Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk skole er ærgerlig over at være på påbudsliste: - Det forstyrrer

Selvom Øster Hornum Børneunivers erkender at have haft problemer med arbejdsmiljøet for medarbejderne, er de trætte af at blive nævnt på en liste to år efter, de tog hånd om problemet.

- De (lærerne) siger pokkers, det er træls, for det forstyrrer det gode arbejde, vi har gang i. 

Sådan lyder udmeldingen fra skoleleder Trine Damsgaard, kort tid efter det kom frem, at Øster Hornum Børneunivers er offentliggjort som en af de 46 skoler i Danmark, der i løbet af de seneste tre år har fået et påbud fra Arbejdstilsynet for farlige arbejdsmiljøer for medarbejderne. 

Onsdag præsenterede fagbladet Folkeskolen i samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik - nye tal, der viser, at vold de seneste tre år har været så stort et problem, at Arbejdstilsynet har dømt arbejdsmiljøet til at være decideret sundhedsfarligt for skolens ansatte på 46 skoler. 

Øster Hornum Børneunivers er én ud af i alt fire skoler fra Nordjylland. De andre skoler er Dronninglund Skole i Brønderslev Kommune, Gregers Krabbe Friskole i Rebild Kommune og Tingstrup Skole i Thisted Kommune.

Trine Damsgaard var ikke skoleleder, da det pågældende påbud blev udstedt. Men hun tager stadig situationen alvorligt. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Det farlige arbejdsmiljø, der er givet påbud for på de mange skoler, er beskrevet som blandt andet fysisk eller psykisk vold, trusler eller traumatiske belastninger. Noget, der ifølge eksperter, kan føre til psykiske lidelser som angst og stress. 

Vold i indskolingen

Hos Øster Hornum Børneunivers var udfordringen ifølge Arbejdstilsynet, at risikoen for vold ikke var forebygget tilstrækkeligt. Og at der forekom vold i indskolingen. Episoderne var med slag, spark og lignende, står der i rapporten. 

Blandt andet skulle skolen arbejde med et bedre system til at registrere de voldelige episoder. Noget, der, ifølge Trine Damsgaard, blev handlet på med det samme, og som der nu er styr på - også i forhold til Arbejdstilsynet.  

- Der har været en god samtale omkring, hvordan vi får registreret og arbejdet med det, og det har vi også fået en positiv tilbagemelding fra Arbejdstilsynet på, at de er meget tilfredse med det arbejde, vi har lavet, siger Trine Damsgaard. 

Det gør Øster Hornum Børneunivers nu

Sådan beskriver skoleleder Trine Damsgaard de initiativer, de har taget i brug efter påbuddet blev givet.

For at forebygge risiko for vold i indskolingen, er der afholdt fællesmøde, med fokus på registrering og håndtering af hændelser med udadreagerende adfærd fra pressede og frustrerende elever. På mødet blev der aftalt følgende:

  • Når der er hændelser med udadreagerende adfærd, skal de registreres på ”skema til registrering af vold og trusler”, så man sikrer systematisk registrering og behandling af alle hændelser.

  • Skemaer ligger på kontoret. Når skemaet er udfyldt, skal det afleveres til arbejdsmiljøgruppen - AMR/Leder, der sørger for viderebehandling, herunder drøfter reaktioner på episoden, iværksætter nødvendige tiltag og forebygger at det sker igen.

  • Ved en hændelse hvor medarbejderen har angivet at være påvirket med en score over 5, drøftes hændelsen med det samme, så der er mulighed for at tage handling samme dag. I denne drøftelse bliver der også lavet en fælles vurdering af, om der skal tilkobles en krisepsykolog.

  • Foruden den systematiserede registrering og behandling hændelser, er der igangsat følgende pædagogiske tiltag:

Ved særlige udfordringer med elever, der har meget komplekse problemstillinger, bliver der tildelt ekstra personaletimer, så man er flere voksne omkring barnet/eleverne, til at indgå i den samlede opgaveløsning.

  • I konkrete tilfælde kan konfliktløsningen for en presset elev være, at eleven får tildelt en anden opgave, og trækkes – midlertidigt - ud af den almindelige klasseundervisning. Det giver mulighed for at ”få ro på” situationen, samtidig med at eleven bliver sat i en kontekst, der er mere overskuelig og mindre frustrerende for eleven.

  • Herudover er der i skoledelen igangsat et kompetenceudviklingsforløb med fokus på den fælles kerneopgave. Her vil et af omdrejningspunkterne bl.a. være, hvordan medarbejderne i indskoling og mellemtrin kan fordele og koordinere ressourcer, når der opstår situationer, hvor der er brug for noget ekstra.

Med disse tiltag er det Rebild kommunes opfattelse at arbejdet i indskolingen er planlagt, tilrettelagt og udført, så risikoen for vold er effektivt forebygget.

Kilde: Folkeskolen.dk

Skoleformand: Øv dag

Selvom skolen erkender påbuddet og de problematikker, de har haft, så er de ærgerlige over at være blevet offentliggjort på en kedelig liste, flere år efter, at de begyndte at arbejde med problematikken. 

- Det er en træls liste at være på, og det er en gammel sag, man har fundet, og derfor forstyrrer den det arbejde, vi har lige nu på skolen. Så det er en øv dag at vågne op til, siger formand for skolebestyrelsen, Søren Timmermann Olesen.

Men kan du forstå, at listen bliver offentliggjort, og at der kommer fokus på emnet?

- Ja sagtens, fordi det omhandler vores medarbejdere og deres tryghed på arbejdet, og det er et vigtigt arbejde, at de er trygge, fordi de skal lære vores børn og uddanne vores børn, og det kræver tryghed. Hvis lærerne ikke er trygge, så har de svært ved at give den tryghed videre, siger Søren Timmermann Olesen og pointerer, at de gerne vil lægge påbuddet bag sig nu. 

- Der har været en udfordring, og den har vi håndteret, og når man snakker med medarbejderne i dag, så siger de også, at vi er et andet sted i dag. 

Hør skolebestyrelsesformand Søren Timmermann Olesens reaktion oven på offentliggørelsen af påbudslisten.

Berørt over situationen

Ifølge skoleleder Trine Damsgaard har det sat sine spor på lærerværelset, at være nævnt på listen i dag. 

- Det gør noget ved os alle som skole, som en del af byen - det berører os alle, siger hun og forklarer, at lærerne også har givet udtryk for, at de synes, det er træls. 

- De synes, vi har en god udvikling lige nu, som faktisk ryger et par skridt tilbage. Men jeg har indtrykket af, at vi er gode til at samarbejde ledelsen og medarbejderne imellem, og at de er trygge i hverdagen og ved mig som leder, siger hun. 

Hør uddybende kommentarer fra skoleleder Trine Damsgaard her.

Ifølge Trine Damsgaard er det umuligt at have fuld styr på problematikken, da hun mener, at der altid vil være områder, hvor de som skole kan forbedre sig. 

- Vi tager det alvorligt, og det arbejde omkring fællesskaberne, og hvordan vi gør i forhold til problematikken, fylder faktisk rigtig meget på skolen. Men det vil aldrig blive helt perfekt, for vi vil aldrig kunne se os fri fra, at der vil opstå ting. Men det er væsentligt at have en god systematik omkring det, siger Trine Damsgaard. 

Øster Hornum Børneunivers har også efterfølgende ansat en inklusionsvejleder til at hjælpe med fællesskaberne på tværs i skolen.  


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.