Teknologi, koder og onlinesystemer kan for nogle bare være en masse skiftende tal, eller noget Fanden har skabt. Men for andre er det en invitation til kreativitet, hjernegymnastik og fællesskab.

Den nordjyske hackergruppe, Jutlandia, er en forening, hvor primært unge kommer for at dygtiggøre sig inden for et felt, der er utrolig meget snak om netop i disse dage.

- Vi holder en masse oplæg omkring cybersikkerhed og arbejder fælles for at blive dygtigere til det, fortæller Thomas Mulvad.

Se hele indslaget om Jutlandia, Kalmarunionen og cybersikkerhed her:

Hacking.. men lovligt!

Jutlandia bliver hjulpet godt på vej af Kalmarunionen, der afsluttede 2024 med en placering øverst på verdensranglisten over 'white-hat hackere'(lovlig hacking) på konkurrenceplan.

- I konkurrencerne fik vi opgaver, hvor vi eksempelvis skulle hacke google-chrome. Da vi fik adgang til det, fortalte konkurrencen det til dem, så de kunne lappe det hul, som hackergrupperne fandt, fortæller Henrik Bjerre Nielsen, der er fungerende medlem af Kalmarunionen.

Erfaringerne fra det miljø er noget, som Henrik Bjerre Nielsen tager med sig til Jutlandia.

- Jutlandia er et rigtig godt sted at starte (hvis du har interesse for hacking - red.), og hvis man så har mod på det senere hen, kan man jo så komme ind og lege lidt mere med de tungere drenge, lyder det fra Henrik Bjerre Nielsen.

Hamrende vigtigt

De mange talenter, der eksempelvis dukker op hos Jutlandia og Kalmarunionen, er ifølge professor i cybersikkerhed på Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet, Jens Myrup Pedersen, også hamrende vigtige at dyrke.

- Cybertruslen mod Danmark er meget høj og kommer fra mange forskellige steder. Den kommer, fordi vi er blevet meget mere digitale og på grund af den geopolitiske situation, som vi står i lige nu, fortæller han.

Heldigvis, mener han, at vi i Danmark er godt med, når det kommer til uddannelse af de cybertalenter, vi blandt andet har i Nordjylland.

- Vi er jo et lille land, og alligevel formår vi at finde, udvikle og fastholde så mange talenter. Det er rigtig stærkt gået, siger Jens Myrup Pedersen.

To mænd på henholdsvis 19 og 32 år samt en 21-årig kvinde er fredag aften blevet sigtet efter at have smadret ruder og efterfølgende kastet kanonslag ind i en ejendom på Kalundborgvej ved Vils på Mors.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

- Vi ved ikke, om de har kendskab til hinanden, men det kan man da formode, siger Jan Nørrum.

De tre er sigtet for brud på straffelovens paragraf 252 - for at bringe andres liv eller førlighed i fare. 

- Det er en alvorlig paragraf, de er sigtet efter. Der er jo risiko for brandsår, høreskader og så videre.

Nordjyllands Beredskab oplyste fredag, at de klokken 22.36 var rykket ud til en brand i et stuehus på ejendommen på Mors. Ifølge vagtchefen blev det dog ikke til en decideret brand.

Den 38-årige beboer i huset var hjemme, men kom ikke til skade. 

De tre sigtede er fra henholdsvis Vesthimmerland, Thisted og Mors. De kan nu se frem til et retsligt efterspil.

Et forslag om at lade transkønnede, nonbinære eller interkønnede personer vælge, hvilket køn vedkommende spiller med, er lørdag nedstemt hos DBU Jylland.

Afstemningen blev til som følge af DBU's nye kønsanbefalinger, som DBU's arbejdsgruppe for inklusion af transkønnede, interkønnede og nonbinære i dansk fodbold er kommet med.

Det vil altså sige, at transkvinder, som ved fødslen fik tildelt kønnet mand, ville kunne spille på et kvindehold – og omvendt. Tilsvarende ændringer er også indført i tysk breddefodbold.

På lørdagens delegeretmøde i DBU Jylland, den største af DBU's seks lokalunioner, kunne der ikke opnås det krævede flertal på to tredjedele af stemmerne til et forslag om at gøre det muligt for ovenstående personer selv at vælge, hvilket køn vedkommende vil spille med.

Det oplyser DBU Jylland i en sms til Ritzau. 74 stemte nej til forslaget og 34 stemte ja.

De øvrige fem lokalunioner i DBU vil først senere skulle tage stilling til emnet, men man har utvivlsomt ventet spændt på, hvordan lørdagens afstemning ville falde ud.

Længere forløb leder op til afstemning

Forslaget gik på, at man fra sommeren 2025 og to år frem ville afprøve, at transkønnede, nonbinære eller interkønnede personer selv valgte, med hvem de ville spille fodbold.

Forslaget har kun omhandlet breddefodbold.

For at forstå, hvorfor afstemningen i Jylland var så vigtig, kræver det, at man går lidt tilbage i tiden.

I 2022 udarbejdede Danmarks Idrætsforbund (DIF) en række anbefalinger vedrørende transkønnede, interkønnede og nonbinære i dansk idræt.

