Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Veninden døde: Nu kæmper Karoline videre for unge med organsvigt

Foto: Privatfoto

På seks måneder har Vilslev-gruppen fået næsten 50 nye medlemmer.

Egentlig havde Karoline Gyldenstjerne Pape ikke lyst til at se dokumentaren om veninden Amalie Vilslevs sidste tid.

- Jeg havde ikke lige brug for at se hende dø igen, fortæller Karoline, der kommer fra Sæby.

Hun var sammen med Amalie blot få dage før hendes død 16. august 2022 - efter flere års kamp mod en sjælden lungesygdom, der endte med organsvigt, da kroppen afstødte hendes nye lunger. Hun blev 21 år.

- Men Amalie var jo genial, så jeg var nødt til at se, om hun havde sagt noget godt. Og det havde hun jo.

Karoline sammen med Amalie Vilslev og Cecilia Petersen (lungetransplanteret). Foto: Privatfoto

TV2 Echo har fulgt Amalie Vilslev fra hun blev erklæret terminalt syg til sin død. 

- Dokumentaren er selvfølgelig sørgelig, men samtidig også fin, fordi den får omfattet Amalie som det livsbekræftende menneske, hun var, fortæller Karoline, der lærte Amalie at kende efter hendes lungetransplantation. 

Karoline sammen med Amalie, da hun var indlagt. Foto: Privatfoto

Vælter ind

De to unge kvinder var tætte, eftersom Karoline Gyldenstjerne Pape også lever med en kronisk sygdom, som hun kan dø af. Hun har brug for organdonation, fordi hun har leversygdommen Primær Skleroserende Kolangitis (PSC).

- Som ungt menneske der kæmper med sygdom, betyder det virkelig meget, at der bliver sat yderligere fokus på det, fortæller den 25-årige kvinde, der til daglig studerer kunsthistorie og tysk på Københavns Universitet.

Et billede fra da Karoline var meget syg. Lige nu har hun det bedre, men hun vil blive endnu mere syg igen, fortæller hun. Foto: Privatfoto

Udover studiet har Karoline Gyldenstjerne Pape det seneste halve år brugt meget tid på 'Vilslevgruppen', der har fået navnet til ære for veninden.

Foreningen blev stiftet i sommer og skal hjælpe unge med organsvigt. Særligt de seneste dage, har der været nok at se, fortæller hun.

- Det vælter ind med beskeder. Folk skriver, at de har taget stilling til organdonation.

Karoline sammen med Benjamin Sørensen, som døde 26. december 2022, imens han ventende på et nyt hjerte og nye lunger. Foto: Privatfoto

Gruppen består af unge mellem 15 og 30 år. Alle i gruppen har det til fælles, at de enten har gennemgået en organtransplantation - eller venter på en.

- Vi startede 15 i gruppen, og nu er vi oppe på 60. Der kommer hele tiden nye til, og bare i dag har jeg fået henvendelser, fortæller Karoline Gyldenstjerne Pape.

Det er "enormt vigtigt" at det unge har et sted at mødes, fortæller hun.

Karoline sammen med Therese, som er hjertetransplanteret, og Mette som er levertransplanteret. Begge med i Vilslevgruppen Foto: Privatfoto

Skal tale med sundhedsministeren

Udover at være samlingspunkt for de unge er gruppens formål at få hævet donorraten i Danmark, så ventetiden på et nyt organ mindskes og så færre danskere på venteliste til et nyt organ dør af organsvigt.

- Der er sket meget på de seks måneder, siden gruppen blev stiftet. I morgen har vi foretræde for Sundhedsministeren, der vil lytte til os, fortæller hun.

Hold op hvor er det dejligt, at der bliver gjort noget

Karoline Gyldenstjerne Pape

- Vi kan ikke kontrollere vores sygdom, men vi kan forhåbentlig forbedre vilkårene og gøre en forskel for unge i fremtiden.

Selv venter Karoline på at vente, fortæller hun.

- Jeg skal være syg nok til at komme på venteliste, men rask nok til at være på listen. Det er komplekst. Jeg har det hængende over hovedet hele tiden.

Karoline Gyldenstjerne Pape beskriver det som at "befinde sig i et limbo".

- Jeg har et direkte nummer til Riget, og bliver holdt godt øje med, men jeg kan i princippet få et organsvigt om 14 dage. Samtidig skal jeg balancere det med et 'almindeligt' ungdomsliv'.

