Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sofie og Niels Peter bor i et økosamfund: - Pissebesværligt, men det er dét værd

Ti familier bør i det bæredygtige økosamfund - heriblandt familien Trolle Thomassen.

Bæredygtighed, alternative energiformer, affaldssortering og økologi er overskrifterne i økosamfundet Himmerlandsbyen.

Se ”Drømmen om et grønt liv” nederst i artiklen eller på TV 2 PLAY.

Når Niels Peter og Sofie Trolle Thomassen trådte ud af opgangen til deres lejlighed i Aalborg, var det med konstante formaninger til sønnen Knud-Bastian om at passe på bilerne.

Parret blev hurtigt trætte af følelsen af hele tiden at skulle være på vagt.

Drømmen om et hjem, hvor deres søn – og siden også datteren Agnes-Tikki – kunne løbe frit omkring, voksede sig større og større.

Foto: Daniel Mikkelsen

Ofte havde de haft samtaler med folk i deres vennekreds om at leve mere bæredygtigt, og da de faldt over Himmerlandsbyen ved Aarestrup, der beskriver sig selv som ”Et øko-samfund i Nordjylland”, gik alting op i en højere enhed.

Så de købte et hus i Himmerlandsbyen.

- Vi tog en beslutning om at gøre det, som samfundet taler om hele tiden, siger Niels Peter Trolle Thomassen, der er rytmisk kirkemusiker ved Vor Frelsers Kirke i Aalborg.

Finn og Marianne byggede selv hus

I Himmerlandsbyen forsøger beboerne at mindske deres CO2-aftryk. De anvender ressourcerne så klimavenligt som muligt og lever et giftfrit og bæredygtigt liv.

Et af leveprincipperne i økosamfundet er selvvirksomhed, som for eksempel at bygge sit eget hus eller starte eget erhverv.

Parret Finn og Marianne har selv bygget et bæredygtigt hus. En proces, de forventede ville tage et halvt år, men som endte med at tage 15 år:

- Vi boede i Godthåb med en køkkenhave, der ikke var ret stor. Vi var enige om, at vi gerne ville have noget mere jord, så vi kunne dyrke vores egne grøntsager, siger Finn Grøn Nielsen.

Parret var nogle af de første, der flyttede ind i Himmerlandsbyen i 2006.

- Vi ville gerne bo i nærheden af andre mennesker, og da vi så, at der var nogen, der var ved at bygge Himmerlandsbyen, tænkte vi, at det så spændende ud, siger Finn Grøn Nielsen.

Krav og kompromiser

For at leve i overensstemmelse med økosamfundets leveprincipper bruger Sofie Trolle Thomassen, der er musiker og tekstforfatter, meget tid på at handle ind.

Maden skal helst være økologisk eller fra Danmark. Allerhelst lokal - og gerne uden emballage.

- Det er megasvært, især fordi vi bor på landet. Og samtidig skal det være bæredygtigt for vores økonomi – tingene er jo steget sindssygt meget, siger hun.

KRAV TIL BEBOERNE

Vedvarende energi: At bruge så få ressourcer som muligt til opvarmning, el og vandforbrug

Billig husleje: At bo billigt, bruge sine ressourcer på at leve og ikke kun arbejde for en husleje

Selvvirksomhed: At drive selv-virksomhed, for eksempel bygge eget hus, være selvforsynende, drive erhverv med mere

Fællesskab: At dyrke fællesskabet

Naturgenopretning: At fremme biodiversitet og skabe et giftfrit miljø at leve i for mennesker og dyr

CO2-bevidst forbrugeradfærd: At mindske kødforbruget

Genbrug: At affaldssortere, genbruge og upcycle

Mens nogle krav er ufravigelige, er andre principper mere elastiske. Hos Finn og Marianne er det for eksempel ikke al mad, der er økologisk.

- Der er nogle ting, hvor vi siger, at det er for dyrt. Vi er pensionister og er nødt til at se på vores økonomi. Der vil være ting, hvor vi går på kompromis for at få det hele til at hænge sammen, siger Finn Grøn Nielsen.

I Himmerlandsbyen har de også høns.

Der er dog et sted, hvor beboerne i økosamfundet ikke går på kompromis. Rengøringsmidler skal være nedbrydelige, fordi den lille by har et rodzoneanlæg, der går i stykker, hvis der kommer kemikalier i det.

- Hvis det går i stå, får vi ikke renset vores vand, siger Finn Grøn Nielsen.

"Vi skal blive gråhårede her"

Det kan kræve tilvænning at bo i et forpligtende økosamfund, hvor fællesskab og bæredygtighed er i centrum. Det kan Sofie og Niels Peter Trolle Thomassen godt mærke efter at have boet i Himmerlandsbyen i et år.

- Det er nogle gange pissebesværligt, siger Sofie og griner.

- Hvis vi gerne ville have ting på en helt særlig måde, så skulle vi jo ikke bo her. Der er nogen, der ryger i svinget på den konto, for man skal have lyst til fællesskabet, siger hun.

De gode sider vejer dog tungere end de dårlige, og den lille familie trives i Himmerlandsbyen, hvor især Niels Peter forestiller sig, at de skal bo i mange år.

