Den nye CO2-afgift er mildest talt ikke populær i lastbilbranchen. Lastbiler på mindst 12 tons skal betale 1,2 kroner per kørte kilometer. Og det koster de berørte i branchen flere millioner kroner.

Det har affødt masser af kritik, heriblandt fra kloakmester Verner H. Kristiansen, der på trods af at slippe billigere end de fleste lastbilchauffører, stadig synes, at afgiften ikke helt giver mening.

Ifølge Folketingsmedlem Per Husted (S), er den nye afgift en nødvendighed.

- Når vi kigger på det samlede regnskab, så skal transportsektoren være med til at betale den forurening, de laver, plus at de også skal være med til at betale de vejnet, som de jo også slider på, forklarer han.

Se indslaget herunder.

Ingen afgift på diesel

Et af Verner H. Kristiansens kritikpunkter er, at der er det forkerte, der bliver betalt afgift af. I stedet for antal kørte kilometer, mener han, at det er hele dieselforbruget, der skal sættes en afgift på.

For humlen er, at Verner H. Kristiansen slipper billigere end sine kollegaer, fordi hans slamsluger står stille og bruger diesel og ikke kører land og rige rundt.

- Det forurener jo fuldstændig lige så meget som ham, der fylder bilerne med papkasser og kører ned af motorvejen. Vi skal bare ikke betale for det. Det er som om, forureningen ikke er den samme, lyder det fra kloakmesteren.

Men ifølge Per Husted giver det dog stadig mest mening, at afgiften er på kørslen frem for det samlede dieselforbrug.

- Det gode ved CO2-afgiften er netop at vi kan differentiere den alt efter hvor man er. Omkring de større byer har vi miljøzoner, hvor afgiften er højere. Det vil sige, lavede man det rent som en diesel afgift, så ville det faktisk være en stor ulempe for landdistrikterne og de områder hvor de kører længere, fortæller folketingsmedlemmet.

For i tallene fylder charterturisterne mere og mere.

Passagertallet i Aalborg Lufthavn, der søndag danner rammen om en rejsefestival, har været stigende siden corona-tiden, men stigningen skyldes primært charterturisterne.

Mens tallet for passagerer i rutefly kun steg med knap en procent fra 2023 til 2024, så er antallet af charterturisterne steget med over syv procent i den samme periode.

25 procent af Bravo Tours rejsende rejser fra Aalborg

Den tendens fortsætter i 2025, hvor blandt andet Bravo Tours øger deres brug af lufthavnen, så de i 2025 regner med at omkring 30.000 af deres rejsende vil flyve fra Aalborg Lufthavn.

Det svarer til omkring 25 procent af deres samlede gæster.

- Det er meget. Vi har aldrig været på det niveau før, siger direktør Peder Hornshøj fra Bravo Tours.

Og hvis man kigger på, hvor mange der lagde vejen forbi rejsemessen, ser det ud til, at lufthavnen også i 2025 kan sikre sig en passagerfremgang - trafikken til messen skabte i hvert fald kø på en nærliggende vej i sådan en grad, at biler stod stille.

De nordjyder TV2 Nord mødte på til rejsefestivalen, bruger da også helst Aalborg Lufthavn, når de skal på ferie.

- Jeg bruger udelukkende Aalborg Lufthavn. Jeg gider ikke Billund eller København mere. Hvis jeg ikke kan rejse fra Aalborg, så skal jeg ikke nogen steder, siger Lillian Ellinor Mathiasen fra Aalborg, der er pensionist.

Sådan lyder det fra Alzheimersforeningen efter TV2 Nord har fortalt om 72-årige Jan Tranberg der for to år siden blev diagnosticeret med demens, efter han pludseligt ikke længere kunne finde ud af at tænde en computer.

En handling, han som pensioneret IT-mand burde være endog meget fortrolig med.

- Der er mange ting, jeg ikke kan finde ud af. Det med computeren er stadigvæk ikke godt, men ellers er jeg bevægelig og kan dyrke alt det motion, jeg vil. Det håber jeg, at jeg kan blive ved med, fortæller han.

Træningen, han får, er en del af Rebild Kommunes demensstrategi.

Men der er ikke nok af den type tilbud til borgere, der har demens, lyder det fra Alzheimerforeningen.

For selvom den medicinske behandling er begrænset, kan ting som hård træning, kognitiv træning og musikterapi have en gavnlig effekt og være med til at mindske symptomerne.

