Torsdag byder på frisk vind og solskin
Hold på hat og solbriller.
Nordjylland kan se frem til en tør og flot start på dagen, dog med en smule blæst her i morgen- og formiddagstimerne.
Ud på eftermiddagen forventes der perioder med solskin. Lette skyer kan dog indimellem dække for solen.
- Temperaturen vil ligge på omkring 18-19 grader, så varmt bliver det ikke, og det skyldes, at det alligevel blæser lidt store dele af dagen i dag, fortæller Jacob Mouritzen fra TV 2 Vejret.
Hen mod den sene eftermiddag og aften aftager vinden, inde i landet, mens kystområderne stadig kan opleve en frisk brise.