- Du skal tro på, at du er noget.

Sådan lyder første bud ud af 10 i Ole Henriksens nye bog, 'Af hjertet tak', som han onsdag var hjemme i Nibe for at promovere.

- Du skal tro på, at du er lige så meget værd som alle andre, lyder det andet bud i Ole-loven.

Bogen handler om, hvordan man med at sige tak øger sin livskvalitet.

- Jeg synes, at der er så mange mennesker, der fortæller mig, at de føler sig frustreret, stresset og overvældet. Og så har jeg opdaget, hvordan livskvaliteten hæves, når man lever ved taknemmelighed i højsædet. Så med de 10 bud, det skal jo være, hvor man hæver folks selvværd og lykke og glæde, lyder det fra den danske konge af ansigtscremen.

Indonesisk spiritualitet

Kimen til Oles eget forhold til taknemmelighed blev lagt, da han i sine helt unge år opholdt sig i Indonesien.

- Der kom jeg jo fra Danmark og fra Jylland, hvor man blandt andet, altså mange gange var det lidt af det her jantelov. Du skal ikke tro, at du er noget. Men altså, det vigtigste var egentlig i Indonesien, var det en spirituel luft. Folk var glade, positive, erindrer Ole Henriksen.

Onsdag er han rejst fra Los Angeles til Nibe for at signere sin ny bog om at sige tak, og det var noget af et tilløbsstykke.

- Jeg synes, han virker ualmindelig sympatisk, og som han nu fremtræder i medierne, for jeg har aldrig mødt ham før, men sød og sympatisk, og virkelig sådan den, der sælger sit budskab på en god måde, siger Lise Gullestrup fra Skørping.

Også Carsten Bach Nielsen er begejstret for mødet med Ole Henriksen.

- Man får en stor knuser af en mand, som man synes, man kender, men som man alligevel ikke rigtig kender. Der er nok Ole i en nøddeskal. Det er sådan, han er. Men det var utrolig dejligt, siger han.

Modning og overfald

Barndom og ungdom var ikke kun en dans på roser for Ole Henriksen, som både oplevede fysiske og psykiske overfald, fordi han var anderledes.

Men han har vendt det til noget godt ved også at takke modgang i livet.

- Jeg vil sige, at jeg har altid været glad selv fra barnsben af i Nibe, som jeg elsker. Min far var positiv, min mor var positiv. Men der er ingen tvivl om, at det registrerer mere nu. Og det er virkelig skønt at vide, at det er dig, der er kaptajnen i dit eget liv.

Han er fyldt 73 år og kunne sagtens læne sig tilbage og nyde sit otium og udsigten fra boligen i Los Angeles sammen med sin Lawrence.

Men det kommer ikke til at ske.

- Det fortsætter, og det er igen fordi, at batteriet i røven fungerer bedre end nogensinde. Min mor sagde, at hun satte et batteri op, da blev født. Det er sikkert også derfor, jeg er bøsse, siger Ole Henriksen.

I fremtiden skal der som bekendt igen produceres ammunition på den gamle krudtfabrik i Elling, og onsdag blev en smule af sløret løftet ind til en ellers meget lukket proces, da Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse inviterede til rundvisning på fabrikken.

Her fik tre virksomheder mulighed for at se nærmere på forholdene og høre mere om de vilkår, som de eventuelt ville skulle producere ammunition under.

En af dem er danske DANMMO, der fortsat er interesseret i at byde ind på opgaven efter dagens besøg på den gamle krudtfabrik.

De forventer, at fabrikken kommer til at skabe en del lokale arbejdspladser i Elling.

- Vi ved jo ikke helt endnu, hvor meget Forsvaret skal bruge og præcis hvilke, ammunitionstyper det er i detaljen. Derfor er det på nuværende tidspunkt svært at sige, hvor mange medarbejdere, der skal bruges præcist hvor. Men en ammunitionsfabrik i den størrelsesorden, vi taler ind i, vil det være flere hundrede medarbejdere, siger Peter Shahin Lauritzen der er kommerciel direktør i virksomheden.

Dermed forventer virksomheden at kunne skabe cirka det samme antal jobs, som der var på fabrikken i Elling, da den havde sin storhedstid med 300 ansatte.

Fabrikken blev bygget i 1954 og fra omkring år 1970 blev alt ammunition til det danske Forsvar produceret på farbrikken.

Også norske NAMMO er interesseret i at producere krudt i Danmark. De forventer at kunne være klar på kort tid.

- Jeg tror, vi får den i hus. Det kommer til at kræve ekstremt meget arbejde på kort tid, men vi har absolut ressourcerne til at gennemføre det her. Vores styrke er, at vi har 100 års erfaring med at producere ammunition, og den kompentence kan vi overføre til Danmark. Vi har eget design på det, vi producerer, og vi har en enhouse forsyningskade med egen krudtfabrik. Alt det gør, at vi kan styrke den danske og nordiske forsyningssikkerhed, siger Jerry Gustavsson der er direktør i NAMMO Denmark.