- Vi ser heldigvis, at flere og flere kommuner går til opgaven med et etablere den form for tilbud. Men i vores optik er der simpelthen brug for, at der er nogle bindende nationale krav til, hvad det er for en type behandlingstilbud, man skal kunne modtage, når man har en demenssygdom, siger politisk chef i foreningen, Anja Bihl-Nielsen og fortsætter:

- For mange er det den eneste reelle behandling, de kan få, og det synes vi jo, man har krav på, uanset om man bor i Rebild eller en af de 97 andre kommuner.

Demens er ikke 'bare' alderdom

Hvad betyder det, at der ikke er den her ensartning på tværs af kommunegrænser?

- Det betyder, at der er mennesker med demens derude, som simpelthen ikke får den behandling, som faktisk kunne bidrage til, at de kunne have det bedre i længere tid. Det bliver jo også dyrere for samfundet, fordi de hurtigere bliver plejekrævende, siger den politiske chef.

Hun mener også, at det skal starte med en simpel forståelse af, at demens ikke bare er en naturlig følge af alderdommen.

- Demens skylde meget alvorlige, dødelige hjernesygdomme. Og derfor skal vi selvfølgelig behandle de hjernesygdomme, siger Anja Bihl-Nielsen.

Men hvad vil det, som I ser det, kræve, at vi når derhen?

- Jeg tror, det vil kræve, at man også politisk har en vilje til at lave nogle bindende mål for kommunerne og for regionerne omkring, hvad er det for nogle tilbud, der skal være på hylderne for mennesker med demens. Så man har en klar forventning til kommunerne om, at de kan levere det, og som patient og pårørende ved, hvad man kan forvente, når man får en alvorlig demenssygdom, siger Anja Bihl-Nielsen og fortsætter:

- Og det kræver, at der er nogle klare krav, så kommunerne også ved, hvad de forventes at leve op til.

Simon Hald og Magnus Sagstrup som begge spiller med på det danske herrelandshold, der i øjeblikket spiller om verdensmesterskabet i håndbold, har begge startet deres karriere med at spille ungdomshåndbold i den lille klub Nøvling IF.

Og det glemmer man ikke i klubben. Derfor er det blevet en fast tradition, at når Danmark spiller i EM og VM-slutrunder, så sender klubben nogle medlemmer afsted med et helt specielt Dannebrogsflag.

- Det startede, da vi for to år siden var i Stockholm til finalen deroppe. Der blev vi enige om, at for at lave lidt sjovt for klubben, så ville vi havde det her flag. Vi havde været i Malmø inden, og der havde vi bare haft et hjemmelavet flag med, og vi kunne godt se, at standarden var rigeligt høj, siger Tanja Esko, der er træner i klubben.

Sidste år var flaget med til EM-finalen i Køln, hvor de to tidligere spillere satte deres autografer. Derfor pryder de nu Dannebrogsflaget, og på lørdag går turen til Oslo.

- Vi er slet ikke i tvivl om, at de lægger mærke til det. Der er faktisk også autografer på det fra dem begge, siger Tanja Esko, der helt bestemt regner med, at Danmark skal spille VM-finale søndag den 3. februar i Oslo.

Kunne ikke undgås at blive set under kampen

Det er Tanja Esko, der også selv har spillet i klubben, der søger for hver gang at medbringe flaget, og selvfølgelig var flaget også med i går, da Danmark spillede den sidste kamp i Jyske Bank Boxen, hvor de som bekendt vandt over Tjekkiet. 

Omkring middagstid samledes cirka 50 medlemmer fra klubben foran Klarup Hallen hvorfra man satte kursen mod Herning i højt humør, og de fleste iført røde landskampstrøjer.

Vel ankommet til Jyske Bank Boxen var der lige tid til en tur ind i fanzonen, inden flaget blev rullet ud, og da de danske spillere kom ind til opvarmning tog Tanja og sin egen søn blandt andre opstilling helt nede ved banden i håb om at Magnus Sagstrup og Simon Hald skulle få øje på det, og det lykkedes faktisk.

Magnus Sagstrup vinkede under opvarmningen ud til Tanja og børnene, og Simon Hald sagde efter kampen, at han selvfølgelig også havde lagt mærke til, at de var der.

Og under kampen kunne man ikke undgå at se 'Nøvling-flaget', da det røg i vejret, hver gang Danmark scorede og det gjorde de 28 gange

Det blev sent, inden Nøvling bussen igen var tilbage i Klarup, men flaget skal ikke pakkes for langt væk.

