Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Bilisten bragede gennem midterautoværn.

På E45 i sydgående retning mellem Støvring S og Himmerland er der mandag morgen sket et uheld, der påvirker trafikken både i nord- og sydgående retning.

En stor lastbil med sættevogn kørte mandag i sydgående retning, da uheldet skete, som fik den til at køre gennem autoværnet, tværs over det nordgående spor og ud på marken.

En personbil var også involveret, men hvad der præcis skete, er endnu uvist.

I nordgående retning fra Hobro mod Aalborg var motorvejen kortvarigt spærret. Det fremgik af Vejdirektoratets trafikinfo.

Klokken 9.30 meddeler Nordjyllands Politi, at uheldet i nordgående retning kan passeres med forsigtighed. Lastbilen holder med politiets ord "uhensigtsmæssigt", og bagenden spærrer stadig nødsporet og dele af højre spor, mens venstre spor er farbart.

'Nedsæt hastigheden', lyder opfordringen fra Vejdirektoratet.

De sydgående spor var tidligere også påvirket, men er nu åbne.

Politi og redning er på stedet og afventer, at lastbilen trækkes væk af Vejdirektoratet. Ingen personer er kommet alvorligt til skade.

'Der arbejdes på højtryk, så den forventede juletrafik kan afvikles,' lyder det fra Nordjyllands Politi.

Klokken 12.54 fortæller Lau Larsen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, at lastbilen skal nødflyttes og dermed bjærges. Det kommer til at påvirke trafikken ud på eftermiddagen i det nordjyske, da trafikanterne bliver ledt af motorvejen ved frakørsel 33 Haverslev. I stedet bliver de ledt af Roldvej og skal derefter køre af landevejen op til tilkørsel 31 Støvring S, hvor de igen kan komme på motorvejen i nordgående retning.


Karen Magrethe er blind og falder i hjemmet: Desperat efter plejehjemsplads

Foto: Jeppe Krogager

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

85-årige Karen Magrethe Poulsen er dårligt til bens, og uden rollator kan hun ikke gå. Synet er væk, og det samme er lysten til at leve alene i ældreboligen.

- Jeg magter ikke noget, siger Karen Magrethe Poulsen, der bor i en ældrebolig i Sæby. 

Sønnen Kim Wolff-Nielsen er blevet stadig mere bekymret for sin mor. Den sidste tid er hun faldet flere gange. I sidste uge måtte hun endda på hospitalet efter et fald.

– Jeg er nervøs hver eneste dag. Er hun faldet igen? Ligger hun hjælpeløs på badeværelset? Fortæller Kim Wolff-Nielsen.

 Derfor hjalp han sin mor med at søge en plejehjemsplads. Og tilbage i oktober gav Frederikshavn Kommune tilsagn om, at hun kunne komme på plejehjem, når der var en plads ledig. Men siden har de intet hørt.

Kim Wolff-Nielsen er hele tiden nervøs for, om hans mor er faldet Foto: Jeppe Krogager

Se indslag her med Karen Magrethe herunder:  

Begik en fejl

Da Kim Wolff-Nielsen hjalp med at udfylde papirerne, prioriterede de tre plejehjem i og tæt på Sæby. Og det ønske har vist sig at være fatalt. For den normale garanti om maksimalt to måneders ventetid blev hermed sat ud af kraft.

- Jeg tænkte bare, det var det, der gav bedst mening. Det er tæt på mig, og dem hun ellers kender, siger Kim Wolff-Nielsen.

Han havde ikke forestillet sig, at det havde nogen større betydning. Men det havde det.

Henrik Hugo Pedersen, der er Centerchef for Social- og Sundhedsområdet i Frederikshavn Kommune mener, at systemet helt grundlæggende fungerer godt. Plejebolig-garantien sørger for maksimalt to måneders ventetid. Foto: Jeppe Krogager / TV2 Nord

De ældre bliver kastebold

Kim Wolff-Nielsen giver dog ikke meget for plejeboliggarantien, hvis det betyder, at hans mor risikerer at ende i Skagen.

– Man kan ikke være bekendt at lade de ældre blive kastebold, hvor man flytter dem væk fra det nærområde, hvor de få venner, de har tilbage, bor, lyder det fra sønnen.

Han følger heller ikke, at han og moren blev godt nok oplyst om konsekvenserne ved, at de prioriterede en plejehjemsplads tæt på Sæby.

– Hvis det er så umuligt (at få en plads tæt på Sæby, red.) ville vi gerne være blevet vejledt i, hvad mulighederne så er. For min mor kan ikke klare sig selv.

