Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mangel på reddere har konsekvenser: Ambulancer bliver stående i garagen

Foto: Sofie Hee / TV2 Nord

Flere ambulancer i Nordjylland står hver dag i garagen, selvom de efter planen skulle være ude på vejene. Mangel på ambulancereddere betyder nemlig, at ambulancerne ikke kan bemandes.

- Det her område er så følsomt, fordi det betyder så meget for folk, der ligger ude på vejene, at de kan blive hentet.

Sådan lyder det fra Peter Ottosen, der er bekymret over den store mangel på ambulancereddere.

Han er faglig sekretær ved FOA Nordjylland, der repræsenterer næsten alle ambulanceredderne hos Den Præhospitale Virksomhed, som driver halvdelen af ambulancebaserne i Nordjylland.

- Vi står i en situation, hvor vi risikerer, at der er nogle borgere, der bliver ramt uheldigt, og det skal selvfølgelig undgås, siger Peter Ottosen.

Peter Ottosen frygter, at flere ambulancereddere vil forlade faget, hvis ikke situationen forbedres. Foto: Christian Henriksen / TV2 Nord

Enhedschef Kenneth Lübcke viser en af Den Præhospitale Virksomheds 33 ambulancer frem. Den er udstyret til at kunne bruges i mange situationer. Der mangler bare noget væsentligt.

- Der skal noget mandskab til, siger han.

Overskrider budget

Den Præhospitale Virksomhed, som er Region Nordjyllands egen ambulancetjeneste, mangler mindst 10 ambulancereddere for at kunne få vagtplanen til at hænge sammen.

Region Nordjylland har accepteret at være nede med op til fire ambulancer på en dag, når det kniber med bemandingen. Ifølge TV2 Nords oplysninger er der dog dage, hvor helt op til 14 bliver stående i garagen, fordi de ikke kan bemandes, da man har skruet ned for mængden af overarbejde.

- Det budget, vi havde, ville vi overskride, hvis vi fortsatte med det voldsomme tilkøb af alle beredskaber. Så ville vi komme ud med et bragende underskud, og regionen fattes penge og alle skal spare, så derfor har vi lavet en opbremsning, siger Kenneth Lübcke.

Region Nordjylland hjemtog 1. april sidste år ambulancedriften i halvdelen af regionen. Den Præhospitale Virksomheds 33 ambulancer er fordelt på 13 baser i den nordligste del af regionen, mens den private operatør PreMed står for driften af de øvrige 13 baser.

- Det er ikke lang tid siden, regionen overtog området, og nu skal de allerede til at spare. Jeg tror, man skulle have tænkt sig rigtig godt om og have sagt: ”Vi skal nok vente med at lave besparelser, indtil vi er ordentligt oppe at drifte,” siger Peter Ottosen.

Opfylder ikke servicemål

Kenneth Lübcke erkender, at situationen langt fra er optimal. Og manglen på personale betyder, at regionen har svært ved at opfylde målsætningen om, at en præhospital enhed ved akutkørsler i mindst to ud af tre tilfælde skal være fremme ved borgeren inden for 10 minutter.

- Vi ligger under servicemålsopfyldelsen, men det er politisk accepteret, at det kan vi godt tillade os, så lige nu skulle den sygeste borger i Region Nordjylland ikke opleve noget. Det kan godt være, at dem, som ikke er alvorligt syge, kommer til at vente en lille smule længere, men dem, der er allersygest, får stadig hjælp inden for det tidsrum, der er aftalt, siger enhedschefen.

Giver ingen garantier

Region Nordjylland har forsøgt at mindske reddermanglen ved at tage flere elever ind, og så forsøger man at finde løsninger, hvor patienttransport kan foregå på andre måder end i ambulancer.

Der er dog ikke umiddelbart løsninger på bordet, som afhjælper manglen på reddere nu og her.

Og hvis man ikke gør noget, så risikerer man vel at forværre situationen betragteligt, hvis der er flere reddere, der siger: ”Tak for nu, jeg gider ikke mere”?

- Der er ingen tvivl om, at jo flere, der føler sig slidt op, jo flere vil forlade området, siger Peter Ottosen fra reddernes fagforening.

Kan I garantere, at situationen ikke er så alvorlig, at det ikke går ud over responstiden?

- Jeg vil meget nødig stå at love garantier, men vi overvåger det hver eneste dag, vi har fokus på det og vi gør alt i verden for, at vi ikke skal skride derhen, siger Kenneth Lübcke.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.