Venteliste

Der er aktuelt 37 personer mellem 15 og 30 på venteliste til nye organer. Det er primært nyrepatienter, med 32 som venter på en nyre.

Fire personer venter på en ny lever, og en på et hjerte. Det viser tal fra Scandiatransplant, som er et nordisk transplantationssamarbejde.

Kilde: TV2

Etisk råd

Mandag kom Etisk Råd med en ny anbefaling omkring organdonation

I sommer behandlede Folketinget et borgerforslag om, at alle som udgangspunkt bliver organdonorer, når de fylder 18 år. Etisk Råd blev i den forbindelse bedt om at forholde sig til emnet. 

Man kan dø, mens man venter. Og det gør nogle

Karoline Gyldenstjerne Pape

Samtlige rådsmedlemmer mener, at borgere systematisk bør tilskyndes til at tage stilling til, om de vil være organdonorer.

Karoline Gyldenstjerne Pape ser positivt på Etisk Råds nyeste melding, hvor der er enighed om, at der er plads til forbedring.

- Vores liv er i andres hænder, og vi kan gøre det bedre.

Vilslev-gruppen har sit organisatoriske fundament hos patientforeningen 'Organdonation – ja tak!'.

Andre lande har indført aktiv fravalg

To ud af tre danskere har taget stilling til, om de vil donere deres organer, viser tal fra Dansk Center for Organdonation.

Sidste år var der 460 personer på venteliste til et nyt organ. 14 døde, mens de var på venteliste i 2022.

Danmark har ligesom Tyskland ikke indført aktivt fravalg. Det har man dog gjort i en række andre lande - blandt andet Schweiz, Wales, England, Skotland, Island, Holland og Frankrig.

I 2018 tog Folketinget stilling til et lignende borgerforslag om formodet samtykke til organdonation, som ikke fik opbakning.


Tobias sælger kød som aldrig før: - Det er de røde bøffer, de vil have

Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Tobias Oldenborg Nielsen mærker ikke noget til salget af plantebaserede alternativer - han har kun vækstet, når det kommer til kødprodukterne.

Hvis det står til et flertal af Folketingets partier, skal nordjyderne drikke mere havremælk og spise mere plantefars - men er der udsigt til det?

Der er i hvert fald umiddelbart ikke udsigt til det hos slagter Carlsen, der både har en slagterbutik i Støvring og i Nørresundby.

For her går salget forrygende. Både når det kommer til at lange delikatessevarer over disken, men også når det kommer til cateringsalget her i julefrokostsæsonen og ikke mindst, når det kommer til salget af de røde bøffer.

- De seneste år har vi kun vækstet i vores kød her i butikken. Så vi har ikke kunnet mærke en forskel - tværtimod, siger slagtermester Tobias Oldenborg Nielsen.

Det kan ikke være sød musik for de partier i Folketinget, der er med i aftalen om Grøn Trepart. Som en del af aftalen skal der nemlig skydes ekstra 420 millioner kroner i Fonden for Plantebaserede Fødevarer, så flere danskere bliver lokket til at skifte kødet ud med plantebaserede alternativer.

Kan ikke sælge det

Og millioninvesteringen det kan måske godt skabe en smule nervøsitet i slagterbutikken i Nørresundby.

- Det gør os selvfølgelig en lille smule nervøse, men egentligt ikke så meget, for vi kan se på folks måder at handle ind på nu til dags, at det er de røde bøffer, de stadig vil have. Vi har prøvet flere gange med plantebaseret her i butikken, men vi kan simpelthen ikke sælge det. Så vi er nået til den konklusion, at det ikke er noget, vi kan sælge her i butikken, siger slagtermesteren.

Se hele interviewet med slagtermesteren her.

Han hader ikke ligefrem, at det er svært at lokke nordjyderne til at købe plantebaserede kødprodukter.

- I vores tilfælde er vi jo sådan set lidt glade for det. Fordi vi kan jo ikke drive en forretning på noget, vi ikke kan sælge, siger Tobias Oldenborg Nielsen.

Men hvis det skulle lykkedes at få folk til i højere grad at ændre deres kødvaner, så er de klar til at omstille sig i butikken.

- Hvis det er det, det kræver, så er vi klar til at gøre noget for det.

Men hvis det skal lykkedes at lokke nordjyderne til at spise de plantebaserede alternativer til kød, så skal der sættes ind overfor smagen.

Det vurderer seniorrådgiver på DTU og forsker i kostvaner Sisse Fagt overfor TV 2.