 

Det siger Frederikshavn Kommune

Hos Frederikshavn Kommune udtaler de sig ikke om enkeltsager. Men helt generelt er der ikke problemer med ventelister på en plejehjemsplads, når først kommunen har visiteret den ældre. Dog med det forbehold, at man ikke har specielle ønsker. Eksempelvis hvor i kommunen plejehjemmet skal ligge.

Centerleder for Social- og Sundhedsområdet, Henrik Hugo Pedersen, siger:

– Vi har desværre ikke tomme boliger stående i alle lokalområder i hele Frederikshavn Kommune, siger Henrik Hugo Pedersen, der er Centerchef for Social- og Sundhedsområdet i Frederikshavn Kommune. Og han forklarer videre:

- Men vi har en god dækning med de regler vi har i Danmark, med en plejebolig-garanti, hvor man er sikret en plejebolig inden for to måneder.I Frederikshavn Kommune siger centerleder for Social- og Sundhedsområdet at man skal kommunikere tydeligere.

– Jeg tænker at vi skal blive bedre til at kommunikere med borgerne. Hvad er det du kan forvente, når du går sådan og sådan.

Kommunerne skal kommunikere bedre

Interesseorganisationen Ældresagen fortæller, at reglerne for, hvornår de ældre kan komme på plejehjem, er blevet strammet gevaldigt op de senere år.

Der er også blevet flere ældre, men der er ikke bygget nok nye plejehjem.

Og så peger seniorkonsulent i Ældresagen Nina Bruun også på, at kommunerne skal blive bedre til at kommunikere.

– Man stoler jo på kommunen som autoritet, så når man ringer og siger, man har behov for en plejebolig, så skal man også stole på, at det svar, man får, er udtømmende, siger Nina Bruun.

– Og ikke mindst skal kommunerne oplyse, om de konsekvenser det har, hvis man ønsker en specifik plejebolig, hvormed man så mister sin garanti, lyder det fra Nina Bruun, seniorkonsulent i Ældresagen.

 Håber der sker noget hurtigt.

 I Sæby sidder Karen Magrethe Poulsen og ønsker kun én ting. Og det samme gør sønnen.

- Jeg håber bare, hun kommer på plejehjem hurtigst muligt. Det her kan ikke blive ved med at gå, slutter en tydeligt frustreret Kim Wolff-Nielsen.

 


Anders og Kim fanget på motorvej i flere timer: Humøret fejlede dog intet

Foto: Malthe Birger Jensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Humøret fejler dog ikke noget.

Lillejuleaften er ensbetydende med rejsedag for mange nordjyder, men i den grad også sjællændere der vender snuden mod Nordjylland. Det blev mandag et trafikalt helvede.

Allerede mandag morgen og formiddag var trafikken i Nordjylland tæt. Det skyldes blandt andet tre uheld, der forlængede rejsetiden.

Derudover skulle en lastbil, der røg igennem autoværnet tværs over det nordgående spor og ud på en mark, nødflyttes og dermed bjærges. Derfor måtte motorvejen spærres i nordgående retning, mens trafikanterne blev ledt af motorvejen ved frakørsel 33.

De to lastbilchauffører Anders Jensen og kollegaen Kim Thomsen var således fanget på rasteplads Himmerland Øst i tre timer. De mødte på arbejde klokken seks i morges og skulle egentlig blot 25 kilometer til Aalborg for at stille lastbilerne, før den ellers stod på juleferie.

Heldigvis blev stemningen ikke helt ødelagt af de mange forsinkelser og det uventede stop på vejen.

- Humøret er jo trods alt fint. Vi får jo løn for at være her, siger de to med et glimt i øjet.

Også Ole Christensen og konen fra Spøttrup var blandt de mange fangede trafikanter.

- Vi var på vej til Frederikshavn til fødselsdag, men det tror jeg ikke lige, vi kommer, konstaterer han.

Men julen er ikke i fare?

- Nej, det er den ikke. Vi kører hjem nu, når det bliver åbnet, afslutter han.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Den 89-åriges cykel blev fundet i Skagen havn

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De pårørende er underrettet.

Eftersøgningen af en 89-årig mand har desværre fået et tragisk udfald. Mandag lidt over middag blev han fundet død i Skagen.

Ifølge politiet er der ingen mistænkelige omstændigheder i forbindelse med det tragiske fund, og de minstænker ikke, at der ligger en forbrydelse bag.

Den nu afdøde mand blev fundet af en politipatrulje i havnebassinet ved Coasterkajen i Skagen efter en anmeldelsen fra offentligheden klokken 11.50.

Manden cyklede fra sit hjem lørdag ved 10-tiden.

