Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tilflytter til Aalborg finder nye venner på veninde-Tinder

På den nye app ’Hey! VINA’ kan du swipe ja og nej til potentielle veninder. Det gør tilflytteren Sofie Petri, som har hentet appen, for at få nye bekendtskaber i Aalborg.

Det sker oftere og oftere, at vi finder kærligheden via de sociale medier. Blandt andet igennem utallige Tinderswipes.

Nu er der kommet en ny app til Danmark, hvor man kan swipe ja og nej til potentielle veninder. Appen hedder ’Hey! VINA’, og fungerer på samme måde som dating-appen Tinder.

Swipe til højre og få en ny veninde
Første step i jagten på veninder via appen er at oprette en profil. Det gør man ved at uploade et billede af sig selv og besvare en række spørgsmål i en introduktionsquiz.

Når man er tilflytter til byen, kan det godt være en jungle, og man savner lidt nogle venner at dele forskellige ting med.

Sofie Petri, bruger på 'Hey! VINA'

Her skal man vælge, om man lever for at arbejde eller arbejder for at leve, om man er til vin eller kaffe, om man er til nat eller dag og om man er ekstrovert eller introvert. Herefter finder ’Hey! VINA’ potentielle og ligesindede veninder, og så kan venindejagten begynde.

Ligesom på Tinder swiper man til venstre, hvis man ikke vil lære personen yderligere at kende, og til højre hvis man gerne vil. Har den anden person også swipet til højre er der et match, og chatten kan begynde.

Se hvordan man opretter en profil på veninde-appen i videoen herunder.

Veninde-daten
Profilen er oprettet, og venindejagten er i gang, men hvad så nu? Hvordan fungerer appen, og kan man virkelig få nye og ægte veninder igennem en app, som i sidste ende minder mere om en dating-app?

Ifølge Sofie Petri kan man godt. Hun er 24 år og har haft appen i et halvt år. Hun flyttede fra Sorø til Aalborg og havde derfor brug for nogle nye bekendtskaber.

 
 

- Når man er tilflytter til byen, kan det godt være en jungle, og man savner lidt nogle venner at dele forskellige ting med, så det faldt mig meget naturligt at downloade appen, siger Sofie Petri.

Sofie Petri har fået kontakt til en del potentielle veninder via appen, men hun har endnu ikke været på veninde-date med nogen af dem.

- Det er nok også fordi, det lige er et skridt der skal tages og det kan være lidt grænseoverskridende. Men jeg synes også, det er fint at have nogen at skrive med og dele ting med, men jeg er helt sikkert åben over for at møde dem, siger Sofie Petri.

Folk kan ikke se, om du er ensom
Sofie Petri læser ernæring og sundhed via internettet, og har derfor ikke haft mulighed at møde nye venner igennem sit studie. Derfor hentede hun appen, og nu anbefaler hun den til alle andre piger.

- Jeg ved, jeg ikke er den eneste, der har haft de udfordringer. Der er jo mange tilflyttere og nye studerende her i byen, siger Sofie Petri, og fortsætter.

- Folk er jo ikke tankelæser. De kan ikke se, om du bare godt kan li’ at være alene eller faktisk føler dig ensom. Så det er en måde at række ud på og sige, ’hey jeg vil gerne have nye bekendtskaber’, siger hun.

TV2 Nords reporter Sophie Schou har testet appen. Se hvordan det gik i videoen herunder.

 

Naturligt at finde venner på cyberspace
Appen er et kæmpe hit i USA, og kom til Danmark i løbet af sommeren 2016. Det vides endnu ikke, hvor mange kvinder, der har downloadet appen i Danmark, eller hvilken aldersgruppe der hovedsageligt henter appen.

Jeg er nødvendigvis ikke sikker på, at det er et udtryk for, at man vil sidde og gemme sig bag skærmen. Jeg tror, at de brugere der er på appen, er der for at mødes.

Malene Charlotte Larsen, ekspert i unges adfærd på sociale medier.

Ifølge Malene Charlotte Larsen, som er ekspert i unges adfærd på de sociale medier, er det helt naturligt, at finde nye venner på nettet.