Lørdag morgen tager Tanja Esko og flere andre Nøvling-medlemmer afsted mod Oslo, og kommer forhåbentlig hjem med endnu en guldmedalje.

Fiskerikontrollen ventede, da Per Olesen kom i land på sin fiskekutter på Thorup Strand i september sidste år.

Den ville gerne tjekke hans fiskenet.

Per Olsen fisker fladfisk med et net, hvor maskerne i toppen skal være minimum 14 centimeter lange, så de små fisk kan komme ud.

Fiskerikontrollen målte, at Per Olsens nye fiskenet var otte millimeter for kort.

- Det kom som et chok for mig, for jeg havde netop købt nyt net, for at det skulle være i orden, siger Per Olsen.

Over for TV 2 bekræfter Cosmos Trawl i Hirtshals, at nettet var lovligt, da Per Olsen købte det, at han var i god tro, og at nettet må være krympet.

Alligevel står fiskerikontrollen nu til at opkræve mellem 150.000 og 200.000 kroner fra Per Olsen, når man regner bøde og konfiskation af net og fangst sammen.

- Vi kan lukke butikken på grund af det. Og jeg hæfter personligt i virksomheden, så det er da både hus og alting, som det i værste konsekvens kan gå ud over, siger Per Olsen.

Han synes, beløbet er ”rystende højt”. Især når man ser på, hvordan fiskerikontrollen, som hører under Fiskeristyrelsen, behandler andre fiskere:

- Det er vildt uretfærdigt, at vi nærmest skal miste livet økonomisk, og at de andre bare kan fiske videre, som om der ikke var sket noget.

- Ikke ens for alle

Per Olsen henviser til muslingefiskerne i Limfjorden.

Selvom Fiskeristyrelsen gentagende gange er blevet advaret om, at flere muslingeskibe har ulovligt store motorer, så fisker skibene stadig i dag, uden at nogen skrider ind.

Fiskeriet er ifølge flere forskere medvirkende til, at Limfjorden er et af de områder, som er hårdest ramt af iltsvind.

Senest bragte TV 2 i foråret 2024 en række historier, hvor eksperter på baggrund af TV 2s research vurderede, at 11 ud af 30 muslingeskibe i Limfjorden havde en ulovligt stor motor.

Efterfølgende anerkendte Fiskeristyrelsen, at man ikke havde kontrolleret motorerne, som man burde, og at man skulle have ført sager mod tre fiskere, som var blevet taget med for meget motorkraft.

I juni lovede Fiskeristyrelsens direktør, Kenneth Joensen, at styrelsen efter TV 2s afsløringer nu ville rette op på den manglende kontrol af de ulovlige motorer:

- Nu starter vi op med at lave kontroller på ny, sagde Kenneth Joensen til TV 2.

Alligevel har minimum seks af skibene fisket muslinger i Limfjorden i den seneste måned – med de selvsamme motorer, som altså er ulovligt store.

TV 2 kan ikke sige noget om, hvorvidt skibene har brugt den ulovlige ekstra motorkraft i fiskeriet, men det er ulovligt bare at have den store motor på skibet.

Der kan være flere skibe med ulovlige motorer, som stadig fisker, men efter TV 2s afsløring har GPS-senderen, som skibene skal have tændt, været slukket på flere skibe.

Dermed bliver skibenes færden ikke registreret på hjemmesiden Marinetraffic.com. Her fremgår det, når GPS-senderen ikke er tændt.

Per Olsen forstår ikke, hvorfor Fiskeristyrelsen stadig ikke griber ind:

- Loven er ikke ens for alle åbenbart.

Det går for langsomt, vurderer eksperter

Statsrevisorerne gav tidligere på ugen skarp kritik af Fiskeristyrelsens manglende håndhævelse af loven på området. De fremhævede blandt andet, at den manglende kontrol kan have haft konsekvenser for havmiljøet i Limfjorden.

Fiskeristyrelsen havde også givet forkerte oplysninger til Folketinget om kontrollen med motorkraft, slog Statsrevisorerne fast.

To eksperter i forvaltningsret kritiserer nu styrelsen for, at den ni måneder efter TV 2’s afsløringer stadig ikke har grebet ind overfor fiskeskibe med ulovlige motorer.

- Samlet set er der ingen tvivl om, at Fiskeristyrelsen har reageret for langsomt, siger Sten Bønsing, der er professor på Aalborg Universitet.

