![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMTIvMDIvajk1YzExNDRfcmVkLmpwZw/j95c1144_red.jpg?fm=jpg&w=3960&h=2640&s=43ed52cc650ca42d453d8be756225d5c)
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMTIvMDIvajk1YzExNDRfcmVkLmpwZw/j95c1144_red.jpg?fm=jpg&w=3960&h=2640&s=43ed52cc650ca42d453d8be756225d5c)
Nordjysk kommune brillerer med trafikundervisning - bedst i landsdelen
Foto: Rådet for Sikker Trafik
For når børn og unge begynder at færdes mere på egen hånd i trafikken, så stiger antallet af ulykker.
De nordjyske skoler er blevet bedre til at prioritere trafiksikkerhed i undervisningen, viser ny test.
Når de nordjyske børn cykler afsted på veje og stier, så er der stor forskel på, hvor meget trafikviden, de har med i rygsækken.
I hvert fald viser en ny undersøgelse, at Thisted Kommune er den bedste i landsdelen til at prioritere trafikundervisning i skolerne, mens Brønderslev og Læsø ligger i bunden.
Det er blandt andet, fordi de i Thisted er bedre til at tage fat i skolerne og samarbejde med politiet på området.
Sådan klarer Thisted og Brønderslev sig:
Thisted - 884 point i Kommunernes Skoletrafiktest 2024
85 procent af kommunens folkeskoler har undervist alle klasser i gåprøve (0.-1. klasse).
100 procent af kommunens folkeskoler har undervist alle klasser i cyklistprøve (5.-6. klasse) 100% af folkeskolerne har undervist alle klasser i risikofaktorer (8.-9. klasse).
100 procent af kommunens folkeskoler har en færdselskontaktlærer.
Kommunen har inviteret alle skoler til netværksmøde.
Kommunen har deltaget i kreds -eller lokalrådsmøder med politiet om skolernes trafiksikkerhed
Brønderslev - 486 point i Kommunernes Skoletrafiktest 2024
100 procent af kommunens folkeskoler har undervist alle klasser i gåprøve (0.-1. klasse).
100 procent af kommunens folkeskoler har undervist alle klasser i cyklistprøve (5.-6. klasse).
33 procent af folkeskolerne har undervist alle klasser i risikofaktorer (8.-9. klasse).
100 procent af kommunens folkeskoler har en færdselskontaktlærer.
Kommunen har ikke inviteret alle skoler til netværksmøde, men vil gøre det i skoleåret 2024/2025.
Kommunen har ikke deltaget i kreds -eller lokalrådsmøder med politiet om skolernes trafiksikkerhed.
Læsø - 30 point i Kommunernes Skoletrafiktest 2024
Kommunen har ikke inviteret alle skoler til netværksmøde, og kommer heller ikke til det i skoleåret 2024/2025. (Ø-kommunen har dog kun én skole).
Kommunen har ikke deltaget i kreds-/lokalrådsmøder med politiet om skolernes trafiksikkerhed.
Vigtigt område
Og det kan betale sig at lære poderne om trafikken. Ifølge Rådet for Sikker Trafik, så er de ti farligste år i trafikken for unge fra de er 15-24 år, hvor de er klart overrepræsenterede i alvorlige trafikulykker.
Overordnet set er de nordjyske kommuner dog blevet markant bedre til at undervise eleverne i at kunne færdes sikkert på egen hånd i trafikken.
Mens der for to år siden var ni kommuner, der scorede under 700 points i testen, er det i år kun fire.
- En stor tak til alle de andre kommuner, der yder en stor indsats og prioriterer færdselsundervisningen, så vores børn og unge får nogle gode og sikre trafikvaner. Men vi skal have endnu flere med, så færre børn og unge i fremtiden kommer til skade i trafikken, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMTIvMDIvdG9wYmlsbGVkZS13ZWJhcnRpa2VsLmpwZw/topbillede-webartikel.jpg?fm=jpg&w=1920&h=1080&s=8338731f366fbbddb81c856037230965)
Men man vil gerne have endnu flere med, lyder det fra organisationen, der bidrager med anbefalinger og undervisningsmateriale til kommuner og skoler.
- Vi ved godt, at det er krævende at stå i spidsen for en skoleklasse i dag. Så for at gøre trafikundervisningen tilgængelig for lærerne og udbytterig for eleverne, har vi tilpassede materialer, øvelser og oplæg til de enkelte klassetrin, siger Jakob Bøving Arendt og slutter:
- Det skal gerne få alle skoler til at komme igen med færdselsundervisningen.