- Plantefarsens hvedebrødsdage er ovre. Nu er det ikke nok, at det ligner hakket kød, for det skal også smage godt og ikke have alenlange ingredienslister, siger hun til mediet.


Offer lå og blødte kraftigt, da politiet kom: Nu er to mænd varetægtsfængslet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.

De to mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

To mænd på henholdsvis 20 og 22 år er blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Aalborg for grov vold og groft røveriforsøg, samt en overtrædelse af knivloven.

Det oplyser anklager Mathias Nysom Petersen.

De to mænd blev anholdt efter en episode i Kærby efter midnat onsdag, hvor en 20-årig mand blev stukket i underkroppen og på benene på Davids Alle.

Den 20-årige blev også udsat for flere spark på kroppen, ligesom han blev frarøvet sin mobiltelefon.

Det fik Nordjyllands Politi til at sende al ledig mandskab afsted mod Kærby, og de fandt hurtigt frem til de to mænd, der var i umiddelbar nærhed af en machete og en kniv, som de ifølge sigtelsen også er blevbet sigtet for at være i besiddelse af.

De to mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger af hensyn til efterforskningen, men også fordi, at der kan være medgerningsmænd på fri fod.

Derfor søger politiet også fortsat vidner i sagen.

- Vi efterforsker bredt og kan ikke udelukke, at der kan have været flere gerningspersoner med til at forøve røveriet. Det skal efterforskningen være med til at kaste lys over, siger politikommissær Kenneth Rodam.

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.

De to sigtede nægtede sig begge skyldige i anklagerne.


Han blev hyldet af ornestationens sønner: - Jeg har fået sagt stort tak

Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

- Det var en rigtig god oplevelse, siger Andreas Markussen om sønnernes optræden i TV MIDTVEST-programmet.

Selv om sønnernes sang gik tæt på, var Andreas Markussen meget glad for at blive overrasket på sin store dag.

Tusindvis af midt- og vestjyder så med, da Andreas Markussen fra Ornestation Mors blev overrasket af sine fire sønner med en humoristisk, men også meget personlig sang i programmet Få Det Sunget.

Nu er der gået nogle dage, siden programmet blev sendt, og morsingboen har haft tid til at tænke det hele igennem.

- Det var en rigtig god oplevelse, og jeg er overrasket over, hvor mange der har set det. Jeg har lige været ved tandlæge, og der mødte jeg en, der sagde: "Det er jo ham fra fjernsynet", siger han.

Det var under en fest på Hotel Pinenhus i Glyngøre, at sønnerne Johnny, Thomas, Michael og Kenneth tog fusen på deres far.

Der var tale om en storstilet afskedsreception i forbindelse med, at Andreas Markussen trak sig tilbage og overlod driften af ornestationen til sine sønner. Og at drengene hyldede ham med en sang sammen med TV MIDTVESTs Anders Bro havde han slet ikke set komme.

- Jeg blev meget rørt. Det gjorde jeg i hvert fald, og selv om vi i vores familie ikke snakker så meget om følelser, kan du tro, at jeg bagefter har fået sagt stort tak til dem.

Sådan så det ud, da de fire sønner tog fusen på deres far.

Gik tæt på - men ikke for tæt

Sangen handlede blandt andet om Andreas Markussens hjertesygdom, der var tæt på at koste ham livet.

- Der er flere, der bagefter har sagt, at de ikke var klar over, at jeg var så syg. Sangen gik tæt på, men ikke for tæt, synes jeg. Det var rørende at høre, hvordan drengene har oplevet min sygdom, og jeg har også kun fået positive reaktioner. Folk har sagt, at det var en alletiders udsendelse, siger han.

Ornestation Mors blev grundlagt for 50 år siden af Andreas Markussens far Martin. Andreas har været med gennem alle årene i forskellige roller. Nu er gået fra at være manden med det øverste ansvar til at være bestyrelsesformand - og pensionist.

- Som bestyrelsesformand blander jeg mig ikke så meget. Drengene kan sgu godt selv. En gang om ugen kører jeg op og får en kop kaffe, og så kører jeg ellers hjem igen, siger Andreas Markussen.

Du kan se Ornestationens Sønner på her.


Slut efter 61 år samme sted?: - En ordentlig pille at sluge

Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord

Omkring 850 patienter i Lægehuset Sæbygårdvej skal fra 1. februar næste år have en ny praktiserende læge.

- Det var godt nok en ordentlig pille at sluge.

