Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

NT-formand: - Bussen skal køre, så de unge kan komme sikkert hjem

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Søren Kusk smider endnu et forslag i puljen for at sikre trygheden for de unge i Aalborgs natteliv.

Søren Kusk, formand for Nordjyllands Trafikselskab, foreslår, at bybusserne i weekenderne fremover kører klokken 6 i stedet for 7.30 - i håb om at forbedre sikkerheden for de unge.

Nu melder socialdemokraternes formand for Nordjyllands Trafikselskab, Søren Kusk, sig på banen, efter de seneste to tragiske dødsfald blandt unge mennesker i Aalborgs natteliv.

Han foreslår i den egenskab, at bybusserne i weekenden rykkes fra at køre klokken 7.30 til allerede at sætte kursen fra bymidten klokken 6.

Det skal give mening, men det ved vi reelt ikke om, det gør, før vi har prøvet det

Søren Kusk (S), NT-formand

Tidlig afgang som forsøg

- Det er et bud, som jeg ikke ved om virker. Men jeg synes, det er et forsøg værd, således at vi på den måde kan give de unge mennesker, der fester i Jomfru Ane Gade lettere adgang til at komme godt hjem fra festen, siger Søren Kusk.

Han tilføjer, at han i samme forbindelse opfordrer til, at alle de tidlige bybusser kører fra samme sted; nemlig Vesterbro.

- Det er der, de unge typisk trækker hen, og så kan busserne holde på begge sider og køre derfra og henholdsvis nordpå og sydpå, fortæller Søren Kusk.

Forslag på tragisk baggrund

Forslaget om at gøre busserne mere attraktive i de sene nattetimer og tidlige morgentimer kommer i kølvandet på to tragiske begivenheder i Aalborgs natteliv. 

Natten mellem torsdag 3. februar og fredag 4. februar forsvandt den 21-årige Oliver Ibæk Lund efter en bytur i Jomfru Ane Gade. Han blev sidst set i live på Toldbod Plads. 

Blot to døgn senere forsvinder den 22-årige Mia Skadhauge Stevn - ligeledes efter en bytur.

Lige nu taler vi på kryds og tværs om, hvad vi kan gøre, og så har politiet styr på, hvad vi rent faktisk må gøre rent lovgivningsmæssigt

Helle Frederiksen, fungerende borgmester

Få dage senere finder Nordjyllands Politi liget af den unge sygeplejestuderende i en skov ved Dronninglund. Dødsårsagen er fortsat ukendt, ligesom det endnu også er uvist, hvad der skete, efter den 22-årige kvinde satte sig ind i en mørk bil, der samlede hende op på Vesterbro i Aalborg.

Siden har Nordjylland Politi meldt ud, at man også betragter Oliver Ibæk Lund som død. Det skete, efter videoovervågning fra havneområdet viste, at den unge psykologistuderende faldt i vandet.

Kommunen skal betale 

- Når sådan noget frygtelig sker, mener jeg, at vi som politikere først skal se indad og ikke lade os gribe af følelsernes vold, lyder det i et Facebook-opslag fra Søren Kusk, der ud over at være formand for Nordjyllands Trafikselskab også er medlem af Aalborg Byråd for Socialdemokratiet.

Nu mener han imidlertid, at der er grundlag for at diskutere et helt konkret forslag; nemlig at flytte rundt på busruter og afgangstid.

- Jeg er klar på, at vi i en forsøgsperiode skal samle busserne på Vesterbro i weekenderne, sådan at de kører klokken 6 i stedet for klokken 7.30, siger Søren Kusk og tilføjer, at han udmærket ved, at det er et ufinansieret forslag, han bringer på banen.

Det er Aalborg Kommune, der kommer til at betale regningen for eventuelt at rykke rundt på den kollektive trafik i bymidten.

- Det skal give mening, men det ved vi reelt ikke om, det gør, før vi har prøvet det, siger Søren Kusk.

Mange idéer er kommet frem

Det konkrete bud på at tilpasse bustransporten efter det, der kan vise sig at være de unges behov i nattetimerne, er blot et i rækken af mange ideer, som siden de to tragiske hændelser er kommet frem.

