254 skeletter senere: Byggeprojekt har været et årti undervejs

Skeletter fra 1800-tallet har været med til at presse prisen på et byggeprojekt gevaldigt op.

Budgettet for et nybyggeri i Thisted er skredet gevaldigt. 

Det oprindelige budget tilbage i 2013 lød egentlig på 22 millioner kroner, men som tiden er gået, er prisen presset gevaldigt op, hvorfor projektet nu løber op i omkring 50 millioner kroner.

Og det er ikke kun krig, inflation og pandemi, der har skubbet prisen i vejret. Også Slots- og Kulturstyrelsen har presset prisen på projektet op på et nyt kirkecenter ved Thisted Kirke

- De kan stille de krav, de vil. Og vi skal betale regningen, siger Hans Christian Krøyer, formand for menighedsrådet.

Styrelsen krævede, som de har ret til, at de 254 skeletter fra 1800-tallet, der lå begravet på grunden for det nye kirkecenter, skulle graves op, og den regning sneg sig ind i projektets budget.

- Da de kom med den melding, der sad vi på gulvet lige pludselig – faldt ned ad stolen, fortæller formand for byggeudvalget og medlem af Thisted Menighedsråd, Jens Korsgård Larsen.

Prisen for det udgravningsarbejde løber op imellem otte og ni millioner kroner. Tilføjes det til budgettet for selve opførelsen af bygningen på 40,7 millioner kroner, bliver det næsten 50 millioner kroner samlet.

Penge, som provstiudvalget og menighedsrådet har været ved Aalborg Stift og låne til.

Længe undervejs

Projektet startede altså i 2013, hvor Menighedsrådet i Thisted Kirke ønskede øget kapacitet til kirkelige aktiviteter og huse af medarbejdere. Nu 11 år senere er først spadestik taget.

- Det har taget lang tid, og det gør sådanne kirkelige processer, konstaterer formand for menighedsrådet i Thisted, Hans Christina Krøyer.

Projektets ende kan dog anes i horisonten. Kirkecentret ventes at stå klar i december 2025.

- Nu er det jo dejligt, at vi er i gang, men det har varet længe. Rigtig længe, fortæller Hans Christian Krøyer. 

 De opgravede skeletter skal analyseres på Panum Instituttet og hjælpe med at forstå helbredstilstanden for mennesker i 1800-tallet i Thisted. 

Ved siden af kirkecenteret har Thisted Museum en anden udgravning i gang. Her er der tale om skeletter fra middelalderen.


Professor om hemmeligt notat om havn: - Politikerne skulle have set det

Byrådsmedlemmerne i Frederikshavn havde krav på at se et indtil nu hemmeligt holdt notat om Frederikshavn Havns økonomiske problemer. Det fastslår professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, Sten Bønsing.

Notatet blev udarbejdet af Frederikshavn Kommunes økonomiafdeling i januar 2022, og selv om det konkluderer, at der er alvorlige økonomiske problemer i Frederikshavn Havn, så kom oplysningerne i det fire sider lange notat ikke frem til byrådsmedlemmer og dermed ejerne af havnen.

- Sådan et notat som det skulle have være til kommunalbestyrelsen meget hurtigt. Det er nogle oplysninger, som en kommunalbestyrelse skal have, så de kan reagere og så de er orienteret om, hvad der foregår i havnen, siger Sten Bønsing.

Notatet fortæller historie om det økonomiske rod i Frederikshavn Havn, end kommunen hidtil har forklaret.

- Jeg synes, at man bliver rystet, når man finder ud af, hvad der foregår, siger professor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

Se hele indslaget her:

Notat var vigtig viden for byrådet

Notatet afslører, at både forvaltningen i Frederikshavn Kommune og borgmester Birgit S. Hansen (S) allerede for 2 1/2 år siden vidste, at Frederikshavn Havn både manglede penge i kassen, og at driften ikke hang sammen.

Selv om notatet indeholder vigtig viden til byrådet, som ejere af havnen, har det aldrig været fremlagt for dem. Det har en række byrådsmedlemmer forklaret til TV2 Nord.

Det var borgmester Birgit S. Hansen, som selv indviede offentligheden i notatet fra januar 2022. Det skete på et borgermøde 2. oktober i Frederikshavn i år.

Her forklarede hun, at notatet blev fremlagt for økonomiudvalget i marts 2022, men det burde altså i følge Sten Bønsing også være sendt til hele byrådet.

- Kommunalbestyrelsen har krav på at have et ret detaljeret beslutningsgrundlag, og hvis de ikke har det, så har man overtrådt kommunestyrelsesreglerne, og problemet bliver, at man kan gå hen og træffe forkerte beslutninger, siger Sten Bønsing.

TV2 Nord har via en hemmelig lydoptagelse tidligere afsløreret en kommunal medarbejder, der fortæller, hvordan man i aktindsigter sorterer vigtig viden om Frederikshavn Havn bort, så det holdes skjult for offentligheden.

Byrådsmedlem: Vi skal have alle papirerne

Og med afsløringen af notatet fra 2022 ser det også ud til at det kan være en praksis, som kommunen også fører overfor byrådet.

