De seneste år er der kommet stort fokus på kvinder, der er udsat for vold. Men faktisk lever også mange mænd med psykisk og fysisk vold begået af deres kæreste eller et familiemedlem.
Hvert år flygter 400 mænd på et krisecenter eller herberg for at slippe væk fra den vold, de oplever i hjemmet. Men loven sikrer ikke mændene nok beskyttelse, mener Mandecentret Aalborg.
Hun kradser og bider ham og skubber ham ned ad trappen. Hun snitter ham med en kniv eller saks – og forbyder ham at se sin familie og venner. Hun vil vide præcis, hvor han kører hen. Og så ydmyger hun ham foran andre.
Fortællingerne om vold mod mænd er mange, oplever landets krisecentre for mænd. Men ofte er volden forbundet med tabu, og derfor tøver mange mænd med at anmelde den og søge hjælp.
'Jeg skal være sej, fordi jeg er en mand’. Sådan tænker mange mænd og er bange for at blive opfattet, som om de piver
Rikke Marie Underbjerg, forstander, Mandecentret Aalborg
Først nu bliver der med en ny rapport fra foreningen Lev Uden Vold sat tal på, hvor mange mænd der må søge væk fra deres hjem, fordi de bliver udsat for vold af enten deres nuværende partner, ekspartner eller et familiemedlem.
På landsplan gælder det for omkring 400 mænd. I Nordjylland tager Mandecentret Aalborg imod mændene.
- De er endt i samme voldsspiral som kvinder, der rammes af vold i hjemmet: Det starter med social kontrol og bliver så til en dysfunktionalitet og psykisk vold – og så eskalerer det derfra. For når manden ’accepterer’ dén vold, går det over til at blive fysisk, fortæller forstander Rikke Marie Underbjerg.
Tarzan-syndrom spænder ben
På Mandecentret i Aalborg har man oplevet en stor stigning i antallet af voldsramte mænd. I 2021 tog man imod 291 mænd. Det er knap 60 procent flere end året før – i 2020 havde 182 nordjyske mænd brug for hjælp.
En anden aktuel, landsdækkende undersøgelse bekræfter de dystre tal. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har for Mary Fonden lavet en rundspørge blandt danskerne, der viser, at mere end halvdelen (57 procent) af de adspurgte har et personligt kendskab til partnervold.
Enten fordi de selv er ofret, gerningsmanden eller er tæt på én, der oplever det.
Og her har 12 procent af mændene været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel partnervold mindst én gang siden 15-årsalderen. For kvinder er tallet 29 procent.
Men mændenes tal er i virkeligheden endnu højere, vurderer Mandecentret Aalborg. Fordi det er et stort tabu for mændene at indrømme, hvis de bliver tæsket, ydmyget og forfulgt.
- De føler sig krænket, men de accepterer det og taler ikke om det. Manden står meget ensomt tilbage med det, de taler ikke med vennerne om det, så de får ikke den spejling, hvor andre siger til dem: Du skal ud af det her. Men det rammer mændene lige så meget som kvinderne. De snakker bare ikke om det, fortæller forstander Rikke Marie Underbjerg.
Hun møder især ’Tarzan-komplekset’ hos mange af de mænd, der søger hjælp på hendes center.
- Tarzan-komplekset handler om, at ’jeg skal være sej, fordi jeg er en mand’, så de har selv fordomme omkring, at en rigtig mand ikke piver. De skal være ham, der har styr på det, men når de så mister kontrollen ved at blive udsat for vold, kan de ikke rumme det og ender i selvmordstanker. ’Jeg kan ikke handle på at ændre min situation – så kan jeg i det mindste handle på mit eget selvmord’, fortæller Rikke Marie Underbjerg om mændenes tankegang.
Center mangler redskaber for at kunne hjælpe
Rent lovgivningsmæssigt har voldsudsatte mænd og kvinder forskellige rettigheder alene i kraft af deres køn.
Mænd får hjælp på landets krisecentre og herberger via Servicelovens § 110. Den fokuserer primært på at finde en bolig til manden, for den er oprindeligt designet til hjemløse mænd. Men et nyt hjem er sjældent førsteprioritet for en mand i krise.
- Lovgivningsmæssigt er det lejligheden først, men følelserne burde komme før. Mange af de mænd som vi møder har brug for et koordineret forløb med en psykolog og sagsbehandler – ligesom kvinderne får det, mener forstanderen på Mandecentret Aalborg.
Det rammer mændene lige så meget som kvinderne. De snakker bare ikke om det
Rikke Marie Underbjerg, forstander, Mandecentret Aalborg
Kvinder, der udsættes for vold i hjemmet, får hjælp efter Servicelovens § 109. Den giver dem ophold på et krisecenter sammen med deres børn, hvor de kan få psykologhjælp og koordineret støtte til bl.a. bolig, økonomi, arbejde, skole, daginstitutioner og sundhedsvæsen.
Men står det til landets krisecentre, gav Social- og Ældreministeriet dem lov til at bruge samme paragraf til mændene.
- For os er det vigtigste at der sker en principiel anerkendelse og ligestilling af mænd og kvinders voldsudsathed i lovgivningen, og det skal gerne ske nu. Vold i hjemmet er og skal altid være forkert – uanset om det er manden eller kvinden, der er udøver eller udsat. Ved at anerkende mændenes behov for hjælp i lovgivningen sender vi også mænd et signal om at det er okay at indrømme, at de bliver udsat for vold, siger Rikke Marie Underbjerg – og sender en opfordring til Social- og Ældreministeriet:
Vi forventer at den nye viden, som er bestilt af social- og ældreministeriet og udført af Lev Uden Vold er vidensgrundlag nok til at få en afslutning på den diskrimination vi oplever i lovgivningen lige nu.
Udvalgte resultater fra undersøgelsen
- Undersøgelsen estimerer, at omkring 400 mænd årligt tager ophold på herberger og mandekrisecentre som følge af at have været udsat for vold i nære relationer. I alt 305 mænd har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.
- Foruden de 39 mænd, hvor volden er årsag til deres ophold, er der yderligere 113 mænd, der angiver, at de har været udsat for handlinger, der kan defineres som vold i nære relationer.
- Tager vi højde for overrepræsentationen af tilbud, der har fokus på vold i nære relationer, svarer dette til, at 46 procent. af mænd, indskrevet på herberger eller mandekrisecentre har været udsat for vold i nære relationer det seneste år.
- Ser vi på de mænd, der angiver, at de har været udsat for vold i nære relationer, så har 94 procent. af dem været udsat for psykiske voldshandlinger, 43 procent har været udsat for fysiske voldshandlinger og 22 pct. været udsat for seksualiserede voldshandlinger.
- Gennemsnitsalderen for de voldsudsatte mænd er signifikant lavere end for de øvrige mænd på botilbuddene. For mænd, som angiver vold som en årsag til opholdet, er gennemsnitsalderen 36 år. For de mænd, der ikke har været udsat for vold, er gennemsnitsalderen 44 år.
Kilde: Lev Uden Vold
