Spøgelsesjægere kommunikerede med genfærd: - Det var fuldstændig vanvittigt
Trine Gadeberg, Kasper Le Fevre og Mikkel Egelund får sig noget af en oplevelse på Børglum Kloster.
En spritny og hårrejsende sæson af ”Er Der Nogen?” har premiere med nye spøgelsesjægere, og fra første afsnit er der dømt uhygge.
Første afsnit af ”Er Der Nogen?” sæson 9 kan ses nederst i denne artikel eller på TV2 Play.
De er vant til at sidde trygt bag en mikrofon og optage podcasten ”Den Hvide Dame”, men i sæson 9 af ”Er Der Nogen?” tager Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre med Mikkel Egelund på spøgelsesjagt.
Første destination er Børglum Kloster, der betegnes som et af Nordjyllands mest hjemsøgte steder.
- Jeg er spændt. Det er vildt, at vi har siddet med snotten nede i en bog og har fortalt om det i podcasten, og nu er vi på et sted, som indeholder alt, siger Kasper Le Fevre, da holdet ankommer til det gamle kloster, hvor nogle dele af bygningen stammer helt tilbage fra 1220.
Nicolai Sund, der plejer at være vært på "Er Der Nogen?", medvirker ikke i niende sæson på grund af sygdom.
Kontakt med afdøde munke
Som altid rykker ”Er Der Nogen?”-holdet ind på hjemsøgte steder, når mørket falder på, for at dokumentere paranormal aktivitet.
På Børglum Kloster forsøger de at komme i kontakt med munke, og Trine Gadeberg synger på latin i håb om at få en reaktion fra de afdøde munke.
- Jeg ved ikke, om jeg er ved at blive vanvittig, konstaterer hun ved fornemmelsen af lyden af et træ, der suser i vinden.
Det tydeligste tegn på spøgelser på Børglum Kloster kommer, da holdet kommunikerer gennem en såkaldt spirit box, der scanner radiofrekvenser og lader spøgelser tale hen over frekvenserne.
- Hvis man bare kunne forklare, hvordan det er at være her. Det er noget helt andet at sidde hjemme i sofaen med et varmt tæppe, ostepops og cocio og pege på skærmen og sige ”årh, I er så pivede”, lyder det fra Mikkel Egelund.
Har aldrig prøvet noget lignende
”Er Der Nogen?” sæson 9 strækker sig over fire afsnit, og der udgives et afsnit om måneden på TV2 Play og tv2nord.dk. Der udkommer desuden et afsnit af ”Er Der Nogen? Podcast” om måneden.
Sådan ser du ”Er Der Nogen?”
Der kommer fire afsnit
Ét afsnit om måneden
Afsnittene udkommer på TV 2 PLAY om morgenstunden
Man kan stadig se med på TV2 Nord Salto og på tv2nord.dk.
Afsnittene udkommer senere på YouTube.
VIGTIGT!
1. Det er gratis at se ’Er Der Nogen?’ på TV 2 Play.
2. Man behøver ikke have abonnement eller oprette en bruger
3. Hvis du vil direkte til ’Er Der Nogen?’ på TV 2 Play, kan du gå til tv2nord.dk/play
Efter spøgelsesjagten på Børglum Kloster i første afsnit af niende sæson er stilen lagt, og Mark Le Fevre og Trine Gadeberg gruer for, hvad der venter dem.
- Det var fuldstændig vanvittigt. Mit hjerte bankede derudad. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, siger Trine Gadeberg.
Se første afsnit i den nye sæson her: