Live fra retten: Kollega mistænkte den tiltalte FØR overvågningsbilleder blev frigivet
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Retten er igen sat i sagen om de mange brande i Fjerritslev-området sidste år.
Den 34-årige deltidsbrandmand, der er anklaget for 33 tilfælde af brandstiftelse er tilbage i retten. Følg retssagen her.
Retten i Hjørring er igen sat for den 34-årige mand fra, som står tiltalt for en lang række række ildspåsættelser, der har forårsaget skader for mere end 20 millioner kroner i lokalområdet omkring Fjerritslev.
Manden blev anholdt 28. november, og fremstillet i grundlovsforhør dagen efter. Dengang var han sigtet for i alt 23 tilfælde af ildspåsættelse. Han har siddet varetægtsfængslet lige siden, og undervejs i politiets efterforskning er sagen mod ham altså blevet udvidet til at omfatte 33 tilfælde af ildspåsættelser.
Ved sidste retsmøde har flere vidner udpeget den 34-årige på videoovervågning, der er optaget omkring brandtidspunkterne. Det er specielt mandens gang og statur, der har vækket vidnernes opmærksomhed.
Dagens retsmøde er det fjerde i rækken af den store sag, og det er specielt vidneudsagn i forbindelse med en julefrokost, der bliver essentielle. Julefrokosten blev afholdt den 19. november 2016 - kun 500 meter fra stedet, hvor en ældre dame ved 22-tiden måtte reddes ud af sit brændende hus.
Den tiltalte forklarede ved sidste retsmøde, at han ikke var i nærheden af damens hus. Han forlod kun julefrokostbordet i korte perioder for at gå udenfor sammen med andre gæster, der skulle ryge, sagde han torsdag i retten.
Det er dette forhold i det lange anklageskrift, der er alvorligst. Bliver manden dømt for denne brand, risikerer han en forvaringsdom, der kan blive på livstid.
Henter liveblog indlæg…
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørgsmål
Svar
Spørgsmål
Svar