- Internettet er blevet så normaliseret i vores hverdag. Det er ikke noget, vi synes, er mærkeligt længere. Tidligere har man haft en holdning om, at venner er nogen man møder ude i virkeligheden, men i dag har vi vænnet os til at nettet er så stor en del af vores hverdag, siger Malene Charlotte Larsen.

Hun understreger, at en ulempe ved appen kan være, at man ligesom i datingverdenen er hurtig til at dømme andre og swipe væk, fordi man ikke kan li’ det man ser.

- Fordelen er selvfølgelig, at for dem der ikke kender så mange og er ny i byen, er det et sted, hvor man ved, at dem der er på appen, også er der for at møde nye mennesker. Jeg er nødvendigvis ikke sikker på, at det er et udtryk for, at man vil sidde og gemme sig bag skærmen. Jeg tror, at de brugere der er på appen, er der for at mødes, siger Malene Charlotte Larsen.

I videoen herunder kan du se, hvad folk på gaden tænker om det af finde venner på nettet.

 

Svært at finde nye veninder ude i virkeligheden
Det er helt naturligt at finde nye venner på de sociale medier, hvis man spørger Malene Charlotte Larsen, men er der overhovedet brug for sådan en app, når man bare kan gå ud i virkeligheden og møde nye mennesker ansigt til ansigt?

Hvis man spørger stifteren Olivia Poole, så er der brug for appen. Hun fik ideen til ’Hey! VINA’ efter hun selv flyttede til en ny by. Her oplevede hun, at det var svært at oprette et nyt netværk.

- Jeg lavede denne app udelukkende til kvinder for på den måde kan vi have unikke, sjove og smukke oplevelser sammen. Fra et social-psykologiske perspektiv er det den måde kvinder får ægte veninder på. Og så undgår man, at det ved et uheld bliver en dating side, siger stifter af ’Hey! VINA’, Olivia Poole.

På trods af, at Olivia Poole ikke vil have at appen ender som en dating side, har hun opbygget den på samme måde som dating-appen, Tinder.

- Vi har designet appen, så den minder om Tinder, fordi alle dater igennem Tinder i dag. En af de gode ting ved Tinder er, når du swiper, ved du ikke om personen også har swipet ja til dig. Når du så får et match, ved du, at det er et autentisk match, og at I begge to er interesseret i at mødes, siger Olivia Poole.

Olivia Poole samarbejder med Sean Rad, som er stifteren bag dating-appen, Tinder.


Nordjysk by hopper sammen på vægten for en bedre livsstil

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sidste år tabte de 125 deltagere 511 kilo tilsammen

Mange vil gerne tabe sig i det nye år, og det er der nu en anderledes mulighed for i Sæby. Her kan borgerne nemlig melde sig til projektet ”Sæby hopper på vægten 2025”.

Deltager man, får man gratis træning i byens mange sportsfaciliteter, og så er der præmier til dem, der taber sig mest på de to måneder projektet løber.

Jette Johansen er en af dem der har valgt at melde sig til i Sæby Svømmebad.

- Jeg synes, jeg kan mærke det på alderen og vægten, så jeg trænger også lige til at blive kickstartet her i 2025, siger hun.

Handler ikke kun om at tabe sig

Konkurrencen handler ikke kun om at taber sig, men også om at ændre livsstil.

- Vi har lavet en lukket facebookgruppe, hvor jeg deler opskrifter på sund mad og sunde kostråd. Så vi håber, folk bliver sundere, siger Joan Burmeister, der er personlig træner og livredder i Sæby Svømmebad.

Man kan melde sig til som enkeltperson eller som hold. Samtidig deltager man i en konkurrence, hvor det hold, der taber sig mest, vinder 3000 kroner, og den person, der taber sig mest, vinder 1500 kroner.

Mange slankekure har dog den fejl, at folk tager på igen når kuren er slut. Men netop det, at det handler om at ændre livsstil, kan betyde en forskel for deltagerne i ”Sæby hopper på vægten 2025”.

- Sidste år var det ”Fiskedellerne”, der vandt. Siden da har de kun taget et kilo på tilsammen. De vandt sidste år, hvor de havde tabt rigtig mange kilo. Det har de bibeholdt, og de kommer stadigvæk herop og dyrker motion, siger Joan Burmeister.

