Seneste nyt

fra Nordjylland

Brand i depotrum resulterer i, at flere beboer skal genhuses

Nordjyllands Beredskab kørte klokken 7.26 til en brand i et lejlighedskompleks i Øster Hornum.

- Der var gået ild i et depotrum, og det havde spredt sig til tagkonstruktionen, fortæller indsatsleder på stedet Per Hansen. 

Det var beboerne i lejlighederne i bygningen, der anmeldte branden. Ingen kom til skade i forbindelse med branden, men bygningen har fået en del skader. 

- Der er en del røgskader, og derfor skal beboerne i de fire-fem lejligheder genhuses, fortæller indsatslederen. 

Der var tydelig røg på gaden, og derfor så branden voldsom ud. Det fik også beredskabet til at skrive 'Hold afstand' på X.

I forbindelse med brandslukningen er vejen spærret af Nordjyllands Politi, og det vil den ifølge indsatslederen være en times tid endnu mens man efterslukker branden.