DIF anbefalede, at specialforbundene - heriblandt DBU - snarest fandt ud af, hvordan man forholder sig til personer med forskellige kønsidentiteter.

Det fik DBU til at nedsætte en arbejdsgruppe, der i 2023 holdt fire møder og til slut kom frem til en række anbefalinger.
Arbejdsgruppen anbefalede i efteråret 2023, at folk selv skal kunne vælge, i hvilken kønskategori de vil deltage i breddefodbold.

Spoler man et år længere frem i tiden, skulle DBU Jyllands fire regioner i november sidste år stemme om forslaget.

To regioner stemte for, mens to regioner, herunder Nordjylland, stemte imod, og forslaget blev bragt videre til delegeretmøde i DBU Jylland.

I øjeblikket raser store naturbrande i millionbyen Los Angeles i USA. Over 180.000 er blevet evakueret, og brandene har indtil videre kostet ti mennesker livet. 

Marie Trout, som stammer fra Thisted, har de sidste 30 år boet i USA sammen med sin mand Walter Trout. 

De er bosat i Los Angeles-forstaden Huntington Beach, som ligger omtrent en time syd for storbyen. 

Hun er netop vendt tilbage til USA efter at have holdt jul i Vorupør, og hun fortæller, at er vendt hjem til en usikker og ubehagelig situation.

- Det er nord for os, men det er godt nok ubehageligt for hele området. Det er forfærdeligt, siger hun til TV MIDTVEST. 

Selvom brandene ikke huserer i det område, hvor hun bosat, kan hun tydeligt mærke, at noget er anderledes end det plejer. 

- Luften er simpelthen giftig. Jeg går rundt med en kæmpe hovedpine, jeg har haft lige siden, jeg landede, siger hun. 

- Jeg kom fra den smukke dejlige vinterstorm i Vorupør med frisk luft, og landede jeg i det her gifttæppe, som vi jo allesammen går rundt i. 

Selvom Huntington Beach ikke er direkte berørt af de voldsomme brande kan Marie Trout ikke gå fri af bekymringer. 

- Det ligger hele tiden i overfladen. Der er jo ingen, der kan vide sig sikre. Det er så knastørt herovre, siger hun.

- Det kan man se, det er gnavet lidt af - rotterne elsker sådan noget her.

Sådan siger Jens Riise Dalgaard, der er miljøchef i Aalborg Kommune.

Aalborg Kommune står overfor noget af et problem. Kommunen er - som mange andre danske kommuner - overrendt af rotter, der mæsker sig i blandt andet agern og nedfaldne æbler.

- Rotter er meget svære at bekæmpe, fordi de er simpelthen utroligt tilpasningsdygtige. Og de passer godt sammen med mennesker, fordi vi har en masse affald, der lige netop er mad for rotterne, lyder det fra miljøchefen.

Og den øget føde har netop været med til at øge bestanden af rotter i Aalborg Kommune, der i 2024 fik sit største antal henvendelser om rotter siden 2020.

I 2024 fik Aalborg Kommune 8005 rotteanmeldelser. Det er 2629 flere anmeldelser, end kommunen fik i 2023. I november og december måned alene fik kommunen 2018 anmeldelser om rotter.

Flere fængere og flere i forvaltningen

Det har fået Mortalin, der bekæmper rotter for Aalborg Kommune til at opruste sit mandskab. Hvor der normalt er ni medarbejdere hos firmaet, er der nu 20 mand, der bekæmper rotter i Aalborg Kommune. Faktisk har de så travlt hos Mortalin, at det ikke er muligt for TV2 Nord at komme med ud på en opgave og se hvordan, man bekæmper rotter.

- De gør det rigtigt godt, men det er svært at følge med, siger Jens Riise Dalgaard.

Og det er ikke kun Mortalin, der har været ude at ansætte flere som følge af problemet. Også i forvaltningen har rotteproblemet betydet flere ansættelser.

Rotter kan overføre cirka 50 sygdomme, som er farlige for mennesker, og derfor er det lovpligtigt at melde det til kommunen, hvis du ser en rotte på din ejendom.

Håber, det snart topper

Men som borger er der også meget man selv kan gøre for at komme problemet til livs, lyder det fra miljøchefen.

- Man kan lade være med at putte madrester i kompostpotter, og man kan fjerne nedfaldsfrugter. Når man fodrer fugle og dyr, kan man have foderet i en lukket beholder, og så kan man holde sine døre og vinduer lukket, siger Jens Riise Dalsgaard.

Hvordan rottebestanden kommer til at se ud de kommende måneder i Aalborg Kommune, ved man ikke helt. Men de håber.

- Vi har et håb om, at vi får noget vinter, og at det derfor topper og begynder at falde igen.

Har I nogle forventninger i forhold til, hvilken vej det kommer til at gå, eller er det bare håb?

- Det er mest håb, og så også en forventning om, at når vi kommer ind i marts måned, måske allerede i februar eller marts, så vil det begynde at falde, siger miljøchefen.