det er velegnet til placering af et værft. Frederikshavn Kommune er i gang med at få området til at opfylde kravene for et værftsbyggeri.

- Her ser vi muligheder for at lave noget, siger Frederikshavns borgmester Karsten Thomsen (S).

Ny lokalplan sendt i høring

Et enigt Økonomiudvalg i Frederikshavn Kommune besluttede onsdag at sende en ny lokalplan og kommuneplantillæg for det 135.000 m2 område i offentlig høring. Den nye lokalplan vil blandt andet tillade, at der på området må bygges i op til 50 meters højde og dermed dobbelt så højt, som den nuværende lokalplan tillader.

Den nye lokalplan vil også tillade, at der ændres på vejen i området, hvis det måtte blive nødvendigt. Dermed er den nye lokalplan tilpasset de krav, som der bliver stillet til byggeriet af et nyt værft.

- Det er i hvert fald en mulighed for, at det her område kan komme i spil til at bygge, vedligeholde og servicere flåden. Vi har alle muligheder, og vi har Orskov, der har de nødvendige kompetencer, så det ligger lige til højrebenet at udnytte det her areal, siger borgmester Karsten Thomsen (S).

Der skal investeres 40 milliarder kroner

Det Maritime Partnerskab Danmark fremlagde sammen med regeringen for snart et år siden en rapport, som konkluderede, at der skal investeres 40 milliarder i at bygge 55 flådefartøjer og krigsskibe i Danmark til søværnet, og i stedet for at skibene skal bygges ud i verden, så var vurderingen, at det fremover skal ske i Danmark.

Udover at verden er blevet et farligere sted, så er vurderingen, at Danmark i det nuværende sikkerhedsklima skal kunne klare sig selv og derfor bygge sine egne skibe og reparere dem, hvis de går i stykker.

I stedet for at være afhængig af andre lande eller fremmede fabrikker, skal det hele laves og ordnes i Danmark.

I Nordjylland er Business Region North Denmark, som er en sammenslutning af de 11 kommuners borgmestre og regionen, enige om, at et nyt orlogsværft bør placeres i Frederikshavn.

BRN-formand: Frederikshavn er ideelt

Formanden for Business Region North Denmark, Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen (V), lagde fredag formiddag vejen forbi området på havnen, som Frederikshavn Kommune peger på, som placering for et nyt værft.

- Vi er meget optaget af, at vi får de her aktiviteter til Frederikshavn. Vi mener, at vi har et stærkt mandat. Det er jo ikke så tit, at 11 kommuner og en region kan stå sammen om noget så vigtigt som erhvervsudvikling. Vi har en speciel lokalitet her på havnen, som i øvrigt også er NATO-havn. Vi mener, at der er et kæmpe potentiale, siger Per Bach Laursen (V).

To nordjyske borgmestre på den grund på havnen, hvor de mener et nyt værft kan placeres.

Frederikshavn blev sammen med Odense sidste år nævnt, som de mest oplagte steder at placere et nyt værft.

- Vi vil gerne have landspolitikerne til at få øjnene op for Frederikshavn, siger formanden for Business Region North Denmark, Per Bach Laursen.

800 nye arbejdspladser på spil

Det anslås at koste omkring 2,4 milliarder kroner at bygge et nyt værft med industrihal på 160 meter i længden, og værftet ventes at skulle beskæftige mellem 500 og 800 mand.

- Det betyder alt, at vi her i Nordjylland står sammen, og vi har de kompetencer, som der skal til. Vi skal nok skaffe folkene, hvis vi får mulighederne for det, siger borgmester Karsten Thomsen (S).     

Når politikerne på Christiansborg har besluttet, hvor det nye værft placeres, så vil det første fartøj til søværnet kunne være klart i løbet af fire år. Sådan lød vurderingen sidste år, da planerne blev fremlagt. I Frederikshavn sætter man allerede nu ekstra fokus på at have folk klar, og derfor har kommunen netop bevilliget ekstra penge til Erhvervshus Nord til den opgave.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at servicere arbejdspladserne Frederikshavn Kommune, siger Karsten Thomsen.


Ny 'chef for det hele': Trænregimentet i nye hænder

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Trænregimentet i Nordjylland fik i dag ny chef.

Med ordene "Du har kommandoen" fik Michael Elsøe Frandsen tidligere i dag overrakt Trænregimentets fane, og tiltrådte da stillingen som ny chef i Forsvaret i Nordjylland.

Til kommandooverdragelsen var salen fuld af både civile og militære i uniform, baret og medaljer på brystet.

Den nye forsvarschef ser frem til de opgaver, der nu lander på hans skrivebord.

- Det betyder meget. Jeg er utroligt stolt, og jeg er også ydmyg over det. Det er en stor opgave, så jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med forsvarsforlig og med opbygning. Der er rigtig mange store opgaver, der venter.

En erfaren herre

Forsvaret er ikke fremmed for Michael Elsøe Frandsen, der kommer fra en stilling ved Operationsstaben.

Tidligere har han blandt andet været stabschef ved 1. Logistikbataljon og chef for Militærpolitiet.

Han skal fremover være chef for godt 1700 medarbejdere, og mener ikke at de vil opleve de store ændringer i arbejdsgangen - til en start.