Tidligere har Aalborg Kommunes fungerende borgmester Helle Frederiksen sagt, at hun bestemt ikke er afvisende overfor mere videoovervågning i  bymidten udenfor Jomfru Ane Gade.

- Normalt forbinder vi jo overvågning med noget forfærdeligt noget, som vi ikke vil finde os i. Men lige præcis i sagerne med Oliver og Mia har overvågningen været meget nyttig, sagde hun i forrige uge.

Det var overvågning, der var med til at opklare, hvad der skete med de to unge mennesker, der forsvandt i sidste weekend, og det har fået forskellige instanser i Aalborg Kommune til at se på, om det er muligt at opsætte flere kameraer i midtbyen.

- Lige nu taler vi på kryds og tværs om, hvad vi kan gøre, og så har politiet styr på, hvad vi rent faktisk må gøre rent lovgivningsmæssigt, lød det fra Helle Frederiksen. 

Flere i natteravnene

Det massive fokus på at gøre det mere sikkert for de unge, der fester i Gaden, har også betydet, at man har oplevet, at flere har henvendt sig til foreningen Natteravnene og meldt sig som frivillige til at gå rundt i gaderne om natten. 

Debatten om indhegning af havneområder i Aalborg har også været oppe og vende politisk - en indhegning, der måtte forhindre især unge mænd i at falde i vandet, eftersom det oftest er unge mænd, der trækkes i retning af havnen for - typisk i beruset tilstand - at lade vandet. Desværre for nogle med fatale følger.

Et rum med samaritter, der kan hjælpe unge, der er har fået for meget at drikke, med at blive mere ædru og komme sikkert hjem, har også været fremme.

Rådmand for Senior og Omsorg, Kristoffer Hjort Storm (DF), har drøftet forslaget om et samaritrum med aktører fra Jomfru Ane Gade, og der skal nu nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med idéen.

Varmesøgende kameraer

Aalborg Universitet har også blandet sig i den offentlige debat - og bekymring ikke mindst.

En forsker fra universitet mener, at en del af de drukneulykker, der sker i Aalborg, faktisk kan undgås i fremtiden.

Det er Thomas B. Moeslund, der er professor ved Institut for Arkitektur og medieteknologi, Aalborg Universitet, som sammen med sit team har udviklet og testet et nyt alarmsystem på en mindre strækning af kajen i Aalborg.

På strækningen øst for Limfjordsbroen og de 200 meter hen til havnebadet har man opsat et termisk - altså varmefølsomt - kamera. Hvis en person falder i vandet på den strækning sender systemet automatisk en alarm til Nordjyllands Beredskab.

Samtidig kan beredskabet styre et andet termisk kamera på Limfjordsbroen, så de kan holde øje med, hvor personen driver hen, indtil redningsmandskabet når frem.

Forskningsprojektet sluttede ved årsskiftet. Det er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, TrygFonden, Aalborg Kommune og Nordjyllands Beredskab.

Systemet er nu i drift på forsøgsstrækningen, og forskernes konklusion er, at det virker. 

Se, hvordan systemet fungerer i videoen her:

 Lige nu vil direktør for Nordjylland Beredskab ikke udtale sig om de termiske kameraer, fordi man venter på en evaluering af projektet og en politisk beslutning i forhold til, om kameraerne skal udvides til flere strækninger i Aalborg.

Ideerne skal undersøges

Aalborg Kommune har modtaget rigtig mange forslag, men vil dog i første omgang se på hvilke løsninger, der er langtidsholdbare.

Rådmand for Job og Vælfærd i Aalborg Kommune, Nuuradiin S. Hussein (S), ville for få dage siden ikke lægge sig fast på, i hvilken retning kommunen vil gå.

Partikammeraten og formanden for Nordjyllands Trafikselskab Søren Kusk er enig:

- Vi skal have samlet idéerne og vurderet dem, for det skal give mening og skabe reel mere sikkerhed for de unge, det vi vil gøre, siger Søren Kusk (S).

I første omgang bliver al information og alle idéer til at forbedre sikkerheden samlet i paraplyorganisationen Tryg Aalborg, der er et samarbejde mellem kommune, politi og øvrige aktører.

Dernæst er det op til politikerne at tage stilling til de konkrete forslag.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.