Foto: Per Frank Paulsen

Senere lørdag blev han dog set klokken 15 på Ålbækvej ved Hulsigstien mod syd. Efterfølgende har en stor eftersøgning været i gang, hvor både Nordjyllands Politi, Missing People samt lokale i Skagen har ledt efter manden.

På havnen i Skagen fortæller TV2 Nords mand på stedet, at både helikoptere, ambulance, lægebil samt dykkere har været tilstede.

Michael Karstenskov, der er efterforskningsleder hos Nordjyllands Politi, takker offentligheden for deres hjælp i sagen.

De pårørende er underrettet.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Forskningsgennembrud: Livsvigtig hjælp til folk som Pia

Foto: Janus Jacobsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk forskning kan give mere stabilt blodsukker og modvirke senfølger og følgesygdomme.

320.000 danskere lever med type 2-diabetes.

På trods af at fem procent af alle danskere har sygdommen, lever mange med et blodsukkerniveau i ubalance og med risiko for andre alvorlige sygdomme i nyrer, øjne og fødder og hjertekarsygdomme.

Nu er der dog godt nyt fra det nordjyske. For Aalborg Universitet og Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN) har i samarbejde med den Sjællandske afdeling forsket og på bare tre måneder oplevet så markante forbedringer for type 2-diabetikere, at de kalder det et forskningsgennembrud.

- Når man har type 2-diabetes, er det altafgørende, at man har et velreguleret blodsukker, der hverken er for højt eller for lavt. Derfor er det meget positivt at se, hvor meget og hvor hurtigt deltagerne har rykket sig. Tiden, hvor deres blodsukker ligger stabilt, er øget markant, siger Stine Hangaard Casper, der er forskningsprojektleder ved SDCN og lektor ved AAU.

Forskningsprojektleder Stine Hangaard Casper håber på sigt at kunne hjælpe mange type 2-diabetikere med forskningsresultatet. Foto: Janus Jacobsen

- Enormt givtigt, siger diabetiker

331 insulinbehandlede personer med type 2-diabetes deltog i forskningsprojektet, hvor målet var at undersøge, om man kunne hjælpe deltagerne med at sænke deres blodsukkerniveau og dermed minimere og udsætte risikoen for blandt andet følgesygdomme.

Blodsukkerniveauet skulle sænkes ved at give adgang til en blodsukkersensor, et aktivitetsur og en intelligent insulinpen. Data fra udstyret blev sendt til en app på mobilen, som behandleren og deltageren havde adgang til i realtid, så niveauet konstant kunne reguleres.

Efter tre måneder var syv ud af 10 deltagere i mål med deres blodsukker, mens det kun var tre ud af 10 i kontrolgruppen.

En af deltagerne i projektet var nordjyske Pia Juhl Brandbyge, der har haft diabetes type 2 siden 2012.

- Det har været enormt givtigt, at der sad en bioanalytiker, som i realtid kunne skrue op og ned for min insulin blot efter en telefonsamtale. Uden at lyve har jeg lært mere om min diabetes på de tre måneder, jeg var med, end i alle de år jeg har levet med det, siger Pia Juhl Brandbyge.

Mens mange med type 1-diabetes allerede har en sensorbaseret glukosemåler, der uden konstante prik i fingre sender målinger til mobilen, bliver de endnu ikke givet til type 2-diabetikere.

Håber at se ændringer

Det håber Stine Hangaard Casper dog, at forskningen vil sætte skub i.

- Vi kan selvfølgelig ikke monitorere folk hele tiden, men det er vores drøm, at vi kommer til at kunne tilbyde monitorering, når folk skal starte op på insulin, siger Stine Hangaard Casper.

Hun påpeger, at Nordjylland stadig halter efter resten af landet, når det kommer til de automatiske målere til diabetikere.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Opdateret: 14.54 - En 89-årig efterlyst mand blev fundet død. De pårørende er underrettet.

Ved middagstid foregår der en redningsaktion ved Skagen Havn.

Det fremgår af Beredskabsstyrelsens ODIN-system.

En lægehelikopter er klokken 12.30 netop landet.

Det oplyser TV2 Nords mand på stedet. Han fortæller videre, at der er en ambulance og en lægebil til stede på området. Desuden holder der også en patruljebil på stedet, ligesom der er dykkere i vandet.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

TV2 Nord har samtidig talt med Nordjyllands Politi, der snarest vil melde ud om aktionen.

Søger efter 89-årig

Hele søndagen var myndighederne til stede i Skagen under eftersøgningen efter 89-årige Peter Niemann Madsen, der ikke er set siden lørdag klokken 15.

Der er dog ikke endnu meldinger om, hvorvidt den nuværende redningsaktion kan kædes sammen med eftersøgningen.