- Der sidder nogen og sorterer i de papirer og vurderer, om det er nogle byrådet skal have, eller ikke skal have, og det er skræmmende. Vi skal have alle notaterne. Dem, som kommunalbestyrelsen skal træffe nogle beslutninger baseret på nogle informationer, der er det sgu vigtigt, at vi får dem, siger Jens Nygaard Johansen, byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune for Danmarksdemokraterne.

Sten Bønsing er enig, og det er et brud på reglerne at holde vigtig viden tilbage, pointerer han:

- Det ligger i både havnereglerne og kommunestyrelsesreglerne, at kommunalbestyrelsen skal inddrages forholdsvis tidligt i den her type væsentlige beslutninger. Det kan man ikke klare rent administrativt.

Efter mere end halvandet år, uden at havnens økonomiske problemer blev løst, voksede problemer sig så store, at byrådet fra september sidste år igen og igen måtte kautionere for millionlån til havnen på mere end 200 millioner kroner, og i maj i år opgav den nye bestyrelse fra Frederikshavn Havn at drive havnen videre.

Frederikshavn Kommune måtte overtage driften og en gæld på 1,7 milliarder kroner, og det betyder, at driftsunderskuddet i havnen nu skal dækkes af kommunen og dermed skatteborgerne.

I kommunens budget for 2025 er den udgift beregnet til at være på 62 millioner kroner.


Ekstreme mængder nedbør truer: Nordjysk projekt kan blive fremtidens løsning

Den ene nedbørsrekord afløser den anden, og det haster med at finde løsninger, der kan håndtere de store mængder vand.

2023 satte nedbørsrekord, og i sidste måned blev der målt den største mængde regn på én septemberdag, siden man begyndte at måle. Derfor haster det nu med at finde løsninger, der kan håndtere de store mængder vand.

Et nyt projekt ved Hjallerup skal være med til at fremtidssikre håndteringen af overfladevand for Brønderslev Forsyning. Vand fra et 20 hektar stort areal inde i byen, skal i fremtiden ledes igennem to nye rensebrønde, inden det samles her i regnvandsbassinet, og ledes videre ud i vandløbene.

- Der er store koncentrationer af specielt kobber og zink, blandt andet fra tagrender og tagkonstruktioner. Der er også mange tungmetaller fra veje og p-pladser, som helst skal fjernes, inden vi leder vandet videre ud til det naturlige vandmiljø, forklarer Morten Albér Christensen, teknisk projektkonsulent fra Uponor Infra.

Det er altså regnvand, der først er landet på tage og vejbelægninger, og siden er løbet gennem kloakrør hertil. Men selvom det startede som regnvand, er det alt andet end rent.

- Rensebrønden skaber en cykloneffekt, hvor vandet slynges rundt ligesom i en tornado. Og som man også ved fra tornadoer, så bliver der kastet ting ud til siderne, og det er faktisk det, der sker med de her sandpartikler, sedimenter og forurenende partikler, som er i regnvandet. Forureningen bundfældes så i brønden, mens vandet føres videre ud, uddyber Morten Albér Christensen.

Sparer både penge og miljø

Ligesom alle andre forsyningsselskaber står Brønderslev Forsyning med en stor og dyr opgave i at håndtere de store regnmængder. Hvis projektet i Hjallerup bærer frugt, er der derfor et stort potentiale

- Hvis vi kigger på vores forsyningsområde i Brønderslev Forsyning på spildevands området, jamen så regner vi med, at vi har cirka 40 år tilbage, inden vi er færdige med at separatkloakere hele kommunen. Og det er klart, at hver gang vi separatkloakeret et område, så følger der en regnvands sø med, og jo mindre vi kan lave den regnvandssø, jo bedre, siger bestyrelsesformand for Brønderslev Forsyning Lasse Riisgaard.

De næste år skal der høstes data fra rensebrøndene, så rensningen på sigt kan blive endnu mere effektiv

- Og én ting er jo selve økonomien i det, men det næste er jo også, at det er en væsentlig bedre rensning der bliver lavet, og dermed så sparer vi også miljøet for en masse udfordringer.


Viking for en dag: Fra journalist til blodtørstig kriger

På Vikingemuseet Fyrkat uden for Hobro er der i denne uge mulighed for at smede, skyde med bue og pil, og prøve ægte nærkamp. TV2 Nord har sendt en journalist afsted for teste, hvordan man bliver en ægte viking.


Storfiskers byggeri i problemer: Nævn dumper kommunens godkendelse

Det store havnebyggeri gik i gang uden at følge lovkrav. Nu trækker Miljø- og Fødevareklagenævnet godkendelsen tilbage.

Planen er lagt, fundamentet støbt, men afgørende miljøhensyn udeblev.

Det nye motormuseum ved Skagen Havn har nu fået nedslående nyt.

- Byggeriet er ikke omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven, projektet må forventes at medføre øget trafik og støj, og byggeriet er betydeligt højere og skiller sig ud fra de omkringliggende industribygninger.