- Jeg vil sige, at jeg starter et rigtig godt sted. Det jeg er mødt ind til her ved Trænregimentet, er et godt og veldrevet regiment. Så det de kommer til at mærke på den korte bane, der er ikke store ændringer, siger Michael Elsøe Frandsen.

Trænregimentet bidrager til Hæren og Forsvaret med blandt andet logistik, forsyning, transport, sanitet, bilinspektion og militærpoliti.


Nordjyske Venstre-medlemmer sender nødråb til partitop

Foto: Foto: Henriette Maj Pedersen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

CO2-afgiften er en alvorlig belastning, som hverken fiskerne eller vores landsdel kan bære, skriver de blandt andet i brevet.

De lokale Venstre-folk i byrådet i Frederikshavn Kommune har nu valgt at sende et brev til partitoppen, for de er bekymrede for det lokale fiskerierhverv, der er presset af den nye CO2-afgift, som Venstres politikere på Christiansborg har været med til at indføre.

- Selvom det er imod Venstre-toppens beslutning, stiller jeg gerne op. Det er så stor en fejlbeslutning, at det er de nødt til at få at vide. Den gode intention med afgiften rammer skævt - for der findes ikke grønne alternativer for fiskerne, lyder det fra Jens Borup (V).

Jens Borup er medlem af byrådet i Frederikshavn Kommune, men han er også bestyrelsesformand for FF Skagen og forhenværende skipper.

Foto: Venstre

Man skal tjekke med baglandet

Venstre har jo selv været med til at indføre CO2-afgiften, hvordan forholder du dig til det?

- Jeg mener, de skulle have spurgt i baglandet, inden de gik med på aftalen. Har været i fiskeindustrien i hele mit liv. Jeg ved, hvad det betyder, når vi med afgiftens indførelse pludselig får 30 procent færre fisk, svarer han og siger desuden:

- Afgiften har ikke noget med CO2 at gøre, for det ender med at fiskerne udleder mere CO2 ved at tanke længere væk. Og afgiften betyder også at vi mister danske arbejdspladser.

Brevet er blevet afleveret til politikerne på Christiansborg denne fredag, og Jens Borup håber, at brevet kan være med til at gøre en forskel.

- Det handler også om at fortælle, at de ting de sidder og laver inde på Borgen... Sommetider skal man lige høre i baglandet. Jeg kan da godt forstå at folk derovre ikke ved noget om fiskeriet, men her hvor det er vigtigt, rammer det.


Erik fandt død kvinde på sin mark - ingen ved, hvem hun er

Foto: Natasja Fie Danielsen, TV MIDTVEST og Esben Kock Jensen, TV MIDTVEST.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Erik Mikkelsen var ude at tjekke sin mark, da han pludselig fik øje på et lig.

En død kvinde, som ingen indtil videre kender, vækker stor undren i Istrup i Thy. 

Politiet har været ude at spørge offentligheden om hjælp til at identificere kvinden, som blev fundet onsdag eftermiddag.

Signalement

  • Kvinden beskrives som 65-75 år

  • 170 cm høj

  • Almindelig af bygning

  • Hun var iført mørkeblå jeans, en lyseblå fleece overdel med lynlås og en mørkeblå stjerne på venstre bryst samt en lys dynejakke og sorte sko af mærket Skechers.

Borgere der kan hjælpe med oplysninger om sagen, bedes ringe 114.

Det var Erik Mikkelsen, som fandt kvinden midt ude på sin mark, men oplevelsen er dog ikke noget, der påvirker ham.

- Jeg er jo 93, og jeg har oplevet noget i mit liv. Men jeg er glad ved, at det ikke var min kone, der lå der, siger han. 

Erik Mikkelsens mark ligger mellem Ove Sø og Kystvejen. Her fandt han kvinden med hovedet nede i noget vand, der har samlet sig på marken.

Erik Mikkelsen håber, at kvinden snart bliver identificeret. Foto: Natasja Fie Danielsen, TV MIDTVEST

- Der kom en bil kørende, og så vinkede jeg ham herhen. Så ringede han til politiet, og så sagde de, at vi ikke skulle røre ved hende, vi skulle lade hende ligge, fortæller han.

Erik Mikkelsen hjalp efterfølgende politiet med at få fragtet kvinden væk fra marken med sin traktor. 

TV MIDTVEST kunne tidligere fredag fortælle om Erik Mikkelsens nabo, Christina Østergaard Eriksen, der er blevet mere påvirket af situationen. 

- Jeg synes, at det er virkelig uhyggeligt at tænke på. Jeg er bare glad for, at det ikke er et barn, der har fundet hende, siger hun.  

Politi beder om hjælp

Ifølge lokalpolitiet i Thisted er der ikke noget, der tyder på en kriminel handling, men det er ikke lykkedes at identificere kvinden. 

Der er blevet lavet en obduktionsrapport, der heller ikke viste noget mistænkeligt.

Er blev kvinden fundet. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Fredag fortæller politikommissær Niels Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted, at de fortsat ikke har fundet frem til identiteten på kvinden.

Han oplyser desuden, at kvinden ikke havde id på sig, og at politiet ikke har fået noget ud af de få henvendelser, som de har modtaget indtil videre.

Der er heller ikke nogen, der har meldt kvinden savnet endnu.

Borgere der kan hjælpe med oplysninger om sagen, bedes ringe 114.