Vil give rabat til deltagerne

Selv om Jette Johansen ikke regner med at vinde konkurrencen, håber hun på en anden gevinst, fordi hun er indehaver af en tøjbutikken Fru B, der sælger tøj til kvinder.

- Vi kommer til at give rabatter til dem, der har deltaget i ”Sæby på vægten 2025”, hvis de mangler nyt tøj. Og det gør vi forhåbentlig alle sammen efter de her par måneder, siger Jette Johansen.

Sidste år tabte de 125 deltagere 511 kilo tilsammen. Skulle man bo i Sæby, eller i nærheden, kan man stadig nå at melde sig til, da de også mandag vejer nye deltagere ind.


Her er ekspertens råd til at mindske risikoen for at blive hacket

Foto: Grafik / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Episoden med Alles Lægehus kan give anledning til mere snyd, og derfor skal man være særligt opmærksom ifølge eksperten.

Flere nordjyder har i løbet af weekenden modtaget en træls besked fra Alles Lægehus i sin e-Boks.

Her er de nemlig blevet gjort opmærksomme på, at deres personlige oplysninger er blevet hacket fra lægehusets system under et cyberangreb, som foregik tilbage i starten af december sidste år.

Anja Flou Zaar er blandt de nordjyder, som modtog beskeden, og hun blev både chokeret og bekymret over situationen.

Det kan du gøre

Jan Trzaskowski, der er juraprofessor ved Aalborg Universitet og som til dagligt beskæftiger sig med blandt andet med cybersikkerhed, har flere bud på, hvad man kan gøre for at beskytte sine personlige oplysninger.

 - Man kan sige, lige her er der jo ikke så meget at stille op, fordi skaden er sket, konstaterer han om cyberangrebet hos Alles Lægehus.

- Men generelt skal man jo have en vis 'cyber-hygiejne'. Man skal tænke over, hvor man giver oplysninger. Det kan også være oplysninger, som måske ikke er særlig følsomme, men som kan bruges af hacker, så man skal tænke sig om, hvem man giver oplysninger til, og hvem man engagerer sig med i forhold til behandling af oplysninger, pointerer han.

Derudover forklarer han, at man altid skal være kritisk, når man er på nettet. Men også telefonopkald og sms'er er noget, man skal holde øje med.

- Hvis der er nogen, der ringer til en eller sender en besked, hvor de tager udgangspunkt i nogle forhold, som måske er meget private, så skal man være meget forbeholden, forklarer han og tilføjer.

- Man skal selvfølgelig lade være med at opgive pinkoder, betalingsoplysninger og alt muligt andet godt. Hvis man er det mindste i tvivl, når der er en, der ringer, så må man lægge røret på og selv ringe op til for eksempel Alles Lægehus, banken og så videre.

Alles Lægehus kan give anledning til mere snyd

Særligt den nylige situation med Alles Lægehus, som mange nordjyder står i lige nu, bør også give forbrugerne en skærpet mistanke i den kommende tid ifølge eksperten.

- Hvis der er nogen, der skriver ud eller ringer ud og siger, at de kommer fra Alles Lægehus, så skal man tænke sig godt om, og man skal selvfølgelig også være opmærksom på, at der kan være nogen hackere, der vil udnytte den situation, vi er i lige nu, hvor der er en masse kunder hos Alles Lægehus, som er nervøse, forklarer han.

- Det vil sige, at hvis man får en besked, et opkald eller en mail fra nogen, der foregiver sig at komme fra politiet eller fra datatilsynet eller Alles Lægehus, som siger, de er i gang med at undersøge noget omkring det her datalæg, kan du lige hjælpe os? Så skal man også være særligt kritisk, afslutter Jan Trzaskowski.


Det så hurtigt sort ud, men nordjyde gjorde det, ingen troede var muligt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Med kun 16 kampe i bogen var Jens August ikke levnet mange chancer.

Jens August Levorsen fra BK Pugilist bokseklub i Frederikshavn havde blot bokset 16 kampen, inden han pludselig stod overfor en norsk landsholdsbokser søndag.

Derfor var Jens August ikke levnet mange chancer, og allerede fra start røg han kortvarigt i gulvet, efter nordmanden gav ham en på hovedet.

Men helt utrolig kom Jens August Levorsen tilbage i kampen, og især i den sidste omgang udboksede han sin modstander, der desuden fik en advarsel fra dommeren for uren boksning.

Dermed endte nordjyden helt fortjent med sejren.

Han boksede i U19 67 kilo klassen, hvor han var oppe imod den Norske landsholdsbokser Eldar Redzic fra Moss Bokseklub.

Boksestævne er en succes

Det var blot en af mange boksekampe, der søndag udfoldende sig i Nørresundby.

En af Danmarks største bokseturneringer Viking Box Cup blev nemlig tradition tro afviklet den første weekend i det nye år af den gamle hæderkronede Lindholm Bokseklub.

I år er det 29. gang, man afholder arrangementet, og så er der endda rekorddeltagelse med hele 240 tilmeldte boksere.

Viking Box Cup har efterhånden fået et godt ry uden for Danmark, så i år er der deltagere fra England, Irland, Frankrig, Spanien, Ukraine, Norge, Sverige og Belgien, foruden boksere fra flere Danske klubber.

Viking Box Cup er en turnering for boksere i ungdom U17, U19 og Eliterækken, Lørdag blev de indledende- og semifinalekampene bokset, mens søndagen stod i finalernes tegn. Her skulle man nemlig igennem hele 46 finalekampe. 

Ud af syv de syv deltagende boksere fra den nordjyske klub var hele seks at finde i finalerne, og det var til stor glæde for formanden af Lindholm Bokseklub Henrik Christensen:

Sluttede med en brækket næse

Finaledagen sidste kamp blev en lokal affære mellem to træningskammerater fra den arrangerende klub Lindholm Bokseklub.

I plus 92 kilo mødtes de to klubkammerater Arthur Ostapenko og Marcus Hjalager, og det sluttede noget dramatisk.

Marcus Hjalager blev nemlig ramt hårdt i ansigtet, og kamplederen stoppede derfor kampen, mens blodet fossede ud af Marcus Hjalagers næse.


Anja spærrede øjnene op, da hun så beskeden på e-Boks

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Foruden Anja Flou Zaar har 28 personer henvendt sig til TV2 Nord med beskeden om, at deres oplysninger er stjålet fra Alles Lægehus.

Der er efterhånden ikke langt mellem datalæk og hackerangreb, og fredag trillede endnu en besked så ind om det hos Anja Flou Zaar.

Denne her gang var det hendes tur til at få sine personlige oplysninger stjålet - men den helt store overraskelse lå i, at de var blevet hacket fra Alles Lægehus.

- Jeg har haft den samme læge i Hjørring de sidste 18 år, og det er ikke hos Alles Lægehus. Så det giver absolut ingen mening for mig, siger Anja Flou Zaar.

Se hele indslaget her:

Én af mange

Allerede i går kunne TV2 Nord fortælle, at der var landet beskeder i flere nordjyders e-Boks. Flere af dem har siden henvendt sig og fortalt, at også de undrer sig over beskeden.

'Jeg har også modtaget beskeden, men har intet med lægehuset at gøre,' skriver flere i kommentarsporet TV2 Nords Facebookside.

Det siger Alles Lægehus

I et skriftligt svar til TV2 Nord siger Alles Lægehus følgende:

Vi følger løbende udmeldingerne fra Center for Cybersikkerhed og er fuldt bevidste om det høje trusselsniveau for angreb fra cyberkriminelle i Danmark. Vi samarbejder med en anerkendt professionel leverandør om vores IT og hosting af vores servere. Og vi følger best practice for IT-sikkerhed og implementerer løbende foranstaltninger for at styrke vores systemer og sikkerhed. Samtidig må vi erkende, at selv omfattende sikkerhedsforanstaltninger ikke kan garantere beskyttelse mod meget ressourcestærke kriminelle grupper.

Vi har fra begyndelsen arbejdet vedholdende sammen med politi, myndigheder og anerkendte eksperter i it-sikkerhed for at håndtere angrebet – og det gør vi fortsat. Vi ser på denne hændelse med den største alvor, og vi har handlet ud fra at kunne kommunikere så hurtigt som muligt og helst direkte med alle berørte, så snart de præcise omstændigheder og tilgængelige informationer gav os mulighed for dette. Der er sendt information til alle patienter i vores databaser via e-boks.