Sådan lyder meldingen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, der fastslår, at Frederikshavn Kommune handlede forkert, da man gav grønt lys til det store byggeri i Skagen.

Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix

Motormuseet er tænkt som en gave til byen fra den lokale storfisker Henning Kjeldsen. En storslået bygning på firet etager og et 34 meter højt tårn.

Men nu er projektet altså løbet ind i problemer, og Frederikshavn Kommune skal behandle sagen på ny.

- Det er beklageligt

Forvaltningen i Frederikshavn Kommune vurderede tilbage i 2023, da byggeriet blev godkendt, at det ikke var nødvendigt at foretage en miljøvurdering.

Her sagde udvalgsformand for Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavns Kommune Peter E. Nielsen til TV2 Nord, at der ikke var noget at komme efter i sagsforløbet, og at byggeriet ligger indenfor lokalplanens rammer.

- Forvaltningen vurderede tilsyneladende forkert i 2023, siger Peter E. Nielsen.

Derfor beklager udvalgsformanden, at man vurderede, at motormuseet ikke var omfattet af miljøvurderingsloven.

Men faktisk var der allerede ballade om godkendelsen dengang. Venstres Peter Sørensen krævede sagen i byrådet, men blev nedstemt af sine kollegaer.

- Når man laver så stort et byggeri, så skal man jo høre alle. Både borgere og myndigheder i forhold til om det er i orden, og det er overhovedet ikke sket, sagde han til TV2 Nord i august 2023.

Miljø- og Fødevareklagenævnet foretager nu en miljøscreening, der skal afgøre, om der skal laves en VVM (Vurdering af virkninger på miljøet) redegørelse.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, men så må vi jo sætte sådan en i gang, siger Peter E. Nielsen (S).

VVM redegørelse

  • VVM redegørelse er en redegørelse, der har til formål at vurdere et projekts miljømæssige påvirkning.

  • I redegørelsen tages der blandt andet højde for, hvilken miljømæssig påvirkning projektet har på befolkning, sundhed, vand, luft og jordarealer.

  • Formålet med VVM redegørelsen er, at den tages med i den politiske beslutningsproces og dermed reducere miljøpåvirkningen af det pågældende projekt.

Var det en fuser?

Om Skagen havn får et nyt motormuseum eller plantegningerne bliver revet midt over, må de kommende måneder vise.

Peter E. Nielsen (S) vurderer, at der vil gå mindst 3-4 måneder, før der kommer en afgørelse og dermed også vished om byggeriets fremtid.


Ornitologer jubler: Syv kongeørne er kommet til verden i Nordjylland i år

Foto: Foto fra redekamera: Jan Tøttrup Nielsen & Hans Christophersen

Efter flere år uden unger i rederne er syv kongeørneunger i løbet af 2024 blevet udklækket.

Den nordøstlige del af Himmerland og Sydøstvendsyssel er et kerneområde for de danske kongeørnepar, og i 2024 er flere af områdets ørnereder kommet i brug.

Fem kongeørnepar har i år fået unger - i alt syv nye kongeørne er kommet til verden i Nordjylland.

- I fem-seks år har den danske bestand af kongeørne stået i stampe, men i år har ørnene så at sige taget det store spring fremad både i antal besatte territorier og antal unger på en sæson. På den baggrund har vi et begrundet håb om flere succesfulde ynglepar de kommende år, siger Hans Christophersen fra Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark.

To unger af kongeørn, Hals Nørreskov, 30. maj 2024. Foto: Foto fra redekamera: Jan Tøttrup Nielsen

Der er blevet udklækket to unger i både Hals Nørreskov og Hals Sønderskov samt en unge i henholdsvis Store Vildmose, Lindenborg Ådal og Tofte Skov i Lille Vildmose.

Hør Hans Christophersen fortælle mere om de nordjyske kongeørne:

Plads til flere kongeørne

I Danmark skønnes der ifølge Dansk Ornitologisk Forening at være plads, føde og territorier til måske en snes kongeørnepar med den nordøstlige del af Himmerland og Sydøstvendsyssel som kerneområder.

Vind Hede ved Holstebro, Ovstrup Hede ved Herning og Borris Hede øst for Skjern er sammen med Randbøl Hede og Harrild Hede i Sydjylland potentielle yngleområder.

Der skønnes også at være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred og i de store hedeplantager i Midtjylland. Også Vendsyssel - blandt andet området ved Jyske Ås og Råbjerg Mose syd for Skagen Odde - kan komme yderligere i spil som ørneterræn.

Fakta om kongeørnen

  • Kongeørnen har et vingefang på 190-225 centimeter.

  • Hannen er den mindste og vejer i reglen 2,8 til 4,5 kilo.

  • Kongeørnehunnen kan veje mellem 3,8 og 6,7 kilo.

  • Et kongeørnekuld kan tælle 1-3 æg.

  • Rugetiden er 43-45 dage.

  • Ungen bliver i reden 65-70 dage.

  • I vores nabolande er der talstærke bestande af kongeørn. Sveriges bestand er skønnet til cirka 800 par, mens Norge har godt 1.200 ynglepar og Finland 500 par.

Kilde: Dansk Ornitologisk Forening