Stort projekt: - Vi skal blive bedre til at hjælpe de unge!
Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix
Arkivfoto.
Unges mentale sundhed skal have et boost, og man vil forsøge at få flere i job og uddannelse.
I Aalborg vil man have flere unge i arbejde, man ønsker at flere starter og gennemføre en uddannelse, og man ønsker at forbedre unges mentale helbred - og man ønsker også at mindste fraværet allerede i folkeskolen.
Derfor er der skabt en såkaldt 'trivselsalliance' mellem Aalborg Kommune, Region Nordjylland, foreningsliv og erhvervsliv, som sammen skal arbejde hen mod netop det.
- Vi skal blive bedre til at hjælpe de unge som mistrives. Vi skal tænke i nye løsninger og give de unge redskaber til at mestre eget liv. Gode eksempler på det er vores mestringsindsats i folkeskolen og arbejdet med ABC for mental sundhed på ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser. De gode erfaringer herfra og erfaringerne fra "Kulturvitaminer" og Aalborg Try Out" skal bringes i spil i dette partnerskab, siger Jes Lunde (R), rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.
Lige nu er de i gang med at udforme nogle konkrete indsatser, der skal kunne gøre en mærkbar forskel for trivslen blandt unge. Der er desuden fokus på at støtte unge i udsatte positioner. Og derfor er Den Obelske Familifond gået med i samarbejdet.
Planen er, at det samarbejdet skal være en langsigtet investering, og at det er de unge selv og deres erfaringer skal bidrage til den samlede trivselsindsats.
- Unges levede erfaringer vil fortsat stå helt i centrum. Deres stemmer er essentielle for at kunne skabe det kvalificerede og nuancerede grundlag for Aalborgs samlede og helhedsorienterede trivselsindsats, siger Mathias Bruhn Lohmann, udviklingschef i SUS - Socialt Udviklingscenter.
12-årige stopper al undervisning: Har vigtigt budskab til voksen
Hvad gør man egentlig, når man er 12 år gammel og gerne vil sige noget helt særligt til en voksen? Kayla ringede til Anders Bro.
Foran døren til et klasseværelse på Nors Skole står 12-årige Kayla Saray. Om lidt gør hun noget, hun ikke troede, hun turde.
Kayla har noget, hun gerne vil fortælle til en bestemt voksen, der sidder i klasselokalet bag den lukkede dør.
Hun er ikke alene på gangen. Lige ved siden af står Anders Bro fra programmet "Få det Sunget" på TV MIDTVEST. Han har guitar på skulderen og en sang, der venter på at komme ud.
Anders er her for at hjælpe Kayla. Hun er tydeligt nervøs.
Bag Anders løber tre fotografer rundt sammen med en lydmand og en journalist, der optager alt på en mobiltelefon.
Så banker den 12-årige elev fra sjette klasse på døren ind til sine klassekammerater og undervisere. Da hun træder ind i lokalet, stopper al undervisning øjeblikkeligt, og der bliver helt stille i lokalet.
Alle burde have en Nicolai
Et par uger før møder Kayla Anders Bro og tv-holdet hjemme hos sig selv. Sammen med sin mor har hun skrevet til Anders og bedt om hjælp til at skrive en sang til den støttepædagog, hun har på skolen.
Støttepædagogen hedder Nicolai og er en helt særlig voksen for den 12-årige skoleelev. Kayla har ADHD og "noget autisme", som hun selv forklarer.
I skolen har hun på mange måder haft det svært. Mange voksne har forsøgt at hjælpe den nu 12-årige pige - uden den helt store succes i følge Kayla og hendes forældre.
Men så skete der noget, da støttepædagogen Nicolai blev tilknyttet Kayla på Nors Skole. Han hjalp hende, så hun både fik det bedre og blev bedre fagligt i skolen.
Nicolai blev den fortrolige voksne for Kayla. Men nu slutter samarbejdet.
