Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk skole er ærgerlig over at være på påbudsliste: - Det forstyrrer

Selvom Øster Hornum Børneunivers erkender at have haft problemer med arbejdsmiljøet for medarbejderne, er de trætte af at blive nævnt på en liste to år efter, de tog hånd om problemet.

- De (lærerne) siger pokkers, det er træls, for det forstyrrer det gode arbejde, vi har gang i. 

Sådan lyder udmeldingen fra skoleleder Trine Damsgaard, kort tid efter det kom frem, at Øster Hornum Børneunivers er offentliggjort som en af de 46 skoler i Danmark, der i løbet af de seneste tre år har fået et påbud fra Arbejdstilsynet for farlige arbejdsmiljøer for medarbejderne. 

Onsdag præsenterede fagbladet Folkeskolen i samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik - nye tal, der viser, at vold de seneste tre år har været så stort et problem, at Arbejdstilsynet har dømt arbejdsmiljøet til at være decideret sundhedsfarligt for skolens ansatte på 46 skoler. 

Øster Hornum Børneunivers er én ud af i alt fire skoler fra Nordjylland. De andre skoler er Dronninglund Skole i Brønderslev Kommune, Gregers Krabbe Friskole i Rebild Kommune og Tingstrup Skole i Thisted Kommune.

Trine Damsgaard var ikke skoleleder, da det pågældende påbud blev udstedt. Men hun tager stadig situationen alvorligt. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Det farlige arbejdsmiljø, der er givet påbud for på de mange skoler, er beskrevet som blandt andet fysisk eller psykisk vold, trusler eller traumatiske belastninger. Noget, der ifølge eksperter, kan føre til psykiske lidelser som angst og stress. 

Vold i indskolingen

Hos Øster Hornum Børneunivers var udfordringen ifølge Arbejdstilsynet, at risikoen for vold ikke var forebygget tilstrækkeligt. Og at der forekom vold i indskolingen. Episoderne var med slag, spark og lignende, står der i rapporten. 

Blandt andet skulle skolen arbejde med et bedre system til at registrere de voldelige episoder. Noget, der, ifølge Trine Damsgaard, blev handlet på med det samme, og som der nu er styr på - også i forhold til Arbejdstilsynet.  

- Der har været en god samtale omkring, hvordan vi får registreret og arbejdet med det, og det har vi også fået en positiv tilbagemelding fra Arbejdstilsynet på, at de er meget tilfredse med det arbejde, vi har lavet, siger Trine Damsgaard. 

Det gør Øster Hornum Børneunivers nu

Sådan beskriver skoleleder Trine Damsgaard de initiativer, de har taget i brug efter påbuddet blev givet.

For at forebygge risiko for vold i indskolingen, er der afholdt fællesmøde, med fokus på registrering og håndtering af hændelser med udadreagerende adfærd fra pressede og frustrerende elever. På mødet blev der aftalt følgende:

  • Når der er hændelser med udadreagerende adfærd, skal de registreres på ”skema til registrering af vold og trusler”, så man sikrer systematisk registrering og behandling af alle hændelser.

  • Skemaer ligger på kontoret. Når skemaet er udfyldt, skal det afleveres til arbejdsmiljøgruppen - AMR/Leder, der sørger for viderebehandling, herunder drøfter reaktioner på episoden, iværksætter nødvendige tiltag og forebygger at det sker igen.

  • Ved en hændelse hvor medarbejderen har angivet at være påvirket med en score over 5, drøftes hændelsen med det samme, så der er mulighed for at tage handling samme dag. I denne drøftelse bliver der også lavet en fælles vurdering af, om der skal tilkobles en krisepsykolog.

  • Foruden den systematiserede registrering og behandling hændelser, er der igangsat følgende pædagogiske tiltag:

Ved særlige udfordringer med elever, der har meget komplekse problemstillinger, bliver der tildelt ekstra personaletimer, så man er flere voksne omkring barnet/eleverne, til at indgå i den samlede opgaveløsning.

  • I konkrete tilfælde kan konfliktløsningen for en presset elev være, at eleven får tildelt en anden opgave, og trækkes – midlertidigt - ud af den almindelige klasseundervisning. Det giver mulighed for at ”få ro på” situationen, samtidig med at eleven bliver sat i en kontekst, der er mere overskuelig og mindre frustrerende for eleven.

  • Herudover er der i skoledelen igangsat et kompetenceudviklingsforløb med fokus på den fælles kerneopgave. Her vil et af omdrejningspunkterne bl.a. være, hvordan medarbejderne i indskoling og mellemtrin kan fordele og koordinere ressourcer, når der opstår situationer, hvor der er brug for noget ekstra.

