Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vinterkulden får Søren til at strø om sig med salt - og han er ikke den eneste

Sneen, isen og frostgraderne har for alvor fat i nordjyderne i øjeblikket.

Og så skal der saltes.

- Det er mere effektivt. Førhen brugte vi grus, og det skulle man også feje op bagefter. Det her er bedre, siger Søren Eltzholtz fra Nørresundby. 

Han salter for første gang i 35 år for at sørge for, at skraldemanden og postbudet kan komme sikkert frem i terrænet. 

- Nu har den fået lidt salt her foran, så jeg har i hvert fald gjort, hvad jeg kan, for at de ikke falder, fortæller Søren. 

Søren Eltzholtz grundejerforening salter ikke - så må han jo selv i gang.

Og han er ikke den eneste, der har tænkt sig personligt at salte. Der blev hevet spandevis med salt ud af Jem og Fix i Nørresundby på iskolde lørdag, hvor der var blevet målt hele 10,2 minusgrader tidligt på morgenen i det nordjyske. 

- Det går ikke at stå derhjemme og ikke have mere salt. Så er fanden jo også løs, siger Knud Bager fra Nørresundby, der skulle have salt med hjem fra Jem og Fix på trods af, at han faktisk ikke er løbet tør endnu. 

Jem og Fix har sparet h'et væk, men salten sparer de ikke på. Fredag fik de hele 15 ton vejsalt hjem til butikken i Nørresundby. Det er stort set solgt, så der er mere på vej. 

Der er fyldt med vejsalt hos Jem og Fix i Nørresundby, men det bliver hurtigt afsat.

Vejhjælp kan igen følge med

På årets fem første dage har SOS Dansk Autohjælp budt på dobbelt så mange opgaver som normalt, men nu er der mere ro på.

- Vi kommer mere og mere med. Vi er mere fortrøstningsfulde på fremtiden, end vi var tirsdag og onsdag, for der væltede det ind, lyder det fra Jørn Simonsen, der er distriktsleder hos SOS Dansk Autohjælp. 

Og det er på trods af, at der forventeligt kommer mere travlhed, når folk kommer tilbage fra weekend mandag. 

- Vi ligger med støvlerne på, og er klar til at tage fat i det, så snart vi får turen ind. Vi sætter alt disponibelt mandskab klar til at køre ud mandag morgen, fortæller distriktslederen. 

Se det kølige indslag herunder:


Milliardær-familie tjener knap 200 millioner - og det er kun i år

Foto: Henning Bagger (Ritzau Scanpix)

Svend Møller Hansen har nok at smile af. Hans holdingselskab tjener nemlig temmelig godt. Her ses han på stadion - han er nemlig storsponser for Hobro IK.

Familien Møller Hansen fra Hobro klarer sig temmelig godt, selvom virksomheden er solgt.

Prøv lige at forestille dig, hvad du ville gøre, hvis du pludselig tjente 196,1 millioner kroner.

Sådan gør jeg af og til, når jeg spiller lotto.

Men det er virkeligheden for den nordjyske familien Møller Hansen fra Hobro. De behøver ikke at forestille sig det. For familiens holdingselskab har nu har tjent 196,1 millioner kroner på et år.

Familiens formue er opbygget af Svend Møller Hansen, som også ligger navn til selskabet, der tilbage i 1969 stiftede stål- og betonkoncernen DS Gruppen.

Mange år senere kom hans søn, Mads Møller Hansen, ind i virksomhedens ledelse. Og i 2022 blev virksomheden solgt til det tyske industrikoncern Goldbeck Europe. De har dog ikke forstyrret hverken driften eller de godt 6000 medarbejdere.

DS Gruppen er en af Skandinaviens førende industrikoncerner inden for produktion og salg af stål- og betonløsninger til byggeri og industri.

Blandt landets rigeste

Holdingselskabet Svend Møller Hansen Holding A/S er ejet af hele familien, og ifølge regnskabet beskæftiger selskabet sig at besidde kapitalandele, investeringsvirksomhed, samt landbrug og andre beslægtede virksomheder.

Holdingselskabet ejer desuden 75 procent af dattervirksomheden Svend Møller Hansen ApS, og ejer 20 procent af den associerede virksomhed Compsoil A/S. Holdingselskabet har en egenkapital på 2,3 milliarder kroner - og det har været støt stigende de seneste år.

Far og søn er desuden på listen over de 100 rigeste familier i Danmark. Ifølge den seneste liste fra starten af 2024 er de nummer 66 på listen.


Billigt flyselskab trækker sig: Populær flyrute i fare for at lukke

Foto: Josep Lago, Scanpix

Ender det sådan, er det til stor ærgrelse for lufthavnsdirektøren.

Det kan efter nytår være slut med at tage en smuttur til den populære storby London fra Aalborg.