Professor Frederik Waage pointerer, at Fiskeristyrelsen skal have tid til at sikre fiskernes retssikkerhed. Det handler blandt andet om eventuel partshøring af fiskerne:

- Men det synes at være præget af en ret stor grad af træghed og langsommelighed på trods af, at vi har at gøre med en ret alvorlig overtrædelse, siger Frederik Waage, der er professor på Syddansk Universitet.

Per Olsen fra Thorup Strand sidder i bestyrelsen i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri. Foreningens medlemmer er i et konkurrenceforhold med muslingefiskerne i Limfjorden, og foreningen har flere gange forsøgt at gøre Fiskeristyrelsen opmærksom på problemet med de ulovligt store motorer.

Direktør i foreningen David Lange har siddet til møder med Fiskeristyrelsen, hvor han har forklaret problematikken i detaljer.

- Fiskeristyrelsen er før blevet kritiseret for at være for tæt på erhvervslivet, og vi frygter, at det stadig er tilfældet, når det tilsyneladende er så svært for dem at håndhæve loven. Det virker som om, det er bevidst, siger David Lange.

Han henviser til, at Kammeradvokaten i 2018 vurderede, at Fiskeristyrelsen havde været for ”imødekommende” over for erhvervslivet.

Fiskeristyrelsen afviser over for TV 2, at den på nogen måde skulle holde hånden over ulovligt fiskeri.

Bedrageri af de danske myndigheder

Fiskeskibet Morten-Thomas er et eksempel på et skib, som ifølge eksperter har en ulovlig motor, men som alligevel får lov til at fiske videre, uden at Fiskeristyrelsen griber ind.

Morten-Thomas blev kontrolleret i september 2022 af virksomheden RDA Shiptech på vegne Fiskeristyrelsen.

RDA Shiptech konkluderede, at motoren var ulovlig, fordi man kunne skrue motorkraften op til mere end det lovlige. Firmaet konkluderede også, at ejeren af skibet, Jan Møller, forsøgte at ”bedrage de danske myndigheder”.

Fiskeren Jan Møller oplyser i dag gennem Danmarks Fiskeriforening, at han ikke har ændret sin motor. Der findes heller ikke dokumenter i hverken Søfartsstyrelsen eller Fiskeristyrelsen om, at motoren skulle være blevet lovliggjort siden september 2022.

Sagen undrer professor i forvaltningsret Sten Bønsing:

- Det lyder mærkeligt, at man ikke er gået videre med sagen. Hvis Fiskeristyrelsen er blevet gjort opmærksom på ulovligheder, så skal den selvfølgelig forfølge sagen, siger Sten Bønsing.

Styrelsen: Det er producenternes skyld

Direkte forespurgt om motoren i Morten-Thomas forklarer Fiskeristyrelsen i en mail til TV 2, at ”arbejdet pågår” med at lave en ”gennemgang” for at undersøge, om der er tale om ulovligt store motorer.

Til et møde i Folketinget i december blev Fiskeristyrelsen spurgt, hvorfor de ulovlige skibe stadig fiskede.

Fiskeriordfører fra Enhedslisten, Søren Egge Rasmussen, var til stede på mødet:

- Vi fik at vide, at det var svært at få oplysninger ud af motorproducenterne, fortæller Søren Egge Rasmussen.

Kristian Bøgsted, som er fiskeriordfører for Danmarksdemokraterne, var ligeledes til stede på mødet. Han bekræfter, at det var den besked, som politikerne fik.

Fiskeristyrelsen forklarede altså til Folketinget, at styrelsen ikke kunne få de oplysninger om motorerne, som styrelsen havde brug for i sin undersøgelse

TV 2 har fået aktindsigt i Fiskeristyrelsens korrespondance med motorproducenterne, og den tegner et noget andet billede, vurderer Søren Egge Rasmussen:

- Det var ikke et korrekt svar, vi fik fra styrelsen. Et korrekt svar havde været, at styrelsen selv havde nølet med at kontakte motorproducenterne, siger Søren Egge Rasmussen.

Kristian Bøgsted er enig:

- Der er noget, der tyder på, at det ikke er en korrekt oplysning, at det er motorproducenterne, som nøler.

- Ret enkelt

Politikerne henviser til, at der gik over fire måneder fra, at Fiskeristyrelsen sagde, at den ville lave en undersøgelse, til at den rent faktisk kontaktede motorproducenterne 5. november 2024.

Det fremgår af aktindsigten, som TV 2 har fået.