På Nors Skole kan man nemlig kun gå til sjette klasse, så Kayla skal flytte skole, og Nicolai følger ikke med.
- Da han ikke var der, havde jeg det meget dårligt og kunne ikke noget. Jeg er bange for, jeg kommer der ned igen, når jeg ikke har ham mere. Jeg er bange for, jeg ikke finder en, der er lige så god som ham, fortæller Kayla Saray.
Han aner intet
Og så er vi tilbage på skolen i Nors. Her sidder støttepædagogen Nicolai, og han aner intet om, at han skal være midtpunkt for en sang og et tv-program.
Men det finder han ud af, da Kayla og Anders sammen fortæller, at de har skrevet en sang til ham. Fordi han lige er den voksne, der har gjort en kæmpe forskel i Kaylas liv.
Og så går de ellers i gang og synger højlydt om og til støttepædagogen, som ikke rigtigt ved, hvad han skal gøre af sig selv.
Her kan du se hele programmet Få det Sunget: Alle burde ha' en Nicolai:
Uhyggeligt styrt får ingen indflydelse på Vingegaard-beslutning
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Hvis ikke Jonas Vingegaard vender retur til Baskerlandet Rundt, er det udelukkende grundet sportslige overvejelser.
I løbet af året har Jonas Vingegaard leveret store resultater, og blandt andet sluttede han som nummer to i Tour de France.
Alligevel husker mange nok bedst danskerens uhyggelige styrt tilbage i april under Baskerlandet Rundt, hvor Vingegaard var så slemt tilredt, at han troede, han skulle dø.
Vingegaard brugt det spanske etapeløb som forberedelse til Touren de seneste mange år, men er det overhovedet et scenarie at vende tilbage til et løb, hvor man potentielt har traumer efter så enorme smerter?
- Det er selvfølgelig noget, som jeg og holdet overvejer, om jeg skal køre. Men vi tænker kun på, hvad der er den bedste forberedelse til Tour de France. Så hvis vi synes, at det er en god forberedelse til Touren, så er det det, jeg kører, men jeg tror personligt, at jeg godt kunne tænke mig at prøve noget andet end Baskerlandet, som jeg har kørt de sidste fem-seks år.
Er der noget mentalt i det?
- Nej, det betyder ikke noget, synes jeg. Jeg tror, jeg har kørt det fem gange, og jeg føler egentlig, at der er andre World Tour-løb, jeg har lyst til at køre, og det er mere der, det stammer fra, forklarer Vingegaard til TV 2 Sport.
Styrtet sidder stadig i kroppen
Da Vingegaard styrtede i årets udgave af Baskerlandet Rundt, punkterede han en lunge, brækkede flere kraveben og ribben. Skaderne var så slemme, at der gik over en måned, før danskeren overhovedet satte sig på en cykel igen.
Styrtet kostede også en masse muskelmasse, og det er nu det, der er danskerens største hovedbrud.
De muskler skal tilbage i benene, så der kan trædes de nødvendige watt.
- Jeg er stadig ikke helt på den samme muskelmasse (som før styrtet, red.). Det er stadigvæk noget, vi arbejder på. Jeg prøver at genopbygge muskelmassen, og træningen går godt, så det er lovende i forhold til næste år, lyder det optimistisk fra Jonas Vingegaard.
Du kan læse meget mere om Vingegaards planer for den kommende sæson i artiklen nedenfor.
AaB-træner afviser: - Jeg vil ikke snakke om placering
AaB's cheftræner Menno van Dam i superligakampen mellem AaB og Viborg FF på Aalborg Portland Park, søndag den 24. november 2024.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Efter 16 spillerunder ligger AaB på en niendeplads med 17 point.
AaB fik fire på stribe, da det er den fjerde kamp i streg, hvor klubben tager ét point med sig.
AaBs hollanske cheftræner vælger dog den positive vinkel på pointet - trods AaB i nu seks kampe, ikke har vundet:
- Hvis de andre hold taber fire kampe, og man ser på det ud fra det, så har vi vundet fire point. Ét point er bedre end nul.