Med disse tiltag er det Rebild kommunes opfattelse at arbejdet i indskolingen er planlagt, tilrettelagt og udført, så risikoen for vold er effektivt forebygget.

Kilde: Folkeskolen.dk

Skoleformand: Øv dag

Selvom skolen erkender påbuddet og de problematikker, de har haft, så er de ærgerlige over at være blevet offentliggjort på en kedelig liste, flere år efter, at de begyndte at arbejde med problematikken. 

- Det er en træls liste at være på, og det er en gammel sag, man har fundet, og derfor forstyrrer den det arbejde, vi har lige nu på skolen. Så det er en øv dag at vågne op til, siger formand for skolebestyrelsen, Søren Timmermann Olesen.

Men kan du forstå, at listen bliver offentliggjort, og at der kommer fokus på emnet?

- Ja sagtens, fordi det omhandler vores medarbejdere og deres tryghed på arbejdet, og det er et vigtigt arbejde, at de er trygge, fordi de skal lære vores børn og uddanne vores børn, og det kræver tryghed. Hvis lærerne ikke er trygge, så har de svært ved at give den tryghed videre, siger Søren Timmermann Olesen og pointerer, at de gerne vil lægge påbuddet bag sig nu. 

- Der har været en udfordring, og den har vi håndteret, og når man snakker med medarbejderne i dag, så siger de også, at vi er et andet sted i dag. 

Hør skolebestyrelsesformand Søren Timmermann Olesens reaktion oven på offentliggørelsen af påbudslisten.

Berørt over situationen

Ifølge skoleleder Trine Damsgaard har det sat sine spor på lærerværelset, at være nævnt på listen i dag. 

- Det gør noget ved os alle som skole, som en del af byen - det berører os alle, siger hun og forklarer, at lærerne også har givet udtryk for, at de synes, det er træls. 

- De synes, vi har en god udvikling lige nu, som faktisk ryger et par skridt tilbage. Men jeg har indtrykket af, at vi er gode til at samarbejde ledelsen og medarbejderne imellem, og at de er trygge i hverdagen og ved mig som leder, siger hun. 

Hør uddybende kommentarer fra skoleleder Trine Damsgaard her.

Ifølge Trine Damsgaard er det umuligt at have fuld styr på problematikken, da hun mener, at der altid vil være områder, hvor de som skole kan forbedre sig. 

- Vi tager det alvorligt, og det arbejde omkring fællesskaberne, og hvordan vi gør i forhold til problematikken, fylder faktisk rigtig meget på skolen. Men det vil aldrig blive helt perfekt, for vi vil aldrig kunne se os fri fra, at der vil opstå ting. Men det er væsentligt at have en god systematik omkring det, siger Trine Damsgaard. 

Øster Hornum Børneunivers har også efterfølgende ansat en inklusionsvejleder til at hjælpe med fællesskaberne på tværs i skolen.  


Foto: (Privatfoto)

Butikken har oplevet udfordringer med at få julepynt leveret i år.

Billigblomst er kendt for hvert eneste år at pynte butikken op til jul allerede fra uge 29. Normalt er butikken på det her tidspunkt propfyldt med julemænd, julekugler og diverse julepynt. I år ser det dog noget anderledes ud i øjeblikket.

- Vi har haft nogle udfordringer med at få varerne frem, forklarer centerchef hos Billigblomst-butikken, Fethi Polat.

Det er på grund af krigen i mellemøsten, at varerne er forsinket, da fragtruten er længere. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er julepynt i butikken på nuværende tidspunkt.

- Vi har fået en masse varer, som er sat frem, og så har vi jo en masse, som er på vej, forklarer centerchefen.

Selvom butikken ikke er proppet, som den plejer, så er der stadig masser af julepynt:

Foto: (Privatfoto)
Foto: (Privatfoto)
Foto: (Privatfoto)
Foto: (Privatfoto)

Og er man en af dem, der elsker jul og butikkens store juleudstilling, så kan man altså slappe helt af.

- Der vil blive proppet og komme flere varer om to til tre uger, så det bliver, som det plejer, forsikrer Fethi Polat.

Er man mere til Halloween, så er der dog trist nyt.

- Det bliver ikke så stort i år, som de seneste to år. Vi har simpelthen ikke plads til begge udstillingerne, så i år, kommer der mindre Halloween ting, for at der plads til juleudstillingen, konstaterer centerejeren.

Butikken bruger omkring to måneder på at gøre juleudstillingen klar hvert år. Det er derfor man begynder med at pynte op så tidligt på året.


Foto: Aalborg Zoo

Ministerium har opgivet kontrol med frygtet virus: Her vaccinerer Aalborg Zoo

Aalborg Zoo har onsdag vaccineret flere af dyrene i haven mod nyankommen virus.