- Jeg synes, at vi skal blive gråhårede her, siger han og smiler til Sofie.

- Det har været helbredende for os som familie, fordi vi har fået tid, rum og plads. Vi har også fået mange udfordringer, men det er okay, der Sofie Trolle Thomassen.

Se ”Drømmen om et grønt liv” lige herunder eller på TV 2 PLAY.

Afsnit 1:

Afsnit 2:


Politiet leder efter oplysninger om mand i drukneulykke

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Har du information om den mand, der her til morgen blev fundet i Limfjorden ud for Honnørkajn i Aalborg i morges? Så hører Nordjyllands Politi gerne fra dig.

Både dykkere, en båd og en redningshelikopter var her til morgen i gang med arbejdet med at finde manden i vandet. Det lykkedes at finde en mand en time efter anmeldelsen kom, og manden blev i livløs tilstand sendt til sygehuset.

Hans tilstand er kritisk og han er fortsat indlagt.

Nordjyllands Politi har imidlertid ikke kunnet identificere manden endnu. Derfor beder politiet nu offentligheden om hjælp.
- Mandens identitet er p.t. ukendt for os, og vi søger nu hjælp til at få klarlagt, hvem han er. Vi vil gerne høre fra vidner, der kan have set manden ved honnørkajen eller området dér omkring i morges, og vi håber også at høre fra folk, der ud fra signalementet kan have bud på, hvem manden kan være. Vi har indhentet videoovervågning fra området ved honnørkajen, men vi er stadig interesseret i andre videooptagelser fra stedet, eksempelvis fra bygninger eller køretøjer, forklarer Thomas Ottesen vagtchef Thomas Ottesen, Nordjyllands Politi.

Signalement

  • Ca. 30-40 år
    • 170-180 cm høj
    • 75-80 kg
    • Slank kropsbygning
    • Sort krøllet hår og sort fuldskæg
    • Iført lyse Adidas-sko, en gul hættetrøje, sort jakke og sorte bukser
    • Manden har ingen andre kendetegn (som fx tatoveringer)
    • Manden har muligvis medbragt et gråt stofnet. En sådan blev fundet ved kajen.


Borgers tip gav pote: 21-årig mand dømt for indbrud i 22 varebiler

Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Genrebillede.

Den 21-årige blev fremstillet i et grundlovsforhør, men endte med at få en straksdom.

En 21-årig mand er den onsdag blevet idømt otte måneders ubetinget fængsel for indbrud i 22 varebiler, hvor han har stjålet kostbart værktøj.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Alle indbrud blev begået i den forgangne weekend i Thy og på Mors, som TV2 Nord tidligere har omtalt.

Retsmødet ved retten i Holstebro begyndte onsdag morgen som et grundlovsforhør, men da den 21-årige kunne erkende de forhold, som anklagemyndigheden lagde frem i retten, endte manden med at få en straksdom.

- Jeg er tilfreds med dommen. Vi ser alvorligt på den her type kriminalitet, og det, synes jeg, dommen er et udtryk for, at retten også gør, siger anklagerfuldmægtig fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi Nicolai Vestergaard Soelberg.

Borgers tip gav pote

Det var et tip fra en borger, der ledte efterforskerne fra lokalpolitiet i Thisted på sporet i sagen. Derfor kunne politiet tirsdag klokken 09.30 anholde manden.

Under et af indbruddene blev den 21-årige opdaget af ejeren af varebilen, hvilket resulterede i, at den 21-årige truede ejeren med vold. 

På en adresse fandt politiet desuden også koster fra indbrud i varebiler.

Medgerningsmænd fortsat på fri fod

Det er politiets formodning, at der fortsat er medgerningsmænd på fri fod, derfor fortsætter efterforskningen i sagen.

- Derfor har vi heller ikke yderligere kommentarer til sagen. Dog vil jeg gerne sige, at vi nu også kommer til at arbejde på at finde de retmæssige ejere til de koster vi har fundet, siger Niels Thing Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Den 21-årige mand modtog dommen, og blev fængslet umiddelbart efter retsmødet.


Hvad har du fået? Her er dine mest populære aftensmåltider

Foto: Canva.com

Måltidskulturen er i rivende udvikling.

Det kan rumstere i hovedet hele dagen.

Spørgsmålet om hvad aftenens måltid skal være. Nu er der dog hjælp at hente. I hvert fald hvis du vil indtage den samme gode spise, som flertallet oftest vælger, når de kokkererer.

En ny undersøgelse viser nemlig, hvad nordjyderne typisk ender med at ty til.

Øverst på listen har vi noget, som mange forbinder med i Italien: Pizzaen.

Den er efterfulgt af burgeren, mens rugbrød med pålæg indtager tredjepladsen.

Hvis du tror, at vi nordjyder er underlige, nu hvor rugbrød med pålæg ligger på en tredjeplads over mest fortrukne aftensmåltider, skal du måske tro om igen.

I Midtjylland topper den primitive ret nemlig listen. Bøf og kylling med kartofler og/eller grønt fuldender top fem i Nordjylland. De nye tal stammer fra undersøgelsen Madkultur24, som kortlægger danskernes måltidsvaner.

