Professor Mads Albertsen og hans forskergruppe samler data ind til Statens Serum Institut og fandt mutationer og genomer i Nordjylland.
Professor Mads Albertsen fra Aalborg Universitet har været med til analysere sig frem til den muterede variant af coronavirus og fortæller, at han er chokeret over at den har udviklet sig til en cluster 5-mutation.
Sekvensering af virusgenomer lyder måske tørt, men det er netop dette arbejde, der har været med til at afsløre smitteudbrud på minkfarme og at der i Region Nordjylland har været 12 nordjyder, der har været smittet med en mutation af coronavirusset, der kaldes en cluster 5-mutation.
Sandsynligheden for at det kan ske, er meget lille.
- Det har chokeret mig, siger Mads Albertsen, professor i biovidenskab på Aalborg Universitet. Han har samlet data ind fra positive coronaprøver siden det første udbrud i marts måned. Det er sket ved at indføre en lille dråbe vand, som indeholder coronavirussets arvemateriale og derefter aflæse hele arvematerialet. (et såkaldt genom).
Det er et digitalt værktøj, som gør, at man kan holde øje med ændringer i coronavirus. -Det er vigtigt, at holde øje med, da en ændring kan være ødelæggende for udviklingen af en vaccine.
Sådan fungerer virus-genetisk værktøj
Coronavirrussets arvemateriale, det såkaldte genom består af cirka 30.000 bogstaver.
Når Mads Albertsen og hans kollegaer indfører en lille dråbe vand, som indeholder virussets arvemateriale, i små dimser også kaldet MinIONs. Disse er i stand til at aflæse hele genomets 'bogstavkode.'
Det er kun bogstaverne a, c, g og u, der indgår i virusgenomet.
Og MinIONerne, der er koblet til en computer via et USB-stik, viser altså, hvilken rækkefølge bogstaverne optræder i.
Mads Albertsen blev ringet op af Anders Fomsgaard fra SSI før pressemødet onsdag.
- Vi har brug for mere hjælp fra Nordjylland, lød det fra virusforskeren.
På Aalborg Universitet analyserer professor Mads Albertsen sammen med et team af forskerkolleger coronaprøver og plotter virusgenomer ind på et Danmarkskort. Det er på den måde, at man kunne finde frem til de muterede varianter af coronavirus - og sker i samarbejde med Statens Serum Institut.
- Det er meget urealistisk at tænke på, siger Mads Albertsen om de data, han og forskergruppen har samlet ind og som viser, at coronavirusset har ændret sig fra det originale virusgenom til det vi ser nu, siger han.
Udgangspunktet som forskere anvender stammer fra den mand, der arbejdede på det meget omtalte madmarked i Wuhan. Virusgenomet fra den kinesiske mand har 265 bogstaver, og forskere verden over bruger det som tracker, for at se, hvordan coronavirusset spreder sig.
Sekvensering af genomer
Genomsekvensering går ud på at finde frem til rækkefølgen af nukleotider – populært sagt de 'genetiske bogstaver' – i et genom. Altså bestemmer man gennem sekvensering rækkefølgen af A'er, C'er osv., der udgør en organismes arvemateriale.
Hjørring skilte sig ud
- Vi har et kort over hele Danmark og hver prik repræsenterer et smittetilfælde - altså en coronaramt person. Pludselig begyndte Hjørring Kommune at skille sig ud i smittestatistikkerne, forklarer Mads Albertsen.
- Der blev blandt andet konstateret omfattende smitte på et plejecenter i området, og det var opsigtsvækkende, at opdage at corona også havde fundet vej til tre nordjyske minkfarme i juni. For første gang var der konstateret smitte blandt mink i Danmark, fortæller han
Det var arvemateriale og en dråbe fra coronavirus, der afslørede smittekæden, som viste, hvordan det lynsmittende virus muligvis er hoppet fra mennesker til mink, der så har smittet tilbage til mennesker, som så har smittet videre til mink på andre farme, forklarer Mads Albertsen.
Imens virusset spredte sig hastigt i minkbesætningen, udviklede det en række mutationer, fortæller Mads Albertsen. Disse mutationer tydede på, at virus havde tilpasset sig mink og derved nu nemmere kunne smitte frem og tilbage mellem mennesker og det lille dyr. Senere dukkede en virustype med netop disse mutationer op hos personer med tilknytning til minkfarmen. Samme virusvariant blev også fundet på plejecentret.
Indtil videre har de fleste mutationer været harmløse, men nu har virusset ændret karakter. - Vi er stolte af, at have hjulpet med opsporingen, men det er en trist udvikling, siger Mads Albertsen. Han og forskergruppen arbejder videre med at indhente data.
- Og vi får travlt, siger han og hentyder til telefonsamtalen med virusforsker Anders Fomsgaard, der ringede før onsdagens pressemøde, og sagde at Statens Serum Institut har behov mere nordjysk ekspertise.