Aalborg Zoo tøvede i første omgang med at vaccinere deres dyr mod Bluetongue, men onsdag blev de udsatte dyr vaccineret mod virussen.

- Der er kommet et større smittetryk, og så skulle vi allerede vaccinere tre vikunjaer, der skal til Tyskland, fortalte dyrlæge i Aalborg Zoo Trine Hammer Jensen tirsdag.

Aalborg Zoo har valgt at vaccinere Vikunjaer, rensdyr og geder, fordi de er mest modtagelige mod virussen, da den primært rammer drøvtyggere.

Bluetongues første tilfælde i Nordjylland blev fundet i Morsø Kommune 12. september.

I en pressemeddelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tidligere på måneden lød det, at smitten spredte sig i landet.

Derfor havde man opgivet kontrollen med smitten:

- Sygdommen, der rammer drøvtyggere, har de seneste uger spredt sig med høj hast, og er nu udbredt i hele landet. Derfor lemper Fødevarestyrelsen nu reglerne, så besætningsejerne igen kan flytte deres dyr i Danmark. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) følger udviklingen tæt og understreger, at reglerne for handel med dyr i EU og eksport fortsat er uændrede, lyder det.


Foto: StoryPark Media

Det betyder sundhedsudspillet for Nordjylland

Det er ikke småting, der kommer til at ske i Region Nordjylland, som dog får lov til at bestå.

Med SVM-regeringens længe ventede sundhedsudspil lægges der op til store forandringer - både på nationalt niveau og i Nordjylland.

Nogle af nyhederne - hvis vi ser på det med nordjyske øjne - er, at der kommer 70 flere pladser på lægeuddannelsen i Aalborg, og at landsdelen skal have to nye såkaldte sundhedsråd, som skal sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Region Nordjylland består som administrativ og politisk enhed. Den skal i fremtiden styres af et regionsråd på 25 medlemmer. I øjeblikket er der 41, så de nordjyske vælgere skal til november næste år vælge betydeligt færre regionspolitikere end hidtil. 

Det kan betyde, at ikke så mange dele af regionen som hidtil repræsenteres i regionsrådet. Omvendt har det været en offentlig hemmelighed, at ikke alle 41 folkevalgte i regionens hidtidige historie har ment, at der var meningsfulde opgaver til alle.

Råd i stedet for klynger

I nogle år har der i Nordjylland været fire såkaldte sundhedsklynger, der skulle koordinere indsatsen. De har, erkender man nu i regeringen, ikke fungeret. I stedet får Nordjylland to såkaldte sundhedsråd, angiveligt med flere muskler, mere ansvar - og med penge. 

Sundhedsrådene skal, som det blev sagt på dagens pressemøde, “presse behandlingerne mere ud fra sygehusene og tættere på borgerne”.

Det ene sundhedsråd, Sundhedsråd Vendsyssel, skal dække Hjørring, Frederikshavn, Læsø og Brønderslev kommuner med 160.000 indbyggere. Dette råd får ni medlemmer - politikere fra dels byråd, dels regionsråd. Rådet får udover at koordinere også til opgave at etablere “fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser”. Til det kan man i de nordligste kommuner ifølge udspillet få 180 mio. kr. 

Det svarer til 1150 kr. pr. borger - det højeste beløb pr. borger, som noget sundhedsråd i landet får.

Hvilket er i pagt med en af udspillets grundtanker: At man skal fordele pengene skævt ud over landet.

De resterende nordjyske kommuner med 432.000 indbyggere får også et sundhedsråd, Sundhedsråd Limfjorden. Her skal der sidde 16 folkevalgte, som får 260 mio. kr. at forvalte, svarende til 600 kr. pr. Indbygger.

TV2 Nords politiske analytiker udlægger det seneste udspil.

Opgaver flyttes rundt

For hele landet gælder, at der også flyttes rundt på opgaver. Fordelingen af ydernumre for læger, som i dag foretages af regionen, skal i fremtiden ske i statsligt regi. Sagt med Moderaternes Lars Løkke Rasmussens ord: “Nationen tager større ansvar”.

Samme Lars Løkke Rasmussen lagde på pressemødet ikke skjul på, at han gerne havde set, at Region Nordjylland ikke var fortsat som selvstændig region. De to andre regeringspartier ville det anderledes - og fik deres vilje.

Men der flyttes rundt på opgaverne. Akutsygepleje, som i dag ligger i kommunerne, overføres sammen med flere andre opgaver til regionen. I praksis vil en stor kommune som Aalborg nok også fremover kunne løse nogle af disse opgaver, men i fremtiden på regionens vegne. I andre, mindre kommuner er man måske ikke udadtil begejstret over at miste opgaver, men uofficielt har garvede borgmestre i flere år erkendt, at nogle af disse kommuner er for små til at løfte en række af disse opgaver fagligt godt nok.