En kedelig affære
Søndagens opgør endte nemlig 0-0 mod Viborg FF i en kedelig affære, hvor det var udeholdet, der dominerede.
Dermed missede AaB chancen for at nå næsten op på siden af Viborg - i stedet hedder afstanden nu fire point.
Men den snak preller af på AaB-træneren:
- Jeg vil ikke snakke for meget om placering. I dag tager jeg et rent bur med fra kampen. Vi forsvarede os godt, og vi er generelt blevet bedre i vores spillestil de sidste uger.
Især i første halvleg holdt udeholdet fra domkirkebyen AaB i et jerngreb, og i starten af anden halvleg måtte AaB's målmand, Vincent Müller, diske op med en mirakelredning.
Trods dominansen fra Viborg, mener AaB's cheftræner dog ikke, at der kun var tale om envejstrafik.
- Hvis man ser på de sidste 25 minutter af anden halvleg, så var det også god fodbold, siger den hollandske cheftræner.
Efter 16 spillerunder ligger AaB på en niendeplads med 17 point.
Store stjerner vækker interesse for sporten: Det mærker man hos nordjysk forening
Unge svømmetalenter fra hele Danmark har i weekenden været samlet til Aalborg Cup 2024.
Svømmehud mellem tæerne, rosinhud på fingerne og den karateristiske duft af klor.
Det er noget 11-, og 12-årige Josephine Emilie Lykke Andersen og Rikke Lund fra Aabybro Svømmeklub i den grad kender til.
I weekenden har svømmere fra hele Danmark dystet i forskellige discipliner og distancer ved i Aalborg Cup 2024.
- Det er sjovt, og man får nogle gode venner, foræller Rikke Lund, og hendes svømmekammerat er enig.
- Det har været rigtig hyggeligt, vi har været meget sammen, så det har været rigtig dejligt, lyder det fra Josephine Emilie Lykke Andersen.
Mødte OL-svømmer
De mindre og nyere svømmere fik i weekenden også lejlighed til at møde mere erfarne svømmere. Martine Damgaard fra KVIK Kastrup, der deltog ved OL i sommer var med til cuppen i dag.
Det samme var Karoline Kjeldstrup fra Aalborg Svømmeklub, der i sidste uge vandt guld ved DM i hold.
- Det betyder megameget at få lov til at være her og give noget tilbage, som jeg har fået, da jeg var helt lille, fortæller hun.
Stor interesse
Siden coronatiden har det danske foreningsliv haft svært at få startet op, men det går godt i de nordjyske svømmeklubber. Tal fra Dansk Idrætsforening i 2022 viser, at SvømDanmark havde 186.185 medlemmer.
En stigning på 10 procent på fem år.
- Vi kan sagtens mærke, at der er interesse for konkurrencesvømning, alle vores hold er rigtig godt fyldte. Så det er der stor tilslutning til, så der mangler vi ikke nogen, fortæller talentudvikler ved Aalborg Svømmeklub, Anders Kjær Pedersen.
Ifølge ham er der en effekt, når man, som Aalborg Svømmeklub, har navne, der konkurrerer på eliteplan.
- Det er det, de unge spejler sig i. Det er det, de drømmer om, selvom det er et nåleøje at komme igennem, forklarer han.
OL-drømmene spirer stadig
Fremtiden ser lys ud for talentudviklingen i det nordjyske svømmelandskab.
- Fra vores klub er vi godt på vej. Vi har en god fødekæde til fremtiden, både på juniordelen, men også på seniordelen.
Fremtidsdrømmene er store hos de de unge svømmertalenter.
- Altså jeg håber da selvfølgelig at jeg kan være med på den helt store internationale scene, altså det ville da være drømmen, fortæller Karoline Kjelstrup.
- Jeg har en drøm om at komme med til OL igen, og gerne i 2028, hvis det kunne være en mulighed, lyder det aflsutningsvis fra Martine Damgaard.