Vi er meget kede af de gener, som de berørte oplever efter det hackerangreb, kriminelle har gennemført på vores system. Hvis patienter har spørgsmål eller tvivl, skal de ikke tøve med at kontakte os på data@alleslaegehus.dk. Så vil vi hjælpe med svar og konkret information om opbevaring af data m.m. Vi behandler alle henvendelser grundigt og fortroligt. Det betyder også, at der godt kan gå nogle dage, før man får svar på en henvendelse.

Hvad kan hackere bruge dit CPR-nummer til?

Selvom Alles Lægehus skriver i beskeden, at de personlige oplysninger i mindre grad er hacket, så er det utrygt, lyder det fra Anja Flou Zaar.

- Lige nøjagtig med CPR -nummer, det er ret meget personligt, og det, er jeg træt af, er ude i omløb, og jeg frygter da, at de kan blive brugt til noget pengemæssigt, altså via min bank eller et eller andet, konstaterer hun.

Jan Trzaskowski er juraprofessor ved Aalborg Universitet og beskæftiger sig til dagligt blandt andet med cybersikkerhed. Herunder kan du hører hans forklaring på, hvorfor hackerne vil have vores oplysninger.

På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside fremgår det, at det er normal praksis for et lægehus at gemme patientjournaler i mere end 10 år.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I overgangen til regn bliver der risiko for isslag, hvilket kan give farlige situationer på veje og stier.

En barsk omgang vintervejr rammer Danmark søndag aften og natten til mandag, når et lavtryk sender både sne, kraftig blæst og regn ind over landet.

I perioder kan der endda komme snestormslignende tilstande, da dele af landet kan se frem til kraftigt snefald, der sammen med den tiltagende blæst risikerer at give snefygning.

TV 2 Vejret har i forbindelse med det barske vintervejr udsendt et varsel om netop kraftigt snefald.

I Østjylland og Nordjylland er der varslet op mellem ti og 15 centimeter sne i perioden søndag klokken 19 til mandag klokken 9.

For resten af landet er der udsendt varsel om mellem fem og ti centimeter sne mellem søndag klokken 17 og mandag klokken 3.

Foto: TV2 Vejr

Klokken 18: Sneen falder

Snevejret begynder at trække ind over det sydlige Jylland fra midt på eftermiddagen.

Herfra breder det sig mod nordøst. Ved 18-tiden forventes snevejret at falde over den sydlige halvdel af Jylland og det meste af Fyn.

I forbindelse med sneens ankomst begynder vinden at tage til i styrke. En hård vind til kuling fra sydøst vil blæse ind over de sydvestlige landsdele.

Foto: TV 2 Vejret

Klokken 22: Udbredt snefald og risiko for isslag

I løbet af aftenen vil de fleste danskere opleve snefald og kraftig blæst. Faktisk er det stort set kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

Længst mod sydvest begynder varmere luft at strømme op over landet, hvilket får nedbøren til at gå over i regn.

I overgangen til regn bliver der risiko for isslag, hvilket kan give farlige situationer på veje og stier.

Foto: TV2 Vejret

Klokken 1: Landet deles i to

Ud på natten bliver landet nærmest delt i to.

Mod syd er nedbøren blevet til regn, mens der endnu forventes snevejr mod nord, hvilket tæller det nordlige og østlige Jylland samt Nordsjælland.

Mest barskt bliver det i Nordjylland og Østjylland, hvor der sammen med snevejret vil blæse op til en hård kuling fra sydøst med vindstød af op til stormstyrke.

Foto: TV2 Vejret

Klokken 4: Sne mod nord

I de tidlige morgentimer er det kun Nordjylland, hvor sneen fortsat falder. Selvom det stadig blæser, vil sneen dog ikke fyge, da den ventes at falde som tøsne.

Mens nordjyderne står op til snevejr, vil resten af landet opleve regn mandag morgen og markant mildere vinde – helt op til 10 graders varme.

Først i løbet af mandag morgen og formiddag hører det op med at sne, mens regnvejret først slipper landet mandag eftermiddag.

Foto: TV2 Vejret