Selvhenter: Konkurrenter i opsigtsvækkende samarbejde
I krig og kærlighed - i kampen mod Wolt opretter aalborggensiske restauranter et samarbejde.
I en desperat kamp for overlevelse går spisestederne i Aalborg nu sammen.
En ny forening er startet som modsvar til "de store problemer take away-steder står over for," hvor samarbejdet med Wolt truer eksistensen.
Noget som TV2 Nord tidligere har afdækket.
Se et af TV2 Nords indslag om konflikten nederst.
- Det er vigtigt for os, at det er gjort tydeligt, at takeaway-stederne står over for store problemer. Det bedste, vi kan gøre for branchen, er at samle os, forklarer Ann-Britt Pedersen, indehaver af Casa Pazza og talsperson for Aalborg restauranter.
Den nye kampagne og forening kommer med en klar opfordring til dig og mig - "hent selv."
Her har foreningen allieret sig med forskellige lokale influencere.
- Men vi håber, at alle vores kunder i Aalborg vil hjælpe os med at sprede budskabet og være selvhentere, forklarer Ann-Britt Pedersen.
Som TV2 Nord har beskrevet, er Wolts nye abonnementsløsning kongevåbnet, der kan betyde enden for flere spisesteder i Aalborg.
- Vi skal betale tre procent ekstra ved et Wolt plus abonnement. Det er dødsstødet for restauranterne. Så dør vi, har Ann-Britt Pedersen, der får 90 procent af sine bestillinger i Casa Pazza gennem Wolt, tidligere sagt.
Udover striden med Wolt er branchen i forvejen er hårdt ramt af stigende omkostninger.