Sådan tænkte Anne Grethe Justesen fra Lyngså, da hun onsdag læste en besked i sin e-boks.

Her fik hun besked om, at Lægehuset Sæbygårdvej i Sæby, som hun har været tilknyttet siden 1963, reducerer antallet af patienter fra de nuværende 4850 til cirka 4000. Det betyder, at omkring 850 patienter fra 1. februar næste år skal have en ny praktiserende læge.

- Det er næsten håbløst, hvis jeg skal udenbys. Når man har min alder, så har man brug for en læge, siger Anne Grethe Justesen.

Lægehuset i Sæby har siden årsskiftet manglet en læge, og det er ikke lykkedes at ansætte en. Derfor ser man nu ingen anden udvej end at skære på patienttallet.

- Vi har haft mange arbejdstimer igennem lang tid, og vi må bare indse, at det er for stor en opgave, fortæller Janni Kristensen, som er en af de tre fasttilknyttede læger i lægehuset.

'Ikke til at holde ud at tænke på'

Lægehusets patienter kan i den kommende tid give udtryk for, om de ønsker at forblive patienter i lægehuset, eller om de vil tilknyttes en anden praktiserende læge.

- Der er jo ikke andet at gøre end at stille sig i kø, siger Anne Grethe Justesen.

Pladserne i lægepraksissen på Sæbygårdvej vil blive fordelt efter 'først til mølle'-princippet.

- Det eneste, man kan gøre, er at håbe. Det er jo mange, der skal skifte, siger Anne Grethe Justesen, som frygter ikke at være blandt de 4000 patienter, der får lov at blive i lægehuset.

- Det er slet ikke til at holde ud at tænke på, siger hun.


Bentes søn døde efter ulykke - kæmper for andre ikke lider samme skæbne

21-årige Oliver døde, da han faldt i havnen i 2022.

Det er snart tre år siden, at Bente Ibæk Lunds søn Oliver døde i en tragisk ulykke. Han faldt i Limfjorden og omkom.

Siden da har Bente Ibæk Lund kæmpet for at få styrket sikkerheden ved Aalborg Havn for at forhindre andre i at lide samme skæbne som Oliver.

- Jeg synes, det gik godt. De virkede meget interesserede og lyttede, siger hun til TV2 Nord.

Tirsdag var hun til møde med Aalborg Kommunes rådmand for By og Land, Jan Nymark Thaysen (V). Her talte de om havnesikkerhed, og om hvordan en forebyggende indsats - som eksempelvis et hegn på de mest risikable steder - kunne være en fordel.

Udover mødet, synes du så, at der bliver gjort nok for at lave havnesikkerhed i Aalborg?

- Nej ikke lige nu, men jeg håber, at det der kommer ud af det er, at vi får fokus på forebyggelse, for det er ikke kun de unge, der falder i havnen.

Hegn er ikke den eneste løsning

En ting er i hvert fald sikkert, Bente Ibæk Lund bliver ved med at kæmpe sin sag. Hun vil have, at der skal gøres noget forebyggende, så færre personer falder i havnen.

- Jeg bliver ved, til jeg ser, at der for alvor sker noget, eller indtil at antallet af drukneulykker er reduceret væsentligt, siger Bente Ibæk Lund til TV2 Nord.

Der drukner i gennemsnit 60 personer om året ved ulykker i Danmark. I perioden fra 2001 til 2020 omkom i alt 276 personer, hvoraf 255 var mænd, og 21 var kvinder, som følge af drukneulykker i danske havne. Det viser Trygfondens Nationale Druknestatistik.

Det særlige ved faldulykker i havne er, at de oftest sker ved et uheld, hvor folk ikke har haft en intention om at skulle i vandet - modsat en badeulykke. 

Bente Ibæk Lund har de seneste år læst alle rapporter om havnemiljøer og havnesikkerhed, og selvom hun synes idéen med hegn enkelte steder langs havnen er en fin idé, har hun flere andre forslag.

- Hegn er ikke den eneste løsning. Der er masser af andre ting, man kan gøre. Jeg synes, Aalborgs havn er ret grel nogle steder, hvor man som borger bliver nudget til at gå tæt på havnen, hvor der er stier. Der kan man eksempelvis sætte et gelænder, så man ikke risikerer at falde i, hvis man snubler, forklarer hun og fortsætter:

- Der er også mange steder, det vil hjælpe med belysning, så man ikke kommer for tæt på kanten af havnen.