Til gengæld må regionen sige farvel til nogle af de nuværende opgaver. It og innovation på sundhedsområdet skal primært styres på nationalt niveau. En af de mindre regionale opgaver - kultur - flyttes til kommunerne.

Og så forsvinder en enkelt regional opgave helt, hvis udspillet bliver til virkelighed. Regionerne har, siden de blev født for knap 20 år siden, i hver valgperiode skullet udarbejde en såkaldt regional udviklingsplan. Den og “aktiviteter knyttet hertil bortfalder,” hedder det i udspillet, der begrunder det med, at midlerne, som har været brugt på dette, skal bruges på andre og vigtigere opgaver.


Greenpeace Foto: Greenpeace Danmark

Greenpeace anker 'grotesk' stor bøde efter aktion ud for Frederikshavn

Aldrig er Greenpeace i Danmark blevet idømt så stor en bøde.

Greenpeace giver ikke så let op.

Onsdag oplyser klima- og miljøorganisationen, at de har valgt at anke den historisk store bøde, som Retten i Svendborg tildelte dem 3. september. En bøde, de selv mener, er grotesk stor.

I en pressemeddelelse kalder Greenpeace sagen 'uhyre principiel', og de forudser, at den i fremtiden kan få stor indflydelse på, hvordan man i fremtiden kan udføre fredelige protester.

- Helt overordnet savner dommen proportionalitet. Der var tale om en fredelig protest med nogle få kajakker, svømmere og et lille sejlskib, der i demonstration mod russisk olie var årsag til, at nogle olietankere kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand. Det er skudt helt forbi målet, når retten straffer den handling med så abnormt stor en bøde, siger kampagnechef i Greenpeace Danmark, Sune Scheller.

Greenpeace udførte en række demonstrationer i marts 2022, og efterfølgende blev de dømt for at bringe sø-sikkerheden i fare. Aktivister, der sejlede i gummibåde og kajakker, demonstrerede mod omlastning af russisk olie i farvandet ud for Frederikshavn.

Fortryder ikke

Aktivisterne lykkedes med at blokere for omlastningen i mere end 24 timer. De sørgede nemlig for, at det græske tankskib Seaoath og supertankeren fra Indonesien, Pertamine Prime, ikke kunne komme tæt nok på hinanden.

Det gjorde aktivisterne blandt andet ved at hoppe i vandet med bannere og svømme tæt på den 300 meter lange supertanker.

- Vi står ved vores handlinger, og vi benægter ikke, at aktivisterne lagde sig i vejen, så olietankerne kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand. At byretten finder, at vi i den forbindelse har overtrådt vores vigepligt og svømmet et sted, man ikke må svømme, tager vi derfor på os, siger Sune Scheller og tilføjer:

- Ankesagen handler derfor ikke om, hvorvidt søfartsreglerne blev overtrådt eller ej, men derimod om hvad der er en rimelig straf for fredelig civil ulydighed, når den er rettet mod dansk og anden europæisk import af olie, der finansierer en ulovlig krig mod civilbefolkningen i Ukraine, siger han.

Får Greenpeace ikke omstødt dommen, skal de grave ualmindeligt dybt i muldvarpeskindet. Bøden lyder lige nu på 360.000 kroner.


Uheldig debut uden kørekort: 17-årig kvinde kører ind i politibil

En forespørgsel fik konskvenser for billisterne

En komisk historie.

Sådan beskriver politikommissær hos lokalpolitiet ved Himmerlands Politi, Lars Rosenvinge, episoden tirsdag nat.

Kort efter midnat fik de en melding om et mindre færdselsuheld ved Enghavevej i Farsø.

En 17-årig ung kvinde fik overtalt personerne i bilen, til at hun måtte prøve at køre en tur, selvom hun ikke har kørekort.

Men, hvad der for mange er en uskyldig manøvre, fik konsekvenser.

Da den 17-årige kvinde skulle bakke, kom hun nemlig til at bakke ind i en anden bil med nogle passagerer, man nødigt vil møde, når man laver en bule.

- Det er en af vores patruljebiler, hun kommer til at køre ind i, med politifolk i, oplyser Lars Rosenvinge.

Betjentene fik fat i kvinden, og der blev lavet en færdselsuheldsrapport

Hun bliver sigtet for ikke at have førerret, og vedkommende, der har lånt hende bilen, bliver sigtet for at have overladt føringen til én, der ikke har kørekort.

- Det var, hvad man kalder en uheldig debut på landevejene, afslutter politikommissæren.