Derudover fremgår det også, at Fiskeristyrelsen ikke har spurgt direkte til de konkrete motorer, som sejler i Limfjorden. Ligesom styrelsen ikke har henvendt sig til nogle af de danske leverandører, som rent faktisk har oplysningerne om de motorer, som styrelsen undersøger.

Da TV 2 sidste år dokumenterede, at 11 skibe i Limfjorden havde en ulovlig stor motor, så dokumenterede TV 2 det ved at kontakte både leverandører og motorproducenter med de konkrete id-numre på motorerne i Limfjorden.

På den måde var det muligt at få oplyst, om motoren var fremstillet til at yde mere end 130 kilowatt, som er grænsen i Limfjorden.

I Fiskeristyrelsens korrespondance med motorfabrikanten Scania fremgår det, at Scania direkte har bedt styrelsen om at sende de konkrete motornumre, så Scania kunne give de præcise oplysninger.

Den forespørgsel kom fra Scania 25. november 2024. Ifølge aktindsigten, som TV 2 fik 16. januar 2025, så har Fiskeristyrelsen endnu ikke sendt motorernes id-numre til Scania.

TV 2 har forelagt indholdet af korrespondancen for Frederik Waage:

- Det kan undre, at man ikke er nået længere med noget, som synes at være ret enkelt at undersøge, siger Frederik Waage.

Styrelse vil ikke gribe ind på grund af undersøgelse

Efter at TV 2 flere gange har spurgt Fiskeristyrelsen til, hvorfor den ikke har bedt motorproducenterne om oplysninger på de konkrete motorer, så har styrelsen nu sendt de konkrete id-numre på motorerne til producenterne.

Det fortæller direktør i styrelsen, Kenneth Joensen, fredag i et interview med TV 2.

Han oplyser, at grunden til, at processen tager lang tid, er fordi, at det kræver grundighed, og der er retssikkerhedsmæssige hensyn, når man ikke har håndhævet en regel i 20 år.

TV 2 forsøgte også at få svar på, hvorfor styrelsen ikke griber ind over for fiskeskibet Morten-Thomas, som allerede er blevet undersøgt med den konklusion, at det fiskede ulovligt:

- Jeg synes, det er vigtigt at sige, at vi er ved at undersøge samtlige 56 fartøjer på det område, siger Kenneth Joensen.

Nu har I jo allerede undersøgt den. Der ligger en rapport, og der er en konklusion. Hvorfor kan I så ikke skride ind over for den?

- Nu er det, fordi det her ikke drejer sig om én, men samtlige 56 fiskefartøjer, der har tilladelse til at fiske efter muslinger.

Så hvis man har fået at vide, at der er en fisker, som laver noget ulovligt, så skal man ikke skride ind over for den fisker, fordi der muligvis også er andre?

- Vi har fået nogle oplysninger fra en udenlandsk kontrollant, som vi havde til at hjælpe os for nogle år siden, og de oplysninger indgår også som en del af den undersøgelse af samtlige 56 fartøjer, som vi er i gang med at lave, siger Kenneth Joensen.

Fiskeristyrelsen har et mere uddybende svar i en faktaboks nederst i denne artikel.

- Der har hersket alt for meget usikkerhed, siger fiskerne

Loven skal være lige for alle, og den skal overholdes. Det skriver direktør for Danmarks Fiskeriforening, som blandt andet organiserer muslingefiskerne i Limfjorden.

Han peger på beretningen fra Rigsrevisionen:

- Rapporten tegner et billede af et frygtelig rodet forløb, og der har hersket alt for meget usikkerhed om reglerne og den rigtige fortolkning af dem. Generelt har fiskerne fulgt de anvisninger, de har fået, skriver direktør Kenn Schau Fischer.

For at komme usikkerheden til livs har Danmarks Fiskeriforening foreslået en løsning, hvor man live-monitorerer den motorkraft, som fiskerne bruger. På den måde vil der ikke herske tvivl om, at fiskerne ikke bruger for meget motorkraft.

Han peger på beretningen fra Rigsrevisionen:

- Rapporten tegner et billede af et frygtelig rodet forløb, og der har hersket alt for meget usikkerhed om reglerne og den rigtige fortolkning af dem. Generelt har fiskerne fulgt de anvisninger, de har fået, skriver direktør Kenn Schau Fischer.

For at komme usikkerheden til livs har Danmarks Fiskeriforening foreslået en løsning, hvor man live-monitorerer den motorkraft, som fiskerne bruger. På den måde vil der ikke herske tvivl om, at fiskerne ikke bruger for meget motorkraft.