Varebil væltede om på siden i færdelsuheld i Aalestrup
En mand i Aalestrup fik sig formentligt noget af en forskrækkelse, da han kort før klokken 13 kom kørende i krydset ved Sognevejen og Nordre Ringvej i Aalestrup.
Han havde i sin varebil kørt frem for fuldt stop, da en kvinde i en personbil kørte frontalt ind i ham formentligt som et resultat af den lavthængende sol.
- Der er ikke sket personskade i forbindelse med uheldet, men der er sket en del materielle skader, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Torben Arendrup.
Da kvinden kørte ind i varebilen, væltede den nemlig om på siden, og derfor var også brændvæsenet tilkaldt, fordi døren i varebilen ikke kunne åbnes.
- Vi er stadig på stedet for at dirigere trafikken, og den glider, siger vagtchefen.