Har lange udsigter

I Danmark er der i Danmark nærmest desperat mangel på især 155 mm granater, der anvendes til artillerikanoner. Både fordi de danske lagre langt fra lever op til NATOs krav, og fordi Danmark ønsker at donerer langt mere ammunition til fronten i Ukraine.

Derfor presser forsvaret på for at få produktionen i gang så hurtigt som muligt. Derfor havde de onsdag inviteret tre udvalgte virksomheder til krudtfabrikken i Elling for at præsentere dem for fremtidens danske ammunitionsfabrik.

Men uagtet mangel og pres, så har det fortsat lange udsigter, at der igen bliver produceret ammunition i Elling.

- En realistisk plan er op til to år, inden man har gang i en produktion her. Der skal investeres i maskiner, der skal uddannes personale og der skal overføres teknologi, lyder det fra Jerry Gustavsson.

Det tages stilling til, hvem der vinder udbuddet til marts, oplyser Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse.

Det var ikke landmandsdrømme, der fik André Sloth Eriksen til at købe en landejendom ved Nibe, men græsset på de beskyttede naturarealer omkring ejendommen skal holdes nede for, at ejeren kan få økonomisk tilskud fra staten.

- Det havde jeg først gjort ved at køre med en avanceret form for plæneklipper, men på et møde sidste år sagde Aalborg Kommune, at det tillod de ikke. De vil have afgræsning, siger André Sloth Eriksen, der er direktør i techvirksomheden Asetek.

Derfor ejer han nu en flok skotsk højlandskvæg, der fungerer som naturplejere. Dyrevelfærdsloven siger, at dyrene skal have adgang til et læskur, hvis de skal gå ude hele året, men sådan et har Aalborg Kommune endnu ikke givet André Sloth Eriksen lov til at opføre.

- Enten skal jeg gå på kompromis med mine dyr, hvilket jeg aldrig ville gøre, og ellers skal jeg bryde byggelovgivningen og opføre et ulovligt læskur. Det er de to muligheder, jeg har, siger André Sloth Eriksen.

Det er 13 måneder siden, André Sloth Eriksen ansøgte om tilladelse til at bygge et skur. Den ansvarlige rådmand er enig i, at sagsbehandlingstiden i en sag som denne er for lang.

- Han bliver jo fanget mellem nogle fagligheder og mellem nogle lovgivningskomplekser. Det er jo ikke Aalborg Kommune, der laver lovgivningen. Det er Christiansborg, der skruer det her sammen. Vi er fanget i sådan nogle komplekser mellem to lovgivninger, som det her er, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V), der er rådmand for By og Land i Aalborg Kommune.

- Jeg føler mig fortabt og synes, det er frustrerende, at jeg bruger så meget tid på det. For mig at se virker det til, at de to eller flere afdelinger ved Aalborg Kommune ikke taler sammen, siger André Sloth Eriksen.

Ingen bedring på vej

Aalborg Kommune har i øjeblikket fem måneders ventetid, før de begynder at behandle en byggesag. Kommunens budget på området er presset, og rådmanden tør derfor ikke love hjælp til André Sloth Eriksen og andre, der står i samme situation.

- Desværre bringer det nye budgetforlig for Aalborg Kommune heller ingen bedring med, fordi vi skal faktisk nedlægge stillinger svarende til en million kroner til næste år. Så vi får en endnu større udfordring. Det er jeg selvfølgelig rigtig trist over, fordi kritikken ender her, men det er jo et flertal i byrådet, der har bestemt, hvordan vi skal kunne agere, siger Jan Nymark Rose Thaysen.

Den nyslåede hobbylandmand fra Nibe forstår ikke, at han på 13. måned stadig skal vente på tilladelse til noget så simpelt som et læskur.

- Vi står ude på Karl Tyndskids mark. De vil gerne have, at vi har dyr. Det er et læskur, vi snakker om. Det burde kunne bestemmes på en eftermiddag. Jeg er jo ikke den første i Danmark, der har brug for et læskur til mine dyr, siger André Sloth Eriksen.

Hvis ikke Aalborg Kommune snart handler i sagen, så ser André Sloth Eriksen sig nødsaget til selv at gøre det.

- Jeg er jo enten nødt til at skyde dyrene eller opføre et læskur. Hvis der kommer tilsyn, og jeg ikke har læ til mine dyr, så får jeg en bøde for det og bliver stemplet som dyremishandler, så det er de muligheder, jeg har, siger han.

- Det vil vi finde os i, bliver taget fra os.

Sådan lyder det fra Charlotte Overgaard Eriksen, der er pædagog, og som bor i Als.

For der er oprør blandt forældrene i byen. De er bekymrede for deres lokale skole, Havbakkeskolen, efter Mariagerfjord Kommune vil kigge på, om der kan spares penge ved at flytte administrationen fra Havbakkeskolen i Als til skolen i Hadsund.

- Vi har 195 skolebørn her, og vi har 40 børnehavebørn, som er rigtig glade for at være herude i det her nærmiljø, siger Charlotte Overgaard Eriksen.

