Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Drab i Aalborg får kvinder til at melde sig til selvforsvar

Foto: Jesper Bo Winther / TV2 Nord

Antoinette Weesgaard og Ditte Vestergaard Kristiansen lærer hvordan de kommer ud af truende og grænseoverskridende situationer til selvforsvarskursus hos Hjørring Jiu- Jitsu Klub.

Drabet på Mia Skadhauge Stevn i Aalborg har sat fokus på, at en del kvinder føler sig utrygge, når de går alene på gaden en sen aften. I Hjørring har en gruppe kvinder meldt sig til et selvforsvarskursus.

- Jeg har en hvid varevogn der, og du vil gerne slippe væk fra mig, lyder scenariet, instruktøren i selvforsvar tegner op. 

Hun har et fast greb om håndleddet på kursusdeltageren. Og for kvinderne på holdet er scenariet ikke bare fri fantasi, men en reel frygt, de nu ser i øjnene med et lynkursus i selvforsvar i Hjørring Jiu-Jitsu Klub.

Det er lidt ligesom førstehjælp. Det er rart at kunne det i håb om, at man aldrig får brug for det

Iben Andersen, instruktør

49-årige Antoinette Weesgaard er én af dem - hun har i flere år tænkt på, at hun gerne vil lære selvforsvar. 

- Jeg er blevet ældre, og der er flere ting ved kroppen, der værker. Hvis der sker noget, så kan jeg ikke bare stikke af. Så hvis man kan nogle små fifs, vil det være godt, siger hun.

Selvforsvar er symptombehandling

Tanken om at kunne passe på sig selv fylder også hos 34-årige Ditte Vestergaard Kristiansen fra Tversted, der også har meldt sig til kurset.

- Det er helt sikkert de seneste uges begivenheder (drabet på Mia Skadhauge Stevn, red.), der har gjort, at jeg har meldt mig til det, siger hun.

For instruktør Iben Andersen handler kurset ikke kun om selvforsvar, men også om at lære kvinderne at sætte klare grænser. Foto: TV2 Nord

Instruktør Iben Andersen er på gæstevisit fra Aalborg Selvforsvar og Ju-Jitsu Klub. Hun kalder selvforsvar for symptombehandling. I den perfekte verden fik man i stedet en voldsmand til at holde op med at slå, mener hun.

- Selvforsvar er en ting, der kan være rigtig god at kunne. Det er lidt ligesom førstehjælp. Det er rart at kunne det i håb om, at man aldrig får brug for det, siger Iben Andersen.

Det er okay at sige fra

På kurset er der fokus på tips og tricks til at komme væk fra en truende situation. Men kurset handler mindst lige så meget om at lære, hvordan man kan sige fra, hvis man får en uønsket hånd på låret fra en kollega, eller nogen kommer for tæt på. Og at det i det hele taget er okay at sige fra både verbalt og fysisk, når ens grænser er nået. 

Det kan godt være en falsk tryghed. Men man kan jo godt være skide træls, indtil man taber

Morten Aaen, formand, Hjørring Jiu-jitsu Klub

Iben Andersen bruger det eksempel, at hvis man har svært ved at sige fra overfor en irriterende telefonsælger, så kan det også være svært at sige fra i en situation, hvor ens grænser bliver overtrådt yderligere.

- Hvis ikke vi kan mærke efter og sætte grænser i hverdagen, så bliver det rigtig svært at gøre det den dag vi står i situationen. Særligt hvis det er en person vi ikke lige havde ventet det fra, forklarer hun.

På kurset benyttes slag, spark, kast, låse og stranguleringer som selvforsvar, alt efter hvilket angreb, der er tale om. Foto: Jesper Bo Winther / TV2 Nord

Skaber tid til at flygte

Selvforsvarskurset i Hjørring er et lynkursus på to aftener, men byens Jiu-Jitsu-klub har også længere kurser.

Kan det ikke være en falsk tryghed, hvis man som kvinde tror, at man kan tackle en mand på 100 kilo, der angriber en?

- Jo. Der er ingen garanti for noget, men man kan jo godt være skide træls indtil man taber. Hvis man er heldig, så kan man få ham til at ligge og ømme sig, mens man når at løbe væk, siger formand for Hjørring Jiu-jitsu Klub, Morten Aaen.

Giver selvsikkerhed

Drab på kvinder i nattelivet sker meget sjældent i Danmark. Ifølge statistikkerne begås drab mod kvinder oftest af en partner, mens der er langt imellem de såkaldte fjerndrab, hvor offeret ikke kender gerningsmanden.

Hverken Antoinette Weesgaard eller Ditte Vestergaard Kristiansen føler sig utrygge i dagligdagen, men de seneste begivenheder i Aalborg gør, at utrygheden alligevel banker lidt på. 

Alene det at tage kurset kan give en følelse af mere tryghed og selvtillid, mener Ditte Vestergaard Kristiansen.

- Når man kan det her selvforsvar, så får man en anden udstråling. Man er mere selvsikker, siger hun. 

- Det tror jeg, at man også kan bruge i hverdagen.

Hør mere om effekten af at lære selvforsvar i videoen her:


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.