Ifølge flymediet Check-in, er lørdag 29. marts nemlig sidste dag, hvor flyselskabet flyver mellem Aalborg og London efter syv og et halvt år.

Lufthavnsdirektør, Niels Hemmingsen, kan endnu ikke be- eller afkræfte, om flyselskabet stopper sine ruter fra lufthavnen. Han påpeger dog, at der ikke er flere billetter til salg til London og til Girona fra marts næste år.

- Jeg har ikke fået en endelig bekræftelse fra Ryanair, men der er nok en overvejende sandsynlighed for, at de lukker dem, konstaterer han til TV2 Nord.

Er i dialog med andre

Ender det sådan, er det til stor ærgrelse for lufthavnsdirektøren.

- Det er altid ærgerligt at miste stabiliteten til to destinationer, og London ligger jo højt på listen og er attraktivt, siger han.

Selvom det endnu ikke er bekræftet hvorvidt det irske lavprisflyselskab lukker sine ruter, er Aalborg Lufthavn allerede nu i gang med at finde alternative flyselskaber til ruten til London.

- Vi er i fuld gang med at være i dialog med andre, for at få et overblik over hvilke muligheder, der er for at genetablere forbindelsen, forklarer han.

Lufthavnsdirektøren er træt af, at han endnu ikke har hørt noget, men han påpeger, at luftfarten generelt er udfordret for tiden.

- Mange flyselskaber mangler kapacitet, fordi der generelt mangler kapacitet i markedet, og så har vi også den her passagerafgift, der træder i kraft 1. januar næste år, som får store konsekvenser, afslutter han.


Nordjyderne elsker dem, men det gør ingen andre

Man er godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Københavnerne kan ikke fordrage dem, og støder du på dem derovre, så er forklaringen simpel: Det er nordjyder, som er flyttet dertil, der har medbragt den lille, knasende spise.

Det er selvfølgelig de vendsysselske pebernødder, der er tale om.

For selvom nordjyderne er helt vilde med de vendsysselske pebernødder - som i øvrigt laves i Thy - er de altså alene om det.

Det fortæller Jesper Lukassen fra Nordthy.

- Det er kun nordjyderne, der er flyttet ud andre steder i Danmark, der vil have dem i resten af landet, ellers er det kun nordjyder, forklarer han.

Fakta

I 1952 investerede bageriet i Hjørring i en maskine til at forme pebernødderne – og sætte dem af på bageplader. Denne maskine er stadig i anvendelse her hos Jensen Brød i 2024.

I 1979 blev bageriet i Hjørring slået sammen med Brødfabrikken på Grønlandsvej i Frederikshavn, og maskinen blev flyttet til Frederikshavn – hvor produktionen af de Vendsysselske Pebernødder foregik frem til cirka 1990-91, hvor dette bageri blev lukket ned.

I 1991 købte Jensen Brød maskinen, recepten og alle rettigheder til de Vendsysselske Pebernødder, og har siden været stolt leverandør til de rigtig mange loyale og trofaste nordjyder, der hvert år står klar til at købe de første Vendsysselske Pebernødder, når de rammer butikkerne.

I 2016 blev Vendsysselske pebernødder kåret til verdens bedste pebernødder af Dansk Julemands Laug.

Godt med i år

De vendsysselske pebernødder bygger på en lang tradition, der kan spores helt tilbage til 1800-tallet, og den dag i dag er de stadig nordjydernes foretrukne.

Dengang var pebernødderne en slags ”rest-dej”, som man krydrede(pebrede) med de forhåndenværende krydderier, som var brugt, når man havde bagt rugbrød i den store ovn på gårdene.

Restdejen blev så trillet til kugler og blev bagt ved den rest-varme, der var i ovnen efter rugbrødsbagningen.

Hos Jensen Brød i Aalborg, der laver de vendsysselske pebernødder, er man godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Faktisk er man så godt med, at de to ovne ikke kører hver dag. Det oplyser Ole Vittrup, der er kommerciel chef ved Jensen Brød til TV2 Nord.


Redningsarbejde i fjorden - en person er muligvis druknet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

I Aalborg er et redningsarbejde i øjeblikket i gang.

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra beredskabet, men det har endnu ikke været muligt, da beredskabet og indsatslederen i skrivende stund er optaget af redningsarbjedet.

Ifølge TV2 Nord kilder på stedet, er en person blevet fundet og hastet til traumecentret på hospitalet i Aalborg. Tilstanden er ukendt, og informationen er endnu ikke bekræftet af beredskabet.

- Da personen blev fundet blev der påbegyndt livreddende førstehjælp og derefter er manden kommet på sygehus. Hans tilstand er ukendt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Omstændighederne forud for redningsaktionen er endnu uklare.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.