Følgesvend er med ved bordet

Undersøgelsen viser, at måltidskulturen i øjeblikket forandrer sig hurtigt.

- Mange af os oplever at skulle nå stadig mere i løbet af en dag, og vi gør det meste med mobilen i hånden. Det har allerede aflejret sig i hurtigere madlavning, flere færdiglavede løsninger og en større distance til råvarerne. Nu slækker vi også på rammerne for det fælles måltid, hvor blandt andet skærmene får plads ved det fælles bord, fortæller direktør Judith Kyst fra Madkulturen, som står bag undersøgelsen.

På landsplan er det nu hver ottende, som tager mobilen frem under et aftensmåltid, hvilket er en tredobling siden 2017. Særligt unge har svært at lægge telefonen fra sig. Her har næsten hver tredje telefonen fremme under aftensmåltidet.

Selvom mange giver efter for mobilvanerne og går mindre op i bordskik, er det stadig er syv ud af ti, der spiser aftensmad sammen med andre i 2024.

2156 voksne danskere har deltaget i undersøgelsen.


Milliardær-familie tjener knap 200 millioner - og det er kun i år

Foto: Henning Bagger (Ritzau Scanpix)

Svend Møller Hansen har nok at smile af. Hans holdingselskab tjener nemlig temmelig godt. Her ses han på stadion - han er nemlig storsponser for Hobro IK.

Familien Møller Hansen fra Hobro klarer sig temmelig godt, selvom virksomheden er solgt.

Prøv lige at forestille dig, hvad du ville gøre, hvis du pludselig tjente 196,1 millioner kroner.

Sådan gør jeg af og til, når jeg spiller lotto.

Men det er virkeligheden for den nordjyske familien Møller Hansen fra Hobro. De behøver ikke at forestille sig det. For familiens holdingselskab har nu har tjent 196,1 millioner kroner på et år.

Familiens formue er opbygget af Svend Møller Hansen, som også ligger navn til selskabet, der tilbage i 1969 stiftede stål- og betonkoncernen DS Gruppen.

Mange år senere kom hans søn, Mads Møller Hansen, ind i virksomhedens ledelse. Og i 2022 blev virksomheden solgt til det tyske industrikoncern Goldbeck Europe. De har dog ikke forstyrret hverken driften eller de godt 6000 medarbejdere.

DS Gruppen er en af Skandinaviens førende industrikoncerner inden for produktion og salg af stål- og betonløsninger til byggeri og industri.

Blandt landets rigeste

Holdingselskabet Svend Møller Hansen Holding A/S er ejet af hele familien, og ifølge regnskabet beskæftiger selskabet sig at besidde kapitalandele, investeringsvirksomhed, samt landbrug og andre beslægtede virksomheder.

Holdingselskabet ejer desuden 75 procent af dattervirksomheden Svend Møller Hansen ApS, og ejer 20 procent af den associerede virksomhed Compsoil A/S. Holdingselskabet har en egenkapital på 2,3 milliarder kroner - og det har været støt stigende de seneste år.

Far og søn er desuden på listen over de 100 rigeste familier i Danmark. Ifølge den seneste liste fra starten af 2024 er de nummer 66 på listen.


Billigt flyselskab trækker sig: Populær flyrute i fare for at lukke

Foto: Josep Lago, Scanpix

Ender det sådan, er det til stor ærgrelse for lufthavnsdirektøren.

Det kan efter nytår være slut med at tage en smuttur til den populære storby London fra Aalborg.

Ifølge flymediet Check-in, er lørdag 29. marts nemlig sidste dag, hvor flyselskabet flyver mellem Aalborg og London efter syv og et halvt år.

Lufthavnsdirektør, Niels Hemmingsen, kan endnu ikke be- eller afkræfte, om flyselskabet stopper sine ruter fra lufthavnen. Han påpeger dog, at der ikke er flere billetter til salg til London og til Girona fra marts næste år.

- Jeg har ikke fået en endelig bekræftelse fra Ryanair, men der er nok en overvejende sandsynlighed for, at de lukker dem, konstaterer han til TV2 Nord.

Er i dialog med andre

Ender det sådan, er det til stor ærgrelse for lufthavnsdirektøren.

- Det er altid ærgerligt at miste stabiliteten til to destinationer, og London ligger jo højt på listen og er attraktivt, siger han.

Selvom det endnu ikke er bekræftet hvorvidt det irske lavprisflyselskab lukker sine ruter, er Aalborg Lufthavn allerede nu i gang med at finde alternative flyselskaber til ruten til London.

- Vi er i fuld gang med at være i dialog med andre, for at få et overblik over hvilke muligheder, der er for at genetablere forbindelsen, forklarer han.

Lufthavnsdirektøren er træt af, at han endnu ikke har hørt noget, men han påpeger, at luftfarten generelt er udfordret for tiden.

- Mange flyselskaber mangler kapacitet, fordi der generelt mangler kapacitet i markedet, og så har vi også den her passagerafgift, der træder i kraft 1. januar næste år, som får store konsekvenser, afslutter han.