Derfor har forældrene kaldt til samling on indkaldt til borgermøde onsdag klokken 17, fordi de frygter at det er første skridt på vejen til helt at lukke deres skole.

Og forældrene har måske noget at frygte. For i 2017 lukkede Øster Hurup skole og i 2019 lukkede Skelum-Veddum skole. Fælles for de to skoler er, at kommunen først fjernede administrationen, inden de lukkede skolerne.

Borgmester Mogens Jespersen (V) vil ikke udtale sig til TV2 Nord før efter borgemødet onsdag eftermiddag, men han siger til TV2 Nord, at der blot er tale om et analysearbejde, og at kommunen endnu ikke har taget en beslutning om, hvad der skal ske.

Giver ikke meget for borgmesteren

Foran Havbakkeskolen i Als, lader det dog ikke til, at de lokale giver meget for borgmesterens udtalelse.

- Analysearbejde er der ikke nogen problemer i. Vi frygter jo bare de konsekvenser der kommer af det på sigt. Vi tror, at inden der går et, to, tre år, så er Havbakkeskolen lukket og flyttet, siger Brian Woulff Andersen, der er produktionsmedarbejder.

I stedet foreslår forældrene, at besparelserne i stedet deles ud over hele kommunen, så de ikke bare rammer yderdistrikterne.

- Vi er bange for, at det her område, som hedder Havbakkedistriktet, det bliver affolket, og at folk ikke får lyst til at flytte hertil. Og det synes vi jo, det taler meget imod Mariagerfjord kommunes strategier på bosætningsområdet. Vi er nødt til at gøre noget, ellers bliver det her vedtaget. Og det bliver hen over hovedet på os, siger Charlotte Overgaard Eriksen.

Kunstigt koma og flere års genoptræning.

Det var det, som mødte Julia Fogh Henriksen, da hun sammen med sin far og søster var involveret i en meget alvorlig ulykke på en motorvej på Sjælland.

Her gik det hårdest udover Julia Fogh Henriksen, som blev hastet på Rigshospitalet og blevet lagt i kunstigt koma, hvor familien ikke vidste, om hun ville overleve.

- Vi blev jo som familie helt ødelagt, fortæller far Klaus Henriksen til TV2 Nord.

Og selv da hun kom ud af koma igen, havde familien svært ved at komme i kontakt med hende.

- Det tog tre måneder, før vi kunne se, at hun godt kunne høre os, siger han.

Lavede eget tegnsprog

Selvom det her kunne lyde som indledningen på en trist historie, er den alt andet end det. For Julia Fogh Henriksen er kommet meget langt siden 2017, hvor ulykken indtraf.

- Vi fik at vide, at det ville blive en lang kamp, og det har det også været. Men Julia har været virkelig sej. Få måneder efter ulykken begyndte hun at lave sit eget tegnsprog, så vi kunne kommunikere med hende, og hun kunne tale igen efter et års tid, siger Klaus Henriksen.

Efter ulykken tog kroppen naturligvis også stor skade. Det har betydet mange timer i en kørestol, men også rigtig mange timers genoptræning.

For hun kunne ikke gå efter ulykken, men hun har taget store skridt på vejen mod at gøre det.

Skjulte aftaler

Som en del af genoptræningen har gang opad trapper været den helt store succes henover det seneste år.

- Jeg var faktisk blevet for god til de trapper, der var på centeret. Så der måtte findes noget sværere, fortæller Julia Fogh Henriksen.

Det blev der i den grad fundet for hende. For der blev i al hemmelighed lavet skjulte aftaler.

På Genoptræning Danmark, som hun gæster flere gange om ugen, arrangerede de sammen med forældrene, at Julia Fogh Henriksen skulle til Paris - og gå hele vejen op i Eiffeltårnet.

- Jeg blev kørt til lufthavnen i Aalborg, da jeg havde fået at vide, at jeg skulle til København med Genoptræning Danmark for at prøve at flyve. I København fik jeg så at vide, at vi skulle videre til Paris, og jeg skulle gå op i Eiffeltårnet, siger Julia Fogh Henriksen og fortsætter:

- Jeg gik op til første plateau, som er på omkring 400 trin. Det tog to timer, men jeg følte mig også mega stolt, og jeg synes, det var mega fedt. Jeg kunne også godt mærke, at jeg havde brugt mine ben, men så hårdt synes jeg faktisk heller ikke, at det var.

Også far blev meget stolt på sin datters vegne.

- Man tror næsten ikke på det. Da jeg fik at vide, at hun havde klaret det, begyndte jeg at græde. Jeg havde ikke tænkt, at det skulle lykkes for Julia at gå helt derop. Det er utrolig flot og viser, hvor langt hun er kommet, og hvor meget hun har kæmpet for at nå dertil, siger Klaus Henriksen og fortsætter:

- Det er endda ikke første gang, at hun er i Paris og Eiffeltårnet, men det var før ulykken. Så sagde jeg også til Julia, at da hun var helt rask og frisk, tog hun elevatoren, og den her gang ville hun tage trappen, slutter han med et grin.